Ja, det var så den 25. oktober 2017. Eller dagen efter. Jeg havde været til Bizz Up Randers, hvor der var et foredrag med Lasse Løber. Lasse fortæller om gode smartphonevaner og mangel på samme. Et super spændende foredrag om smartphonen på godt og ondt og hvordan man får eller bevarer nogle gode vaner.

Midtvejs i foredraget skulle deltagerne hver især tage en test, som skulle vise ens afhængighed.

6 krydser og derover, så har man ”dårlige smartphonevaner”. Jeg oversætter det til: Jo flere krydser – des mere afhængig.


9 ud af 10. Det eneste felt jeg ikke krydsede af, var nr. 1: ”Min telefon er den vigtigste ting i mit liv”. For det er selvfølgelig mine børn…. Eller hvad? I hvert fald det meste af tiden er de vigtigst. For det er da sket, at de lige har sagt “mor” en ekstra gang, fordi jeg havde travlt med at tjekke noget ligegyldigt.
Så altså. Dybt afhængig. Ingen overraskelse.

Lasse afslutter foredraget med: ”Hvem er frisk på en lille udfordring?”
Med det samme er der én af deltagerne de griber chancen. Efter alle er gået må han trække i land igen, da han ikke kan undvære sin smartphone i forhold til sit arbejde. (Han kommer dog med på udfordringen dagen efter.) Lasse rækker dumphonen, uden at tøve, videre til mig. Jeg tager i mod den gamle telefon – og dermed også udfordringen. Men jeg følte ikke jeg havde et valg. Jeg blev ikke spurgt og jeg havde aldrig meldt mig selv. Men jeg vidste jo godt den var gal og testen bekræftede det. 30 dage uden smartphone coming up…

 

Der var egentlig ikke så meget forberedelse. Jeg havde optaget lidt video fra foredraget, som jeg skulle bruge og jeg skulle lige advare mit Snap-univers om mit fravær. Men ellers… good to go!

Jeg skiftede telefon samme aften. Jeg lagde mig til at sove uden at kigge på telefonen. Der var jo ikke noget at kigge på. Næste morgen vågner jeg uden identitet. Den er forsvundet over natten. Ingen støj fra omverdenen. Ingen der vil mig noget inden jeg overhovedet i stået op.

Nu begynder det…. The dumphone-life.

Første udfordring møder jeg allerede dagen efter skiftet. Jeg skal til møde. I en anden by. Jeg har været der før, men kan ikke huske vejen. Har jo altid brugt Google Maps og ejer ikke en GPS. Ind på Krak og printe vejledningen til de sidste kilometer jeg var i tvivl om. Min printer dur ikke. Arrhh…. Jeg tager mig selv i at tænke: ”Jeg tager bare lige et billede af skærmen”. Niks, for i dumphone-life er der ikke kamera i telefonen!

Men det er ikke den eneste fordel ved Google Maps, som jeg savner lige nu. Ankomsttid!! Et møde senere på ugen, hvor der var 5 kvarters kørsel, er jeg i tvivl om hvorvidt jeg sent på den. Jeg havde ikke fået morgenmad og kunne godt liiige bruge en tur fordi 7/11. Okay, jeg satser sgu! Jeg skynder mig ind i butikken. Pyh, ingen kø. Ud i bilen og kører lige lidt ekstra stærkt for at indhente tiden. Havde jeg nu bare kunne følge ankomsttiden, så havde jeg været den stress for uden.

Når du er uden smartphone, så betyder det også du er mobiloffline. Ingen internet på farten. Ingen mailcheck, netbank, ingen synkroniseret kalender. Ingen MobilePay, ingen Facebook til at fordrive ventetiden med, ingen Snap…

Det betyder også ingen sms’er med links, ingen mms’er, ingen kamera i telefonen. Kun sms og opkald. That’s it! Hvordan kunne vi nøjes med det dengang?

Og….Ingen emojis! Tænk at det skulle betyde noget – men det gør det! Man virker så sur i en sms uden emojis! Aldrig har jeg vidst hvor meget kommunikation der ligger implicit i de små sataner. Lasse havde advaret mig i sit foredrag, men nu har jeg oplevet det på egen krop; behovet for at fuldende en sætning med “Smiley der slår sig selv i hovedet” eller “Smiley der griner så tårerne triller”. Heldigvis fandt folk hurtigt ud af, at de skulle beskriver deres valgte emojis, så de ikke bare blev vist som små firkanter. “Smiley med solbriller og peace-tegn.”

I forløbet sad jeg i en taxa på vej hjem fra Iværk & Vækst i København. Af flere årsager, blandt andet noget skyderi, var der sindssyge trafikale problemer og jeg sad i kø i taxaen i 2 timer. (ja, det var sgu dyrt!?)
Jeg nåede, pga. trafikken, ikke mit første fly og pga. min mobiloffline-tilstand, så nåede jeg heller ikke det næste. Jeg kunne ikke booke en ny billet på farten. For satan, der blev bandet i den taxa!

Jeg havde en forventning om at det ville blev hårdt. At jeg ville tælle dagene til jeg kunne få min egen telefon tilbage. Men det er faktisk gået overraskende let. De første dage oplevede jeg på skift ro-uro, ro, uro… Skønt ikke at ”skulle stå til rådighed”, men også frustrerende, at man ikke fik disse lykkebetonede støjsignaler med jævne mellemrum, som kunne indfri det behov jeg selv har skabt for at “være noget”.
Efter en uges tid savner jeg ikke noget, mere end hvad godt er. Samtidig kan jeg også mærke, at var udfordringen slut efter en uge, så røg jeg lige lugt tilbage i mine gamle dårlige vaner…. Og hvad var det så egentlig for nogle dårlige vaner? Ja, det kan jeg jo se nu! Jeg har brugt sindssygt meget tid på snap, facebook og andre ”tidsfordriv”-apps. Jeg har kigget på telefonen mellem 10 – 60 min. hver aften efter jeg havde lagt mig. Jeg har tjekket min telefon mange, mange gange uden at vide hvorfor/have en grund. Jeg har tjekket min telefon, hvis jeg vågnede om natten.

Jeg har haft min telefon med over alt for ikke at gå glip af noget. Når ungerne var til svømning havde jeg den med i den sølle halve time det varede. Det har jeg ikke nu. Hvad skulle jeg dog det for? Jeg går ingen steder uden min smartphone. Men min dumphone ligger bare. Har den ikke engang med ud og handle.

En aften jeg var på vej i seng og ville sætte alarmen, så kunne jeg ikke finde min telefon. Jeg fandt den i bilen. Det var altså bare 7 timer siden jeg var stået ud af bilen. Jeg havde ikke tænkt på eller haft brug for den mobil i 7 timer. Før dette forløb kunne jeg ikke være foruden min telefon i 30 min. ad gangen! Så det var noget af en øjenåbner.

Jeg har tænkt mange gange i løbet af de 30 dage ”ej, det skal snappes”, men det er blevet mindre og mindre. Det er jo lige meget og mange af situationerne forringer situationen IRL, fordi den lige skal snappes. F.eks. når børnene vil vise mig noget eller man ser noget sjovt der opstår pludseligt.

