Mange erhvervsdrivende elsker at sende en faktura for et veludført stykke arbejde, eller et leveret produkt. Desværre oplever et stigende antal virksomheder desværre at flere og flere kunder ikke betaler deres faktura til tiden. Årsagen er ofte rigtig mange, og i mange tilfælde skyldes det heldigvis en simpel forglemmelse for debitors side. Sådanne sager løses ofte med en venlig reminder, en rykker eller en rykkerskrivelse med et eventuelt rykkergebyr.

I de tilfælde hvor det ikke er en simpel forglemmelse, kræver det lidt mere arbejde fra dig som kreditor, at få dine penge – heldigvis er inkasso, uanset om du gør det selv, lader fogedretten, advokat eller et inkassofirma klare det – langt nemmere og billigere end de fleste går og tror.

Debito hjælper, hver eneste dag over 1.000 danske små og store virksomheder med inkasso, ved at sætte rykkerudsendelse og inkasso på autopilot – gratis, ud fra no cure, no pay – gratis inkasso, hvis vi ikke løser din sag.
Debito har her lavet en guide til hvad du som kreditor selv kan gøre, hvis du oplever en dårlig betaler, og dine fakturaer ikke bliver betalt – for du kan gøre rigtig meget selv, før den skal sendes til os som inkassofirma og dermed måske helt undgå inkasso.

”Hvem og hvad gør I når en kunde ikke betaler?”

Hvis du ikke klart og tydeligt kan svare på overstående, så bør du få rettet op på det – og det gøres ved at have en politik på området, en politik der overholdes konsekvent. Uanset hvem skyldner er; ny eller gammel kunde – stor eller lille.

Ved at have en politik for håndteringen af jeres dårlige betalere, sikrer I jer dels at der sker noget – og at det sker hver gang. Det er i udgangspunktet irrelevant hvad jeres politik indeholder; opkald, udsendelse af rykkerskrivelser, inkassovarsel; fysisk fremmøde eller direkte til advokat eller inkassofirma – blot, at I er klar over hvad der sker, hvem der udfører det, og hvornår det gøres. Det vil medføre en markant øget betalingsrate fra dag et.


LÆS OGSÅ: INKASSO – LAD OS FÅ BRUDT FORDOMMENE ÉN GANG FOR ALLE


Eksempel på en politik for inkasso

En debitor-politik kan være udformet på mange måder, og der er som sådan ingen rigtig eller forkert måde at håndtere dårlige betalere på – blot at det overholder god inkassoskik, påfører lovmedholdelige rykkergebyr, kompensationsgebyr og renter.

Husk at være konsekvent, når der rykkes efter betaling. Et eksempel på en politik og flow for jeres dårlige betalere kunne være:

  • Opkald eller venlig reminder via mail/brev
  • Udsendelse af rykkerskrivelse 1, 2 og 3 (med eller uden rykkergebyr)
  • Betalingspåmindelse / betalingspåkrav
  • Udsendelse af inkassovarsel
  • Send sagen til inkassofirma med henblik på fx fogedretten og udlæg

Du må rykke efter betaling alle de gange du vil; telefonisk, på mail, brev og fysisk fremmøde. Husk, at såfremt du pålægger rykkergebyr på dine rykkerskrivelser (rykkere), SKAL debitor have en betalingsfrist på mindst 10 dage til at betale, i denne periode må du ikke rykke efter dine penge. Du må maksimalt rykke skyldner 3 gange, med et pålagt rykkergebyr på 100 kroner (3 x 100 kroner).

Uanset om du udsender rykkerskrivelser, betalingspåmindelse, betalingspåkrav eller inkassovarsel til din skyldner, så sørg for at udforme dem i en ordentlig, men bestemt tone. Inkasso løses altid bedst sådan.

Læs mere om emnet på vores inkassoskole

Inkasso er kun effektivt hvis du handler hurtigt

Enhver der arbejder med inkasso, uanset om det er kreditor selv i form af egeninkasso, en inkassoadvokat eller for den sags skyld et hvilken som helst inkassofirma – ja, så vil alle samstemmende sige, at des hurtigere du reagerer – jo hurtigere og stører chance er der for at få sine penge.

Nogle amerikanske studier viser, at dine chancer falder med 7 til 8% hver eneste måned, hvor du ikke foretager dig noget overfor en dårlig betaler. Det anses imidlertid en smule lavere hvis en sag ligger hos et inkassofirma eller hos en advokat – tendensen er dog ens: jo længere tid der ikke sker noget, jo ringere bliver dine chancer for at få dine penge hjem.

Vi anbefaler derfor, at du som virksomhed minimum 1 uge efter konstatering af manglende betaling, laver første handling mod skyldner i form af et opkald, udsendelse af rykkerskrivelse, betalingspåmindelse, betalingspåkrav eller et inkassovarsel. Husk at en faktura forfalder den dag du har sat betalingsfristen til. Debitor må med andre ord gerne betale sin faktura på dagen for betalingsfristen, og i så fald er fakturaen betalt rettidigt – selv om du først får dine penge dagen efter. Dette skyldes ofte, at I ikke har samme bank, eller at fakturaen er betalt efter bankdagens ophør. Du har som virksomhed dermed ikke krav på, at have pengene på betalingsdatoen. Det er med andre ord en god idé, først at opstarte inkasso 2-3 dage efter betalingsdatoen, for at sikre sig at betalingerne ikke krydser hinanden.

Husk rykkergebyr og kompensationsgebyret

Oplever du som virksomhed, at dine kunder ikke betaler, har du mulighed for at pålægge debitor en række gebyrer i form af renter, rykkergebyr og kompensationsgebyr. Langt de fleste virksomheder i dag, er udmærket bekendt med, at man kan pålægge 3 x 100 kroner i rykkergebyr med 10 dages mellemrum. Mange gør brug af det, og rykkergebyret er både effektivt og ofte nemt at pålægge i et moderne regnskabsprogram så som Billy, Dinero eller E-conomic.

Hvad de færreste kender til, er det såkaldte kompensationsgebyr på 310 kroner. Kompensationsgebyret må KUN pålægges erhverv, altså kun virksomheder (B2B) – du må altså IKKE pålægge dine privatkunder dette kompensationsgebyr. Kompensationsgebyret er et uafhængigt gebyr af de øvrige renter, rykkergebyr og må i princippet pålægges lige når du vil i din inkasso-fase.

Kompensationsgebyret er påtænkt som værende et gebyr for, at kompenserer for de ekstra udgifter man har i forbindelse med inkasso og inddrivelse af ubetalte fakturaer.

Opsummering

Desværre oplever et stigende antal virksomheder bøvl og besvær med dårlige betalere. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at din virksomhed har en politik for området. Virksomheden skal altid vide

1) Hvem tager sig af de dårlige betalere

2) Hvornår gør vi noget

3) Hvad foretager vi os?

4) Hvem sender vi sagen til, når skyldner ikke reagerer på os? Debito? Egen inkassoadvokat eller inkassofirma?

