Golf VII blev i begyndelsen af oktober kåret til Årets Brugtbil 2019 af en jury af danske motorjournalister. I Bilernes Hus er vi helt enige, og har derfor også over 50 forskellige versioner stående klar til en ny ejer.

Tekst og foto: Hans Olav Sandal

Golf VII kom på markedet i 2013 efterfulgt af et facelift i 2017, hvor den blandt andet fik LED-positionslys og en opgradering af infotainment-systemet. Det er udgaven fra 2013-2016, som juryen har vurderet.

Hos Bilernes Hus er vi ikke overrasket over, at Golf VII løb med den flotte titel. Det er en sikker, komfortabel og solid bil med gode køreegenskaber.

– Golfen er den bedste pakke. Driftssikker, ingen generelle fejl og forholdsvis lave omkostninger for at holde den kørende. Godt nok er den dyr i indkøb, men Golf holder generelt prisen godt. Samtidig er der rigtig mange til salg, så der er mulighed for at gøre en god handel, siger freelancejournalist og en af jurymedlemmerne, Jacob Dalby.

Sikkert brugtkøb

Golf VII er en rigtig populær bil blandt danskerne. Alene fra 2013-2016 blev der solgt 11.864 udgaver i Danmark. Derfor er der også rigtig mange til salg brugt – ikke mindst i Bilernes Hus, hvor du kan få alt fra den mindste dieseludgave til den største benzinracer GTI. Og der er masser i både femdørs-versionen og som stationcar.


LÆS OGSÅ: Bilernes Hus: Fra læder til lak


Ifølge salgskonsulent i Bilernes Hus, René Pelle, er der ingen tvivl om, hvorfor Golf VII både er populær blandt kunderne og hos forhandlerne.

– Som bilsælger kigger vi jo ofte på afskrivningen på bilen over årene. Altså hvor meget bilen taber. Og der kan vi bare se år efter år, at Golfen er en af de biler, der tager den absolut mindste afskrivning, siger René Pelle.

Tidsløst design

Der sker måske ikke det helt store, når en ny model Golf kommer på markedet, og nogle har måske svært ved at se forskel. Men selvom Volkswagen har et konservativt ry, så scorer Golf højt på alle parametre, og det gør den også ofte til testvinder i klassen, når pointene skal gøres op.

– De laver noget, der virker. De laver noget, der føles lækkert at sidde i. Rattet osv. føles godt, og til gengæld laver de ikke det helt store om. De laver noget, der fungerer, fastslår René Pelle.

Bilernes Hus Silkeborg, Bizz Up Efterår 2019

Plads til det meste

Golf-klassen er en rigtig folkelig bilstørrelse, hvor der skal være plads til hverdagens praktik. Også her er Golf førende.

På passagersæderne har en voksen på 185 cm fint med luft både foran knæene og over hovedet og føler sig ikke klemt inde på bagsædet.

– Du kan have en barnevogn bagi, hvis det er det, der skal være plads til. Og fire voksne eller to voksne og tre børn på tur er intet problem. Ellers findes den jo også i en stationcar-udgave med et endnu større bagagerum.

Første VW sejr

Det er første gang i brugtbilskåringens 14-årige historie, at en Volkswagen model vinder. Og det kan undre, efter som Golfen stort set er synonym med en hel klasse af biler, og har været nomineret flere gange. Derfor er det også på tide, at den bliver anerkendt som vinder, mener René Pelle.

– Både på måden den kører på, på prisen og på vedligeholdelsesomkostningerne, og det er jo netop det, de vægter højt, når Årets Brugtbil skal kåres.

René Pelle får heller ikke mange negative kommentarer med retur, når folk har været ude at prøve en af de mange modeller, der er til salg hos Bilernes Hus.

– Det er en velkørende bil. Den er rummelig og støjsvag. Når først man har taget en prøvetur, så kommer man tilbage og siger; den kørte sgu godt!

Bilernes Hus Silkeborg, Bizz Up Efterår 2019

Bilen, der ældes med ynde

Selvom Golf VII snart efterfølges af en Golf 8, så er den stadig meget tidsløs i designet og med helt fremme, når det handler om sikkerhed og teknik. Golf VII fik fem stjerner i sikkerhedstesten Euro NCAP, og har multikollisionsbremse som standard.

I Bilernes Hus har vi også mange af den faceliftede udgave 7.5, hvor modellen er opgraderet på en række punkter, der også i dag gør den til en af de sikreste og mest moderne biler på markedet. Og det er jo ikke helt dårligt for en model, der blev lanceret i 2012.

Hos Bilernes Hus ønsker vi Golf VII stort tillykke med den fortjente titel.