Så altså…

30 dage uden smartphone. Det har gjort nogle ting mere besværlige, men samtidig har det også givet mig en forståelse for, at telefonen/adgang til omverdenen faktisk ikke er det vigtigste i livet. Hold nu kæft, det lyder mormor-agtigt. Men den har virkelig stjålet meget tid, som jeg kunne bruge bedre. Jeg er uden tvivl glad for min smartphone og synes også stadig snap er en sjov kommunikationsform. Men jeg bruger telefonen med mere omtanke og forsøger at skabe og bevare nogle gode smartphonevaner efter jeg har været igennem denne “smartphone-detox”.

Prøv det! Om ikke andet så bare 30 dage – bare for at vise du kan!

Læs hvordan Lasse Løber selv har skiftet smartphonen ud med en dumphone –  permanent!

Lise Korgaard
Tidl. Smartphone-misbruger

I vinters sad danskerne klistret til skærmen og så Thomas Rathsack trække aspiranter gennem sølet for at teste, om de nu også var gjort af det rette stof. De seks udsendelser med titlen ’Korpset – gjort af det rette stof’ blev mødt med både begejstring og skepsis – sidstnævnte blandt andet fra folk med grundigt kendskab til Jægerkorpset.

Fortryder intet

Kritikken af tv-programmet holder dog ikke den 50-årige Rathsack vågen om natten. Han tør til enhver tid stå på mål for de beslutninger, han træffer: ”Jeg er helt i ro med, at nogen mener, at udsendelserne ikke gav et retvisende billede af Jægerkorpset. Faktum er blot, at jeg aldrig kunne drømme om – med en dårlig intention – at deltage
i et projekt, der omhandler min baggrund i Jægerkorpset. Jeg handler ud fra en overensstemmelse med det, jeg mener, er korpsets værdisæt. Det kan andre så være uenige i, men både i min bog ’Jæger – i krig med eliten’ og i tv-udsendelserne omtaler jeg Jægerkorpset positivt. Jeg har ikke grund til at gøre andet. Så jeg fortryder ingenting. Tværtimod.”

I det hele taget bruger Thomas ikke sin tid i bakspejlet. Til spørgsmålet om, hvad han ville fortryde mest, hvis i morgen pludselig var sidste dag, kommer svaret: ”Nu er jeg principielt ikke typen, der fortryder. Det handler ikke om, at jeg har levet et fejlfrit liv. Det har jeg på ingen måde, men fortrydelse mener jeg ikke, man kan bruge til noget.
Du kan træffe forkerte beslutninger, som du kan drage lære af, men at ærgre sig over, at man ikke gjorde dit og dat, er i min verden kontraproduktivt.”

Draget af mystiske supermænd

Så altså, blikket rettet mod målet og fremad! Sådan har det været for Thomas, siden han var knægt; han ville i Jægerkorpset. ”Lige siden teenageårene vidste jeg, at jeg ville være Jægersoldat. Ret tidligt stiftede jeg bekendtskab med Carsten Mørchs bog ’Sådan!’, som beskriver verdens hårdeste militæruddannelse på Ranger School i USA.
Den bog åbnede døren til en – for mig – ny og forunderlig verden. En verden, som jeg på det tidspunkt ville give alt for at blive en del af. Årsagen var, at jeg var en ung mand, der tumlede rundt i tilværelsen med alt for mange spørgsmål i hovedet og alt for få svar. Jeg var ikke bogligt stærk, men kom ud af en familie med en far, som var professor i historie og en bror, der klarede sig supergodt i skolen. Det gjorde jeg ikke. Til genfæld følte jeg mig draget af den verden, som Carsten Mørch fortalte om med de faste rammer og de mystiske supermænd fra Aalborg.”

 

Mission accomplished

I 1990 gik drengedrømmen i opfyldelse. Thomas blev optaget i Jægerkorpset, hvor

han var indtil 1994. Herefter fulgte en årrække som fotograf og job i ITbranchen, hvorefter han i 2001 vendte tilbage i korpset som leder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus og Afghanistan. Frem til 2008, hvor Thomas stemplede endeligt ud, var han indsat i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Men det var aldrig krudt og kugler, der var drivkraften: ”Grej og teknik har aldrig interesseret mig. Det kan være en ulempe og en svaghed, da Jægerkorpset er en pænt nørdet verden på den front,” smiler han og forklarer: ”jeg var langt mere optaget af den fysiske og praktiske verden, der var forbundet med at være del af den lille klub, som Jægerkorpset er.”

Op af bakke med bøgerne

I dag er ’klubben’ et afsluttet kapitel. I stedet går Thomas efter at føre endnu en drøm ud i livet, der ligesom optagelsen i Jægerkorpset ikke hører til blandt de letteste at nå i mål med: internationalt gennembrud
som forfatter: ”Min ambition er at bryde igennem internationalt med mine bøger,” siger Thomas, der ikke lægger skjul på, at det er dem, bøgerne, han er mest stolt af i sin karriere. ”Det har virkelig været op ad bakke. Jeg var jo som sagt ikke specielt vild med skolen og gik ud af gymnasiet med et middelmådigt gennemsnit. Min åbenlyse svaghed er derfor, at jeg ingen forudsætninger har for at skrive bøger, men jeg har øvet mig og tillært mig nogle kompetencer,
som gør det muligt… Men I guder, hvor gik det langsomt i starten!”

 

Kun én version

Han sætter sig et mål og går efter det, ham Thomas, der for nogen kan fremstå hård i filten, måske ligefrem kølig. Men inde bag den muskuløse brystkasse gemmer der sig… ja, hvad gemmer der sig egentlig? Thomas siger: ”Nu betragter jeg ikke mig selv som en kølig person med et hårdt ydre. Jeg er mig selv, men hvis folk oplever det som et hårdt ydre, så må det være sådan. Jeg lever jo ikke i en parallelverden, men prøver egentlig bare at være mig selv
i det, jeg gør. Jeg mener… hvem skulle jeg ellers være?”

Men hvad med fortiden? Har den ikke sat sine spor? Thomas siger: ”Det er da klart, at flere år i krig sætter spor. Alt andet ville være mærkeligt og umenneskeligt,” siger han og henviser til det drag af kynisme, der har sneget sig ind i hans sind: ”jeg gider ikke folk, der behandler hinanden dårligt eller taler dårligt om hinanden. Så trækker jeg mig hurtigt. Det betyder, at jeg ikke har en kæmpe omgangskreds, men omvendt involverer jeg mig dybt i de mennesker, der betyder noget. Det er den positive gevinst ved kynismen. Sådan vælger jeg at se på det.”

Så. Hvornår er man gjort af det rette stof? Tja, for Thomas er det enkelt: ”Det må være op til folk selv at vurdere. For mit eget vedkommende vil jeg egentlig gerne bare huskes for at være en rar person og et ordentligt menneske, der motiveres af at gøre en indsats for at nå i mål med sine drømme. På den måde er jeg – for mig selv – gjort af det rette stof.”

Tekst: Majbritt Mikkelsen 

Foto: Privatfotos

Et Vækstlån fra Vækstfonden sikrede Plecto den nødvendige kapital, uden at grundlægger Kristian Øllegaard skulle afgive flere ejerandele.