Jeres politik for inkasso skal ligeledes være gearet således, at den reagerer hurtigt og konsekvent, når I som virksomhed oplever en dårlig betaler – på den måde øger I jeres succesrate markant; uanset om det er jer selv der står for inddrivelsen – eller lader en partner om det, så du kan fokuserer på det der skaber værdi for din virksomhed; glade betalende kunder.

I januar besteg jeg sammen med 22 andre danskere Mount Kinabalu på Borneo, som med sine 4.095 meter er Sydøstasiens højeste bjerg. Formålet med bestigningen var at samle 100.000 kr. ind til Legeheltene på Regionshospitalet i Viborg. Min indsamling er nu slut og landede på 177.000 kr.

Legeheltene er et to år gammelt tiltag skabt af Børneulykkesfonden, som i øjeblikket er i gang med at blive udbredt til en række danske hospitaler. Det har vist sig, at fysisk aktivitet, glæde og begejstring giver ild i øjnene og sved på panden hos de indlagte børn, der kommer hurtigere ud af sengene og bliver hurtigere raske. Og hospitalerne er vilde med Legeheltene!

Opskriften er at få flere med

Der er konstant masser af velgørenhed i gang. Telefonen ringer med velmenende mennesker, der gerne vil have din virksomhed som sponsor for endnu en god sag. Der er med andre ord mange om buddet, så hvad gør man, hvis man er typen, der gerne vil lave velgørenhed, men ikke har lyst til at gå afsted med hatten i hånden og tilbyde bronze, sølv eller guldsponsorater til virksomheder, som så kan få deres logo placeret et sted, som ingen alligevel ser?

Min tilgang har været at involvere andre virksomheder, som også kan få en gevinst ud af deres indsats, enten i form af branding i forhold til CSR, sjove oplevelser eller positiv omtale. I det hele taget skal så mange som muligt have noget ud af at bidrage. Mine bedste råd til at lave velgørenhed er: Tænk ud af kassen – Gør det sammen – Gør det sjovt!

Velgørenhed, Climb for Charity, Majbritt Mikkelsen, Legeheltene, Bizz Up

Events på stribe

Jeg lagde en strategi og fulgte planen, der bød på Legedysten, hvor tre virksomheder konkurrerede om at få 10.000 kr. til at yngle, en nytårskur med mad og live Podcast, salg af kunst, MobilePay indsamling, osv. Min bank og min revisor ville også gerne være med og købte kunst og fik eksponering. Det har været en tidskrævende opgave, og én ting er pengene til Legeheltene, noget andet er den kendskabsgrad, det er lykkedes at skabe i lokalområdet omkring en sag, som mange mennesker kan relatere til.

Tak til alle jer, der ville lege med!

Lise Korsgaard, www.bizzup.dk for at få 4 kunstnere til at dekorere fire Arne Jacobsen 7’ere.

Lars Nørremark, www.autowelt.dk for at lægge bilhus til fed aften med Mads Blærerøven.

Peter Lundberg, www.peterlundberg.dk for at sælge kunst til børneafdelingen på Viborg Sygehus.

Jesper Pedersen, www.panoramasilkeborg.dk for at lave lækker mad til Nytårskuren.

Michelle Hviid, www.michellehviid.dk, for at komme og levere varen til nytårskuren.

Bo og Søren, www.facebook.com/chitchatdk/ for at lave live Podcast til nytårkuren.

Dorthe Juul, www.dorthejuul.dk for at arrangere spirituel aften med overskud til Legeheltene.

Hans Voigt Steffensen, www.voigtsteffensen.dk for at donere 8 stentryk af skønne danserinder.

Morten Balle, www.mortenballe.net for hjemmesiden www.legedysten.dk og ”drikkedonation”.

I har trukket det helt store læs.

Dernæst en kæmpe tak til alle de private donationer, jeg har modtaget over MobilePay og ikke mindst til alle de virksomheder, der også har været med:

www.talogtanker.dk

www.handelsbanken.dk

www.tikma.dk

www.assistanze.dk

www.sindingmaler.dk

www.jysk-festudlejning.dk

www.rikke-stylist.dk

www.organisationskonsulenterne.dk

www.frameworks.nu

www.mortenballe.net

www.vipindi.dk

www.silkeborg.com/denmark/visitsilkeborg.com

www.attityde.dk

www.vinogvin.dk

www.vakad.dk

www.egs.dk

www.sportsbuddy.dk

www.sports-headset.dk

www.nightflash.dk

www.byhelene.dk

www.wienberg-guld.dk

www.risomdesign.com

www.gaardenoggaden.dk

www.minglr.dk

www.facebook.com/LeatherbyCorium/

www.nicolaiteglskov.dk

www.tonerland.dk

www.forbrugerviden.dk

www.wallstickerland.dk

www.michaelkjeldsen.com

www.rygcrawl.dk

www.findvarmepumpe.dk

www.nordicoil.dk

www.net2skilte.dk

www.mobilpakke.dk

www.FaktiskPraktisk.dk

www.growthor.dk

www.altombilindretning.dk

www.babyuniverset.dk

www.yndefuld.dk

www.heidiagerkvist.dk

www.Uvjægeren.dk

www.cykelstol.dk

www.autostol.dk

www.Sri-Lanka.dk

www.bogfoering.dk

www.mininvestering.dk

www.antonhoelstad.dk

www.bondtofte.dk

www.henrik-bondtofte.dk

www.atak.dk

www.digitally.dk

www.inspo.dk

www.linkkongen.dk

www.tvis.com/jylland/Silkeborg

www.aktionspotentiale.dk

www.tradevision.dk

Marianne Jepsen 14-1 Kolding


Skal du også være med?

Er du til stærkt fællesskab, ikke bange for at komme til at lugte lidt af gnu og har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for andre, kan jeg på det varmeste anbefale www.legeheltene.dk og www.climbforcharity.dk, men pas på – det er stærkt vanedannende, fordi… De lykkeligste mennesker er dem, der giver mest ❤️

 

Majbritt Mikkelsen, Journalist & netværkstovholder

www.stolpaamennesker.dk

www.majbrittmikkelsen.dk

Fremtiden er her før vi aner, og det går hurtigere og hurtigere, så hvordan får man ikke bare et overblik men også indsigt. Ja, kigger man forbi Manufacturing Festival d. 8. maj på AU i Herning er man godt på vej. For andet år i træk arrangerer Business Region MidtVest og partnere et samlingspunkt hvor industrifolk, videninstitutioner og det offentlige Danmark kan mødes og udveksle viden.

Temaet for festivalen er digitalisering, og opgaven er at give interesserede indsigt i fremtidens produktionsindustri fra både et teknologisk og et forretningsmæssigt perspektiv, og den er således primært henvendt til strategiske og tekniske profiler og beslutningstagere i produktionsvirksomheder.

Oplev et internationalt konferenceprogram i fem spor med eksperter, der bringer dig på forkant med fremtiden og giver dig stof til eftertanke.

Manufacturing Festival er et vigtigt skridt på vejen for at få etableret et samlingspunkt og mødested, hvor viden deles, så vi bliver i stand til at få et overblik, etablere samarbejder og vækste og dermed sætte Midt- og Vestjylland på Danmarkskortet, eller bedre endnu Verdenskortet, udtaler forretningsudvikler Mikkel S. Meldgaard fra Business Region MidtVest.

