Vi bliver som mennesker inspireret af vores omgivelser og det miljø, som vi befinder os i. Derfor er rammen for arbejdet utrolig vigtig for arbejdsglæden, motivationen og evnen til at tænke nyt.

Hos SACKit skaber vi loungemøbler, som danner rammen for det gode arbejde. Og pauserne ind imellem. Indret små oaser og iøjefaldende loungeområder, som er perfekte til det lille afbræk i hverdagen. Nyd kaffen, tag et uformelt møde eller lad kreativiteten flyde i komfortable omgivelser. Vi har samlet vores bedste råd til indretningen af arbejdspladsens små oaser.

”Design, funktionalitet og kvalitet er altafgørende, når du skal vælge møbler til indretningen af dit kontor. I vores produktudvikling har vi altid for øje at skabe fleksible kvalitetsløsninger, som du får glæde af i årevis.”

  • Founder SACKit, Kristoffer Glerup
  1. Skab indbydende loungeområder

At skifte plads og arbejdsstilling i løbet af dagen kan bidrage med fornyet inspiration. Hyggelige loungeområder med komfortable møbler indbyder til et afbræk i hverdagen, hvor kollegaer kan lade kreativiteten blomstre og få ny energi.

  1. Vælg kvalitet og klassisk design

At erhverve sig nyt kontorinventar er en investering, som du skal have glæde af i mange år. Klassiske designs og holdbarhed er derfor afgørende, hvis du skal kunne bruge møblerne hver dag i årevis. Vi anbefaler altid, at du sikrer dig at vælge slidstærke tekstiler og massive materialer.

  1. Vælg design og stil, som matcher virksomhedens brand og visuelle profil

Kontoret giver dine gæster et billede af virksomheden som helhed. Det er derfor vigtigt at vælge møbler og interiør, som afspejler virksomhedens identitet og DNA. Imponér dine gæster med lækre omgivelser og rum til gode møder af både formel og uformel karakter.

Vi anbefaler RETROit sækkestolene eller SACKit Nordic Loungestole for at skabe et cool hang-out område. Brug også SACKit Nordic barstolene til at skabe et anderledes loungemiljø til møder, frokosten eller fredagshyggen.

Fra Glyngøre til Go’morgen Danmark og tilbage igen

Der lugter af fisk Og så blæser det. Rosas sorte hår står vildt om hovedet på hende, imens fotografen indtager fysisk umulige positioner for at fange hele Danmarks ”Bage Mama” i den rette vinkel. Ovre ved træbygningen, der huser ’Glyngøre Shellfish’, står en lille flok mennesker og kigger skjult efter Rosa. De har opdaget, at vi har opdaget, at de har opdaget, hvem der er ankommet til havnen i Glyngøre.

”Hvis dronningen kan gå med pels, kan jeg vel også.” Rosa slår op i en høj latter og vinker på Margrethe-måden, imens den brune pels svinger fra side til side, da hun går hen ad kajen i bedste catwalkstil, og fotografen knipser løs. ”Jeg fryser uden pels!” lyder det på hendes selvironiske, solide og lidt dvælende jyske. Og så ikke mere snak om pels, for hvis der er noget, Rosa ikke gider, så er det fine fornemmelser.

Blot ét år tilbage havde Rosa haft god tid, men i dag har hun en bagkant. Se & Hør kommer og filmer, imens Rosa skal bage en påskekage hjemme i sit køkken, og så snart glasuren er lagt, kører hun til København, hvor hun skal være hemmelig gæst hos Puk Elgaard i Go’morgen Danmark. Alle vil have en bid af Rosa fra Bagedysten.

Rap Rosa

Vi har svært ved at følge med, da Rosa drøner ind gennem Glyngøre og et par minutter senere elegant svinger ind på parkeringspladsen foran JAMO-huset, hvor hun holder til med sin virksomhed H20 Branding. Rosa parkerer strategisk smart, så der ikke er plads til en bil på hverken højre eller venstre side af hendes: ”Jeg hader, når folk slår deres døre op i min bil. Og nu kom jeg jo tilfældigvis først.” Alle andre end Rosa ville blive stemplet som et arrogant r*vhul, men det er som om, at hun med sin uimodståelige charme og imponerende humør kan komme af sted med det meste. Og så er der selvironien. Måske er det den, der gør det. Da vi har sat os til rette på hendes lille kontor med udsigt over byen og opdager, at vi har glemt at tænde lyset, lyder det rapt fra Rosa: ”Det er helt okay. Jeg er alligevel bedst i halvmørke.”

Hele Rosas indtil videre 60-årige liv har været præget af højt tempo. Fra smørrebrødsjomfru og medarbejdende hustru på et autoværksted til leder af et køkkenafsnit, en lang karriere i Post Danmark, en uddannelse til ejendomsmægler og senest ti år som selvstændig med H2O Branding, hvor hun producerer og sælger high-end vandflasker med påtrykte logoer. ”Jeg er nogle gange lidt hurtig på aftrækkeren og bruger ikke lang tid på at finde ud af, om en idé er god eller dårlig. Da jeg købte H2O Branding sendte jeg en sms til min kæreste, Carsten, hvor jeg skrev: ”Nu køber jeg den her virksomhed”. Der kom ikke noget svar… men måske det skyldes, at han ikke kunne finde ud af at sms’e,” griner Rosa og slår sig på lårene.

Hurtigt vand i åen

Tempoet har også haft sin slagside. I en lang periode arbejdede Rosa non-stop alle ugens syv dage: ”Når jeg kom hjem fra arbejde, lavede jeg regnskab for autoværkstedet. Sådan var det i mange år. Jeg havde aldrig fri. Langt om længe valgte jeg at sige jobbet op på posthuset for at tage en uddannelse inden for markedsføring. Det resulterede i en ansættelse i salgsafdelingen i Post Danmark sammen med en uddannelse som mediespecialist. Men i 2006 blev jeg sygemeldt med stress, som betød, at jeg sagde op én gang til. Jeg kan huske, at jeg sov det meste af en hel måned. Folk bekymrede sig for mig, og selv skånejob kom på tale. Men jeg havde slet ikke brug for den type hensyn. Jeg var jo ikke færdig. Jeg var bare færdig med dét her.”

Rosa tager næsten pusten fra os i hendes karrierefortælling: ”Under uddannelsen til ejendomsmægler bijobbede jeg hos nogle investorer, hvor jeg lavede regnskab for H2O Branding, som pludselig kom til salg. Jeg har for resten også en merkonom i regnskab. Kedeligt nok, men jeg kunne se, hvad produktet kunne blive til, og jeg vidste jeg bare, at jeg kunne gøre det bedre. Så jeg meldte ind, at jeg var interesseret i at købe virksomheden. ’Men skal du ikke være ejendomsmægler?’ blev jeg spurgt, hvortil jeg svarede, at det vidste jeg da ikke, men nu ville jeg gå hjem og sove på det, og de ville få et svar dagen efter. Jeg havde nu godt nok truffet beslutningen, før jeg gik i seng, og det var så dér, jeg sendte sms’en til Carsten.”