Virksomheden Plecto har udviklet en software og en app, som skal motivere medarbejdere og øge performance i salgsvirksomheder.

Et Vækstlån fra Vækstfonden sikrede Plecto den nødvendige kapital, uden at grundlægger Kristian Øllegaard skulle afgive flere ejerandele.

Da Kristian Øllegaard var ansat som sælger i en stor telekæde, brugte han og kollegerne meget tid på manuelt at holde overblikket over dagens salgstal. Med et talent for programmering satte Kristian sig for at udvikle en software, der kunne automatisere processen. Det resulterede i salgs- og motivationsværktøjet Plecto, og i 2012 etablerede han virksomheden af samme navn.

Over 200 kunder fordelt på 15 lande

Programmet kan integreres med eksisterende forretningssystemer og opdaterer virksomhedens salgstal automatisk. På den måde kan medarbejderne følge med i udviklingen, måle deres præstationer og konkurrere med hinanden i appen eller på en tv-skærm. Mere end 200 virksomheder fordelt på 15 lande benytter i dag Plectos software, og på kundelisten finder man bl.a. Codan, Verisure, Berlingske Media og næsten samtlige danske teleselskaber.

På blot et år tredoblede Plecto omsætningen, og interessen fra både ind- og udland steg kraftigt… Men for at gribe vækstmuligheden var der behov for flere udviklere og sælgere.

 

Et Vækstlån sikrer Plecto kapital til flere medarbejdere

Virksomheden levede et stille liv som fritidsprojekt, indtil Kristian Øllegaard i 2014 droppede ud af studiet og dedikerede al sin tid til virksomheden. Kort efter trådte Just-Eat-stifter Jesper Buch ind i ejerkredsen med en halv million kroner, og siden er Plecto buldret frem. Den unge virksomhed fik hurtigt fat i det danske marked, og på et år tredoblede
Plecto omsætningen. Der kom flere og flere henvendelser fra især udlandet, og det gav gode muligheder for vækst. Men de internationale ambitioner krævede mere salgspersonale, og det krævede ny kapital. Et Vækstlån fra Vækstfonden på 2,7 mio. kr. blev løsningen.

“På den korte bane havde investorkapital været den billigste løsning, men langsigtet er lånet fra Vækstfonden helt optimalt. Nu kan vi føre vores planer ud i livet uden at skulle afgive flere ejerandele. Pengene skal bl.a. bruges til at ansætte flere medarbejdere og fokusere på at indtage nye markeder,” siger Kristian Øllegaard, co-founder og CEO
i Plecto.

Tekst: Majbritt Mikkelsen

Foto: Privatfotos

Tekst: Majbritt Mikkelsen 

Foto: Preben Stentoft

Ærligt. Det er en lidt fesen fornemmelse, da min VW Lupo triller ind på parkeringspladsen foran CULTs domicil i Lystrup ved Aarhus. Den kan uden besvær pakkes i bagagerummet på flertallet af de biler, der står linet up foran den grafitgrå bygning med det store, røde logo på gavlen. Gad vide, hvordan han er, manden bag MOKAÏ og alle energidrikkene? Ham, som jeg er kørt herud for at møde og som ifølge min research har en iværksætterhistorie med vildskab, galskab, garageløsninger og gang i gaden?

Kom nu bare i gang… Du kan altid rette til senere!

 

Cola & coolness

”Hej. Hvad kan jeg hjælpe med?” Jeg når dårligt at sætte foden på det blankpolerede gulv i receptionen, som slet ikke er en reception, men nærmere en slags banegårdshal med loungemøbler og en rutchebane i midten, før en venlig sjæl har noteret sig min ankomst og vist mig op af trappen i retning af Brians kontor. En rutchebane…

”Hej! Hvad har du lyst til at drikke?” Brian rejser sig i samme sekund, jeg stiller mig i døråbningen. ”Ja, eehh, en… cola, hvis du har.” Jeg når dårligt at sige tak, før han er sprunget af sted i retning af køleskabet. ”Hvis du har… ” Flot! Manden sælger dem jo, for f*nden! tænker jeg ved mig selv, imens jeg ser mig om i det stramt indrettede kontor og overvejer, om det nu også er en god idé, at jeg har ladet mine Facebook venner stille spørgsmålene til Brian frem for selv at forme dem. Han er hurtigt tilbage. ’Tssss’ lyder det fra CULT colaerne, da trykket går af dåserne. ”Skål! Og velkommen til!”

Den dårligste beslutning. Ever.

Brian synes, at ideen om Facebook spørgsmål er fed, så vi starter med at afklare, hvad der er hans ringeste beslutning til dato. ”Det var uden tvivl, da vi valgte at drive vores eget cykelhold i stedet for at være sponsor,” lægger Brian ud og fortæller: ”forhistorien er, at vi i 2013-14 var sponsor for et hold, der vandt mere end tredive sejre om året. Det kørte virkelig for os, så vi blev talt varme på ideen om at sponsere et hold, der skulle gå internationalt.

Den manøvre viste sig dog hurtigt at være en nitte, da det gik op for os, at de andre sponsorer var forduftet. Pludselig stod vi tilbage som eneste sponsor overhovedet, men da hang vi på den. Holdet bar jo allerede vores navn, så vi besluttede at drive det selv. Det er en lang og træg historie, men at tro, at vi skulle drive cykelhold var virkelig en tåbelig – og dyr – beslutning. Vi laver drikkevarer, for dælen.”

 

Og den bedste?

”Den bedste var at starte CULT på trods af, at jeg ingen forstand havde på drikkevarer.” Brian læner sig lidt tilbage. ”I midten af 90’erne drev jeg diskoteker i det aarhusianske natteliv og gik rundt og manglede en drik, som gjorde, at gæsterne blev lidt længere. Det er den korte historie.” Men hvordan i alverden omsætter man den slags idé til handling, tænker jeg og får øje på et af de mange citater, der pryder væggene hos CULT: ’Challenge the ordinary. By thinking differently to constantly improve’. Hmm… deri ligger måske noget af svaret.

Jeg kigger over på Brian, der læner sig frem igen: ”Jeg tror egentlig, at jeg altid har været handlekraftig. Hvis jeg sætter mig noget for, kommer det også til at ske. Så jeg kontaktede de eksisterende leverandører af energidrikke, men ingen ville snakke med mig. De havde helt styr på, hvad der skulle ske i Danmark. Den eneste mulighed var en fyr i Tyskland, der ejede et brand ved navn CULT. Den virksomhed var i øvrigt ikke for godt kørende, så jeg fik lov at købe rettighederne til Danmark.”

Brian var i gang. For at minimere udgifterne drev han virksomheden fra forældrenes garage i Egå og kørte selv ud med varer til den håndfuld af jyske og københavnske diskoteker, som havde sagt ja til at forhandle CULT. I 2008 overtog CULT rettighederne til resten af verden, og i 2010 var den oprindelige tyske forbindelse reduceret til en parentes i historien.

Brian CULT, CULT, Brian Sørensen

Urørlig. Næsten.

