Bizz Up

Total Post: 646

Funhall: En dag i Løvens Hule

Funhall: En dag i Løvens Hule

En stor, tom lagerbygning i Viborgs industrikvarter, blev rammen om Martin Hviid Kristensen og Lene Hviids iværksættereventyr, som tog en start tilbage i 2012. Dengang havde Martin anskaffet sig et par Segways, som han lejede ud, men aldrig havde han troet, at det skulle blive starten på et stort eventcenter for voksne.

Tekst: Lise Korsgaard
Foto: Preben Stentoft

Martin hælder kaffen op og sætter sig tilrette i stolen på det kontor, som både er domicil for hans 25 år gamle virksomhed, Viborg LED, Lenes grafiske virksomhed og deres fælles projekt, Funhall.  Vi er taget til Viborg for at høre mere om virksomheden, Funhall, som to dage forinden interviewet, blev ”kendt fra TV”, da de medvirkede i Løvens Hule på DR1.

Funhall, Funhall Viborg, Løvens Hule, Bizz Up

4000 m2 eventcenter uden en lånt kroneFunhall, Funhall Viborg, Løvens Hule, Bizz Up

Man skulle nok tro, at der ligger mange overvejelser, forretningsplaner og møder med banken bag, når man vil starte et eventcenter. Men det har ikke været virkeligheden hos ægteparret, Martin og Lene. Virksomheden blev skabt ved et tilfælde.

”For seks år siden ringede der en mand, der ville leje seks Segways – og så mange havde jeg ikke. Lene spurgte mig, om ikke der var et forretningspotentiale her – og det var starten på Funhall” fortæller Martin. En mulighed for at købe et større parti Segways og teste en bane i en hal, gav parret blod på tanden. Kort tid efter, i foråret 2013, satsede de og lejede en stor hal, som senere blev til flere.

”Da vi startede var der ingen afløb, vand eller toiletter. Vi lejede en toiletvogn og alt var faktisk en smule skrabet. Så det har taget lang tid, at bygge det op på den her måde. Til gengæld har vi aldrig lånt en krone” fortæller Martin.

Folk begyndte at efterspørge flere aktiviteter, festlokale, mulighed for tilkøb af mad, bar og loungeområde og sådan udviklede Funhall sig stille og roligt, og er i dag et komplet eventcenter på 4000 m2.

”Vi vil være erhvervslivets svar på Bowl’n’Fun”

Funhall, Funhall Viborg, Løvens Hule, Bizz Up

”Vi vil gerne udvide antallet af centre med start i Aarhus. Vi har skabt et fundamentet her i Viborg og arbejder blot på, at få en højere belægning. Derfor vil vi søge kapital til at kunne gøre det med det samme. Vi har ikke tid til at bygge det op i Aarhus på samme måde, som vi har gjort her i Viborg” fortæller Lene

”Bowl’n’Fun er propfyldt torsdag, fredag og lørdag aften. Det undre mig nogle gange at folk virkelig vil bowle igen og igen. Men det er der vi vil hen, bare for virksomhederne, hvor vi også kan tilbyde de kan afholde møder og teambuilding” fortæller Martin.

4 spørgsmål til oplevelsen i Løvens Hule

Den 10. april 2018 kl. 20.45 sidder parret sig i sofaen. Om lidt ruller sidste afsnit af tredje sæson af Løvens Hule over skærmen på DR1.  Spændte på hvordan deres møde med Løverne, om lidt bliver præsenteret for hele familien Danmark, siger Martin til sin kone:

”Hvorfor fanden har vi fortalt alle vores venner, at de skal se med i aften?”

I foråret 2017 indsendte Martin, i al hemmelighed, en ansøgning til Løvens Hule, i håb om at skaffe kapital til at skalere sit drømmeprojekt.

Nogle uger efter slår det Martin, at han aldrig har fået svar fra United Production, som producerer Løvens Hule. Så søger jeg tilfældigvis i mine mails og finder et svar fra dem i mit spamfilter”

”Jeg fortæller Lene, at vi er med og hendes svar husker jeg tydeligt:  ”Jeg skal fandeme ikke med i Løvens Hule!”. Men Martin fik hende overtalt, og i juni 2017 kører Martin og Lene til København med bilen fyldt med rekvisitter, som skal give Løverne en forståelse for, hvordan 4000 m2 eventcenter ser ud.

1) Hvordan var det at stå over for Løverne?