Året var 2008, finanskrisen havde sat ind, men Rosa valgte at tage springet: ”Vandflasker med påtrykt logo var et luksusprodukt, hvor jeg skulle på markedet og sælge noget, der var dobbelt så dyrt som det, folk i forvejen købte – hvis de overhovedet købte den slags på det tidspunkt. De fleste skar markedsføring og branding væk, og det var virkelig op ad bakke. Så jeg gik 100% målrettet efter de kunder, som ikke var berørt af krisen og som havde både evnen og viljen til at betale. Der lå en masse research forud for kundemøderne og en tæt dialog om, hvorvidt man som virksomhed ønskede at styrke sin position eller hellere ville ud og stjæle fra konkurrenterne, som havde det svært. Den research og snak har jeg stadig med mine kunder den dag i dag. Sådan kommer vi i øjenhøjde med hinanden. Det handler om at gøre det nemt for kunden at sige ja.”

Svært at kravle baglæns

Der er ikke mange pauser i Rosas talestrøm. ”Så sådan gik det. Og måske købte jeg lidt for dyrt, men det hyler jeg ikke over i dag. Jeg aner jo ikke, hvordan mit arbejdsliv ville have set ud, hvis jeg ikke havde købt H2O Branding. Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg ikke kan li’ det, jeg laver, så skal jeg finde på noget andet. Jeg kan ikke holde ud at høre på folks brok og utilfredshed med det liv, de lever. Så må de se efter at tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved det. Færdig.”

Det overrasker ikke, at det er Rosas filosofi. Og ej heller når hun svarer på, hvad der er det bedste ved at være selvstændig: ”Det er den frihed, jeg har fået. Jeg kan gøre tingene, når jeg vil, på den måde, jeg vil og stykke elementerne sammen, så mit arbejds- og privatliv bliver så fleksibelt som muligt. Jeg elsker det og kan med 100% sikkerhed sige, at jeg aldrig bliver ansat igen. Når springet til at være selvstændig først er taget, så er du sprunget, og det bliver for alvor svært at kravle baglæns.”

Take it or leave it

I de ti år Rosa har solgt branding på flasker har hun haft én regel, der har fungeret fra dag ét. Reglen har det ene formål at screene kunderne og skille de dårlige fra: ”Jeg forlanger 50% forudbetaling, før jeg går i gang. Jeg vil ikke stå med et tab, fordi en kunde pludselig af den ene eller anden årsag trækker stikket. Det er alt for risikabelt at stå alene med ansvaret – og da især som nystartet med et specialprodukt, som ikke kan sælges til en anden kunde. Jeg er meget klar i kommunikationen omkring det, og oplever gennem dialogen stor forståelse for, at det hænger sådan sammen. Sådan får jeg afstemt, om den gensidige tillid er til stede, så vi kan lave en aftale, hvor begge parter har hænderne oppe over hovedet. Jeg gør mit salgsarbejde ekstremt grundigt, så jeg så vidt muligt sikrer mig, at kunderne har lyst til at handle hos mig igen. Ja, og så er der det faktum, at mange ofte kommer igen, fordi det bliver svært at gå tilbage til en ligegyldig vandflaske, når man først har haft en fra H2O Branding.”

Rosa haler en lille sort vandflaske frem, hvor eneste påskrift er et hvidt #Teamrosa – det folkekære hashtag, som på de sociale medier har sendt Rosa ud i alle afkroge af landet. ”Jaa, jeg ringede til chefen og spurgte, om hun ikke ville sponsere en #Teamrosa flaske. Det kostede en god middag og et par glas rødvin, og så var den hjemme.” Rosa slår igen op i et af de grin, vi – og resten af Danmark – kender så godt.

Interviewet er ved at være slut, Se & Hør venter, der er en kage, der skal bages. Men Rosa lader sig ikke sådan stresse. Hun tager god tid til den afsluttende fotoseance, som finder sted i forhallen i kontorfællesskabet. En idé med indendørs regnvejr opstår pludseligt, og før vi ser os om, har Rosa igen påkaldt sig de forbipasserendes opmærksomhed stående under en sort paraply med vand dryppende ned til alle sider. ”Vi tørrer op senere,” lyder det resolut fra Rosa. Til slutspørgsmålet om hun er blevet for kendt til det hér sted lyder svaret: ”Nej. Er du tosset? Jeg nyder selvfølgelig al den sjov, som min medvirken i Bagedysten har ført med sig. Det er ene og alene positivt, fordi jeg har lært så mange skønne mennesker at kende. Men jeg har boet i Glyngøre i efterhånden 35 år og er den samme, som jeg altid har været. Det kan få uger i et telt med Timm Vladimir, fondant og glasur altså ikke lave om på.”

 

FAKTA:
Rosa Christensen driver sin virksomhed fra JAMO-huset i Glyngøre – en gammel højtalerfabrik i Skive kommune

H20 Branding trykker som den eneste virksomhed i Danmark logoer direkte på flasken

Logerne trykkes med silketryk, som aldrig forsvinder

Long Neck flasken er produceret 100% CO2 neutralt

Rosa Christensen er født i Nordjylland i 1957 og bor i Glyngøre

I Bagedysten 2017 nåede Rosa til semifinalen og blev kendt for sit hashtag #Bagedystvinder2017

ROSAS 5 GODE RÅD TIL DIG, DER PLUDSELIG BLIVER BERØMT:
1. Vær dig selv

2. Tag det fra oven og ned

3. Nyd det, så længe det varer – man ved aldrig hvornår det stopper

4. Gå efter de sjove oplevelser, der følger i kølvandet

5. Pas på dig selv, og husk, at det også er ok at sige nej

Bizz Up anmelder steder at holde møder:

”Mødelokaler tæt på lufthavnen til enhver pengepung”

Afmelder: Lise Korsgaard

En historisk villa fra 1860’erne med masser af sjæl omdannet til hotel med gode mødefaciliteter. I denne udgave af Bizz Up anmelder vi Ocean Hotel & Konference, som vi synes fortjener et besøg!

Dette sted scorer højt på beliggenhed, pris og atmosfære. Få minutter fra Kastrup Lufthavn, hvilket betyder, at hvis du eller din kunde kommer fra Midtjylland og skal holde møde i København, så er dette nok det bedste kompromis og nok også det billigste. I slipper for bøvl med at finde parkeringspladser. En taxa fra lufthavnen –  6 minutter og 50 kr. senere, sidder du i de mest idylliske omgivelser, klar til dagens møde.