En vil gerne vide, hvad der har været altafgørende for CULTs succes. ”Nu er der jo ikke kun succes at finde i vores historik. Vi har flere gange prøvet at få slag over næsen. Som dengang vi i årevis havde siddet på omtrent 67% af det danske marked indenfor RTD produkter (Ready to drink), og det tæskede derudaf. Vi var de sejeste.

Eller det syntes vi i hvert fald selv, men så blev det 2008, og dér kom Sommersby, ” fortæller Brian med et eftertænksomt blik. Sommersbys entré på markedet sendte CULT – om ikke til tælling – så i hvert fald tilbage til virkeligheden: ”Det var et realitytjek af klasse og betød, at vi i en vis fart opfandt MOKAÏ, som kort og godt var nødvendig for vores eksistens. Man kan roligt sige, at vi vågnede op til dåd, og at ydmyghed fik en helt ny betydning – eller renæssance, om man vil. Man skal være taknemmelig for det, man har. Og igen… huske at holde snuden i sporet.”

The CULT rules

Men hvad med successen? Brian flytter sig tilbage i stolen, tager en slurk af colaen, som han stiller lydløst fra sig på det kraftige plankebord. Jeg fornemmer en tydelig stolthed, da han siger: ”Vi gør tingene på vores måde. Her er ikke så mange regler. Vi står selv for al promotion, hvilket i perioder også har været nødvendigt. CULT pigerne opfandt vi f.eks. på et tidspunkt, hvor pengene var små, og vi havde brug for nogen, der kunne se det som en livsstil at være med til at brande virksomheden.”

CULT, Brian CULT, Brian Sørensen, CULT piger

Nå, ja. CULT pigerne… Jeg kan sagtens huske de vovede reklamer med de solbrune, letpåklædte  piger og … Brian afbryder min tankestrøm: ”I den forbindelse startede vi vores eget reklamebureau. Det har været en af de bedste beslutninger vi nogensinde har gjort,” siger han og henviser til sin bror, hvis grafiske virksomhed har til huse i CULT bygningen og står bag hele det visuelle udtryk. ”Det kræver selvfølgelig, at man kan idégenerere og tænke udenfor boksen, så det har vi øvet os i.”

Arbejder aldrig

Og hvad er så Brians rolle i dag? Han har de rigtige folk ansat på de rette poster. Sydafrika og Brasilien er stærkt på vej som nye eksportmarkeder. Den matsorte Porschestår parkeret udenfor. Tingene kører. Så… ja, hva’ så? ”Nu har jeg jo lært, at man skal gøre det, man er bedst til. Derfor lader jeg andre om den daglige drift og bruger min tid på at udvikle og tænke i nye produkter. Det betyder, at når jeg er på ferie med familien, så går min kone i skobutikker, imens jeg er vild med 7eleven og tankstationer, hvor jeg trawler alle hylder med drikkevarer igennem,” griner han og konstaterer, at han i øvrigt aldrig føler, at han har arbejdet hårdt.

”Jeg har haft hårde perioder, hvor ting skulle løses for at komme videre, men for mig er CULT en hobby, ligesom andre går til fodbold. Mit job er ikke noget, jeg har skullet hente ekstra energi til, og jeg har ikke jagtet et mål langt ude i horisonten. Og præcis dét, tror jeg, er hele essensen i at få succes – og i begrebet ’lykke’. Der er ingen vej til lykken. Lykken er vejen. Derfor er mit bedste råd også til alle dem med en idé i maven; se nu bare at komme i gang. Man kan altid rette til senere.”

Brian kigger på mig med sit på én gang fokuserede og varme blik, før han rejser sig og glad tager imod fotografen, der også er ankommet for at få sin bid af historien.

Rutchebaneturen

Det sidste sætning funderer jeg lidt over på vej hen til rutchebanen, som på få sekunder tager mig fra førstesalen og ned til ikkereceptionen, hvor jeg lander med et klap på gulvet til stor morskab for tilskuerne. De få sekunder i høj fart minder mig om, at vi skal huske at lege mere. Det har jeg en fornemmelse af, at Brian husker. Det er under alle omstændigheder den tanke, der kommer til mig, da jeg sætter mig i bilen og triller ud af parkeringspladsen med billedet af hans tatovering på underarmen printet ind på nethinden: ’Time is the ultimate luxury. Invest it well.

 

Tekst: Majbritt Mikkelsen 

Foto: Privatfotos

 

 

Datingkongen, Morten Wagner, tør godt stå ved sin egen iværksætterhistorie som værende en fest.
Så meget, at han nu er sprunget ud som foredragsholder med budskabet om, at man som iværksætter ikke behøver at retfærdiggøre sin succes med historier om et hæsligt og altopofrende liv i en mørk kælder uden vådt eller tørt.

Han behøver i princippet ikke at røre en finger resten af sine dage. Morten Wagner, også kendt som Datingkongen, har tjent millioner på at splejse tusindvis af kærlighedshungrende danskere sammen gennem datingportalen Dating.dk. Men når man har entreprenant blod i årerne, hænger verden ikke sådan sammen.

Den 44-årige Wagner er en arbejdsom herre, der ikke ser nogen grund til at ligge på den lade side, bare fordi han kan. Gennem det seneste halvandet år har han ageret bygherre i sit eget hus – en faldefærdig ruin – i Spanien, hvor han har holdt styr på alt fra håndværkere til strømkabler og blandingsbatterier. Det allerseneste skud på stammen er debuten som foredragsholder med afsæt i Mortens egen historie med budskabet til andre iværksættere om at turde stå ved deres succes uden at pakke den pænt ind.

Glem klagesangen

”Jeg vil gerne gøre op med den tendens, der hersker med, at det som iværksætter først er legalt at have det sjovt, hvis man også har haft det hårdt.” Sådan siger Morten, der om nogen selv har levet et mildest talt farverigt og festligt liv, imens hans datingvirksomhed voksede fra skæv idé til solid millionforretning op gennem 00’erne. ”Vi hører tit om, at dét at være iværksætter er et hæsligt liv, hvor man i årevis har arbejdet som en sindssyg og levet et kummerligt
liv med Jaka Bov og havregryn uden mælk, afskåret fra alt og alle.

Sådan er det for rigtig mange, og det underkender jeg ikke. Jeg ved selv, hvad det vil sige at arbejde sig op fra under nulpunktet. Der hvor jeg gerne vil udfordre iværksættermiljøet, er i forhold til den overbevisning, der går på, at hvis du ikke har lidt tilstrækkeligt og ofret dig nok, har du ikke fortjent din succes. Når du ikke kan købe en ny bil uden at huske at fortælle om, hvor hårdt et liv du har levet forinden, fordi ellers kan folk ikke li’ dig – dér vil jeg gerne stikke kniven ind. Det kan sagtens lade sig gøre – og er helt legalt – at være iværksætter og have det sjovt på samme tid. Det behøver på ingen måde at være en lidelse eller noget, du skal retfærdiggøre, fordi ellers er du ikke en rigtig iværksætter. Hvad med at du bare er vanvittig dygtig, eller heldig, eller at timingen var perfekt?”

Datingkongen, Morten Wagner, Dating.dk

Vi ringer til dem!