Mia Wagner er en blanding af benhård forhandler og blød forretningskvinde. Hun mener, at intuition og disciplin er de vigtigste redskaber til succes. Intuitionen skal du holde fast i, imens du skal øve dig i at slippe disciplinen.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stenholt

Vi sætter os ved det runde bord, hvor der er udsigt ud over den sydlige del af Viborg. Jeg får kortvarig øjenkontakt med Mia Wagners hund, Border Collien Bella, henne under skrivebordet. Dens sorte snude rager ud over kanten på hundekurven, den misser med øjnene og tager en dyb indånding. Det virker som om, at den har fundet sig til rette med, at vi er der.

Freeway-koncernen, hvor Mia Wagner er direktør, ligger tyve minutters gang fra hjemmet i midten af Viborg, og de dage hvor kalenderen tillader det, går Mia og Bella turen frem og tilbage.

”Jeg er meget glad for at gå. Det gå er stærk medicin, synes jeg, og hjælper mig med at klare hovedet i overgangen mellem arbejdsliv og privatliv,” lægger Mia ud og kommer ind på den kommende vandretur på Caminoen sammen med kæresten. ”Jeg glæder mig helt vildt, selvom det i grunden er tankevækkende, at man skal rejse helt til Spanien og gå i dagevis for at finde ro til fordybelse og frihed til at kunne tænke tålmodigt længe over tingene. For mig er der forskel på den daglige ro og på tiden til fordybelse; ro kan jeg sagtens finde derhjemme, imens tankerne bedst sendes på langfart, når jeg søger væk.”

Fra ukendt til kendt

”Nå, Hvad skal vi snakke om?” Mias lyse stemme minder ikke meget om dét, man kan forvente fra en sulten løvinde i bedste TV-sendetid. Samtalen bevæger sig som det første da også ind på ’Løvens Hule’, hvor den 41-årige Mia Wagner på et tidspunkt selv tog kontakt til Danmarks Radio for at blive del af panelet. Hun mente, at hun havde noget nyt at byde ind med til det populære iværksætterprogram, der første gang ramte skærmen i september 2015. Deltagelsen i ’Løvens Hule’ har på kort tid bidraget til forvandlingen fra relativt ukendt advokat til kendt, kritisk og kontant løvinde på tv og direktør for familiekoncernen Freeway.dk, der ejes af Mias bror, Morten Wagner, og far – også Morten Wagner – og som tæller mere end 30 virksomheder herunder dating.dk, Plusbog.dk, lejebolig.dk, studienet.dk og Roomservice.

Mia Wagner, Disciplin, Bizz Up Efterår 2019, Bizz Up

”En stor forandring, for mig, har været pludselig at blive et menneske, som folk forholder sig til og har en mening om. Jeg opdager det ikke herhjemme i Viborg, hvor alt er ved det gamle, men fx i København kommer fremmede folk hen og vil snakke, fordi de følger med i ’Løvens Hule’. Alle er enormt søde, men jeg kan godt mærke, at det kræver noget ekstra energi af mig. Jeg vil gerne møde disse mennesker og gør altid en stor indsats for at være imødekommende. På den grimme side kan man kalde mig behagesyg, og på den pæne side forhåbentligt at jeg udviser respekt for andre mennesker. Det sidste er under alle omstændigheder mit sigte.”

”Det pudsige er…” tilføjer Mia. ”At nogle går over til at fortælle om, hvordan, de synes, jeg er som person. De taler om det tøj, jeg har på og om min fremtoning. De beskriver mig på en måde, og det føles lidt underligt. Det får mig til at forholde mig til mig selv udefra, hvilket er meget nyt for mig.”

Kontrol eller disciplin?

Mia griner overrasket, da jeg fortæller, at jeg har hørt fra flere, at de opfatter hende som et kontrolleret menneske. ”Gør de det?” Sådan har jeg aldrig tænkt om mig selv.”

Det gør mig nysgerrig på, hvad hun tænker om det – at blive opfattet som et kontrolleret menneske.

Der er stille i lokalet et øjeblik, hvor Mia bliver eftertænksom, før hun svarer: ”Kigger man på mit tidligere job som advokat, som er stærkt rammesat med en spilleplade og nogle brikker, som du ud fra en strategi skal få til at passe bedst muligt sammen, så oplever jeg, at jeg i mit nuværende job i langt højere grad selv er i stand til at definere spillepladen. Jeg har selv kontrol over flere elementer af mit arbejde og min hverdag, og dermed oplever jeg ikke kontrollen som en begrænsning. Giver det mening?”