Speeddating for industrifolk

Ideen til Manufacturing Festival, der første gang blev afholdt i 2018, er at få etableret et samlingspunkt for det, der rører sig i industrien – og så nå det på én dag – en slags speeddating for industrifolk. Med 135 deltagere allerede det første år har Festivalen vist sig at være et så stort tilløbsstykke, at der er aktører til at den i år byder på hele fem spor, man kan følge på fem forskellige lokationer. Her præsenteres, provokeres, inspireres, og ideen er, at man skal komme for at blive overrasket over ting, man ikke vidste noget om i forvejen, og som man ikke troede var muligt, som en af deltagerne i 2018 udtrykte det.

Alt starter og slutter på AU Herning, hvor deltagerne vil få masser af input og chance for at etablere netværk på tværs af virksomheder, forskere og studerende. Det er en enestående mulighed for at interagere med de kommende ingeniører, der helt sikkert vil være rift om.

Et varieret program

Konferencen indeholder oplæg, demonstrationer, cases og virksomhedsbesøg. Vi starter med et fokus på ledelse i en mere digital produktionsverden med et indlæg om hvordan man leder i en verden hvor intet er som det plejede at være. Herefter sættes rammen for dagen med et indlæg om hvad vi kan lære af de bedste digitaliserede produktioner og ét om hvordan man skaber vækst baseret på digitale forretningsmodeller.

Herefter opdeles programmet i fem spor med forskellige vinkler på digitaliseringen.

Spor 1 foregår på AU i Herning, hvor der fokuseres på digitalisering indenfor fremtidens ressourcer – nye grønne teknologier både inden for landbrug og industriproduktion.

Spor2 finder sted hos DAMRC, der er et forsknings- og udviklingscenter for avancerede produktionsteknologier. Her handler det om procesoptimering i fremtidens produktion samt etablering af strategiske partnerskaber.


LÆS OGSÅ: FORANDRINGSPARATHED ER ET MUST, HVIS DU VIL OVERLEVE I MORGEN


Spor 3 foregår i Messecenter Herning, og er en messe med temaet Electronics of Tomorrow (EoT) der bl.a. byder på et spændende konferenceprogram, demonstrationsområde og udstillingsmesse alt sammen med fokus på hvordan teknologien påvirker morgendagens produkter og services.

Spor 4 foregår hos virksomheden Troldtekt i Troldhede og her kan man få ny viden blandt andet om Internet of Things (IoT), data i produktionen og næste generation internet.

Spor 5 foregår på Ausumgaard i Hjerm, og tager afsæt i fremtidens muligheder indenfor digitalisering i landbruget. Sporet vil have et særligt fokus på markbrug hvor emner som førerløse traktorer og automatisering af jordbrugsprocesser vil være blandt emnerne.

I flere af sporene vil der være mulighed for at overvære resultatet af forskellige TBMI-Challenges. Virksomheder som bl.a. Plastix fra Lemvig og Troldtekt fra Troldhede har præsenteret en konkret problemstilling, som studererene fra AU har arbejdet med, og hvor resultatet præsenteres for publikum.

Manufacturing Festival, Business Region MidtVest, Bizz UP Forår 2019
Dagens program byder både på oplæg, demonstrationer og virksomhedsbesøg

Dagen afsluttes med en laboratorierundtur på AU i Herning et inspirerende et indlæg af, Erick Thürmer, CEO hos Thürmer Tools og fakultetsmedlem hos Singularity University, og medlem af Erhvervsministeriets Disruption Task Force. Erick Thürmer vil bl.a. fortælle om, hvordan han har forvandlet sin oldefars traditionsrige og mere end 120 år gamle værktøjsvirksomhed til en digital forretning af helt nye dimensioner.

Læs mere om Manufacturing Festivalen på
www.manufacturingfestival.dk

FAKTA:

  • Business Region Midt Vest er et samarbejde mellem kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer. I BMV skal vi forsøge at etablere en platform, der skal sikre vidensudvikling fra vidensinstitutioner til gavn for lokale virksomheder og hele det Midt- Vestjyske område
  • En TBMI Challenge er en praktisk problemstilling som er stillet af en virksomhed, der ønsker at få udfordret deres nuværende forretningsmodeller eller har idéer til nye. De studerende vil igennem en intensiv periode arbejde på konkrete løsninger til udfordringen. TBMI (Technological Business Model Innovation) er et af kernefagene på ingeniøruddannelsen teknologibaseret forretningsudvikling på AU BTECH i Herning

På verdens første søstjernefabrik i Skive Kommunes grønne erhvervspark GreenLab A/S bliver søstjerner lavet til økologisk proteinmel, som danske landmænd blander i foderet til deres dyr. Så mens dyrene spiser løs, får blåmuslingerne bedre forhold på bunden af fjorden.

Foto: Katrine Brun Lunding

Der er tale om en vaskeægte win-win i Skive Kommune, hvor Danish Marine Protein har opført verdens første søstjernefabrik i kommunens nye stolthed, erhvervsparken GreenLab A/S. Her kan man – hvis vinden vender rigtigt – dufte salte vande, når tonsvis af søstjerner tørres og kværnes til pulver. ”Projektet er et bæredygtigt kvantespring, hvor ét problem bliver vendt til fordele for alle involverede,” lægger direktør for Danish Marine Protein, Niels Jørgen Hedeager Madsen ud.

Sultne søstjerner er en dyr affære

Hvert år fiskes 50.000 tons blåmuslinger op af Limfjorden. De havner i danske supermarkeder eller eksporteres til udlandet, men op mod det dobbelte ville være muligt, hvis det ikke var for de sultne søstjerner, der har blåmuslinger som livret. Niels Jørgen Hedeager Madsen fortæller: ”Søstjerner er et enormt problem i Limfjorden. De har ingen fjender og dermed frit spil til at æde løs af fjordens muslinger. Det er voldsomt problematisk for de mennesker, der har muslingefiskeri som indtægtskilde.”

Hele projektet startede med en henvendelse fra netop muslingefiskerne, der havde brug for hjælp til at bekæmpe søstjernerne: ”Hos Danish Marine Protein har vi gode erfaringer med at skabe resultater med andre proteinkilder fra havet. Derfor var det oplagt at sige ja, da vi blev spurgt, om vi ville være med til at se på en løsning på problemet, som voksede sig større og større,” siger Niels Jørgen, der stiftede Danish Marine Protein i 2016.

Søstjernefabrikken, Søstjerner, Skive Kommune, Bizz Up Forår 2019

Mere arbejde til fiskerne

Søstjerneprojektet har kastet en vigtig sidegevinst af sig, idet muslingefiskerne har kunnet udvide deres forretningsgrundlag: ”Nu fanger fiskerne både muslinger og søstjerner. De har fået et større indtjeningsgrundlag, hvilket jo er helt fantastisk,” siger Niels Jørgen og uddyber dét med fangsten: ”Opsamlingen foregår ved brug af en vod, udviklet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor man samler søstjernerne op, uden at muslingerne følger med. Det er en genial opfindelse, som gør at søstjernerne hvirvler op, stort set uden at bunden berøres – og vupti, så er de på vej op af vandet.”