Tilbage til Mortens egen historie, som han som sagt ikke gemmer af vejen: ”Det var sjovt! Jeg vil selvfølgelig gerne fortælle historien om, at det var hårdt. Men det var fandme også sjovt. Det var damer, singler, rejser, fest og farver i ét væk, og der var ikke ét øjeblik, hvor jeg ville ønske mig et andet sted hen.”

Hele historien kan man læse i bogen ’Datingkongen’ fra 2013, hvor Morten åbenhjertigt beretter om vejen til millionerne og livet som playboy med omtrent 500 kvinder på cv’et. Kort fortalt opstod ideen – som de fleste gode ideer gør – ud fra et reelt behov. Morten læste jura og havde på det tidspunkt en umanérligt sur kæreste, hvorfor han pludselig en dag kom på ideen om at starte sin

egen datingportal for at komme i kontakt med piger, som var… ja, lad os sige mindre sure. Sammen med to kammerater og Morten Wagner Senior (Mortens far) kastede han sig ud i det
digitale landskab, men i 1998 var internettet dårligt nok slået igennem, og det var en udfordring overhovedet at registrere et domænenavn.

Investorer var der heller ingen af. Investorer var i det hele taget slet ikke et emne: ”Vi havde femogfirs kroner til et domænenavn. Det var startkapitalen,” smiler Morten og fortsætter: ”sådan har
det været med alle de virksomheder, jeg har været del af. Vi har gjort brug af det, vi har, sat os ned, arbejdet igennem og brugt vores netværk. Jeg er af den overbevisning, at man som iværksætter skal bestræbe sig på at klare sig så lang tid som muligt uden investorer. Det handler om værdien af at have foden under eget bord og selv være den, der træder på gaspedalen. Alt i alt er vi pænt gammeldags indrettet; vi arbejder og finder ud af, hvem i vores netværk, der kan hjælpe os med de kompetencer, vi mangler – og så ringer vi til dem.”

Gennembruddet

Gennembruddet for Dating.dk kom i 2003. Indtil da klarede Morten og de andre gutter sig for ikke ret meget. Nøjagtig som mange andre iværksættere: ”De første godt fire år trak vi ikke nævneværdig løn ud til os selv.
Vi havde vores SU som studerende, og det var det. Da vi begyndte at ansætte folk, fik de betydeligt mere i løn, end vi selv gjorde. Den fordeling var vi 100 % åbne omkring, hvorfor lønforhandling aldrig var et emne. Enten var man med på holdet, som kæmpede for den fælles sag, eller også var man ikke.”

Så jo, Mr. Dating har skam selv været der – med havregryn og hårdt arbejde. Men hvad betyder det i det store regnskab, hvis resten er en fest… Og man i øvrigt tør fortælle om det?

”Dette er ikke et helligt korstog mod smartphones eller andre digitale tidsrøvere. Det er mit forsøg på at inspirere til refleksion over brugen af smartphones”

 

Han sover bedre om natten, har fået ro i kroppen og er blevet langt mere nærværende i sine relationer. 29-årige Lasse Løber har mærket forandringen ved i over et år at have levet uden smartphone. Nu vil han gerne prikke til andre.

 

’Pling’, ’bzzz’, ’doing’, ’dut’, ’bløp’, ’båt’

”Facebook, Instagram, Snapchat, mails. Jeg var på det hele. Min telefon bimlede og snurrede i ét væk, når den lå på skrivebordet, imens jeg skulle forsøge at arbejde.”

Sådan siger Lasse Løber, der i november 2015 startede sin kommunikationsvirksomhed, Løber PR. Arbejdsmængden og at være i evig kontakt med kunderne limede Lasses smartphone fast i håndfladen på ham:  ”Jeg gjorde det, mange gør; tjekkede den konstant. Jeg var på 4-5 timer dagligt.”

 

En online mudderpøl
Det står klart. Lasse Løber er ikke bange for at stå ved, at han levede det meste af sit liv gennem skærmen: ”Det var drønpraktisk; jeg kunne tjekke mails i toget og få noget arbejde fra hånden på farten. Når man er selvstændig, handler det jo om at være tilgængelig og svare hurtigt. På den måde kunne jeg vækste min virksomhed. Troede jeg. Problemet var bare, at jeg er typen, der har svært ved at sortere, så jeg tjekkede alting. Hele tiden. Også om natten. Det blev sværere og sværere at adskille arbejde og fritid med de rutiner. Alting flød sammen i én stor mudret masse, fordi jeg levede på telefonens præmisser.”

 

Dumb phone, smart life

”Men en dag stod det klart; online ræset var blevet for meget. Mit fokus forsvandt fra virksomheden, fordi jeg aldrig kunne finde ro. Samtidig havde jeg længe gået med en foredragsholder i maven, men manglede emnet. Nu var det der!” fortæller Lasse, der i sommeren 2016 skiftede sin iPhone ud med en Nokia fra 90’erne og blev foredragsholder under titlen ’Lykketelefonen’.

 

Lasses drastiske beslutning aktiverede et vacuum med det samme: ”Men jeg var overrasket over, hvor hurtigt tomrummet fortog sig og gevinsterne kom; bedre søvn, større ro indeni og øget nærvær,” fortæller han, som i dag bruger sin ’Dumbphone’ til opkald og SMS’er mindre end én time om dagen.

 

Empati på spil

Lasse er bekymret for fremtiden: ”Jeg kan oprigtigt være nervøs for fremtidens voksne, som er vokset op med smartphonen. Undersøgelser viser, at to ud af tre børn i børnehavealderen hellere vil lege med en iPad fremfor et andet barn. Det er skræmmende, synes jeg. Bliver vi mindre empatiske i fremtiden? Jeg kan frygte det, og det handler jo ikke kun om brug af telefonen, men digitale devices i det hele taget.”

 

Attention!

Livet på skærmene giver os opmærksomhed. Vi vil ses, høres og anderkendes. Have likes og give likes. Den opmærksomhed fik Lasse gennem sin smartphone. Nu holder han foredrag, men er det så ikke stadig opmærksomhed, han søger? ”Det kan man godt sige,” griner han og tager tiden til at reflektere. ”Jeg er ligesom mange andre; elsker opmærksomhed og får også et kick af at være på. Nu får jeg bare opmærksomhed uden alle bivirkningerne i form af stress og uro, der kan være ved at begrave sig bag skærmen.”

 

Ifølge Lasse handler det ikke om helt at droppe den elskede smartphone: ”Jeg har ikke intentionen om, at alle skal gå så radikalt til værks som mig. Jeg vil i stedet gerne udfordre folk på deres skærmrutiner og hjælpe dem til bedre vaner,” siger han, og understreger, at der kan være rigtig meget at hente ved at tilbringe bare en smule mindre tid med den smarte telefon. ”Jeg har fået mere selvtillid og kan i det hele taget bedre li’ den version, jeg er i dag, hvor jeg er mere tilstede, gladere og har opdaget, at selv små ting kan være værdifulde. Vi bør gøre os selv den tjeneste at spørge, hvad der er vigtigst; vores telefon eller vores nære relationer? Det er det budskab, sammen med konkrete redskaber, jeg formidler i mit foredrag om, at lykken altså ikke bor inde bag skærmen, men ofte findes lige for næsen af os, hvis bare vi kigger op.”