”Ja, det gør det,” tænker jeg ud fra den betragtning, at vi mennesker kan have det ganske fint med kontrol, så længe det er os selv og ikke andre, der har foden på speederen. Mia fortsætter: ”Jeg ser snarere mig selv om et vældigt disciplineret menneske med en høj grad af selvdisciplin. Måske det er dét element, der bidrager til folks opfattelse af mig som kontrolleret? Jeg mener, at disciplin er op til én selv. Man kan vel sige at disciplin handler om at opnå en grad af selvkontrol. Man har altså selv indflydelse på, hvilke krav man ønsker at stille til sig selv. Kontrol, derimod, handler for mig mere om at have kontrol med omverdenen og er én måde at få folk til at gøre det, du gerne vil have dem til. Jeg oplever ikke selv, at jeg har brug for at have kontrol over andre. Derfor opfatter jeg mig selv som et disciplineret – og ikke et kontrolleret menneske.”

Mia Wagner, Disciplin, Bizz Up Efterår 2019, Bizz Up

Mia holder fast i ordet ’disciplin’: ”Evnen til at oparbejde disciplin tror jeg stammer fra min barndom, hvor både jeg og mine søskende dyrkede en del karate. Her lærte vi, at man med god selvdisciplin kan blive i stand til at forløse sit indre potentiale. Deri ligger implicit, at du må gå igennem noget for at opnå noget andet. Disciplin handler for mig om at skabe gode vaner, disponere min dag og etablere stærke rutiner, der kan bringe mig fra A til B. Det gælder både i arbejdslivet og privat.”

Let it go!

Disciplin er én ting. Når der skal træffes beslutninger i forretningsmæssige sammenhænge bør både viden og intuition ifølge Mia være på plads: ”At være direktør er ikke en eksakt videnskab, men en sammensat og til tider kompleks størrelse. Det er sjældent så entydigt, at man kan tale om rigtigt og forkert. Nogle valg træffes primært på baggrund af viden og erfaring, imens andre hovedsageligt træffes gennem intuition og mavefornemmelse. Elementerne kan ikke skilles ad, og nogle gange går tingene som forventet, andre gange ikke. Og så må man prøve noget andet.”

Mia fortsætter: ”Noget af det, der har overrasket mig ved at blive direktør er, at jeg for det meste har en ret stærk fornemmelse for, i hvilken retning jeg skal gå. Jeg tør godt sige, at min intuition er mit vigtigste arbejdsredskab, samtidigt med at jeg tillader mig selv at være i tvivl – og så er vi tilbage ved disciplinen. Jeg er villig til at gå langt for at opnå mine mål, villig til at arbejde med mig selv, tilegne mig ny viden og presse mine egne grænser – desværre også nogle gange for meget. Men allervigtigst må disciplin handle om at kunne slippe den igen – at være disciplineret nok til at turde stå i kaos for en stund.”

Den nørdede type

Som barn hørte Mia til blandt nørderne. Det stod ikke skrevet i krystalkuglen, at hun en dag skulle sidde som direktør i et familieforetagende og arbejde tæt sammen med både sin bror og sin far. Hun levede sit eget liv: ”Jeg var ret ensom som barn, kan man godt sige. Jeg var en drømmer, der ikke var begunstiget af de store sociale kompetencer. I skolen gemte jeg mig som oftest på toilettet i frikvartererne, fordi jeg ikke kunne overskue at være sammen med de andre elever. Jeg kunne ganske enkelt ikke se igennem, hvordan jeg skulle gebærde mig. Samtidigt var jeg på de indre linjer vældig nysgerrig efter viden, så på et tidspunkt besluttede jeg mig da også for at oppe mig og ligesom melde mig ind i kampen. Jeg begyndte at blande mig i debatterne på skolen, blev medlem af elevrådet og deltog i festerne. Det står alt sammen som et vendepunkt i mit ungdomsliv, hvor jeg tog beslutningen om, at jeg ikke længere ville være den stille pige.”

Mia fortæller videre: ”Jeg havde alle forudsætninger for at klare mig godt fagligt; min far var forsvarsadvokat, og min mor læste erhvervsøkonomi, og især hendes viden strøg direkte videre til mig. Jeg kan huske, at jeg i 8.klasse holdt en times foredrag om ØMU’en (den Økonomiske og Monetære union, som ligger til grund for Euroen), som jeg syntes var vildt spændende. Det var jeg i øvrigt vist nok den eneste i klassen, der syntes. Lærerens eneste kommentar var i hvert fald: ’Ja, Mia har så holdt et foredrag, på hendes egen måde. Om ØMU’en’. Og så var den time ellers forbi.”

Med to veluddannede forældre lå det i kortene, at Mia og hendes søskende skulle på universitetet: ”På universitetet læste man enten jura eller medicin. På den måde var det nemmere at forudsige sin fremtid og være sikker på at blive uddannet til et job, hvor det var muligt at tjene en god løn,” forklarer hun og kigger tilbage: ”Jeg var i mine teenageår blevet vældigt fascineret af naturvidenskaben og var begyndt at drømme om en karriere som retsmediciner. Som helt ung fik jeg bøgerne ’En retsmediciners bekendelser’ og ’Mikrobejægerne’ foræret af min far, og det vakte interessen. Jeg startede med at studere medicin som 18-årig, men droppede ud allerede efter mindre end ét år. Dét med at skære i folk var alligevel ikke mig. I dag er vi tre jurister i familien, og resten er historie.”