LÆS OGSÅ: GREENLAB SKIVE GIVER DEN GAS MED GRØN ENERGI


Fiskerne læsser søstjernerne af på havnen i Nykøbing Mors, hvor de renses og hakkes i stykker, før de i lukkede lastbiler transporteres til fabrikken i Skive.

Søstjernefabrikken, Søstjerner, Skive Kommune, Bizz Up Forår 2019

Cirkulær bioøkonomi fra vand til land

Søstjernepulveret er et organisk High-end produkt med et proteinindhold på ca. 45-55 procent. Marineproteiner indeholder aminosyrer af god kvalitet, som er eftertragtet i foder til én-mavede dyr som fx høns og grise. Samtidigt gør et højt indhold af Omega-3 fedtsyrer foderet endnu sundere.

”Foderet anvendes til økologiske landbrug og fritager danske landmænd for import af soyaprotein, der typisk er af ringere kvalitet,” fortæller Niels Jørgen, der slutteligt understreger, at projektet også er en brik i den gode fortælling om dansk landbrug: ”Det er unikt, at vi kan skabe denne synergi mellem fiskeri, landbrug og ikke mindst havmiljøet, som får det bedre, idet blåmuslinger lever af næringsstoffer i vandet og samtidig har en vandrensende funktion; Jo flere blåmuslinger, jo renere vand i fjorden. Landmændene har desværre en udskældt rolle i vores samfund, men her er der altså tale om, at de i høj grad indgår i en positiv cirkel, hvor alle har gevinst af at skabe bedre bioøkonomi i Limfjorden. Den historie skal vi huske at fortælle.”

I GreenLab A/S er der også god økonomi og energi: Søstjernefabrikken bruger overskudsenergien fra nabovirksomhederne til forarbejdningen og tørring af søstjernerne – energi som førhen ville være gå tabt, kun til glæde for fuglene på forbifarten.

FAKTA:

  • Vestjyllands Andel som er den største økologiske foderproducent i Danmark har aktiemajoriteten i Danish Marine Protein A/S
  • DTU Skaldyrscenteret og Århus Universitet har været med i et GUDP projekt for at eftervise søstjerner som god proteinkilde til dyr
  • 1 ton søstjerner bliver til ca. 300 kilo proteinpulver, uden spild
  • Målet er at fange 10.000 tons søstjerner årligt
  • Når sæsonen for at lave proteiner af søstjerner er overstået, er planen at fremstille nyudviklede High-end proteiner fra andre bæredygtige
  • marineprodukter som tang og muslinger samt græsproteiner
  • Danish Marine Protein blev officielt indviet den 29. marts 2019 og var den første fabrik, der blev bygget i GreenLab A/S

Har du et ønske om at den give dig selv den ultimative oplevelse, når det kommer til fodbold, så er det måske en vaskeægte fodboldrejse, du skal på. En rejsemåde, som i disse år stadig stiger i popularitet, og det forstår man godt, når man hører, hvad der kan vente.

Det er ikke svært at blive inspireret, når man sidder og læser nyheder om fodboldkampe, stemningen på de store stadions og de oplevelser, man kan få, når man befinder sig på disse. Men hvorfor ikke gøre det til en ting, man selv skal opleve? I hvert fald findes der rigtig mange gode og relativt nemme muligheder for at komme afsted på en fodboldtur.

Planlæg fra start til slut

Skal du afsted på fodboldtur med vennerne, så er der masser af idé i at planlægge det ned til detaljen. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan holde nogle tidspunkter åbne, hvor man kan vurdere, hvad man har mest lyst til på det pågældende tidspunkt.

Der er dog mange gode grunde til at planlægge turen, så man får absolut mest ud af den. Det siger sig selv, at hvis man kun er afsted i få dage, kan tiden hurtigt flyve afsted, og derfor vil man selvfølgelig gerne gøre programmet kompakt, så man får det hele med, når man endelig er taget afsted.

Det kan eksempelvis handle om, at man planlægger sin overnatning, så man er i en god afstand fra stadions eller andre vigtige ting, man gerne vil se. Det kan også være, man skal prioritere at komme på en stampub, hvor fansene typisk mødes, hvis man gerne vil have den del af atmosfæren med.

Få mere end én kamp med på vejen

Selvom man primært tager afsted for at se en enkelt kamp, er der i de store byer ofte mulighed for at tage nogle ekstra kampe med, når man nu er i gang. I London kan det eksempelvis være at tage ind og se en kamp i de lavere rækker, hvor stemningen også kan være sublim, og hvor man også virkelig mærker det fodboldhjerte, området har.


LÆS OGSÅ: SÅDAN HAR NY TEKNOLOGI PROFESSIONEL SPORT


England er dog langt fra det eneste sted, hvor de går voldsomt meget op i fodbold. Eksempelvis har mange en fantastisk tur til Tyskland, hvor de også finder gode priser på billetter, stort set uanset hvilken række de ser kampe i. I Tyskland er der ofte også fyldt op på lægterne selv nede i de regionale ligaer, og det er altså også en stor oplevelse at være vidne til.

Mærk den unikke atmosfære

Når du tager på fodboldtur, så gør du det selvfølgelig for at opleve den gode fodbold, men i ligeså høj grad den atmosfære, som præger de store kampe. De fleste fodboldfans ved, hvor unik stemningen kan være på de engelske stadions, hvor de altså bare kan synge som ingen andre. Det gælder i særdeleshed også hos de lidt mindre klubber, hvor fansene er mindst ligeså ægte og trofaste, som hos de største.

At finde sin næste bolig kan tage rigtig lang tid, uanset om man ønsker at leje eller købe. Ønsker man at bo i et populært område, eller har man meget specifikke krav til den nye bolig, kan det føles som at lede efter en nål i en høstak. Derfor er det en god idé at tænke lidt ud af boksen samt udvide sit søgefelt.

Læs med her og få gode råd til, hvordan du finder din næste bolig. Har du efterfølgende brug for mere boliginspiration, eller vil have de nyeste bolignyheder, kan du læse mere på denne side om bolig.

Når du leder efter en lejebolig at bo i

Lejeboliger virker umiddelbart som den nemmeste boligløsning, da der ikke er et stort køb involveret. Dog er det sværere, end det virker til – især storbyer er svære at finde lejeboliger i. De mest indlysende steder at lede er via diverse boligportaler, Facebook og Google. Selvom stederne er populære at søge på, bør du alligevel prøve. Det kan jo være, du er heldig at finde din nye bolig der.

Derudover kan du også vælge at kontakte almennyttige boligselskaber direkte. Her bliver du skrevet op på en venteliste, hvorefter du bliver kontaktet, når der en bolig ledig. Du kan f.eks. skrive dig op hos Danmark Bolig, Domea, Boligkontoret Danmark eller Dansk Almennyttigt Boligselskabet.