 

LASSES TIPS til at gøre det nemt at skabe gode smartphonevaner:

– Test dig selv, skab et overblik og gå nemt dine smartphonevaner efter i sømmene:

Download app’en ’Moment’ (iOS) eller QualityTime (Android)

– Spørg dine venner, hvordan de ærligt oplever dig og din brug af telefonen

Spørg dig selv, hvilken værdi dine 3 mest brugte apps (reelt) giver dig. Gør de dig til en bedre person? Gladere?

– Lad din smartphone op udenfor soveværelset

– Hav din baggrund på telefonen i sort/hvid; det gør dine apps mindre tillokkende

– Lav en aftale med en ’buddy’; din kæreste, kollega eller barn f.eks. om hvem, der kan bruge mindst tid på smartphonen. Gør det til en leg, hvor der er plads til sjov og humor.

– Tænk også over, hvad du kan sætte i stedet for ”telefontiden” (f.eks. en hobby eller blot mere kvalitetstid med kæreste/familie/venner). Så bliver det nemmere at skabe gode smartphonevaner.

 

Læs også Bizz Ups redaktør, Lise Korsgaards oplevelse med 30 dage uden smartphone her

Vores vaner og ritualer udgør vores liv.

Hver dag har vi brug for fysisk energi, mental klarhed og følelsesmæssig balance for at tackle alt, der kommer vores vej. Personlige ritualer er en af hemmelighederne til at præstere på højeste niveau.

Jeppe Søgaard fra Bering og Søgaard er en kæmpe fortaler for morgenritualer:

Jeg ved, at mine daglige ritualer hjælper mig med at blive i vinderens spor. Disse daglige ritualer hjælper mig med at holde fokus og skabe fremgang, selv når tingene ser værst ud.

Her er seks ritualer, som jeg gør hver dag. De hjælper mig med at holde fokus på, hvad der er vigtigt og bidrager til at holde mig afbalanceret.

1. ritual – Drik vand

Jeg drikker et glas vand, når jeg vågner. Hvorfor? Fordi vores kroppe taber vand over natten, vågner man oftest en smule dehydreret. Mange mennesker drikker ikke nok vand. Du vil blive overrasket over, hvordan dette hjælper med at starte din dag frisk. Jeg gentager også affirmationer til mig selv, når jeg vågner.

2. ritual – vær taknemmelig og send kærlighed

Hver morgen skriver jeg 10 ting på et stykke papir, som jeg er taknemmelig for. Jeg mediterer derefter i fem minutter og beder om vejledning for dagen. Det efterfølges af, at jeg sender kærlighed til tre personer, der irriterer mig (nogle gange er en af de tre mig selv!). Jeg lærte denne teknik fra min mentor Bob Proctor. Du vil blive forbløffet over, hvor stor du vil føle, når du gør denne øvelse. Det er en smuk måde at starte sin dag på. Hvis jeg er stresset i løbet af dagen, trækker jeg min taknemmelighedsliste frem og læser den. Det bringer mig tilbage på sporet.

3. ritual – læs

Hver morgen læser jeg i 15 – 30 minutter. Min læsning består normalt af noget skrevet af Wallace Wattles, Napoleon Hill, Dr. Joseph Murphy eller selvfølgelig min mentor Bob Proctor. Dette kombineret med de to ovenstående punkter sætter tonen for min dag. Uanset hvad der sker, tillader jeg ikke eksterne forhold at kontrollere, hvordan jeg føler. Find noget der inspirerer dig og læs det dagligt. 

4. ritual – bevæg dig

Alle har brug for at bevæge deres krop! Det behøver ikke at være flere timer i fitnesscentret. Du kan danse i din stue, du kan gå rundt om blokken, du kan gøre, hvad du vil – bare husk at bevæge dig. Regelmæssig bevægelse holder os sunde og opmærksomme. Det øger din energi og dit humør og lindrer stress.

5. ritual – Nedskriv dine mål for dagen

Min top 6. Disse er blevet nedskrevet aften før, men jeg gennemgår dem om morgenen. Udvælg seks målrealiserende aktiviteter, som du vil færdiggøre den næste dag. Prioritér dem og tag handling for at udføre dem. Nogle dage når du ikke at fuldføre alle seks. Så flytter du den ene eller to, som du ikke færdiggjorde til næste dag. Hav altid seks. Hvis du har flyttet et par over fra dagen før, så tilføj derefter fire, men lad være med at gå over seks. Gør dit bedste for at fuldføre dem alle. Dette vil holde dig fokuseret og bevæge dig mod dit mål. Med andre ord, skal du altid tage HANDLING. 

6. ritual – hvad gik godt?

Reflektér. Lav en positiv afslutning på din dag. Jeg reflekterer selv i minimum 10 minutter. Jeg spørger mig selv; “Hvad gik det godt?”, “Hvor kan jeg forbedre mig?”. Hvis der skete noget, som ikke var så godt, så ser jeg på det som en mulighed for at lære. Til slut gentager jeg affirmationer lige før jeg går i seng. Dette fylder mit sind med konstruktive tanker om harmoni, sundhed, fred, glæde og velstand.

 

Så hvad er dine daglige ritualer?

Har du nogen?

At have ritualer vil bringe dig langt i at udvikle en sund hjerne, krop og sjæl.

Jeg opfordrer dig til at bruge lidt tid til omhyggeligt at udvikle dine ritualer, der danner grundlaget for din dag.

 

Bizz Up består af to kvindelige vestjyder som tager gammeldags metoder i brug for at udvikle erhvervslivet i Midt- og Vestjylland gennem events og magasiner. Og så kalder de sig selv iværksætterverdenens svar på Robin Hood.

Blogindlæg af Lise Korsgaard

Helt som Robin Hood, der tog fra de rige for at give til de fattige, foregår det dog ikke. Der er ikke tale om at stjæle og ”de rige” får også noget for pengene. Men tanken om, at dem der har meget giver noget videre i form af viden, erfaring, sparring og/eller økonomiske midler, til dem der ikke har så meget, for så i sidste ende at få noget tilbage, er en cirkulær tilgang, der tænder mig og min ”partner in crime” Elke Carleton.

”De fattige” i vores Bizz Up historiefortællingen er blandt andet iværksættere. De får gratis adgang til events og magasiner, hvor de kan få viden, sparring og de rette kontakter til at udvikle deres virksomhed.
Vi har et magasin, som nogle betaler for at få indhold i: kommuner, erhvervsråd, banker, revisorer, konsulenthuse, private virksomheder, mv. Måske leverer de selv spændende faglig viden eller også sponsorerer de siderne til inspirerende cases eller iværksætterprofiler. Derved kan vi lave gratis events for iværksættere og mindre virksomheder.

I 2013 lavede jeg det første netværksevent og erhvervsmagasin under navnet Bizz Up. I 2015 tog konceptet fart og i 2016 dannede jeg partnerskab med, Elke, som er jurist og bor og driver sin egen jura-virksomhed i Struer.

Offline nørd i en online verden

Bizz Up er et fysisk erhvervsmagasin og fysiske netværksevent for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Der bliver afholdt ca. 10 Bizz Up events rundt om i Midt- og Vestjylland og udgivet to magasiner årligt. Magasinet bliver distribueret i Midt- og Vestjylland og ligger også i DATs fly som blandt andet flyver mellem Karup og Kastrup. Det indeholder spædende artikler og faglig viden, nyheder, tips og inspiration til hvordan man bliver en bedre forretningsdrivende.