4-5 møder ligger til grund for denne anmeldelse og alle møder lever op til forventningerne og er særdeles anbefalingsværdi. En helt særlig atmosfære, hvor man kan mærke iværksætterblodet hos indehaver, Tine Buhl, som altid er at finde i gang med dagens arbejde, men altid har tid til en snak.

Ocean Hotel & Konference er et lille hotel med små priser, uanset om det er morgenmøder, heldagsmøder, aftenarrangementer, kurser eller møder på timebasis.

Et af vores møder var et halvdagsmøde med fem personer, fri kaffe, vand og frugt i et hyggeligt mødelokale med AV-udstyr og en sandwich til frokost til en pris under 1500 kr. + moms.

 

Har du et tip til at særligt godt mødelokale, så tips os gerne på kontakt@bizzup.dk

Faktaboks Ocean Hotel & Konference: 

  • Fri parkering
  • 6 værelser – alle med bad
  • Fra 2 – 35 personer.
  • Strandparken lige uden for døren

 

Kontaktoplysninger:

Ocean Hotel & Konference
Amager Strandvej 384, 2770 Kastrup
tlf: +45 27 27 02 03

”Vores ydelse handler kort og godt om at skabe de bedste betingelser for udenlandske medarbejdere og deres familier”

Hos Job Vision har man gennem Spouse forløb succes med at integrere medrejsende ægtefæller eller partnere, som kommer til Danmark, fordi deres mand eller kone har fået job i en dansk virksomhed eller organisation

Luk øjnene og forestil dig et øjeblik, at du netop er trådt ud af flyvemaskinen i … lad os sige Kazakhstan… Med dig har du din familie bestående af din partner og to børn, som har sagt farvel til job, skole og børnehave for at følge dig i næste fase af dit arbejdsliv. A.l.t. er nyt. Din partners fremtid er uvis, sproget er nyt, maden smager anderledes, lydene, duftene, traditionerne, blikkene I møder på gaden er anderledes. Og i øvrigt er det tæt ved umuligt at finde et sted, hvor den ældste af ungerne kan dyrke sin højtelskede fritidsinteresse, fodbold.

Skræddersyet succes på den lange bane  
Tilbage i Danmark er dette billede den barske virkelighed for mange af de mennesker, som kommer hertil fra udlandet som følge af, at rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og succes på den internationale scene. Succesen er dog afhængig af, at ægtefællen eller partneren til den internationale medarbejder bliver velintegreret både på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Hos konsulenthuset Job Vision har man specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at integrere medrejsende partnere til det danske marked i form af et såkaldt Spouse forløb, som er et individuelt, skræddersyet karriererådgivningsforløb. Juliette Guldberg, administrerende direktør, siger: ”Helt grundlæggende handler forløbet om at skabe de bedste betingelser for, at en udenlandsk medarbejder og hans eller hendes familie, får de optimale muligheder for at etablere sig i det danske samfund. Et Spouse forløb er individuelt tilrettelagt med fokus på den udfordring, den medrejsende partner kan have med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Vores erfaring er, at integrationen forebygger korte ansættelsesforhold og manglende tilhørsforhold til samfundet.”

Trivsel fremfor alt
Job Vision, der er specialiseret i outplacement/genplacering af afskedigede medarbejdere, har erhvervsvirksomheder, forsikringsselskaber og jobcentre som primære kunder. Juliette siger: ”Vi arbejder med udfordringer som sprogbarrierer, dansk arbejdspladskultur, eventuel uddannelse og sparring på at komme i job. Formålet er at den medrejsende partner får øjnene op for perspektiver i at være i Danmark og opnår beskæftigelse. Vi ved alle, at hvis familien ikke trives, så trives ingen.”

Gevinst hele vejen rundt
Et Spouse forløb er ikke blot en hjælp for familien, der kommer til landet. For virksomheden er forløbet en stor gevinst i forhold til at fastholde medarbejdere og undgå omkostningstunge rekrutteringsforløb, som koster både tid, kræfter og penge. Medarbejderen bliver med andre ord længere. Den tilknytning og varighed har betydning for såvel virksomhedens værditilvækst som for den samlede samfundsøkonomiske gevinst.
”Et Spouse forløb er kort og godt en win-win for alle og med til at sikre, at et job i Danmark bliver en langvarig fornøjelse,” slutter Juliette Guldberg.

Fakta:
Job Vision er privatejet og landsdækkende og har 16 kontorer fra Aalborg til Bornholm
Beskæftiger 35 konsulenter og 15 freelance konsulenter
Job Vision blev etableret i 1994 og har siden da arbejdet med karriereudvikling
Tjek dem ud her: www.jobvision.dk

 

 

Hotel Fjordgården er et klassisk, firestjernet hotel til dig, der ønsker et kvalitetshotel med masser af atmosfære, stemning og en unik beliggenhed. Hotellet ligger i udkanten af den charmerende købstad Ringkøbing og bare få minutters gang fra Ringkøbing fjord. Hotellet skaber de perfekte rammer for en afslappende hoteloplevelse – uanset om du er her på ferie, i forretningsøjemed eller på gennemfart.

 

På Hotel Fjordgården har de mange firmaarrangementer som kurser, konferencer og teambuilding. Vi har spurgt Camilla Bülow Nielsen om hvad man som minimum skal forvente af det sted man betaler for at skabe rammen for sit arrangement og dermed sikre deltagerne en god oplevelse.

 

  • FLEKSIBILITET OG SERVICE
    Din virksomhed er unik, derfor har I ofte særlige ønsker til jeres konferencer. Den fleksibilitet og service vi, som konferencehotel, kan tilbyde er derfor altafgørende for jeres oplevelse og udbytte af konferencen. Du kender dine medarbejdere og hvad de brug for – det er derfor konferencehotellets opgave, sammen med dig, at skabe rammerne.
    Jo bedre du klæder hotellet på, des bedre kan vi servicerer dine medarbejdere eller kunder. F.eks. er der nogle der er allergikere, gangbesværet eller lignende, så kan hotellet tage højde for det på forhånd. Det er sjældent et problem at tage disse hensyn, men hvis det er bragt i orden ved ankomst, så er det lettere for hotellet og viser en større service fra dig som arrangør og os som hotel.

 

  • INSPIRATION OG UNIKKE FACILITETER
    Der er mange veje til målet for en konference og ofte kan den bedste vej gå ad en mere kreativ og utraditionel rute. Det stiller krav til konferencehotellet, der både ude og inde skal kunne tilbyde de rammer, både kulinariske og fysiske, der får jer helt over målstregen. Unikke oplevelser giver energi til hjernen og skaber et anker i hukommelsen der sikrer at medarbejderne husker både vejen og målet.
    Tag en snak med kursusstedet om hvilke muligheder der er, vi kender omgivelserne og kan hjælpe jer med at planlægge en god ”walk and talk” rute mellem oplæg.