Bo billigere og køb dig en andelsbolig

Mange fravælger lejeboliger af den grund, at den månedlige husleje blot virker som penge ud ad vinduet. Her kan du i stedet vælge at købe en andelsbolig, hvor det er relativt billigt at købe samt bo sammenlignet med en ejerbolig. Ved en andelsbolig er andelsværdien underlagt en maksimalpris. Derudover fastholder mange andelsboligforeninger en lav boligafgift, hvilket klart er en fordel, der giver mest valuta for pengene.


LÆS OGSÅ: BOMAGASINET KÅRET TIL DANMARKS MEST FORETRUKNE FORBRUGER- OG TESTMAGASIN


Da det er populært at vælge andelsboliger, bør du blive skrevet op på diverse ventelister i andelsboligforeninger. Typisk når en andelsbolig nemlig slet ikke at blive sat offentligt til salg, før den har skiftet hænder igen. Her må du tage kontakt til den specifikke andelsforening, da der ikke findes et officielt sted, hvor du kan blive skrevet op.

Andre måder at anskaffe sig en andelsbolig på er gennem hjemmesider, hvor du søger efter andelsboliger til salg. Dette er f.eks. Boligsiden, Boliga eller DBA. Du kan også bruge dine sociale medier såsom Facebook, da der findes et væld af grupper med andelsboliger til salg.

Køb af bolig – den største investering i dit liv

Drømmer du om at eje dit eget hus, skal du selvfølgelig købe en bolig selv. Det er blandt de største investeringer i dit liv, og derfor skal du være opmærksom på diverse udfordringer. Her er det fordelagtigt at tage kontakt til en ejendomsmægler. Mægleren vil hjælpe dig med at finde den bolig, der matcher dine ønsker og behov.

Når du er i dialog med en ejendomsmægler, skal du dog være bevidst om, at ejendomsmægleren både arbejder for dig og sælgeren af huset. Af denne grund har mægleren både dig og husets nuværende ejer i tankerne. For at bevirke dette kan det være en god idé at samarbejde med en advokat, økonomisk rådgiver eller byggeteknisk køberrådgiver.

Upcycling Scandinavia udvikler og sælger produkter, der 100 % består af upcyclet papir, pap og plast. Det gøres ved hjælp af nye produktionsmetoder, der ikke kun upcycler affald, men også gentænker brugen af energi, så alle ressourcer udnyttes optimalt.

Alle produkter er genanvendelige og kan derfor indgå i fremstillingen af nye produkter, så den samlede affaldsmængde ikke stiger med tiden og råvareforbruget begrænses. Upcycling Scandinavia arbejder målrettet med FN´s 17 Verdensmål og hjælper private virksomheder og offentlige institutioner med at komme i mål med deres klimaindsats.

Upcycling Scandinavia er førende indenfor recycling og upcycling og blandt de førende i Europa, der udvikler produkter, som består 100 % af genbrugsmaterialer og affald. Det er produkter som plaststole til skole- og uddannelsesbrug, produktionsplader, lydisolering og andre designprodukter, som efter brug kan genanvendes og få nyt liv.

Upcycling Scandinavia, Bizz Up, Upcycling, Upcycle

Upcycling Scandinavias forretningsområder 

  • Karoline Stolen er en skolestol produceret af 100 % upcyclet plast og 100 % genanvendelig
  • EverUse som er et isolerings- og lydabsorberende produkt produceret af 100 % upcyclet cellulose. EverUse er 100 % genanvendelig
  • Unwasted produktionsplade, som er produceret af pap, papir og plantefibre og 100 % genanvendelig. Pladen kan anvendes til møbler, køkkener, bordplader, byggeindustrien etc.
  • Upcycling Design er nyeste skud på stammen og her forhandles der forskellige produkter til boligen og også her er der tale om 100 % upcyclede og genanvendelige produkter

Virksomheden har indgået samarbejde og partnerskaber med designere og producenter og står med et stærkt produktsortiment og en virksomhed, der bæres af fire bæredygtige forretningsområder.

Upcycling Scandinavia, blev stiftet af Minik Helborg og Erik S. Jørgensen, som en bæredygtig og global virksomhed for snart to år siden. Hele virksomheden er bygget op omkring en ide om, at sætte et bæredygtigt aftryk på kloden. Virksomheden har sine rødder dybt begravet i den Vestjyske muld, i Skive, hvor politikere og erhvervsfolk i mere end 10 år, har arbejdet for omstilling til bæredygtighed og derfor er på forkant med strategien for FN´s Verdensmål. Upcycling Scandinavia er en lokal virksomhed, med et globalt perspektiv og produkter skabt i den cirkulære økonomi.

Fra starten har der været fokus på Skandinaviske og Nordeuropæiske marked

Affaldsbjerget er en fælles udfordring

Tidligere præsident, Barack Obama har udtalt,

Vi er den første generation der mærker effekten af klimaforandringer og vi er den sidste, der kan gøre noget ved problemet

Adm. Direktør Erik S. Jørgensen udtaler, at det helt fra starten har været virksomhedens strategi, at hver gang der produceres noget, skal der fjernes mest muligt af affaldsbjerget.

Upcycling Scandinavia, Bizz Up, Upcycling, Upcycle

Eksempelvis fjernes der 1,9 kg. affaldsplast hver gang der produceres en Karoline Stol til Skolebrug. Vores mål er at producere  minimum 80.000 Karoline Stole om året og derved fjerner vi 152.000 kg. plastaffald.

De 17 Verdensmål og Upcycling Scandinavia

Hos Upcycling Scandinavia betragtes De 17 Verdensmål som et vigtigt redskab til at holde fokus på den bæredygtige udvikling. Der arbejdes konkret med Verdensmålene 12 og 17, men efterlever også andre af målene i det daglige arbejde for at give deres bidrag til at løse klodens klima- og ressourceproblemer.

Verdensmål 12 – Ansvarlig forbrug og produktion

Hver gang der leveres et produkt, bliver der taget en bid af affaldsbjerget og der bidrages dermed til at fjerne noget af det affald, der er forurener vores klode. Produkterne kan genbruges i deres eksisterende form eller upcycles til nye produkter. De kan genanvendes, og dermed er det ikke nødvendigt at bruge dyrebare råmaterialer til at udvikle helt nye produkter fra bunden, som blot kan smides væk efter brug. Upcycling Scandinavia tager ansvar for en bæredygtig produktion og et forsvarligt forbrug

Verdensmål 17 – Partnerskab for handling

Upcycling Scandinavia samarbejder med virksomheder, offentlige institutioner og produktionsselskaber for at nedbringe affald og skabe produkter, der kan genanvendes. Derudover deles der ud af viden gennem samarbejder, foredrag og rådgivning, således tages der i fællesskab, ansvar og handling på de klimaudfordringer, vi alle sammen står overfor.

De næste 2 til 3 år

Det kan godt være vi synes der er sket meget med bæredygtig udvikling, de seneste 10 til 15 år siger Erik S. Jørgensen, men i løbet af de næste 2 til 3 år, vil det komme til at gå meget stærkt. Mange virksomheder er godt i gang med at tænke bæredygtigt, men mange flere er desværre ikke.