Både på event og magasindelen gør vi at gøre det anderledes. Vi satser på offline frem for online og fokuserer på ”land i stedet for by”.

Men hvorfor bygge sin forretning på disse anti-trends, når den digitale fremtid spår helt anderledes?

Fordi det er sjovere – og fordi at relationer nu engang bare skabes bedst offline!

Vi tror på at relationsbaseret netværk er godt for forretningen. Vi tror på at folk, netop i en online verden, sætter pris på at sidde og læse et fysisk magasin de kan have mellem hænderne, og hvor der er kræset for layout og kvalitet. Jeg tvivler ikke på der er plads på markedet til et fysisk magasin. Vi ser os selv som offline nørder i en online verden.

 

”Udkantsdanmark er bare sjovere”

Mange spørger om vi ikke kommer til Aarhus eller København eller hvorfor vi overhovedet gider at lave noget i de mindre byer. Men der er masser af iværksætteri i det såkaldte udkantsdanmark, så vi ser et kæmpe potentiale. Jeg er selv er født og opvokset på et autoophug Salling på Skiveegnen men to selvstændige forældre og ene pige blandt tre brødre.

Nogle gange skal man turde satse på en niche. Vores målgruppe er iværksættere og ejerledere i mindre virksomheder i Midt- og Vestjylland. Det er her vi afholder events og det er her vores magasin bliver distribueret.

 

Slut med at snakke om vejret

Et godt netværksarrangement, er hvor man bare kan høre snakken går og opskriften er simpel: Skøre, sjove og skæve events på 3-4 timer i anderledes rammer med lækker forplejning og dygtige foredragsholdere og ikke mindst forskellige afbrydelser, som giver smil på læben og kick-starter samtalen mellem deltagerne.

Når der er nogle ting der er helt oplagte at snakke om – vi kender det med vejret – så er det nemmere at netværke. Vi bruger aldrig elevatortalen eller andre af de kendte værktøjer for at få folk til at tale sammen. Vi sørger for at de har noget at tale om. F.eks. afbrydelser som modeshow, racerbiler, ballonklovne eller noget helt andet skørt, som kortvarigt tager deltagernes opmærksomhed. Så går snakken af sig selv bagefter. Det kan også være noget så basalt som de rammer, hvor vi afholder eventen. Det er i hvert fald noget af det jeg har konkluderet ud fra de mere end 400 events jeg har lavet i mine år som event koordinator.

Og af skæve rammer kan nævnes en del af i Bizz Ups historie. En båd, et teater, en travbane, et autoværksted, et mejeri er bare nogle af dem. Sågar et fly, hvor vi to gange har afholdt Bizz Up Sky i et fly fra DAT mellem Midtjyllands Lufthavn og Kastrup, for at sætte fokus på hvor nemt det er at lave forretning med hovedstadsområdet, selvom man bor i Vestjylland og omvendt.

Bizz Up-konceptet er agilt, det kommer lidt tættere på og er helt neden på jorden. Bizz Up er den frække dreng i klassen, med iværksætteri som valgfag. Og værksætteri er ikke defineret ud fra hvor gammelt dit CVR nummer er, som vi kender det fra erhvervsfremmesystemet. Det er et mind set!

Magasinet kan man finde rundt om i hele Danmark. Eventene er stadig forbeholdt Midt- og Vestjylland, men vi er ikke afvisende overfor at indtage hele Danmark med ”bue og pil”.
Lige nu vil vi gerne have fokus på erhvervslivet i Midt- og Vestjylland. Et område som let bliver overset både af politikkere, men også den almindelige borger og erhvervsmand. Magasinet vil vi dog gerne have ud til så mange som muligt, netop for at fortælle om de gode historier fra ”den oversete del” af Danmark.

Markedspladser såsom Wupti Marketplace, Trendsales og Miinto vinder fortsat ind hos forbrugerne og stjæler opmærksomheden fra de traditionelle webshops.

 

Når man som forbruger ved, at man trygt kan shoppe modetøj via Miinto eller sammenligne priser via PriceRunner, hvorfor så overhovedet bruge tid på at google sig frem til forskellige produkter og priser på diverse mindre webshops?

 

Selvfølgelig kan mindre webshops vinde hjerterne hos forbrugerne og skabe et community af loyale kunder, men hvis man som webshop vil sælge produkter til købeklare forbrugere, som man ikke har en relation til i forvejen, bliver man nødt til at benytte sig af andre platforme.

I blogindlægget her, vil jeg illustrere den bedste fremgangsmåde.

 

1. Vælg de rette markedspladser

Der findes hundredevis af markedspladser bare i Skandinavien, så det første du skal gøre, er at finde frem til dem, som er mest relevante for din forretning.

 

Sælger du modetøj, vil Trendsales og Miinto være gode bud. Der vil du også kunne sælge tasker, men det kan du faktisk også via Wupti Marketplace.

 

Er dine priser niveauet under konkurrenternes? Så anvend PriceRunner, Kelkoo eller Google Shopping, som forbrugerne benytter til prissammenligning.

 

Du kan også vise dine produkter til forskellige forbrugersegmenter via dynamiske Facebook annoncer, som automatisk viser de nyeste produkter fra kategorier på din webshop efter eget valg.

 

Facebook har i skrivende stund ikke en konkret ”markedsplads” for virksomheder, men de er i gang med at rulle Facebook Marketplace – en platform til lokalt salg af brugte varer – ud i flere lande.

 

Man kunne forestille sig, at webshops på længere sigt ville kunne annoncere og sælge deres produkter via denne, så du kan lige så godt forbinde din webshop til Facebook allerede i dag – om ikke andet for at kunne køre dynamiske annoncer.

 2. Forbind dig til markedspladserne via produktfeeds

For at markedspladserne kan hente produkterne fra din webshop, kategorisere dem rigtigt og løbende opdatere den nyeste data, skal de bruge et såkaldt ”produktfeed” fra din webshop.

 

Det er i princippet bare en fil, som indeholder produktdata såsom titler, beskrivelser, billeder, links og kategorier. Det smarte er, at filen automatisk opdateres, når du opretter nye og ændrer i eksisterende produkter.

 

De fleste webshopsystemer kan danne produktfeeds, men de færreste kan danne dem i et format, som passer til kravene fra de forskellige markedspladser.

 

PriceRunner kræver nogle bestemte datafelter, mens Facebook kræver nogle andre – og for de fleste webshops, kan dette blive en dyr fornøjelse, hvis en udvikler skal ind over.

 

Heldigvis behøver man i dag ikke en udvikler, for at danne produktfeeds til diverse markedspladser.

 

Ved hjælp af et værktøj som avecdo, kan du danne produktfeeds til de populære markedspladser uden specialudvikling eller teknisk viden.

 

Alt du skal gøre er installere avecdo på din webshop og kortlægge dine kategorier, så de matcher dem, som markedspladserne anvender.

 

Når først dette er gjort, kan du danne produktfeeds til de ønskede markedspladser med et enkelt klik!