 

  • VIDEN OG OVERBLIK
    Som virksomhed har man et mål for en konference eller et møde uden nødvendigvis at vide med sikkerhed hvordan konferencen skal nå det mål. Det kan være udvikling af medarbejdere, organisation og produkter, strukturændringer, projektarbejde og meget andet. Derfor har du brug for en fast kontaktperson, der med viden og overblik kan guide jer gennem de mange muligheder der er til rådighed. Sørg for at have mødt denne eller de personer, og hvordan du får fat på vedkommende. Det vil typisk være ved henvendelse i receptionen, men få gerne et nummer på din kontaktperson, så du altid kan få fat på en livline, hvis du f.eks. er faret vild på en gåtur, eller mangler en forlængerledning i et rum under et oplæg du ikke kan gå fra. Nem adgang til information og hjælp sikrer dig en god konference.

Tekst: Elke Marie Hou-Carleton

Tænk, hvad man nogle gange frivilligt gennemgår som virksomhed og ofrer af ressourcer for at kunne opnå – og beholde – en anerkendelse indenfor sikkerhed, design, miljø, bæredygtighed, økologi, astma & allergi, madspild m.v.

Nogle certificeringer er lovbestemte, andre er frivillige.  Men fælles for dem alle er, at ens aktiviteter bliver kvalitetsstemplet.  Et stempel som bliver en del af virksomhedens identitet og historie – og fortæller, hvem man er og hvad man, som virksomhed står for.

Deres oprindelse stammer oftest fra et ønske om, på den ene side, at balancere en persons interesser og sikkerhed og på den anden side en virksomheds ressourcer og forretningsgrundlag.

Sådan er det også med de nye (og gamle) regler om behandling og beskyttelse af persondata, der træder i kraft den 25. maj 2018 i henhold til EU’s persondataforordningen (GDPR).

Så ja, det betyder noget.

I øvrigt kan man få bøder, der gør ondt – og ikke bare på bundlinjen – men på eksistensgrundlaget, hvis man vælger at ignorere sit ansvar.  Og hvis man forårsager skader som følge af ens behandling af persondata, kan man i øvrigt også risikere at blive idømt et erstatningsansvar for ens handlinger.

Så ja, man skal tage reglerne seriøst – for både ens egen og andres skyld.

Mig? Nej.  Jeg har kun navn og kontaktoplysninger stående
Hvis du behandler personoplysninger af nogen art (ikke kun personfølsomme) i hvilken som helst form, om en fysisk person eller en virksomhed, som man uden tvivl ud fra oplysningerne ved hvem er, eller hvis man ad omveje, ved at lægge 2+2 sammen kan identificere, er din behandling af personoplysninger omfattet af forordningens regler.  Og du burde læse videre.

Er der noget der er undtaget – overhoved?
Svaret er ja. Oplysninger om et selskab og oplysninger, der er anonymiseret, hvor personen aldrig kunne eller ikke længere kan identificeres er ikke omfattet. Personoplysninger der behandles af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter er heller ikke omfattet. Der er også andre tilfælde, hvor personoplysninger er undtaget, som du kan finde i persondataforordningens artikel 2.

Hvad er det så jeg skal gøre?
– Hvad er det, som egentlig gælder fra den 25. maj 2018?

De nye regler stiller krav til, at du behandler andres personoplysning med integritet og fortrolighed og som man ud fra omstændighederne kan forvente; at du sikrer disse oplysninger mest muligt og at du er åben omkring din behandling; at du sætter folk i stand til selv at danne et overblik over de personoplysninger der behandles om dem, hvorfor dette sker og at du har ret til at gøre det.

Du skal være selvkritisk
– og minimere de data, du har og imødegå ”data-hoarding.”

De nye regler stiller krav til, at du er selvkritisk, i det du ikke må indsamle flere oplysninger end du har brug for og skal begrænse din behandling af dem til det der kræves i forhold til et konkret og sagligt formål. Du må ikke bare gemme oplysninger til fremtiden ”hvis du nu skulle få brug for dem.”

Du skal rydde op efter dig selv, og slette de oplysninger du ikke længere behandler, har behov for eller ikke længere har et gældende retsgrundlag for.

 

Det kræver at du har styr på din data
og at du kan dokumentere at du har.

Du skal til enhver tid vide:

  • Hvilke personoplysninger, du har
  • Hvem du har fået dem fra
  • Hvilket formål, de tjener
  • Hvordan du håndterer oplysningerne (indsamler, opbevarer, videregiver (også til int’l organisation er og tredjelande), registrerer, systematisere og sletter mv.)
  • Hvorfor du har dem (retsgrundlag)
  • Hvornår du skal af med dem igen.

Du skal være din egen statsminister og sikkerhedsvagt
Databeskyttelse skal være et bærende element i jeres virksomhed; I skal skabe et miljø, der understøtter og inddrager databeskyttelse som en naturlig del af alle fremtidige beslutningsgrundlag.  Det skal blive til sædvane, at man inddrager ledelsen, og underviser medarbejdere i hvordan man gør. Der skal være retningslinjer og kontrol som sikrer at I overholder de krav der stilles til jer, og at både gamle og nye IT-systemer fremmer den størst mulig databeskyttelse. Du skal sikre de data, du behandler ved at etablere et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau med passende sikkerhedsforanstaltninger, som enten kan være tekniske, i form af f.eks. bruger-id og adgangskoder, pseudomymisering, kryptering mv. eller organisatoriske, i form af f.eks. autorisationskrav til systemer, arbejdsgange, revision og kontrol.

For at kunne gøre dette, skal du kende til risikoen ved behandlingen –  altså hvor ked af det, vil personen være, at andre fik fat i de oplysninger og hvor sandsynligt er det for, at dette vil kunne ske, set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt – Jo større risiko for krænkelser og brud, jo højere sikkerhed skal du nå. Og kan der ikke gøres mere i forhold til sikkerheden, og er der stadig høj risiko ved behandlingen, må den i høring hos Datatilsynet før du må foretage den ønsket behandling.

Du skal have udpeget en dataansvarligt, der sørger for at du opfylder disse krav og dine egne politikker. Din dataansvarlige skal også sørge for, at der foretages en revision og kontrol hermed, samt kommer med forbedringsforslag. Derudover, skal han have styr på, dem der måtte behandle personoplysninger på jeres vegne – såkaldte databehandler, f.eks. når du videregiver personoplysning til e-conomics, Superoffice, Dataløn, ekstern server plads, cloud m.v., og skal sikre, at de også overholder reglerne og, at de er retligt (og skriftligt) forpligtet overfor dig.  I hæfter jo som udgangspunkt solidarisk og principalt for skader der opstå som følge af en sikkerhedsbrud. Så dæk jeres røv, bedst og mest muligt!

Og så skal du have en beredskabsplan, hvis det går galt, og I oplever sikkerhedsbrud – du skal hurtigt kunne afklare omfanget, konsekvenser og om muligt begrænse eventuelle skader.  Og så har du 72 timer til at anmelde bruddet til Datatilsynet og evt. også den registrerede person.