Da Martin og Lene kommer ind foran Løverne, har de fem investorer aldrig mødt dem eller hørt om deres virksomhed før. Udsendelsen starter med, at Martin og Lene kommer kørende ind på hhv. Segway og Crazy Gokart og giver high fives til Løverne. Her står parret i ca. 25 minutter og pitcher deres idé. Der er ingen garanti for, at de overhovedet kommer med TV, men Funhall ender med at få hele 11 minutter på skærmen.

”Gå hjem og los jeres revisor i røven”

En del af konceptet i Løvens Hule er, at man beder om et beløb for x antal ejerandele i sin virksomhed. For Funhalls vedkommende, var det et af de største beløb, der er blevet bedt programmets historie og det fik alvorlige konsekvenser. Martin og Lene kom ind i studiet og bad Løverne om 4 millioner kr. for 30%, hvilket værdiansætter virksomheden til 13,3 millioner. En udmelding, som de resterende minutter af sendetiden, gav anledning til kritiske spørgsmål fra Løverne.

”Jeg tror, at det er det største beløb der er blevet bedt om i Løvens Hule nogensinde” er den første reaktion parret får og den kommer fra Jesper Buch. ”Hvis det er jeres revisor der har hjulpet jer med de tal, så skal I gå hjem og gå ham et los i røven, for det er grunden til at jeg ikke investerer i jer” slutter Jesper Buch.

”Vi blev fanget i programmet”

På et tidspunkt i programmet spørger Jesper Buch, hvad det koster at etablere sådan et eventcenter som Funhall og svaret der kommer fra det nervøse ægtepar lyder på 2 millioner.
Men parret var ikke forberedt på spørgsmålet og kan efterrationaliserende fortælle, at det er langt fra sandheden. ”Det koster hurtigt 1,5 million i husleje og 2 millioner i opbygning” fortæller Martin med en smule ærgrelse i stemmen, for det var ikke svaret til Løverne. Flere af Løverne begynder herefter, at udfordre dem på hvad der ville være en bedst investering:  At bruge 2 millioner på at etablerer et center selv eller investerer 4 millioner i 30 % af Funhall.
”Vi blev fanget i programmet. Havde jeg nu været skarp, kunne jeg havde givet dem modspil, men sådan er det i bagklogskabens skær”, siger Martin og fortsætter: ”Gid jeg havde sagt: ”Hvis jeg havde haft pengene kunne jeg også kopierer Hummel” for det ved vi jo alle, at det kan man ikke bare. Der skal det rigtige team til.”

2) Hvordan er det at blive ristet af Løvens Hule for åben skærm?

”Det var helt sikkert værst for Lene. Jeg synes ikke det var nær så slemt”, fortæller Martin.
”De lege de lavede med os, synes jeg, var de værste. Det var trælst, fordi jeg ikke rigtig kunne svarer, men jeg synes ikke, jeg følte at blive ristet. Det synes Lene derimod,” siger Martin og smiler til sin kone, som smiler bekræftende tilbage. ”Hvis det var mine penge, jeg skulle investere, så ville jeg jo gøre det samme”

3) Giver programmet et rigtigt billede af virkeligheden?

Her lyder svaret klart fra begge to: ”Ja!” ”Det synes jeg faktisk det gør” siger Martin

Der var nogle ting vi fik sagt, som vi er trætte af ikke kom med og jeg synes de filmede lige længe nok i de situationer, hvor jeg ikke kunne svare og finde de rigtige ord, men det er jo TV og folk skal underholdes. Men sandheden er ikke forvrænget, ved at klippe det anderledes sammen”, fortæller Martin.

”Jeg vil hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort. Vi havde ikke noget at tabe”

4) Vil I anbefale andre at stille sig foran Løverne?

”Gør det – spring ud i det! Er du i tvivl, så gør det! Jeg vil hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort. Vi havde ikke noget at tabe” lyder svaret for Martin og til trods for Lene overskred grænser, som aldrig før, så er hun enig. ”Vi har lært så meget og kun fået blod på tanden til at kæmpe videre.

Faktaboks, Funhall

4000 m2 eventcenter for voksne i Viborg

Funhall er skabt uden en eneste lånt krone

80 % af Funhalls kunder er erhvervskunder
Martin har i 25 år drevet Viborg LED og Lene er selvstændig grafiker.

Faktaboks, Løvens Hule

TV-program på DR1 produceret af United Produktion

Konceptet går grundlæggende ud på, at iværksættere og opstartsvirksomheder får nogle få minutter til at pitche deres idé over for kapitalstærke investorer.

De fem investorer, også kaldet ”løver” er: Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch.
Se udsendelsen på DRs hjemmeside

Bonusinfo: 

Husker du Jesper Buchs ord – “Gå hjem og spark jeres revisor i røven!” ? Det gjorde de faktisk – og hør i videoen nedenfor hvilke tanker der lå bag revisorens værdiansættelse.