Han mener helt klart, at de virksomheder der ikke udvikler sig i retning af bæredygtig produktion eller forholder sig til Verdensmålene, er i fare for at blive valgt fra som leverandør, til de efterhånden mange kunder, der har en bæredygtig tankegang.


LÆS OGSÅ: World Changes creates World Leaders


Mange spørger os hvad vi gør og hvordan vi er kommet så langt og kun leverer 100 % upcyclede produkter. Vi startede for kun 2 år siden og det var vores udgangspunkt, så for os har det været noget lettere, end det vil være hos mange andre. Vigtigt er det bare at forholde sig til udviklingen for ikke at blive hægtet af.

Hos Upcycling Scandinavia betragtes affald som en vigtig ressource og rigtig mange produkter kan allerede i dag, produceres af affald i stedet for nye råvarer.

Der er mange nye spændende projekter i støbeskeen hos virksomheden og fælles for dem alle er, at hver gang der sættes en ny produktion i gang, fjernes der noget af vores fælles affaldsbjerg.

Det er et ledende spørgsmål, der får Facebooks boostfunktion til at lyde som om, den altid har været forbudt. Men har den overhovedet været det? Det mener vi ikke hos Obsidian Digital – og så alligevel lidt.

I en bureauverden, hvor bægeret er ved at flyde over med eksperter og specialister, er det efterhånden blevet en olympisk disciplin at skille de halve fra de hele sandheder. Også når det kommer til gode råd om Facebook-annoncering.

Og særligt hvis man ikke er en garvet annoncør.

I de professionelle kredse, når der i krogene hviskes om ’gode resultater med Facebook Boost, går der et gys igennem lokalet. Det er som en gruppe snobbede sommelierer, der hører om en god vin med skruelåg; der opstår et pludseligt behov for at gøre opmærksom på alle de, i flertallets optik, bedre, muligheder derude.

Men som vinen med skruelåg har Boost-funktionen stadig en rolle at spille i Facebook-annonceringen. Det er dog vigtigt, at man forstår funktionens muligheder og særligt dens begrænsninger, men det kommer du til at gøre, når du har læst denne artikel.

Hvad betyder det at booste?

At booste et opslag er det samme som at oprette en annonce i Facebook Business Manager. Rent lavpraktisk betyder det, at du opretter én kampagne med ét annoncesæt og én annonce uden at tilgå Facebook Business Manager.

Facebook Business Manager: Udpluk af ”boost”-kampagner

Afhængigt af dit opslags indhold vil du have forskellige målretningsmuligheder.

  • Billede annonce: Opslagsinteraktioner
  • Indhold m. link: Opslagsinteraktioner/Trafik
  • Video: Videovisninger

Ovenstående betyder altså, at du har et par muligheder, når du benytter dig af boostfunktionen, men du har stadigvæk flere begrænsninger, end tilfældet ville være det, hvis du brugte Facebook Business Manager til at gøre det samme. Er det skidt?

Hvis målet f.eks. er at skabe flere salg, eller flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev, altså en handling på din side, så er det skidt.

Når du beder Facebook om at gå ud og vise din annonce til personer, der er tilbøjelige til at interagere med dit indhold, så vil algoritmen sørge for at gøre det til den laveste pris – og det er sjældent de samme mennesker, der interagerer, som foretager en handling på din side.

Med andre ord: Hvis moster Oda ”Liker” og kommenterer alt, der kan kravle og gå, er det lige netop hende, du går efter ved at booste dine opslag. Men hun køber jo nødvendigvis ikke dine produkter, fordi at Like-trigger-fingeren sidder løst.

Derudover er du meget begrænset i forhold til den målgruppe, du gerne vil ramme. Du kan kun begrænset benytte pixeldata, kundelister eller kopimålgrupper og kommer derfor til at benytte den detaljerede målretning, hvor du målretter efter demografi, interesser og adfærd.

Du har også mulighed for at ramme folk, der synes godt om din side (og deres venner), samt personer i deres lokalmiljø.

Er det så skidt?

Nej, det er det ikke nødvendigvis. Vi ser stadigvæk mange cases, hvor virksomheder har succes med at bruge boostfunktionen, men kunne de samme, og sandsynligvis bedre, resultater opnås gennem annoncering via Facebook Business Manager?

Ja.

At booste er nemt, kræver mindre arbejde og know-how end at lave opsætningen i Facebook Business Manager, men vi kan roligt sige, at de ekstra fordele let opvejer den marginalt større arbejdsbyrde.

Facebook Business Manager – Det, fortsat, bedre alternativ

Hvis man forestiller sig, at man sidder med en spritny Facebook-side; der er ikke så mange likes, der er ingen trafik, og ingen tidligere kunder at tage udgangspunkt i. Hvem målretter man?

Her er boostfunktionen ideel. Du får skabt interaktion, bredt dine videoer ud og du har mulighed for at få genereret trafik til din hjemmeside. Men hvad gør du så, når det ikke længere er nok med likes og kommentarer, men du har brug for køb, leads eller bookinger?

Her er du nødt til at gøre brug af Facebook Business Manager. Du kan her målrette langt mere specifikt; du kan tage udgangspunkt i din pixeldata, din interaktion på Facebook og Instagram, kundelister, CVR-udtræk, og så kan du lave kopimålgrupper.

Her kan du ovenikøbet bede algoritmen om at finde de personer i din definerede målgruppe, der er mest tilbøjelige til at konveretere, eller foretage en ønsket handling på din side.

Skal du bruge emails, bookinger eller konkrete leads? Så er det Lead Ads, du skal sætte din lid til.

Skal du skabe direkte salg? Så kan du optimere direkte efter købshændelsen, og du kan oprette dynamiske produktannoncer, hvis du har et produktkatalog tilknyttet.

Hvordan griber vi det an hos Obsidian Digital?

Vi anbefaler ikke boostfunktionen til vores kunder. Vi har respekt for, at den kan skabe specifikke resultater for en del virksomheder, men det er ikke den type resultater, som vi bliver målt på:

”Ja, vi skabte godt nok ingen salg, men prøv lige at se alle de her likes!”

Den går ikke i bureaubranchen (eller, det burde den ikke).

Vi er drevet af performance og de resultater, der skaber vækst for virksomheder, og her er Business Manager det eneste rigtige svar. Det gør vi en stor dyd af, og det vil vi anbefale alle. Her kan du høre vores Head of Social og Partner i Obsidian Digital, Halfdan Timm, fortælle om de 6 bedste strategier til Facebook annoncering, vi har lært gennem arbejdet med mere end 100 forskellige kunder.

Body Mind Academy blev etableret i 2004 af ægteparret, Mette og Peter Junker. Efter mere end 10 år i finansverdenen, som henholdsvis valutadealer i London og leder inden for Private Banking, ønskede de begge at berige mennesker på andre måder end kun via penge. Med årene, og mange kurser og uddannelser i ind- og udland, og med skabelsen af et dedikeret og kompetent team, har Body Mind Academy specialiseret sig i at uddanne og udvikle World Leaders i børnehøjde, voksenhøjde og forene det i familiehøjde.