Stress i baglommen

Det banker på døren. Ind kommer fotografen, som Mia straks byder velkommen. Løs snak breder sig mellem os. Bella rejser sig fra hundekurven for at hilse på, men lægger sig hurtigt igen.

I huset arbejder 38 mennesker fordelt på flere etager. Mia Wagner er tilhænger af arbejdsdage med mere mening og mindre pres: ”Jeg er optaget af, hvordan jeg får… ikke det meste, men det bedste ud af alle mine vidt forskellige medarbejdere og de opgaver, de har foran sig. Derfor har vi valgt at indføre ´stilletid´, hvor vi forsøger at minimere afbrydelser ved ikke at tale til hinanden. Her er bare… stille. Det skulle vise sig at være en stor omvæltning for flere medarbejdere at vænne sig til at være stille i 2 timer hver eneste dag, men det går fremad hele tiden. Jeg tror, det handler om, at vi som mennesker af natur ikke har lyst til at afvise andre, når de henvender sig til os af den ene eller anden årsag.”

”Vi arbejder samtidigt med begrebet ’bæredygtig hastighed’, hvor vi er holdt op med kun at tælle timer, men også har stort fokus på at minimere afbrydelser. Vi forbereder opgaverne, så vi kan holde fokus på færre opgaver ad gangen. På den måde giver vi medarbejderne rum til at være i et jævnt flow. Jeg tror ikke på værdien i at arbejde fra tidlig morgen til sen aften, men på kvalitet fremfor kvantitet. Hvis jeg stillede mig op og pralede med en arbejdsuge på 100 timer, ville det ikke være imponerende, men derimod grænsende til pinligt og et udtryk for, at der i virksomheden ikke er styr på uddelegering af ansvar.”

Med til historien hører, at Mia Wagner selv har været ramt af stress. Og derfor vil hun ikke tage credit for at være ambassadør for den gode work-life balance: ”Nej, det fortjener jeg ikke. Jeg har stress med i baglommen og har været nødt til at hanke gevaldigt op i min egen selvdisciplin for ikke at arbejde mig ihjel. Det er bagsiden ved at være så fokuseret på sit job, og hvor du samtidigt er meget væk hjemmefra. Jeg skal øve mig i at træde ud af arbejdslivet og ind i privatlivet, hvor jeg har stor opmærksomhed på at skabe et hjem med gode rammer og plads til alle. Kommer jeg ind ad døren med hovedet fuld af problemer, mærker familien det med det samme. Derfor bruger jeg en del energi på at ændre mit perspektiv i overgangsfasen fra arbejdslivet til dét liv, der virkelig betyder noget. Dét skifte kræver også disciplin.”

Gå nu bare!

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”.

Mia Wagner, Disciplin, Bizz Up Efterår 2019, Bizz Up

Sådan skrev filosoffen Søren Kierkegaard i 1847 i et brev til sin svigerinde. Mia refererer til Kierkegaard, da samtalen afslutningsvist igen flytter sig over på gåturene og deres betydning for hendes velbefindende. Caminoens nordlige kystrute venter sammen med kæresten: ”Jeg håber også, at vi er kærester, når vi kommer hjem!” Mia slår op i en spontan, lys latter, men retter hurtigt fokus tilbage på samtalens røde tråd; at give slip på disciplinen: ”Jeg kommer i flow, når jeg går, og i kontakt med de dybe tankelag, som er en luksus i en travl hverdag. Gåture kan tage dig væk fra handlingen, fjerne begrænsningerne og give plads til, at ting bare kan komme og flyve igen. Livet er det, der foregår lige nu – i mellemregningen – og at gå hjælper mig med at huske på, at det ikke bliver de kortsigtede mål i livet, der tager pladsen.”

Samtalen med Mia Wagner er slut for nu. Vi har besluttet os for at gå udenfor og skyde et par billeder. Da vi rejser os, springer Bella op fra kurven og løber hen mod døren – måske i håbet om, at arbejdsdagen er slut, og det er tid til at komme hjem til dét, der virkelig betyder noget.