”Vi ku’ osse flytte op til det dér Cold Hawaii” … ”Hvad f*nden er det?”

”Vi ku’ osse flytte op til det dér Cold Hawaii” … ”Hvad f*nden er det?”

Den havde gæret et stykke tid. Tanken om af hale teltpælene op, flytte ud og flytte væk. Skubbe alle kuglerne på kuglerammen over i den samme side og starte helt forfra. En dag i 2016 blev tanken til handling, og familien Clement rykkede livet mod vest.

 

”Vi havde længe haft lyst til at gøre noget andet. Vi havde boet 20 år i København og troede aldrig, at vi skulle derfra, men alligevel var der noget, der trak i os for komme væk fra byen.” Der var i efteråret 2015, at Katrine Dahl Clement som i dag er ansat i Thisted Forsikring, en dag foreslog sin mand, Fredrik, at de da kunne flytte til Klitmøller. Hun havde en veninde, hvis forældre ejede et sommerhus deroppe, men ellers kendte parret intet til den forblæste flække ved Vesterhavet med det eksotiske tilnavn ”Cold Hawaii”. Tydeligvis heller ikke Fredrik, hvis første kommentar var: ”Hvad f*nden er det?”

 

Fra Cph til Klitmøller i femte gear

”Vi vidste som sagt ingenting, udover at der var nogle kendte, som var flyttet til Klitmøller og at der efter sigende skulle være et godt landsbyliv. Så dagen efter min udmelding, gik Fredrik i gang med at researche og konkluderede hurtigt: ”Det synes jeg, vi skal gøre!” Resultatet blev, at vi satte os i bilen og kørte til Thy for at blive klogere på, om Klitmøller var et sted for os. Det var det, og en måned senere traf vi den endelige beslutning.”

Derfra gik det stærkt. Familiens hjem i Albertslund ved København blev solgt, Katrine sagde sit job op, og den 1. maj 2016 trillede en tungt læsset flyttevogn op foran det nyindkøbte hus i Klitmøller, hvor parret og deres to børn på 11 og 6 med ét slag skulle i gang med at forme et nyt liv. Katrine er i dag ansat som kommunikationsmanager i Thisted Forsikring, Fredrik flyttede sin fotografvirksomhed med sig, og deres to børn er faldet til i den lokale friskole.

 

Mavefornemmelsen gjorde udslaget

Når man hører historien, kan det lyde som en hals-over-hoved-beslutning at hive to børn ud af deres vante rammer og sige farvel til alle vennerne og det gode job for at flytte ud på yderste revle. Hvor var det lige, at kæden sprang af? Katrine fortæller: ”Der har selvfølgelig været mange overvejelser, især i forhold til børnene. Det vigtigste var at finde et sted, hvor vi var så sikre, som vi kunne være, på, at vores børn kunne få et godt børneliv. Samtidigt ville vi gerne have opfyldt vores drøm om at bo under den store himmel. Så da det gik op for os, at det for børnene ikke handlede om, hvor vi skulle flytte hen, men om dét at flytte i det hele taget, var alle muligheder til stede. Dét faktum sammen med vores mavefornemmelse – som blev bekræftet under bilturen til Thy – var udslagsgivende for beslutningen om, at det var i Klitmøller, vi skulle slå os ned.”

 

Flere flyttegevinster

Og hvordan er livet så i surfernes paradis, hvor bølgerne ligner dem på Hawaii, bortset fra at det er pissekoldt, som Simon Kvamm, der også er emigreret til Klitmøller, underholder med i sit one-man-show? ”Det er fantastisk! Vi bor 100 meter fra vandet, er på stranden hver dag, mærker at året skifter og taler om vinden nu, hvor vi før talte om regnen. Det lyder som en kliché, men naturen er en kæmpe gave, samtidig med at vi som familie har fået et finere og langt tættere fællesskab, end vi havde før. Så grundlæggende føles det helt rigtigt for os, selvom vi i starten var helt ude på tynd is følelsesmæssigt, fordi børnene syntes, at det var svært. De var enormt kede af det, og det var vi også selv. Vi var jo glade for at bo, hvor vi boede,” siger Katrine og henviser til bofællesskabet i Albertslund, hvor børnene havde alle deres bedste venner lige udenfor døren. ”Vi har talt meget om det både før og siden – at det var en kæmpe beslutning. Men også at det er lige så stor en beslutning IKKE at handle på drømmen. Hvis man ved, at det er bedst at flytte sig, mener jeg, at det er farligt ikke at handle på den fornemmelse – også selvom det kan gøre ondt.”


