Året er 2017, og web 2.0 bølgen har nu rullet i mange år. Semantisk web og konverteringsoptimering er blevet daglig tale – dog er der stadig mange virksomheder, som endnu ikke har en fast strategi for hvordan deres hjemmeside kan blive et aktivt værktøj i deres marketingmix. En hjemmeside er ikke bare en hjemmeside, men et effektivt og aktivt element, som mange virksomheder ikke udnytter.

Virksomheder i dag, både stor eller små, skal have fokus på begreber som konvertering, interaktion, CPC, CPM, Google Analytics, Facebook retargeting etc. for at udnytte det deres hjemmeside faktisk kan. Nogle virksomheder ser det som et nødvendigt onde at have en hjemmeside, og har hverken en økonomisk eller strategisk plan, hvilket gør at virksomhederne ikke får udnyttet hjemmesiden, og derfor mister kunder og henvendelser.

Vi bliver mere digitale

Kunderne, både B2C eller B2B, handler i dag mere digitalt – en analyse foretaget af Forrester i 2014 belyser at 74% af B2B kunder/indkøbere foretager online research til over halvdelen af deres indkøb, før de tager den endelige beslutning om et køb. Denne tendens har vi længe kunne se hos det mere agile og forbrugerbestemte B2C markedet. Overordnet set er der stadig meget forskel på de to kundetyper, men forskellene bliver mere udvaskede, hvilket betyder at B2B markedet har mere fokus på de samme tiltag som på B2C markedet.

Pikuseru hjælper og arbejder med virksomheder i alle størrelser, og kan derfor også konkludere at der er mangel på fokus og viden omkring digital konvertering med hjemmesiden som det primære værktøj. For små virksomheder kan det skyldes manglede tid eller ressourcer, og for de større virksomheder kan det skyldes et uudnyttet potentiale i digitalt mersalg og sales-through-service, som får skabt et salg eller mersalg via hjemmesiden.

Investering der betaler sig

Pikuseru hjalp i 2016 en mindre B2C-virksomhed med større fokus på hjemmesiden, og med at få siden til at konvertere – altså skabe salg. Blot fire måneder efter kan der måles på resultatet. Hjemmesiden har indtjent den investering der blev lavet: Et brush-up af hjemmesiden ift. brugervenligheden på siden, og at skabe mere digitale henvendelser ved brug af kontaktformularer på hjemmesiden.

Faktaboks:
Pikuseru er et digitalt bureau som arbejder med webudvikling, sociale medier og apps.
Indehaver, Michael Bisgaard og virksomheden holder til i Aalborg. Pikuseru betyder ”pixel” på japansk.