FAKTA:

  • Mia Therese Wagner er født i Viborg i december 1977 og administrerende direktør for Freeway-koncernen, som ejes af Mias far Morten L. Wagner og bror Morten O. Wagner
  • Fra 2003 til 2016 arbejde Mia sammen med sin far i Wagner Advokater som advokat og partner
  • Mia bor i Viborg sammen med sin kæreste, to døtre og bonusbørn

Det du (måske) ikke vidste om Mia Wagner:

  • Hun har tatoveret “DEFINITIONSMAGTEN” på sin højre arm: ”Det har jeg for at huske mig selv på, at jeg har magten til at definere, hvad der er rigtig og forkert for mig. Jeg må forstå verden ud fra mit eget verdensbillede. Man kan så nemt komme til at lade frygten for andres meninger begrænse de valg man træffer”
  • Jeg kan godt lide at prøve nye fysiske udfordringer og har gået til klatring, sejlet kajak, forsøgt mig med kitesurfing og wakeboard (med begrænset held indtil videre) og står på snowboard og paddleboard. Da jeg var ung, blev jeg kaldt “TurboMia” fordi jeg var så hurtig på snowboard. Lige nu er jeg ved at lære at køre på mountainbike sammen med en masse gode folk fra Freeway. Det er virkelig sjovt!”

Du kan finde kærester, bøger, boliger eller bofæller gennem én af familiekoncernen Freeways over tredive virksomheder, der alle har nettes uanede muligheder som fællesnævner. Bor du i Københavnsområdet kan du også få gourmetmad leveret på minuttet. Roomservice.dk er luksus takeaway, der holder hele vejen.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stentoft

Vi har mødt direktør i Roomservice.dk, Malene Wagner og driftsleder, Allan Stryhn Petersen, til en snak om kvalitet og convenience.

Gourmetmad på den sidste mil

Roomservice.dk er 100% dansk og har hovedsæde i Viborg, hvor ’Freeway headquarters’ ligger. De ansatte sidder dog i København, hvor langt de fleste af virksomhedens kunder også bor. Siden 2008 har Roomservice.dk leveret takeaway til både private og erhvervskunder udelukkende fra gourmetrestauranter i nærområdet. Malene Wagner – der i øvrigt er søster til Mia og Morten Wagner, hvor Morten er den ene ejer af Freeway.dk sammen med Morten Wagner Senior – lægger ud: ”Efterspørgslen på at få kvalitetsmad leveret udefra er stigende. Det betyder øgede vækstmuligheder for os, samtidigt med at vi også ser flere spillere dukke op på markedet. Mange takeaway-firmaer kæmper med den såkaldte ’last mile’, som er, hvordan man sikrer, at restaurantoplevelsen også holder på den sidste kilometer ud til kunden. Det har vi haft stort fokus på. Vi leverer høj kvalitet, én levering ad gangen og til tiden.”

roomservice.dk, roomservice, gourmet, takeaway, Bizz Up Efterår 2019, Bizzupdk

Malene fortsætter: ”Alle bestillinger gennem Roomservice.dk leveres én ad gangen. Det betyder, at maden ikke har været det halve København rundt, før den når frem til kunden. Denne punktlighed er vanvittig vigtig i forhold til især vores erhvervskunder, som ikke vil have mad hverken et kvarter før eller et kvarter senere end det aftalte tidspunkt. De vil heller ikke have mad, der er blevet transporteret på cykel med fare for, at sushien er vendt på hovedet, når den rammer spisebordet. De vil have kvalitet hele vejen igennem, og derfor er punktlighed i leveringen så vigtig.”

Et sultent erhvervsliv

Roomservice.dk har 70 kvalitetsrestauranter på spisekortet. Maden og hele oplevelsen skal være så god, at det i store træk føles som at gå på restaurant. Derfor tester Roomservice selv samtlige restauranter grundigt, før de kan blive leverandører. Roomservice.dk har godt fat i erhvervskunderne. Allan, der har været med bag roret i Roomservice i godt 10 år, fortæller: ”De store banker, konsulenthuse og advokatkontorer er nogle af dem, der for alvor trækker fra – både i forhold til personale og kundebesøg in house. De kan lave fælles bestillinger for større grupper mennesker, hvor der helt ned i mindste detalje er styr på, hvem der har bestilt hvad.”

roomservice.dk, roomservice, gourmet, takeaway, Bizz Up Efterår 2019, Bizzupdk

Generelt ligger Roomservice højt på kundeservice: ”Kunden skal altid være glad og tilfreds. Sker der noget uforudset, som at restauranten mod forventning har glemt noget, eller hvis en bro midt i København går op, så sørger vi for, at der hurtigst muligt kommer en ny levering. Det er altid muligt at få fat i vores kundeservicemedarbejder, der konstant holder øje med ordren. Vores erfaring er, at kunderne er glade for, at der er et menneske i telefonen, der guider dem undervejs og håndterer problemet, hvis det en sjælden gang skulle gå galt. Kunden skal kunne stole 100% på os.”

… Og så er der familien

Freeway er familievirksomhed helt ind til benet. Med bag roret er Malenes far, den tidligere forsvarsadvokat Morten Wagner Senior, som giver sit bud på, hvorfor familien lykkes med at drive virksomhed sammen: ”Vi har altid været en enormt sammentømret familie, der har gjort alting sammen. Børnene har været med til alt lige fra at lave mad og bage kager til at rense oliefyr og ordne biler. Den model er svær at kopiere i dagens Danmark, hvor børn og forældre lever parallelle liv. Den lim imellem os, tror jeg, er den væsentligste grund til, at vi kan gøre, som vi gør.”