Du skal vise respekt
Ud over, at du skal give personen indsigt i de data du behandler om dem – både når du indsamler dem, eller de anmoder om det, så skal du også berigtige hvis oplysningerne er forkerte, vildledende eller ufuldstændige hvis de beder dig om det. Og du skal respektere, når en registreret person siger fra, når de f.eks. vil have slettet eller begrænset din behandling af deres personoplysninger. Ved anmodning, skal du også videresende deres oplysninger til en anden databehandler eller tredjepart.

Du skal høre efter, reagere hurtigt og tale til dem i et sprog, de kan forstå. Udtryk dig klart og utvetydigt og i den samme form, som de har henvendt sig til dig.  F.eks. via. e-mail.  Og så skal du som hovedregel gøre det uden beregning.

De har ret til at gøre indsigelse og klage over din behandling, og det er kun i nogle begrænsede tilfælde, at du kan nægte at imødekomme eller efterleve en anmodning. Derfor bør du overveje at indføre processer og retningslinjer for behandling af sådanne anmodninger, herunder hvornår og hvem der må nægte en anmodning.

 

 

Dit ord er ikke længere nok

Du skal dokumentere, at du rent faktisk gøre det her. På skrift.
Du skal som minimum lave en fortegnelse over dine behandlingsaktiviteter.

Du skal tage ansvar

Ja, det tager tid

Ja, I skal tænke jer om

Ja, I skal opfylde krav og regler

Ja, I skal stå til ansvar overfor de mennesker, I behandler personoplysninger om,

Ja, I skal tage ansvar for beslutninger og handlinger

 

MEN HVEM VIL IKKE DET??

 

Har du brug for hjælpe til at komme på den rette vej?  Få en køreplan og svar på dine spørgsmål på carleton.dk

Af Nikolaj Henum, journalist

Politikerne i Danmark har sammen med landets erhvervsliv gennem mange år ønsket, at flere danskere skulle få lyst til at starte egen virksomhed op. Men mange mangler modet til at tage udfordringen op og vælger i stedet den sikre vej som lønmodtager. Denne tøven i forhold til at starte egen virksomhed skyldes ofte tvivlen om, hvorvidt vingerne kan bære. For hvad nu hvis de ikke kan, og man ender i ledighed – så har man pludselig ikke samme muligheder i forhold til dagpenge, som man har som lønmodtager.

 

Men dette ændres nu. Fra den 1. oktober 2018 blæser der nye vinde ind over landet og de selvstændige erhvervsdrivende – for her træder den nye dagpengereform i kraft for selvstændige. En reform som har ladet vente længe på sig, og som i den grad bliver hilst velkommen.

 

”Hos DANA har vi hjulpet arbejdsgruppen på Christiansborg med, hvordan vi kan sikre de selvstændige erhvervsdrivende bedst muligt, og det er en stor glæde for os at kunne se, at mange af vores pointer er blevet hørt og efterlevet”, siger Keith Fobian, administrerende direktør i DANA – a-kassen for selvstændige erhvervsdrivende.

 

”Reglerne er først og fremmest blevet væsentligt enklere, og så sker der det, at man som selvstændig erhvervsdrivende i dagpengeøjemed får nogle nye rettigheder, der kan sidestilles med dem, som lønmodtagerne har i dag. Det ser jeg som to store forbedringer. Fra 1. oktober 2018 vil det således være personens aktivitet, der er afgørende for, om man er dagpengeberettiget – som tilfældet også er i skattesystemet. Og så kan retten til dagpenge og efterløn fra 1. oktober optjenes ved en kombination af selvstændig virksomhed, lønmodtagerarbejde og honorarer,” forklarer han.

 

Imødeser en positiv udvikling

 

I DANA skønnes det, at den nye reform vil få en positiv effekt på antallet af selvstændige erhvervsdrivende fremadrettet.

 

”Jeg tror på, at dagpengereformen er et skridt i den rigtige retning, og at den også vil give flere mennesker mod på at turde tage springet som selvstændig erhvervsdrivende, nu hvor reglerne bliver enklere og mere gunstige i de selvstændiges favør,” siger Keith Fobian.

 

Også blandt politikerne er der mærkbar begejstring for den nye dagpengereform, som der er bred politisk opbakning til. Beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, er særligt begejstret for reformen:

 

»Det er fantastisk, at vi her har at gøre med en reform, som er skabt af arbejdsmarkedets parter, og som også er en nødvendighed, sådan som arbejdsmarkedet tager sig ud i dag. Dengang jeg var lille, var det hele mere sort/hvidt – forstået på den måde, at der var man enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Men det har i den grad ændret sig i dag, hvor mange er beskæftiget i freelanceordninger, aflønnet gennem honorarer eller arbejder med en kombination af selvstændig virksomhed og et lønmodtagerjob. Det synes jeg, at der bliver taget højde for med den nye dagpengereform,« forklarer Leif Lahn Jensen.

 

Ifølge beskæftigelsesordføreren vil den nye dagpengereform helt sikkert skabe en øget lyst til at starte egen virksomhed op.

 

»Jeg har allerede modtaget mange positive tilbagemeldinger fra folk, der handler om, at de med den nye dagpengereform minimerer deres risiko og dermed også får mere mod på at starte egen virksomhed. Og det synes jeg helt klart er et positivt signal. For hvis vi kan lykkes med at skabe mere gunstige forhold for de selvstændige erhvervsdrivende og dem, der er ansat på anderledes vilkår, så står vi stærkt – også i det globale marked,” fastslår han.

 

Oversigt over hovedelementer i den nye dagpengereform

Nye definitioner baseret på personens aktiviteter, der i højere grad vil følgerskattesystemet.

Indkomstbaseret optjeningskrav som betyder, at al beskæftigelse tæller med.

Ny digital model for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvor vurderingen sker på baggrund af oplysninger om løntimer.

Muligheden for at arbejde deltid og samtidig modtage dagpenge harmoniseres med lønmodtagerne.

Bedre muligheder for at opstarte selvstændig virksomhed på dagpenge. En virksomhed kan fra 1. oktober opstartes med henblik på at blive personens hovedbeskæftigelse.