Stil de store sko frem

En anden gevinst er det karriere boost, Katrine har fået ved at blive ansat i Thisted Forsikring, hvor hun arbejder med strategisk kommunikation. Hun siger: ”Jeg oplever egnens virksomheder som særdeles entreprenante, risikovillige og åbne for nye input. Det gælder også Thisted Forsikring, hvor jeg mærker en enorm tillid til min faglighed og erfaring. Det betyder, at jeg kan få lov til at løbe efter de store mål, hvilket er fantastisk! Jeg får lov at være den bedste professionelle udgave af mig selv, fordi jeg har været med til at støbe min egen stilling – igen baseret på tillid til den erfaring, jeg kommer med både fra mit tidligere job, men også i kraft af min alder. Jeg tør godt ’fylde de store sko ud’. Omvendt kræver det også, at en virksomhed tør stille de store sko frem. Det gør Thisted Forsikring, og det får vi alle noget godt ud af. Det er samtidigt en konstatering af, at alle de fagligt spændende jobs langt fra kun findes i Aarhus og København.”

Sund synergi

Så det er altså ikke kun den store himmel og Klitmøller-kendisser, der kan trække folk til det yderste af Danmark. ”Virksomhederne skal være sig bevidste om, at de spiller en vigtig rolle i forhold til områdeudvikling,” siger Katrine og uddyber: ”jo flere typer mennesker der bor i et område, jo flere vil komme til. Effekten bliver selvforstærkende, når erhvervsliv, kommune og foreningsliv holder hinanden i hånden for at gøre en egn attraktiv.”

Men er der da slet ingen minusser ved Katrine og Fredriks vilde valg? tænker jeg her på falderebet. Katrine slutter: ”Jo, tilbage til børnene. Der er først nu – efter et år – at de fløjter på vej til skole om morgenen. Vi var de barske forældre, der hev plasteret af på den hårde måde, men det er der også en gave gemt i. Børnene har lært, at de som individer er i stand til at flytte sig og danne nye relationer. Så selv deres lille verden er blevet større herude i kolde Hawaii.”

 

 

Fakta:

  • Thisted Forsikring beskæftiger ca. 90 medarbejdere og dækker primært Thy og Mors
  • Klitmøller ligger 10 km sydvest for Hanstholm og har 878 indbyggere

Gode råd til andre i overvejelser om at flytte:

  • Snak med nogen, der bor der, hvor I overvejer at flytte hen
  • Indstil jer på, at ting tager tid
  • Spørg ikke børnene om lov til at flytte. Det må aldrig blive deres valg og dermed deres ansvar

 

Thisted Forsikring, Bizz up, Lokal

En speedbåd af specialister

En speedbåd af specialister

Der er ikke meget hanky-panky over forsikringsbranchen. Eller sagt med andre ord; mange mennesker synes, at forsikring er svært at forstå eller ligefrem kedeligt. Det ved man godt hos Thisted Forsikring. Derfor står selskabet urokkeligt fast på den personlige kontakt, og så har et nyt erhvervskoncept forvandlet virksomheden til en hurtiggående speedbåd fyldt med specialister.

”Thisted Forsikring er en mindre virksomhed, der bedst kan sammenlignes med en hurtig speedbåd; den suser omkring og kan beskue sagen fra alle vinkler. Folkene om bord er i stand til at træffe beslutninger og kan hurtigt sætte handling bag ordene. Speedbåden navigerer kvikt sammenlignet med de store oceangående skibe (læs: de større forsikringsselskaber), som kan være tungere at have med at gøre.”

Netop dét at bruge genkendelige billeder eller scenarier overfor kunderne er noget af det, Rene Potempa gør hver eneste dag på jobbet. Som erhvervsassurandør sætter han en ære i at gøre en ellers tør og til tider kompliceret verden mere omsættelig. ”Det er supervigtigt for relationen til kunden, at tingene bliver forklaret på en måde, så det giver mening,” siger Rene og understreger: ”Det styrker relationen at bevæge sig i øjenhøjde med hinanden, og netop fordi forsikring kan være et lavinteresseområde, men er utrolig vigtigt for en virksomhed, nytter det ikke med smarte vendinger og uforståelige termer, som kunden ikke har en kinamands chance for at forstå.”