Fremtidens roomservice

Roomservice.dk står stærkt i København, hvor 90% af kunderne bor i et postnummer, der knytter sig til indre by. Dog leveres der også gourmetmad uden omveje helt til Hillerød, Helsingør og sydpå til Greve. Målet er ifølge Malene en større rækkevidde: ”Vi har et sigte på at indtage Nordsjælland, hvor der bor et købestærkt publikum. Det betyder nye samarbejder med leverandører i nærområdet, idet maden maksimalt skal transporteres 12 kilometer fra den enkelte restaurant – for igen at sikre kvalitet og punktlighed. Det skal være cool at bestille gourmetmad i stedet for kebab.”

 Vi gør tingene på vores måde

”Jeg ligger ikke vågen om natten og spekulerer på, hvordan Roomservice.dk bliver verdens største roomservice. Det er jeg ligeglad med. Jeg har et ønske om en god, bæredygtig og rentabel virksomhed med et solidt overskud. Der er måske umoderne tænkning i forhold til i dag, hvor alt handler om millioner og venturekapitalister, men det er ikke sådan, jeg arbejder. Jeg starter fra nul og arbejder mig op derfra. I vores familie gør vi tingene på vores måde, og ved at eje virksomheden selv har vi heldigvis retten til at træffe rigtige og forkerte beslutninger. Der er ingen, der kigger os over skulderen, og det er en fantastisk frihed at have!”

-Morten Wagner Senior

FAKTA

  • Roomservice.dk er 100% dansk og bygget op fra bunden
  • Malene Wagner har været direktør i Roomservice.dk siden december 2018
  • Ofte er det den almindelige medarbejder i virksomheden, der har fået øje på Roomservice.dk og tager den første kontakt
  • Se mere på www.roomservice.dk

 

Duften af træ rammer næseborene når man træder gennem glasdørene til FRAMEHOUSE. Det moderne kontorfællesskab i Dragør er næsten udelukkende bygget af træ og er bæredygtigt hele vejen igennem. En gevinst for miljøet og for husets lejere. Og et sted hvor æstetik, holdning og hygge er nøgleord.

Tekst: Lene Høg

FRAMEHOUSE slog dørene op i maj 2019. Samtidig med at syrenerne blomstrede, flyttede de første lejere ind i kontorfællesskabet. Her er plads til mange slags virksomheder: Det globale IT-firma Brightstar har etableret en afdeling for seks medarbejdere i husets ene hjørne, mens mindre firmaer inden for shipping, logistik, byggeri og ingeniørfaget har etableret sig i klynger rundt om på husets to etager. FRAMEHOUSE tilbyder også kontorpladser på dagsbasis og leje af lokaler til møder eller seminarer.

”FRAMEHOUSE er født grønt”

”Her er ro og plads til fordybelse. Det hæfter mange gæster sig ved,” fortæller Martin Kvist-Madsen, idémand bag FRAMEHOUSE og adm. direktør i udviklings- og entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen A/S København (KOM-KBH) der også har domicil i kontorfællesskabet. FRAMEHOUSE ligger i modsætning til mange andre kontorfællesskaber ikke inde midt i København, men er med sin beliggenhed i Dragør kun fem minutter fra Købehavns Lufthavn i Kastrup og fra motorvejsnettet der nemt leder ind i midtbyen, vestpå og østpå. Ved indgangen til FRAMEHOUSE er der et hotspot for GreenMobility, så besøgende kan snuppe en el-bil fra lufthavnen eller et af de 22 hotspots i Københavns-området. Det er én af de mange bæredygtige detaljer der kendetegner FRAMEHOUSE. Martin siger:
”Bæredygtighed er jo hele fundamentet for huset her. FRAMEHOUSE er så at sige født grønt. Det er bygget af sunde, naturlige materialer produceret i Danmark, der er urtegræs på taget til at forsinke regnvand og regulere bygningens temperatur, og vi har installeret varmepumper og solceller. Ved at bo til leje her bidrager man til den grønne dagsorden – en vigtig pointe for virksomheder der gerne vil gøre noget godt for miljøet, selvom deres kerneforretning måske ikke er så miljøvenlig.”

Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed  Dansk design og god akustik

Vi tager en gåtur rundt i det det 2000 m2 store kontorfællesskab, og det bliver tydeligt at bæredygtighed og design går hånd i hånd. I mødelokalet ”Arkitekten” kan man f.eks. holde møde ved et smukt, gedigent plankebord fremstillet af drivtømmer. Bordet er specialdesignet af det fynske firma By Løth og matcher de stilrene, læderbetrukne stole fra det danske designfirma VIPP. VIPP har i det hele taget sat sit elegante præg på huset, der er indrettet i et VIPP univers med tidløst, enkelt design – fra kontormøbler og kaffelounge til toiletter, kantine og køkken.