I 2015 blev FN’s Verdensmål vedtaget – og Body Mind Academy blev en af Danmarks 70 virksomhedspartnere, som du kan læse mere om her: https://verdensbedstenyheder.dk/virksomheder/body-mind-academy/

Som virksomhedspartner, og i fællesskab med globale virksomheder som Novo Nordisk, Novo Zymes, Grundfos, Danfoss og Bestseller, blev Body Mind Academy lige pludselig en meget lille spiller i at nå nogle verdensmål, som ifølge langt de fleste danskere på daværende tidspunkt handlede om løse problemer i en verden, som størrelsesmæssigt var af en helt anden karakter, end de samfundsproblemer, vi oplevede i Danmark.

Verdensmål handler om fællesskabet – og børn og unges fremtid

Verdensmålene handler ikke kun om hvilke knapper globale virksomheder kan skrue op og ned på i forhold til at skabe en bedre verden. Små, mellemstore og enkeltmandsvirksomheder samt dig som privat person er mindst lige så vigtige medspillere – og ikke mindst samspillet imellem os alle. For opnåelsen af verdensmålene handler om, at vi ALLE føler os som en del af et fællesskab – og har lyst til at tage ansvar for dette fællesskab. Har vi det i Danmark – og går det den rigtige vej? Det kommer vi bl.a. med vores bud på i denne artikel – men hvad synes du?

Hvad kan en forholdsvis lille virksomhed som Body Mind Academy gøre som en af Danmarks 70 virksomhedspartnere for at bidrage til opnåelsen af FN’s 17 Verdensmål og styrke fællesskabet?

Som en lille virksomhed med store vinger har vi valgt at arbejde med verdensmålene i børne- og ungehøjde, for hvem er det, som skal skabe, udvikle og lede den verden, som verdensmålene er garant for? Det er børn og unge – det er deres fremtid, som verdensmålene handler om.

World Changes creates World Leaders – og her har Danmark altid været kendt for at levere ledere af høj international kvalitet, og det skal vi blive ved med, men der er noget galt i vores uddannelsessystem.

Verdensmål, Body Mind Academy, Bizz Up, Danmark

Verdensmål nr. 4 – kvalitetsuddannelse

Vi har i Danmark heldigvis ikke børn og unge mennesker, som ikke kan gå i skole grundet fattigdom – men vi har alt for mange børn og unge mennesker, som ikke har lyst til at gå i skole. Herudover har vi i Danmark en drastisk stigning i antallet af diagnoser, lavt selvværd og angst samt børn og unge mennesker, som mistrives.

Vi forsøger i vores skolesystem at presse alle børn og unge mennesker ned i samme ”kasse” – en ”kasse”, som ifølge fremtidsforskerne ikke er fremtidssikret. Og hvor er kerneværdier som samarbejde og kreativitet i det danske skolesystem forsvundet hen, som begge er blandt hovedingredienserne i virkeliggørelsen af FN’s Verdensmål?

Når vi hos Body Mind Academy, og i fællesskab med børn og unge mennesker ude på landets skoler og egne akademier, skaber en verden, som bygger på en kombination af FN’s Verdensmål, fremtidsforskning og kunstig intelligens – og arbejder med børn og unges styrker og kompetencer ind i den verden – så føler ALLE børn og unge sig som en del af fællesskabet, fordi de kan se, hvordan de kan bidrage hertil.

Så hvorfor målretter vi ikke børn og unges læring og undervisning mod den verden, som de skal klædes på til at overtage? Hvorfor holder vi fast i et uddannelsessystem, som flere og flere børn og unge mennesker har svært ved at se meningen med? Førstnævnte er den primære grund til, at vi er en af Danmarks 70 virksomhedspartnere – og et eksempel på, hvordan man nationalt kan arbejde med FN’s Verdensmål, som samtidig har stor betydning internationalt.

Erhvervslivet, politikere og skolesystemet skal kobles tættere sammen

Erhvervslivet i Danmark er aftagerne af de børn og unge mennesker, som kommer ud fra uddannelsessystemet. Og hvis disse børn og unge mennesker ikke er klædt på til at lede og udvikle de virksomheder, som de bliver ansat i eller selv skaber – i forhold til de kompetencer, som verden på det tidspunkt vil efterspørge – så vil vi i Danmark ikke bare have et alvorligt internt problem. Vi vil heller ikke kunne gøre den positive forskel rundt omkring i verden, som vi gør i dag trods vores størrelse.


ER DU INTERESSERET I VERDENSMÅLENE, SÅ LÆS OGSÅ:

FILANTROPI ELLER FORRETNING?


Det er ikke en opgave som skolen, erhvervslivet, politikerne mv. hver for sig kan løse – det kræver samarbejde – og det som er allerstærkest ved verdensmålene. Vi kan ikke bare køre flere og flere mennesker over, som vi som samfund er i gang med. Verdensmålene kan kun virkeliggøres, hvis vi samarbejder på kryds og tværs af styrker og kompetencer med det ene formål for øje, at hver for sig er vi unikke – og SAMMEN gør vi forskellen. Og jo dygtigere vi er hertil på nationalt plan – jo større forskel kan vi gøre på internationalt plan.

Målet er det samme – udgangspunktet er forskelligt – og det kræver en fælles referenceramme

FN’s 17 Verdensmål er ens uanset din virksomheds størrelse, om du er politiker, barn eller et ungt menneske – men udgangspunktet er forskelligt – og det er måske det allervigtigste at forstå og ikke fordømme i virkeliggørelsen af verdensmålene:

  • Som virksomhed er du nød til at tænke og tage beslutninger ud fra et økonomisk synspunkt – for hvis virksomhedens økonomi ikke er sund, vil virksomheden have en begrænset levetid.
  • Som politiker karambolerer ens gode visioner med et politisk system, som bygger på kappestrid og om at få magten.
  • Som barn eller ungt menneske kræver man en helt ny måde at tænke på. Vi må holde op med at se hinanden som konkurrenter. Vi må lære at deles om planetens tilbageværende ressourcer, og dem vi sammen skaber. Vi må lære at leve inden for de planetariske grænser, og vi må fokusere på lighed.

Så i stedet for hele tiden at være efter hinanden mht. at politikerne gør ikke nok, virksomhederne er kun interesseret i at tjene penge, og børn og unge er urealistiske i deres krav og forventninger – så burde vi i stedet for heppe på hinandens fremskridt – for det er disse fremskridt som tilsammen gør FORSKELLEN.

FN’s 17 Verdensmål er målet – og via foredrag, workshops og uddannelser hjælper vi hos Body Mind Academy – erhvervslivet, politikere, skoler, organisationer og privat personer med at skabe en fælles referenceramme. Det lyder umiddelbart som en meget vanskelig opgave – men det er det faktisk ikke, så længe de forskellige parter forstår hinandens udgangspunkter og ikke fordømmer dem.