 

Fra generalister til specialister

I det nye erhvervskoncept er assurandørerne specialiserede. Administrerende direktør Dennis René Petersen fortæller: ”Erhvervsdelen har været en del af Thisted Forsikring gennem mange år, men tidligere var det én og samme assurandør, der tog sig af både privat og erhverv. Alle var generalister og skulle kunne det hele. Sådan er det ikke længere. Nu har vi samlet en gruppe assurandører, der udelukkende beskæftiger sig med erhverv og er specialiserede i forsikringsrådgivning af små og mellemstore virksomheder. Den ændring betyder, at vores erhvervsassurandører opbygger en langt større viden om de forskellige brancher samt et meget stærkere netværk indenfor erhvervslivet, som kan smitte positivt af på vores kunder. Samtidig fastholder vi den tætte kontakt med kunden, som er vores adelsmærke.”

 

Tæt dialog flytter kunder

Thisted Forsikring skiller sig ud på servicen og ved ikke at stoppe kunder ned i foruddefinerede kasser. Rene Potempa fortæller: ”For det første er vi altid på telefonen, når folk ringer. Alle opkald er lige vigtige. Derudover sælger vi ikke en standardvare, men skruer en individuel tilpasset løsning sammen til den enkelte virksomhed – en løsning, der skal skabe værdi for virksomheden. Vi følger op på aftalen omtrent én gang årligt, sådan at løsningen hele tiden modsvarer virksomhedens udvikling. Det kan være, at selskabsformen bliver ændret, nye produktionsmetoder søsættes eller noget tredje, fjerde eller femte, der har indvirkning på forsikringen. Vores måde at arbejde på svarer til at købe en bil, som får et årligt servicetjek, så man som kunde er sikker på, at alt kører, som det skal.”

Denne strategi er gennemsyret af tæt dialog med kunderne: ”Vi lægger stor vægt på det personlige møde, hvor vi får opbygget den personlige kontakt og den altafgørende ping-pong mellem os og kunden. Det kræver både tid og vilje til indsigt. Vi skal klæde kunderne på til at træffe de rigtige valg ved lære dem godt at kende,” understreger Rene.

Resultatet er til gengæld tydeligt: ”Tendensen i øjeblikket er, at de små forsikringsselskaber flytter kunder fra de store. Folk vil gerne det lokale islæt, nærheden og den tætte dialog med et menneske, som er til at få fat i, kan give hurtig respons og ikke mindst træffe beslutninger, uden at kunden skal vente 14 dage på besked.”

 

Kysser ikke samme dag

Vejen til erhvervskunderne er ifølge Rene og Thisted Forsikring betydeligt anderledes end til de private. Rene siger: ”De private kunder kan agere hurtigere. De får måske en henvisning henover hækken, kigger på nettet og vupti, så har de flyttet deres forsikringer. Erhvervskunderne er noget andet. De er først og fremmest sværere at flytte på, idet deres bindingsvilkår er anderledes. Desuden kræver en flytning typisk en langsigtet plan, som gør, at der kan gå flere år fra det første møde, til alle forsikringer er flyttet over. Endelig er erhvervsdelen i langt højere grad baseret på langsigtede relationer, tillid, netværk og gode anbefalinger. Ting tager tid, og erhvervskunderne kysser altså ikke samme dag, som de spidser munden.”

 

En usexet branche

Når man nu – som Rene – ikke har et job, der har kundernes allerstørste interesse, hvad er så det bedste ved jobbet? ”Det bedste er mødet med et hav af forskellige mennesker og indsigten i deres liv og passion. Jeg har efterhånden opbygget en stor viden om mange brancher lige fra biavlere til snedkere og inkassovirksomhed. Og nej, selv om vi synes, at forsikring er superspændende, synes nogen, at det er en usexet branche. Folk har sjældent fokus på forsikring, når alting kører, men når først skaden er sket, bliver forsikring pludselig det vigtigste i verden. Derfor er det vores opgave at skrue den rigtige løsning sammen, for at kunden ikke er hverken under- eller overforsikret. Begge dele er nemlig lige skidt,” slutter Rene.

 

 

Fakta:

  • Thisted Forsikring har rødder tilbage til 1853, hvilket gør selskabet til en af de ældste virksomheder i Thy.
  • I dag tegner Thisted Forsikring forsikringer i hele Jylland.
  • Selskabet har kontorer i både Thisted og Herning og beskæftiger godt 90 medarbejdere.

 

 


RENES 3 BEDSTE RÅD OM FORSIKRING:

  • Sørg for at få en forsikring fra starten. Det er for sent, når skaden er sket
  • Det største aktiv er dig selv. Derfor husk arbejdsskadeforsikring, sundhedsforsikring osv.
  • Hav en advokat med på sidelinjen ift. salgs- og leveringsbetingelser, som kan være livsnerven i virksomheden

 

Thisted Forsikring, Bizz up, Lokal

Revisorernes fremtid sidder i forruden

Revisorernes fremtid sidder i forruden

Innovationsbølgen ruller ind over os, og funktioner bliver ”robotificeret”. Hvad med revisoren – er han mon den næste, der smutter i svinget?  