Blandt husets lejere er Simon Thurup og Malene Mathiasen fra Nordic Shipping, som har indrettet sig i en lille kontorklynge – en Framebox – i stueetagen. Malene fortæller:
”Vi har tidligere siddet i kontorfællesskab lidt længere nede af vejen her men havde lyst til at prøve noget nyt – og så blev FRAMEHOUSE bygget. Her er så lækkert og indbydende med træet, og der er en god akustik. At FRAMEHOUSE også er bæredygtigt er en ekstra gevinst for os – vores branche har jo en vis CO2-belastning, men ved at bo her yder vi også et bidrag til bæredygtigheden.”

Ikke et hotel, men et fællesskab

På 1. sal har HWF Denmark – transportfirma inden for luftfart – indrettet sig med syv arbejdspladser. Her fremhæver Jakob Hertz også indretningen med masser af træ som et klart fortrin. Og så det fællesskab som man bliver en del af i FRAMEHOUSE:
”Her er bare hyggeligt at være. Det er fedt at der er loungemøbler og god kaffe – og så noget liv i huset fordi vi sidder folk fra forskellige firmaer.”
Netop fællesskab er et vigtigt kendetegn for FRAMEHOUSE, fremhæver Lene Kvist-Madsen som varetager økonomi og administration i FRAMEHOUSE. Hun peger på et mandshøjt dannebrogsflag på træfod der i dag er flyttet hen foran en Framedesk – et enkeltmandsskrivebord i kontorlandskabet:
”Det er dejligt når nogen husker, at man har fødselsdag. Og det gør vi her i FRAMEHOUSE. Det er tænkt som et kontorfællesskab – ikke et kontorhotel. Derfor har vi også vores madmor Eva som sørger for lækker mad i kantinen og som går og hygger lidt om os alle sammen.”
Udover frokostordning kan husets lejere købe sig til kaffeordning, mødelokaler og fitness-faciliteter i træningscenteret ved siden af. På sigt arbejder FRAMEHOUSE på forskellige andre tiltag, der kan gøre hverdagen nemmere for både virksomheder og medarbejdere. F.eks. har huset kørt forsøg med bilvask og renseritjeneste.

Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed

Fokus på bæredygtighed i byggebranchen

Tilbage til selve bygningen FRAMEHOUSE. Huset er tegnet af arkitekt John Foldbjerg Lassen fra Schmidt Hammer Lassen Architects – tegnestuen der står bag byggerier som Den Sorte Diamant, DOKK1 i Aarhus og en række andre store projekter i ind- og udland. Inspirationen til FRAMEHOUSE har arkitekten hentet i traditionelle træladebygninger, hvor loftskonstruktionen er åben og synlig, og filosofien er, at fortidens produktivitet og manuelle arbejdsomhed skal motivere nutidens vidensarbejdere. Derfor er træ, glas og New Yorker-gulve sammenbygget i et råt industrilook tilsat dansk hygge. På spørgsmålet om hvorfor navnevalget faldt på ”FRAMEHOUSE”, svarer direktøren Martin:
”Det var arkitektens idé og efterhånden kunne vi se, at dét med rammerne stak dybere end selve bygningen. For FRAMEHOUSE er jo en ramme for folks virksomheder og hverdag. Vi skaber rammen og så fylder lejerne indhold i.”
Martin fortæller også at mange arkitekter fra forskellige tegnestuer har været på besøg i FRAMEHOUSE for at hente inspiration fra måden at anvende træ på. Der er fokus på bæredygtighed i byggebranchen lige nu og derfor vil mange gerne bygge med træ. Og træet har en særlig virkning på både gæster og medarbejdere. Som Lene udtrykker det:
”Alt det her træ, det er fantastisk at være i – man bliver faktisk lidt ydmyg og imponeret når man træder ind ad døren om morgenen.”


LÆS OGSÅ: HVAD BETYDER FN’S VERDENSMÅL FOR DIN VIRKSOMHED?


Rødder i Skive

Martin og Lene Kvist-Madsen varetager den daglige drift af FRAMEHOUSE og står samtidig i spidsen for bygge- og udviklingsfirmaet KOM-KBH A/S – den sjællandske afdeling af entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen A/S der har rødder i Skive. Kaj Ove er Lenes far og bestyrelsesformand for KOM-KBH. FRAMEHOUSE har derfor også fokus på at kontorfællesskabet kan benyttes af virksomheder med aktiviteter i både det jyske og sjællandske. Kontorer og mødelokaler kan f.eks. lejes på dagsbasis til møder og seminarer, og beliggenheden tæt på lufthavnen gør det oplagt også at placere forretningsmøder med udenlandske samarbejdspartnere her.