Forenklet og digital model for ophør af selvstændig virksomhed, der gælder både ved ophør fra hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

(Kilde: Beskæftigelsesministeriet)

 

Innovationsbølgen kommer. Innovationsbølgen har ramt os. Innovationsbølgen kommer til at tilføre arbejdspladser. Innovationsbølgen kommer til at æde arbejdspladser

Profetierne er mange. Én ting er dog sikkert. Vi står alle foran en forandring i vores arbejdsliv over de kommende år. Hvor hurtigt det kommer til at gå, er svært at spå om, men vores arbejdsliv vil om føje år næppe se ud, som vi kender det i dag. De mener både de unge og de erfarne. Så hvordan skal vi forholde os? Bizz Up tog en tur til Herning på Global Manufacturing Festival 2018 for at tage temperaturen på fremtidens produktionsindustri

En 3D printet bro til Amsterdams Red Light District, civilingeniørstuderende med ild i øjnene og besøg på nogle af Midt-og Vestjyllands mest teknologinørdede virksomheder. Det var blandt andet, hvad du kunne opleve på Global Manufacturing Festival 2018 i Herning den 12. april 2018. Festivalen er en del af udviklingsprogrammet Industri 4.0, og udarbejdet af Business Region MidtVest, DAMRC, Aarhus Universitet og de lokale erhvervsråd. Ideen er at give indsigt i fremtidens produktionsindustri fra både et teknologisk og et forretningsmæssigt perspektiv.

Lyder det søvndyssende? Det er det ikke.

Flere eller færre arbejdspladser?

De første personer Bizz Up løb ind i ved ankomsten i Herning var Johan Stensig og Robert Nielsen på 18 og 21 år. De går begge på talentsporet på industriteknikeruddannelsen og var taget til Herning for at lade sig inspirere: ”Vi har noget, der minder om 60 år på arbejdsmarkedet. Derfor er det enormt vigtigt at vide, hvilken fremtid vi går i møde, og hvordan vi kan blive – og forblive – forandringsparate,” lyder det fra Johan, som er lærling hos Kyocera Unimerco i Sunds ved Herning. ”Digitalisering af produktionen bliver det helt store. Jeg tror, vi skal forberede os på, at de som i dag er ansat i produktionen vil få helt andre arbejdsopgaver – og måske kun få år ud i fremtiden. Fokus bliver på at skabe værdi for kunden, hvorfor selve produktionen bliver digitaliseret så meget som overhovedet muligt.”

Men hvis robotterne tager over, mister vi så ikke en masse arbejdspladser? er naturligt at spørge. ”Det korte svar er nej,” siger Robert, der er lærling hos VOLA A/S i Horsens: ”De mennesker, som ikke skal stå i produktionen, vil overtage andre funktioner, da der f.eks. også er brug for nogle, som skal fortælle robotterne, hvad de skal gøre, bare for at tage ét eksempel. Den udvikling vil naturligvis stille andre og nye krav til uddannelsessektoren, men nej – jeg tror ikke, at ’robotificeringen’ kommer til at æde arbejdspladser i fremtidens Danmark, snarere tværtimod, og måske endda med langt mere interessante jobs i sigte.”

Stå af eller stå på

Bag Global Manufacturing Festival står blandt andre Klaus Bonde Ørskov, CEO hos DAMRC og Susanne Nors, chef for Business Region MidtVest. Klaus siger: ”Jeg har en mission om, at de 135 deltagere går hjem med lige dele inspiration og provokation. Fordi uanset hvordan vi end vender og drejer det, så bliver vi vidner til en eksplosiv udvikling i produktionsverdenen. Det er ikke et spørgsmål, om det kommer til at ske. Det er blot op til de enkelte virksomheder, om de vil med på vognen i tide. Det sidste skal festivalen være med til at initiere i kraft af en italesættelse af fremtiden.”

En (vild) bro til fremtiden

En af dagens indlægsholdere, Gijs van den Velden, er et levende bevis på, at ting kommer til at ske. Den hollandske iværksætter og provokatør er manden bag et projekt, de fleste ville have grinet af for år tilbage; en 3D printet metalbro over en af de mest befærdede kanaler i Amsterdams Red Light District. I oktober bliver broen installeret, hvorefter gennemsnitligt 4.000 mennesker kommer til at passere broen dagligt.

Business Region Midtvest, Bizz Up

Gijs van den Velden ønsker med sin virksomhed MXD3 at udfordre det normale: ”Mange virksomheder bliver for strukturerede og optaget af drift og produktionsomkostninger, som betyder, at tid, plads og mulighed for at lege, udvikle og udfordre det normale reduceres eller måske helt forsvinder. Hvordan skal man nogensinde være innovativ og komme i nærheden af at udvikle de virkelig gode ideer, hvis alting går op i strategier, strukturer, modeller og drift? Ægte innovation handler ikke om at tænke lineært men om at turde tænke det umulige – og derfra føre det ud i livet,” siger han. Han giver samtidig sit bud på, hvorfor man bør deltage i Global Manufactoring Festival: ”Folk bør deltage, fordi ingen endnu har fortalt dem, hvad de kan få ud af at være med. De skal komme for at blive overrasket over ting, de ikke vidste noget om i forvejen og som de ikke troede var muligt.”

Hænderne nede i substansen

Nogen er på virksomhedsbesøg, imens vi er draget til Aarhus Universitet Herning. Universitet, der er kendt for at anvende leg og læring fremfor udelukkende at begrave sig i teori, samarbejder i øjeblikket med 250 virksomheder. Institutleder på AU BTECH i Herning Anders Frederiksen siger: ”Global Manufactoring Festival er et vigtigt vindue ind i samarbejdsrelationerne mellem universitetet og regionens virksomheder. Vi vil have fokus på produktivitet og effektivitet ved at skabe synergi mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv og gå fra at være uddannelsesdomineret til at være forskningsdomineret. Det bakkes op af, at de studerende har en enorm interesse i at lære, hvad der sker ude i den virkelige verden – at koble forskning og forretning.”

Til at sætte skub i den udvikling har man hos AU BTECH udviklet TBMI Challenge 2018 – en tre-dages udviklingssprint mellem Cand.polyt studerende (Civilingeniør i teknologibaseret forretningsudvikling), forskere og virksomheder med afsæt i konkrete cases. 20 virksomheder og 100 studerende deltager i projektet, og vi var med, da vinderne blev kåret: Fire studerende har haft til opgave at afklare, hvorvidt det vil være en rentabel forretning for virksomheden KonfAir, der producerer og leverer filtre til ventilation og filtration, at investere i ny teknologi, som kan gøre det muligt at producere et specielt panelfilter på en mere rentabel måde. På de tre dage har de studerende lavet undersøgelser, beregninger og analyser, som har givet konfAir et samlet overblik over fordele og ulemper ved en sådan investering. Forarbejdet har vist sig at være så brugbart, at ledelsen i konfAir vil bruge det som et vigtigt perspektiv i præsentationen for ledelsen, når den endelige beslutning skal træffes. Velkommen til virkeligheden!

Ses vi?

Efter en lang, videnspakket dag med indlæg, virksomhedsbesøg, præsentation af 6 af de 20 cases i TBMI Challenge 2018 mv. fulgte Bizz Up med til den afsluttende middag på Hernings kunstmuseum HEART. Her fangede vi en glad Susanne Nors fra Business Region MidtVest til en afsluttende bemærkning: ”Som aktør ønsker vi at koble teknologi og forretning og har med dagens program søgt at belyse, hvad denne kobling kan føre med sig i praksis. Vi står foran en fremtid, hvor der bliver øget fokus på at skabe værdi for kunden ved hjælp af de nye teknologier, og det vil vi med denne festival gerne være løftestang for.”