Vi handler ind via en APP, banken dropper kassemedarbejderen, og med et enkelt tryk spyttes momsregnskabet ud hurtigere, end vi kan nå at stave til ”SKAT”. Så er revisoren efterhånden ikke en uddøende race af knastørre mænd i blege skjorter, som med deres lange tynde fingre flytter rundt på koboltblå ringbind med et ene formål at gøre det dyrt og besværligt at drive virksomhed?

Se læsernes spørgsmål til Revisorens Brevkasse her

Fra bakspejlet til forruden

Vi har mødt Morten Larsen, partner hos Revision Limfjord til en snak om branchens berettigelse. Morten har 26 års erfaring og mærker tydeligt den udvikling, der er sket fra, at revisoren kun kiggede i bakspejlet til, at han nu primært ser ud gennem forruden: ”For år tilbage handlede jobbet udelukkende om at skue bagud,” starter Morten. ”Der tog vi hånd om bogføring og regnskab, som jo i princippet er døde tal, idet det forgange regnskabsår for længst var passé. Bogføringen er heldigvis lettere i dag, hvor teknologien har stillet en række funktioner til rådighed, som gør, at vi kan assistere fra vores adresse fremfor ude hos kunden og dermed kan tilbyde en samlet og langt mere fleksibel løsning. Denne udvikling har sammen med lovgivningen ændret revisorernes rolle betragteligt, hvor fokus i dag er på rådgivning og udvikling af vores kunders virksomheder fremfor tidligere, hvor vi slet ikke måtte yde rådgivning. Det er netop denne personlige rådgivning, revisorer er stærke på – og det kan en robot ikke klare.”

Specifik rådgivning er guld

Nu, vel, men rådgivning – kan man ikke få den andetsteds og spare revisoren væk, nu når teknologien har styr på tallene? Hvad med banken? Morten siger: ”Banken kan hjælpe et stykke ad vejen, men sagsstyring ned i detaljen er ikke deres felt. Vores force består i at kunne pille de økonomiske elementer som balance og avance fra hinanden for at synliggøre levedygtigheden af en idé og derfra hjælpe med at optimere. Vi laver månedsopfølgninger og lærer desuden kunderne at bruge og forstå deres regnskabssystem aktivt. Det lyder som en kliché at være nærværende og tale et sprog, folk forstår, men hvis man i en virksomhed ikke har indsigt i systemet, kan det godt blive op af bakke. Derfor sidder vi på samme side af bordet som kunderne og klæder dem på til at drive deres virksomhed så rentabelt som muligt. Deri ligger vores berettigelse.”

Revision koster

Selvom bogføringen er blevet smartere og kan spare kunderne penge, er der til gengæld andre ting, som både tager tid og koster kroner – kundernes kroner. Morten fortæller: ”En stor forandring er mængden af kontrol og dokumentation. Alle revisorer er underlagt Erhvervs- og selskabsstyrelsen, som holder øje med, at alt foregår efter reglerne. Den slags bureaukrati gør noget ved prisniveauet, også selvom man som kunde kun har et lille regnskab. Ridset groft op kan man sige, at hver gang en ny ’Stein Bagger sag’ opstår, er der noget nyt, der skal undersøges, og det koster desværre tid og penge.”

Hvad laver revisorerne om ti år?

Til spørgsmålet om, hvor branchen er om ti år, lyder svaret fra Morten: ”I dag får vi bogføringen eller balancen ind fra kunden og stiller regnskabet op. Om ti år, tror jeg, vil vi se hele regnskaber, der kommer ind, hvorefter vi laver den dybere analyse og selvfølgelig godkender det endelige regnskab.”

Men kan en bogholder ikke gøre det, fristes man til at spørge her på falderebet? ”Der er et stort behov for omfattende skattemæssig indsigt i forhold til regler, som konstant ændrer sig,” understreger Morten og runder af: ”Der bliver mere og mere regnskabsanalyse, som igen danner grundlaget for rådgivningen, som – for at blive i terminologien – skal holde forruden klar og gennemsigtig, så kunderne kan holde sig på rette vej.”