Vi må dog samtidig ikke glemme, at de store udfordringer og problemer, som verden har stået over for gennem tiderne aldrig er blevet løst af den samme bevidsthed, som skabte dem. Derfor repræsenterer vi børnenes stemme, for det er dem, som kommer med den nye bevidsthed. De er på flere områder bedre klædt på end os voksne, og vigtigst af alt ikke bange, for en ny verdensorden. Eksempelvis er de ikke bange for kunstig intelligens, de elsker den, som vil være en vigtig medspiller i virkeliggørelsen af verdensmålene. Hvorimod mange voksne er bange for kunstig intelligens i form af robotter mv. – da de frygter, at de på sigt vil overtage deres jobs.

Verdensmål, Body Mind Academy, Bizz Up, Danmark

Hvad er nuværende status på verdensmålene nationalt og internationalt?

Med FN’s 17 Verdensmål har vi fået en plan, hvor vi sammen kan være med til at gøre den forskel, som er nødvendig for at vi alle sammen får det bedre – herunder planeten, vi lever på. Tidshorisonten for opnåelsen af verdensmålene er samtidig tilstrækkelig kort til, at vi ikke bare kan udskyde det – det kræver handling NU – og den er allerede godt i gang. Men måske du alligevel sidder og tænker – er det ikke for sent, eller hvad nytter det, at jeg gør noget, hvis mange andre ikke gør noget?

Faktisk tror mere end halvdelen af os danskere, at verden er blevet værre de sidste 20 år. Sandheden er, at i samme periode er levealderen steget over hele verden, og næsten dobbelt så meget i de mindst udviklede lande som gennemsnittet. De mindst udviklede nationer tjener næsten tre gange så meget som i 1990. For første gang nogensinde lever færre end hvert tiende menneske i verden nu under den internationale fattigdomsgrænse. Børnedødeligheden er mere end halveret for børn under 5 år. Fem ud af seks børn verden over kan nu læse og skrive, og tallet er endnu højere blandt unge. Hvis man kun ser kortsigtet på verdens udvikling, er der altid nye problemer og katastrofer, og de dårlige historier kommer på forsiden. Men hvis man ser på de lange trends i udviklingen, er der sket en stor og positiv udvikling, som FN’s 17 Verdensmål har været med til at sætte ekstra skub i.

Faktisk ligger Danmark nr. 2 på verdensplan i at efterleve verdensmålene – kun overgået af Sverige. Og trods vores størrelse har vi været en vigtig medspiller i den positive udvikling på globalt plan, som ovenfor beskrevet. En udvikling som du kan opdateres på hver uge ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Verdens Bedste Nyheder: https://verdensbedstenyheder.dk/

Børnenes Stemme

Men inden vi får armene helt op over hovedet og roser og anerkender os selv i Danmark – så er denne artikel også en løftet pegefinger til vores uddannelse af børn og unge mennesker – herunder verdensmål nr. 4, kvalitetsuddannelse. Særligt hvis vi fremover vil uddanne kommende verdensledere til at være med til løse problemer og udfordringer på verdensplan.

Udlandet har altid haft et godt øje til Danmark, vores uddannelsessystem, vores fællesskab og måde at behandle hinanden på. Det skulle de gerne blive ved med, så vi fortsat kan være med til at gøre en stor og vigtig forskel på globalt plan trods vores størrelse. Men det kræver, at vi alle – politikere, erhvervsliv, skoler og forældre – i fællesskab tager ansvar for vores børns og unges uddannelse. Og det ved at involvere dem uddannelsesmæssigt i den verden, som de skal klædes på til at overtage – og samtidig gøre uddannelsessystemet visionært og fremtidsorienteret.

Alle er vi verdensledere – og som med så meget andet starter det med os selv – så klik ind på https://www.verdensmaal.org/ og bliv inspireret til hvad du kan gøre – og HUSK; hver for sig er vi unikke – SAMMEN gør vi forskellen.

Stifter & Partner, Peter Junker, Body Mind Academy & Børnenes Stemme

Det kan være irriterende hele tiden at skulle forberede en madpakke hjemmefra eller at skulle købe en på vej til arbejde. Det kan hurtigt blive en kedelig rutine, hvor du enten laver eller køber den samme mad om og om igen.

Selv hvis du tager rester med fra din aftensmad og varmer det i frokostpausen, kan det let komme til at virke lidt utiltalende, når du spiste det aftenen forinden.

Det er her frokostordninger kommer ind i billedet. Mange virksomheder har kantiner eller en anden form for frokostordning, hvor medarbejdere kan købe netop tilberedte varme måltider og snacks. Eller måske er der tale om ’gratis’ mad i den forstand, at du betaler et fast månedligt beløb, der måske trækkes fra din løn, for at kunne få gratis frokost hver dag.

Uanset hvad kan det virke noget tillokkende, hvis du dag efter dag hænger på kedelige rugbrødsmadder. Men hvordan overtaler du chefen til at indfører sådan et projekt?

Maden kan komme udefra

Har I ikke lige plads til en kantine eller et stort industrikøkken på din arbejdsplads? Det er ingen forhindring for at få en god frokostordning. Der er nemlig et utal af cateringfirmaer, der tilbyder frokostordninger og gerne bringer maden ud hver dag.

Dermed skal I faktisk bare undersøge priserne, og hvilken form for menu diverse firmaer udbyder. At få andre til at stå for at lave maden og bringe den ud er selvfølgelig ikke en billig løsning, men det kan være den mest realistiske, hvis din arbejdsplads ikke selv har pladsen til at få lavet mad i huset.

Forskellige muligheder i forhold til betaling

Det behøver ikke være et spørgsmål om, at virksomheden skal finansiere frokostordningen. Hvis din chef ikke er vild med ideen på grund af frygten for omkostninger, kan du foreslå, at det er medarbejderne, der betaler for det. Dette kan for eksempel gøres gennem jeres løn. Hver måned fratrækkes der et fastsat beløb fra jeres løn, som skal gå til at betale for frokostordningen.

Her er det så selvfølgelig også vigtigt, at I som medarbejdere har indflydelse på ordningen, så maden faktisk er noget for jer. Den skal være frisk, og I skal kunne frabede jer bestemte ting ud af hensyn til for eksempel allergier.

I kan også finde en mellemvej, hvor virksomhed og medarbejder går sammen om at betale for frokostordningen.

Nogle er måske ikke interesserede i en frokostordning og gider ikke betale til den. Det er naturligvis noget, som I må finde en løsning på i fællesskab. At tvinge folk til at betale for noget, de ikke bruger, kan godt virke uhøfligt.

Glade medarbejdere

Det stærkeste argument for en frokostordning må uden tvivl være, at det kan gøre meget for humøret på kontoret. Ikke alle er lige gode til at sørge for en ordentlig madpakke, og med en frokostordning er alle medarbejdere sikret en sund frokost.

Det giver også en mulighed for at samle tropperne omkring et bord og dele et måltid, imens dagens begivenheder bliver vendt. Det kan gøre utrolig meget for at styrke det sociale sammenhold, og siden I kan få sund mad hver dag, er der også større chancer for at holde dampen oppe hele dagen.