Susanne og de øvrige aktører har en drøm om, at Global Business Manufacturing Festival bliver en tilbagevendende begivenhed: ”Vi har en mission om, at endnu flere virksomheder får øje på den værdi, en festival med både et lokalt, nationalt og globalt inspireret program kan skabe. Vi tør godt sige åbent, at hvis man ikke lader sig inspirere af forretningsmodeller inden for digitalisering, er der en stor risiko for, at virksomheden ikke eksisterer i fremtiden. Virksomhederne skal bruge deres nuværende overskud til at geare sig til fremtiden og allervæsentligst se på fremtiden som en mulighed for sjovere og langt mere interessante jobs.”

FAKTA:
DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) er et videnscenter, der bygger bro mellem det etablerede videnssystem i form af universiteter i hele verden og den danske industri. Det primære sigt er at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige på det felt, der hedder drejning, boring og fræsning.

 

Business Region MidtVest er et samarbejde mellem 7 midt- og vestjyske kommuner. Målet for samarbejdet er at styrke væksten, skabe nye jobs og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til området.

 

Business Region MidtVest blev stiftet den 6. januar 2016 med deltagelse af følgende 7 kommuner: Skive, Struer, Lemvig, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommune.

Tag med Bizz Up på tur og bliv klogere på livet som politiker, strøm bagi og hvilken bil, der ifølge Jarl Gorridsen kan bestå ”Frankfurt-testen


”Det siges, at benzin som energikilde aldrig kommer til at vinde Le Man igen. Diesel har taget teten, men måske strøm er det nye.” Ordene kommer fra Jarl Gorridsen, iværksætter og byrådsmedlem i Silkeborg Kommune. Jarl er vild med biler, så derfor er det med gnist i øjnene, at han har sagt ja til at teste tre af de nyeste biler fra Bilernes Hus i Silkeborg.

 

Plug’n drive
Den første bil, der ruller op foran det store bilhus, er den nye KIA Niro – en plug-in Hybrid, der kører op til 58 km. på ren el. Når bilen er i Hybrid tilstand, står både benzin- og elmotor på stand by, og først når hastigheden øges, tager benzinmotoren 100% over. Men lad os først tune ind på vores chauffør: Jarl Gorridsen, 50 år, bosiddende i Ans, byrådsmedlem for Venstre, iværksætter bag virksomheden DS Energy, gift og far til to. Fik et højt personligt stemmetal ved kommunalvalget i 2017, er kendt for at sige sin mening og ikke bange for at italesætte egne svagheder. ”Spænd sikkerhedsselerne. Jeg ved meget om biler, men jeg kører virkelig dårligt!” Nå ja, og så er der humøret. Det er med mundvigene op ad, at vi sammen med Jarl triller ud over kantstenen denne solbeskinnede tirsdag.

Snakken i bilen drejer hurtigt ind på livet som iværksætter og den frihed, der er forbundet med selv at kunne træffe beslutninger: ”Jeg har i tidligere jobs været vant til, at beslutninger skulle modnes over tid hos en række mennesker. Nu er der kun min makker og jeg, og vi har samme profil, så beslutningerne modnes på ca. halvandet minut. Den frihed er meget motiverende, og… og sig mig, hvorfor vil den her (læs: bilen) nu ikke skifte over på benzin?”
Den seriøse snak afløses af grin, og alle stirrer på instrumentbrættet. Men et øjeblik efter tager benzinmotoren over, nøjagtigt som den skal, da Jarl træder pedalen i bund. KIA Niro er ikke en lydløs oplevelse, konstaterer vi og bliver enige om, at modellen heller ikke ligger i den dyre ende af Hybrid bilerne. Efter en tur på motorvej, triller vi atter ind foran Bilernes Hus med en opsummering fra Jarl: ”Jeg ville ikke være fan af at skulle køre til Frankfurt i den, men KIA Niro er en pæn bil med høj siddestilling, der egner sig godt til familien, som ikke kører voldsomt mange kilometer.”

Brændstof på banen

Nickelbacks ”How you remind me” strømmer ud af radioen, og Jarl bemærker som det første, at vi er bedre kørende på musik i den næste bil – en 7-gearet KIA Sportage, ingen strøm, ren diesel. Til gengæld jubler han ikke over håndbremsen, der sidder i bunden af venstre side som et levn fra fortiden. Han fortæller, at KIA for år tilbage hyrede Audis chefdesigner ind for at løfte det visuelle udtryk: ”Jeg er dog i tvivl, om hvorvidt han nåede at være inde over Niro’en, men har tydeligvis haft lidt mere fat i Sportagen, selvom han godt kunne ha’ strammet lidt op,” griner Jarl og henviser til de mange knapper og ikoner, som breder sig ud over instrumentbrættet. ”Når det er sagt, er KIA Sportage løftet markant både i størrelse, komfort og med hensyn til støj. Det mærkes tydeligt.” Der er også andet, Jarl mærker tydeligt: ”Når man skifter bane, opstår der en smule modstand i rattet, hvis man ikke bruger blinklyset. Det er en smart reminder, hvis man er i gang med at skifte vejbane ved en fejl – f.eks. hvis man er ved at falde i søvn bag rattet.”

Vi taler om politik, og til spørgsmålet om, hvad der er bedst ved at være involveret i lokalpolitik siger Jarl: ”Det er at have indflydelse på ting, som er borgernære; skoler, plejehjem, stisystemer osv. De ting betyder noget for mange mennesker og giver en kontant nærhed, som er meget motiverende. At se folk i øjnene og bekræfte, at man gerne vil være med til at gøre noget ved sagen og se det blive ført ud i livet – det er mit brændstof i politik.”

Tilbage til KIA Sportage og Jarls anmeldelse: ”Vi er rykket en klasse op og har fat i en god, rummelig bil til familien, som kan nøjes med at køre rundt herhjemme, og som ønsker en fed bil, der dækker mange behov. Men Frankfurt-testen? Nej, desværre. Ingen tur til Frankfurt for mig i en KIA Sportage.”

 

The real McCoy

ProPILOT, ProPILOT Park, intelligent fartpilot og andre funktioner har gjort Nissan LEAF til verdens mest solgte elbil, der kan køre op mod 378 km, før den skal lades op igen. ”Så skal man køre rundt med de her bagi!” udbryder Jarl og haler de to kabler til ladeapparatet op af bagagerummet på den hvide LEAF, som er dagens sidste testbil. Speederen jokkes i kælderen, og allerede på den første kilometer er dommen klar: ”Her er tale om et kig ind i fremtiden og den ægte vare, som ikke behøver hjælp fra en benzinmotor for at klare accelerationen, der betyder, at du får dækket noget af din ’drengerøvs-trang’. Bilen er gjort mere færdig og giver bare en federe køreoplevelse.”