 

 

FAKTA:

  • Revision Limfjord har afdelinger i Holstebro, Hurup, Nykøbing Mors, Skive, Struer og Thisted og beskæftiger 120 medarbejdere
  • Revision Limfjord har mange års erfaring i at rådgive produktions- og transportvirksomheder, detailhandel, fiskere, landmænd, iværksættere og institutioner

10 gode råd til bedre mobilfilm

10 gode råd til bedre mobilfilm

Din smartphone har en indbygget PR og marketingsafdeling, som bare venter på at blive sluppet løs. Det er selvfølgelig videofunktionen der hentydes til. Små sjove, spændende eller informative mobilfilm er et hit på både LinkedIn, Facebook og Instagram. For film har længe været det stærkeste formidlingsværktøj på nettet. Både i forhold til engagement, kendskabsgrad og SEO.

Hos Bizz Up skal vi selv til at have mobilen mere frem og filme og lave små klip til brug online. Derfor har vi spurgt Zune Holm, som er ekspert på området, om noget små tips og tricks, når man selv skal i gang med mobilfilm.

Her er Zunes liste med 10 gode råd, som du kan bruge inden du slår selfiestangen ud og trykker på den røde knap.

#1 Kun ét budskab

Det er en udfordring for de fleste at tale til et mobil-kamera, så andre gider se på det. Men sandsynligheden for at de bliver hængende, stiger drastisk hvis de oplever en klar rød tråd i talestrømmen. Gør dig selv en tjeneste og fokusér på ét stærkt budskab når du begynder at tale. Så fastholder du nærværet og energien og undgår at væve for meget.

#2 Gør det kort

Jo kortere jo bedre. Så enkelt kan det siges. Med mindre du bliver superinspireret og guldkornene begynder at vælte ud af munden på dig. Så giver du bare los.

#3 Undgå støj

Lyden er det allervigtigste i denne filmtype. Derfor er det en god idé, at lytte godt efter, inden du starter optagelsen.

Bliver der slået græs udenfor? Står kollegaen med hestegrinet alt for tæt på? Kører ventilationsanlægget på fulde drøn? Og selvfølgelig klassikerne; er der bippende mailprogrammer og telefoner i nærheden, som kan forstyrre seancen.

#4 Vælg en god baggrund

Reglen er: Hvis baggrunden er interessant og relevant for din snak, så skal den med i filmen. Hvis den ikke er relevant for din snak, så skal den ikke med. Ellers tager den fokus fra dit budskab. Hvis du fx sidder foran en stor bogreol og formidler en vigtig kunde-historie eller et alvorligt budskab, så er det ikke smart hvis “Fifty Shades” eller “Tantra Sex For Begyndere”, kan ses lige bag dit hoved. Det forvirrer og forstyrrer. Med mindre du er sexolog, selvfølgelig.

#5 Giv den GAS!

Tryk den af, luk op for sluserne, giv os noget af dig selv! Hvis du ikke taler frit fra leveren og hjertet, så er det bedre at lade være.

LÆS OGSÅ: SKABES DEN VIRKELIGE MEDIEVIRKELIG AF INFLUENCERS?

#6 Forbered en god afslutning

Exit-strategien er altid vigtig. Også når det gælder mobilfilm. Hvordan vil du afslutte optagelsen? Hvad er kernen i dit budskab? Hvordan kan du opsummere snakken til sidst? Forbered denne del, fordi det giver tryghed undervejs, at du ved hvordan du skal runde af på en god måde.

#7 Du må ikke holde en tale

Undgå at skrive for meget tekst inden du begynder. Du må gerne forberede dig og skrive ideer og bullets ned, men undgå at skrive en tale. Det vil hæmme dig. Seerne opfatter lynhurtigt hvis du sidder og memorerer og skeler ned på papiret eller skærmen undervejs. Og så er nærværet og energien væk

#8 Få feedback

Få en kollega eller ven til at se klippet igennem inden du smider det på nettet. Helst én, som ikke er bange for at sige sin ærlige mening. Det er bedre at få såret stoltheden af ham eller hende, end at fremstå ubehjælpsom/ligegyldig/latterlig overfor resten af verden.

#9 Lækker titel & gode tags

Titler og overskrifter er det allervigtigste redskab til at fange folks opmærksomhed. Så brug god tid på at finde en stærk, dækkende og fængende titel. Det kan gøre forskellen mellem at dit klip bliver set af rigtig få eller rigtig mange mennesker. På YouTube er det også vigtigt at skrive nogle relevante og præcise tags (søgeord) og udfylde videobeskrivelsen med noget relevant tekst. Det kan Google og YouTube godt lide:)

#10 Find det rigtige tidspunkt

Der er tonsvis af råd om hvornår det er bedst at lave opslag på de forskellige sociale platforme. Prøv at Google netop din målgruppe og platform og find et passende tidspunkt. Men bliv ikke religiøs omkring det. Hvis du har lavet et godt og relevant klip med et klart budskab og god energi, så skal det nok blive set og spredt af de relevante målgrupper.

