Reklame

Med onlineplatformen Lix kan studerende sige farvel til bunken af lærebøger og i stedet have hele deres bibliotek med på computere og tablet. Lix Technologies har med hjælp fra bl.a. et Vækstlån fra Vækstfonden skaffet kapital til at videreudvikle og markedsføre platformen, der nu er på vej ud over landets grænser til resten af Europa og USA.

Da Camilla Hessellund Lastein studerede erhvervsøkonomi på handelshøjskolen i Aarhus blev hun hurtigt træt af at slæbe rundt på bunker af lærebøger. Samtidig var det besværligt at samarbejde med sine medstuderende, når undervisningsmaterialet kun var tilgængeligt på tryk. Derfor sprang hun fra sine studier og begyndte i stedet udviklingen af onlineplatformen Lix – en slags Spotify for studiebøger – og i 2014 blev Lix Technologies grundlagt.

 

I første omgang skete det i beskedne rammer og uden at grundlæggeren selv modtog løn for de mange timers arbejde. I stedet flyttede hun ind på en sofa i en venindes studielejlighed, mens virksomheden så småt begyndte at tage form.

 

Kapital til vækst – uden at sælge ud
Lix Technologies havde fra starten store ambitioner om at nå ud til studerende både i Danmark og i udlandet. Det kræver masser af tid og kapital, og selvom interessen fra potentielle investorer var stor, var Camilla Hessellund Lastein bekymret over udsigten til at sælge ud af sit hjerteblod.

 

I stedet søgte hun efter finansieringsmuligheder, der gav hende mulighed for at beholde styringen. Løsningen blev et Vækstlån til iværksættere fra Vækstfonden. Kombineret med kapital fra to investorer, der delte Camillas grundholdning til virksomhedens ejerstruktur, fik Lix Technologies den nødvendige økonomiske ballast til at videreudvikle og markedsføre appen.

”For at få de penge, vi havde brug for, skulle vi skulle afgive en alt for stor ejerandel i virksomheden. Lånet fra Vækstfonden gav os derfor det nødvendige fundament, så vi kunne tiltrække de rigtige investorer på et senere tidspunkt. Det kan godt være, jeg ikke har fulgt den ”normale” vej frem mod målet, men der er brug for nogen, der tør tage springet og gå efter det, de tror på,” fortæller Lix-stifter og CEO Camilla Hessellund Lastein og fortsætter:

 

”Det har krævet nogle meget lange arbejdsdage og masser af engagement – ikke mindst fra de ansatte. Lix Technologies er hjerteblod for mig, og jeg glæder mig helt vildt til at se vores platform komme ud til endnu flere brugere.”

 

Lix Technologies har i dag samarbejdsaftaler med flere store forlag, bl.a. verdens største forlag på uddannelsesområdet, MC Graw Hill. Platformen indeholder allerede over 420.000 titler, og med Lix-appen kan studerende let søge, overstrege og tage noter i de digitale tekstbøger, som de sparer op til 60 pct. på i forhold til at skulle købe dem på traditionel vis.

[Faktaboks]
Finansiering til iværksættere
Vækstfondens Vækstlån til iværksættere er målrettet unge virksomheder, som allerede har produkter og kunder, men hvis korte historik gør det svært at skaffe finansiering til at accelerere væksten. Se hvordan Vækstfonden kan hjælpe dig på www.vf.dk.

Reklame