Efter et smut forbi Gl.Skovridergaard, som er et af Jarls yndlingssteder i Silkeborg, taler vi om hans tilgang til både politik og livet generelt: ”Der findes mange bil-metaforer, men jeg talte tit med min tidligere direktør inden for teknikområdet i kommunen om generelt at turde udfordre lidt mere; om ikke altid at køre ’midt på vejen’ og der, hvor der er allermest sikkert. Måske vi i stedet skal turde køre lidt tættere på grøften med risiko for at få hjulsporet uden for vejbanen, hvis I forstår.”

 

Vi stiger ud af bilen med Jarls afsluttende kommentar: ”Dagens testvinder er uden tvivl Nissan LEAF. Når vi kører rundt i byen, er den helt stille og let at betjene, og når vi kommer på motorvejen, oplever vi det sporty med accelerationen og de gode køreegenskaber. Bilen har desuden en lækker kabine, og kan du leve med en køreradius på knap 300 kilometer, så får du meget bil for pengene og en god bil til familien Danmark.”

 

Fire fede, festlige, fartrige timer i godt selskab er slut. Én ting ved vi; fra i dag skal der konsekvent køres en lille smule tættere på grøften.

 

FAKTA:

Danmarks største bilhus med mere end 300 nye og brugte biler i indendørs udstilling

Autoriseret forhandler af fabriksnye Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen

Autoriseret servicepartner for Audi, BMW, Fiat, Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen

Servicerer mere end 30.000 biler om året

Dækhotel med plads til 18.000 hjul

160 ansatte herunder 90 mand på værkstedet og reservedelslageret

 

 

FAKTA:
Jarl har leaset en Mercedes C220D stationcar, som han glæder sig til at få den 1. juni

Mener, at politik både er noget af det mest motiverende og det mest trættende, han har arbejdet med i sit liv

Og mener, at vi generelt godt kan forvente lidt mere af hinanden, og at moderne stærke mennesker kan have en tendens til at ”pive” lidt for hurtigt

 

Hos Viborgegnens Erhvervsråd har man sat blus under profilering af byens erhvervsmæssige styrkepositionen som en firbenet taburet, hvor formålet er at danne bro og åbne døre, som folk ikke har set

 

Gammel, støvet og en historie præget af store offentlige arbejdsplader i byen. Til tider måske endda lidt snobbet. Domkirkebyen i hjertet af Jylland, som oveni købet i en periode var stedet, hvor Danmarks konger blev hyldet, har i nogles øjne gennem årene være lidt af en tørvetriller. Det image er dog på vej retur. Fokus på vækst, iværksætteri, kreative miljøer og et rigt kulturliv er nogle af årsagerne til, at Viborg er blevet et attraktivt sted at bo og arbejde.

En af dem, der i høj grad søger at præge udviklingen i byen, er Viborgegnens Erhvervsråd med erhvervsdirektør Henrik Hansen i spidsen. Han fortæller: ”Viborg er inde i en stærk, positiv udvikling, hvor jeg mener, at vi som erhvervsråd spiller en vigtig rolle. Vi vil gerne være limen, der får virksomhederne til at tale sammen på tværs og åbne døre, som folk måske ikke har set. Derfor har vi valgt en model med lokal forankring via en stærk medlemskreds, hvor vi bestræber os på at kende virksomhederne og personerne godt for at kunne danne bro og skabe nye samarbejder.”

 

Vild med data i Viborg

Viborgegnens Erhvervsråd, der tæller ca. 700 medlemmer, betegner byens erhvervsmæssige styrkeposition som en taburet med fire ben: datacenterindustri, IT og animation, produktion og landbrug og fødevarer. Det første ben – datacenterindustrien – skyller i øjeblikket indover Danmark; Odense får Facebooks nye datacenter, og i Viborg har computerfirmaet Apple kastet sin kærlighed på en mark nord for byen, hvor et 160.000 m2 stort datacenter bliver fremtidig arbejdsplads for flere hundrede mennesker. Denne bølge rider Viborgegnens Erhvervsråd med på. Henrik Hansen siger: ”Vi har taget initiativet og står foran lanceringen af en landsdækkende forening for leverandører til datacenterindustrien. Tanken er et nationalt netværk af virksomheder, hvor det gøres overskueligt for udenlandske virksomheder, hvem de kan handle med, når de står for at investere i datacentre i Danmark. Det er et initiativ, vi er stolte af at kunne sætte i søen.”

 

Fremtiden på tegnebrættet
Den voksende IT branche og den kreative anvendelse af IT i kraft af animation ser Henrik Hansen et stykke ad vejen som ét fælles område: ”Jeg tror, der ligger et enormt potentiale gemt i at knytte de lidt hårdere IT kompetencer til de kreative animationskompetencer, som vi har i byen. Ambitionen er, at Viborg skal være Europas fremtidige animationshovedstad, hvilket kræver et endnu større erhvervsfokus og netværk omkring animationsskolen. Vi ønsker at tiltrække større aktører indenfor animationsbranchen, hvor især klyngedannelse og et aktivt investeringsmiljø er afgørende. Derfor hænger de to områder IT og animation uløseligt sammen, hvis målet om at blive endnu mere toneangivende indenfor animation skal nås.”

 

De velbevarede hemmeligheder
Taburettens to sidste ben består af produktion og industri samt landbrug og fødevarer. Henrik siger: Ikke mange ved det, men Viborg er Danmarks sjettestørste industrikommune. Derudover er vi en af landets største landbrugskommuner, hvor det ud over produktion af kød og foder blandt andet også handler om levering af energi. Dette fjerde ben er særdeles stærkt qua den forskning, der finder sted i Foulum, som er Danmarks nationale center for fødevarer og jordbrug. Jord er globalt set en knap ressource, hvor vi i Viborg kan bidrage med viden til nogle af de globale udfordringer, vi står overfor med blandt andet dyrevelfærd og fødevaresikkerhed som hotte emner.”

Fortæl historien
Fremtiden for Viborg ser lovende ud i Henrik Hansens krystalkugle: ”Befolkningen er vokset betragteligt de seneste ti år. Den tendens, tror jeg, fortsætter. En af årsagerne er, at Viborg vil blive kendetegnet ved en stærk international profil, som både tiltrækker flere internationale medarbejdere og flere studerende. Vi skal blot huske at fortælle de gode historier. Det bringer os tilbage til animationen, hvor vi står stærkt i forhold til at kommunikere og lave værdiskabende storytelling på et universelt sprog. Dermed er ringen sluttet med de fire ben i Viborgs taburet,” slutter Henrik Hansen.