 

Held og lykke med det!

Zune

Mobilfilm, Bizz Up, Markedsføring

PS: Et eksempel på en mand, som ikke altid gør hvad jeg råder dig til at gøre er Martin Thorborg.

Men det fungerer for det meste alligevel – fordi han er Martin Thorborg:)

Tjek hans mange gode, sjove og inspirerende mobilfilm ud her: www.thorborg.tv

Sådan får du de mest effektive medarbejdere

Sådan får du de mest effektive medarbejdere

En af de vigtigste parametre når du driver virksomhed er, hvor meget du kan producere, på kortest mulig tid. Tid er blevet en valuta. Du kan købe den og du kan sælge den. Og der bliver effektiviseret, LEAN’et og optimeret til den helt store guldmedalje landet over.

Det har aldrig været mere sandt: Tid er penge.

Af samme årsag er der opstået en hel industri omkring at levere løsninger til virksomheder, der fjerner tidsspilde og gør det nemt og bekvemt for medarbejdere at være på arbejde. Du kan få hentet og bragt dit vasketøj, der er folk der leverer frugt skåret ud i mundrette bider – eller hvad med at få leveret kaffebønner, økologisk te og firmagaver fast?

Det er nemt at komme igang. Hos f.eks. NORU kan du bestille abonnement på kaffe og te, der leveres i et interval der passer til din virksomhed. De har endda lavet en fin guide til hvor mange kander kaffe du får ud af 1 kg bønner, så du nemmere kan beregne jeres forbrug.

Derfor må I aldrig løbe tør for kaffe – det påvirker dine medarbejdere

Udover at det er virkelig irriterende at der ikke er flere kaffebønner, så nedsætter det også effektiviteten hos dine medarbejdere.

Når kanden er tom, vil der opstå en irritation der kan tage tid at ryste af sig. Det er ikke for at lyde smart, at man siger at kaffe er kontorfolkets benzin. Det er det bare! Og den skal helst flyde i en lind strøm.

Når der så ikke er flere bønner i køkkenet, er der en der må af sted efter flere. Og det er aldrig på de belejlige tidspunkter at det sker. Det er virkelig uprofessionelt at være løbet tør for det sorte guld, når den næste store kunde er på vej ind gennem receptionen for at blive blæst bagover af jeres seje præsentation. Nej, det er ikke kaffen der lander kunden. Men der er en tradition for i Danmark at blive budt på både kaffe, te – og hvad man nu ellers serverer. Det går bare ikke at byde et glas vand til et menneske, der skal smide en stor pose penge i butikken. Det er no go!

Så er det man straks sender hvem-der-nu-lige-kan-undværes af sted i al hast – og så får vedkommende et kæmpe afbræk i sin arbejdsdag. Det spreder sig, og kan mærkes på arbejdspladsen. For irritationen over at blive afbrudt skal lige luftes i en rygepause. Og så spreder stemningen sig som steppebrand. Alt sammen fordi der ikke lige var flere kaffebønner i dåsen!

Så nemt er det at skabe verdens bedste arbejdsplads

Man skulle tro det var en svær opgave, at få skabt et arbejdsmiljø hvor alt glider. Men i virkeligheden er det verdens nemmeste opgave, hvis du lader det være en indgroet del af jeres virksomhedskultur. Det handler om at lytte, anerkende – og tage action.

Når en medarbejder øffer over at der aldrig er kaffebønner i køkkenet, så sørg for at løse det med det samme. Udpeg en der er ansvarlig for opgaven, opret et abonnement så der altid er kaffe eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du tager action!

Lyt til dem der skal udføre arbejdet. Er der folk med problemer med nakken pga for meget skærmarbejde, så få en massør forbi engang imellem til at løsne dem op. Det giver så meget overskud (og effektivitet) på den lange bane, at folk får løst deres problemer nemt og hurtigt – og føler sig lyttet til.

Det er klart at man ikke kan løse ALT. Der vil være folk med små niche-problemer, der ikke har en døjt at gøre med resten af virksomheden. Men de skal sådan set bare anerkendes. Måske have hjælp til en løsning a la “Du er den eneste her i virksomheden med ondt i ryggen, så vi kan ikke lige lave en firmaordning på den. Jeg ved du har travlt derhjemme med børnene, men hvad med at du går en time tidligere om torsdagen for at få massage og så lægger du bare den time onsdag mens ungerne er til fodbold?”. Det kan godt være den løsning ikke fungerer for medarbejderen – men det sætter nogle tanker igang om hvordan man ellers kan løse det. Og det bedste: Medarbejderen føler sig påskønnet – og er dermed mere effektiv.