 

3. Lav en aftale med ønskede markedspladser

Du kan komme i gang med at sælge dine produkter via kanaler som Facebook og Google, så snart du har oprettet produktfeeds til dem.

 

Markedspladser og prissammenligningssider såsom Wupti Marketplace, Trendsales, Miinto, Kelkoo og PriceRunner skal man kontakte og sende sit produktfeed til på gammeldags vis – nemlig via e-mail.

 

Nogle platforme tager betaling, hver gang du sælger noget (f.eks. Wupti Marketplace) – andre, når en potentiel kunde klikker sig videre til dit website (f.eks. PriceRunner).

 

Når du betaler for kliks, er det vigtigt, at du holder øje med, hvorvidt at trafikken resulterer i salg. Men én ting er sikkert – de besøgende er på jagt efter produkter som dine!

 

God fornøjelse.

 

En let løsning i en til tider tung branche

 

I et kontorfællesskab i Skive sidder to mænd, der har taget et forfriskende opgør med en branche præget af traditioner. Sammen har de skabt Proviido.dk – en tilbudsportal, hvor klassisk skovbrugsviden fusioneres med data og splejser skovejere og entreprenører sammen omkring rådgivning og tilbudsgivning i forbindelse med en opgave

 

Når en skovejer har en opgave, der skal løses, foregår det typisk sådan, at han ringer til skovfogeden, der kommer ud og besigtiger opgaven og derfra giver et tilbud, som skovejeren i vid udstrækning er tvunget til at sige ja til. Den model afskærer skovejeren fra selv at træffe beslutninger og dermed have indflydelse på, hvordan opgaven skal løses og til hvilken pris. Det fortæller Martin Viborg og Rasmus Fejer Nielsen, som er de to stiftere af Proviido.dk – et online værktøj, der går væk fra den traditionelle eksperttænkning og giver skovejeren mere medbestemmelse. Martin siger: ”Vi tror ikke på, at den moderne skovejer vil belæres om, hvad han skal foretage sig på sin ejendom. Derfor har vi skabt et værktøj, som gør det nemt at komme i kontakt med entreprenøren, fjerner uigennemskueligheden i tilbudsgivningen, gør skovejeren i stand til at træffe egne beslutninger og ikke mindst vælge den rette løsning til den rigtige pris.”

Lækre overfor entreprenørerne

Helt konkret foregår det sådan, at skovejeren beskriver opgaven ved at svare på en række spørgsmål, hvor der er mulighed for at vedlægge billeder mv. omkring projektet. Indenfor kort tid modtager han tre tilbud fra professionelle fagfolk, som er nøje udvalgt af Proviido. Rasmus fortæller: ”Vores primære sigte er fagfolkene eller entreprenørerne, idet det skal være lettere for dem at komme i betragtning til opgaverne og dermed indtage en plads i markedet, hvor de kan være konkurrencedygtige. I skovbranchen har entreprenørsiden gennem mange år været besat af få, men større spillere, som har holdt de mindre aktører fra fadet. Det vil vi ændre på. Derfor er det overfor entreprenørerne, at vi skal gøre os lækre. De skal se værdien i, at deres dyrt købte maskiner er i brug så mange timer af døgnet som muligt, og at de ikke behøver at skulle ud og besigtige opgaven for at kunne give et tilbud.”

For hver enkelt ordre en entreprenør lander gennem portalen beregnes et servicebidrag, som entreprenøren betaler for at være synlig overfor skovejerne.

 

Skive sætter iværk

I forbindelse med opstarten af Proviido.dk har Rasmus og Martin gjort brug af Skive Kommunes forskellige erhvervstilbud til iværksættere. Martin fortæller: ”Vi har haft glæde af iværksætternetværk og muligheder for konsulenthjælp, hvori vi har kunnet få relevant sparring på forskellige områder. Vi har desuden pitchet vores idé foran lokale investorer og investeringsfonde gennem Vækst Aktion, som også er et af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters tiltag.”

Fysisk deler Proviido kontor med en række andre virksomheder i Step1 – Huset for iværksætteri. ”Jeg kommer fra Holstebro og Martin fra Højslev, så Skive var det optimale sted at etablere os, da det ligger centralt for os begge og har de rigtige iværksættertiltag. I Step1 har vi mulighed for dialog, sparring samt det at have et vindue ud til omverdenen. Det er fedt, givtigt og hele tiden med til at skubbe os i den rigtige retning med Proviido,” siger Rasmus.

 

Forståelig faglighed

De to stiftere har begge en fortid som skovfogeder hos Skovdyrkerne – ét ud af to store firma, som rådgiver skovejerne på traditionel vis. I foråret 2015 opstod idéen om portalen, og i efteråret samme år var Proviido.dk en realitet. Fra at Martin og Rasmus sagde deres faste jobs op, er der brugt oceaner af timer og energi på at få nørklet viden og kompetencer ind i det online univers. Martin siger: ”Vores egen udfordring har været at skulle stoppe masser viden ind i et system, bevare vores faglighed og samtidig kommunikere den ud i lægmandssprog for netop at tage afstand til den traditionelle – og til tider bedrevidende måde – at yde rådgivning på. Vi har ligesom vores kollegaer gået mange år i skole for at tilegne os viden, og det er der tradition for at skilte med. Det at flashe sin faglighed har ingen relevans i forhold til Proviido. Der skal vi bidrage med viden og erfaring med det ene sigte at finde det rette match mellem skovejer og leverandør.”

 

Ikke kun online

Selvom Martin og Rasmus er vant til at færdes i skovbunden, er de ikke nervøse for at miste kontakten til skovejerne, nu hvor de er blevet digitale. ”Vi har altid gummistøvlerne liggende bag i bilen, da der altid skal og vil være mulighed for at køre ud til vores kontakter, gå en tur i skoven og tage en kop kaffe ved køkkenbordet,” siger Rasmus og understreger: ”Uanset opgavens art og omfang er det en tillidssag at lægge et stykke arbejde i hænderne på fremmede. Det skal vi fortsat komme i møde ved at holde fast i de personlige relationer.”

 

FAKTA:

– Proviido.dk blev stiftet i oktober 2015, og portalen gik i luften i december samme år

– Proviido’s mål er, at entreprenører skal kunne fokusere på opgaveløsningen og betjeningen af deres kunder og ikke behøver koncentrere sig om SEO, onlinemarkedsføring og et ofte tidskrævende salgsarbejde

– Virksomheden blev sat i verden og lever fortsat uden hjælp fra investorer

 

FAKTA:

Skive Kommune arbejder strategisk med iværksætteri som egnsudvikling

– Fra Step1, som er Huset for iværksætteri i Skive Kommune, udspringer iværksættercafeén, som er et månedligt og gratis tilbud til alle iværksættere og potentielle iværksættere, hvor man kan få gratis vejledning fra lokale rådgivere

– Step1 afholder to gange årligt en Workcamp, hvor der kommer iværksættere fra hele Danmark og arbejder i andre rammer

E-handelsdagen, som også støttes af Skive Kommune, tiltrækker 200 e-købmænd fra hele landet, som kommer for at få viden, inspiration og netværk

Alle initiativer er støttet af Skive Kommune.