Drivkraft i Dragør

Med sin placering i Dragør skriver FRAMEHOUSE sig ind i et kapitel af lokalhistorien der handler om iværksætteri, bæredygtighed og masser af virkelyst. Dragør er en kommune med mange CVR-numre, og det ser udlejerne af FRAMEHOUSE som en stor fordel:
”Der sidder givetvis mange små virksomheder rundt om som kunne have interesse i at indgå i et kontorfællesskab som det, vi har her. Vi ser os selv som en naturlig del af lokalområdet og inviterer altid bredt indenfor når vi holder arrangementer i huset.”
Martin refererer her til de foredrag som FRAMEHOUSE i sin korte levetid allerede har afholdt et par stykker af – bl.a. med iværksætter Jesper Buch, kendt fra DR’s program Løvens Hule. Foredragene skal give inspiration til hvordan man fylder rammerne for det gode arbejdsliv ud. Præcis den opgave som lejerne i FRAMEHOUSE hver dag står overfor, når de skal skabe udviklende rammer for deres medarbejdere.Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed

FAKTA:

  • FRAMEHOUSE udlejer kontorpladser i hele skalaen fra eget, aflukket kontorafsnit på månedsleje til et skrivebord på dagsbasis.
  • FRAMEHOUSE har installeret varmepumper, solceller og græstag og er bygget af danskproducerede materialer, primært træ, der alle kan genanvendes.
  • Lejere hos FRAMEHOUSE kan benytte sig af el-bilsordningen GreenMobility som har et hotspot uden for døren.
  • FRAMEHOUSE er indrettet som et VIPP univers med dansk design gennem hele huset – fra kontormøbler til toiletter.
  • Huset er bygget af Schmidt Hammer Lassen Architects og er under forberedelse til bæredygtighedscertificering med DGNB’s Guld-mærke.

Bygger bro til Jylland

  • FRAMEHOUSE har rødder i det jyske familieforetagende KAJ OVE MADSEN med hovedsæde i Skive.
  • FRAMEHOUSE er et oplagt valg for andre virksomheder med rødder i det jyske og behov for en afdeling i København.
  • Læs mere på framehouse.dk

Når bestyrelser er dynamiske ligesom deres virksomheder, ses det på bundlinjen. Karina Boldsen er professionelt bestyrelsesmedlem og deler sine bedste råd for kommende bestyrelsesmedlemmer såvel som virksomhedsejere med behov for at rekruttere til bestyrelser.

Tekst: Per Andreasen
Foto: Privatfoto

Hvis Karina Boldsen fik chancen for at gøre sin karriere om, ville hun tage en bestyrelsesuddannelse meget tidligere. Hun fik selv sin debut som bestyrelsesmedlem uden. Hun har siden taget flere og ser tydeligt gevinsten i en bestyrelsesuddannelse.

Som personalechef i Salling Group fik hun mulighed for at være med til udvikling og etablering af flere eksterne uddannelser. Samarbejdet udviklede sig og resulterede i en plads i bestyrelsen for Aarhus Business College. Uddannelsesområdet og talentarbejde er fortsat en af hendes foretrukne nicher.

“Der er af en eller anden grund ikke prestige i at sidde i bestyrelserne i uddannelsessektoren. Det er ellers vanvittigt interessant at arbejde med fundamentet for de unge talenter, for det er jo dem, vi skal leve af og inspireres af,” siger Karina Boldsen.

Efter skiftet til HR director i Vestas fik Karina Boldsen flere muligheder for at udvikle sit professionelle bestyrelsesarbejde. Blandt andet fordi hun selv fortalte, at hun fandt arbejdet interessant. Bestyrelsesposter i Dansk Industri og Vækstforum satte herefter for alvor gang i Karina Boldsens bestyrelseskarriere.

Hænderne bag ryggen!

Et af Karina Boldsens lærerige øjeblikke var, da hun som bestyrelsesmedlem gik ind i en ingeniørvirksomheds daglige opgaver. Bestyrelsen havde færdiggjort en employer brandingstrategi, og på grund af hendes kompetencer på området blev hun bedt om sparring. Men hun gik med egne ord straks i “løsnings-mode”. Det dur ikke at gøre som bestyrelsesmedlem.

“Det ligger dybt i mig, at jeg vil hjælpe. Men som del af bestyrelsen bør man holde sig til at sparre og stille relevante spørgsmål. Jeg skulle i stedet have brugt tid på at klæde HR-direktøren på til opgaven. Heldigvis lykkedes det alligevel, men det var på ingen måde en optimal proces,” siger hun.

Siden dengang har Karina Boldsen gjort en dyd ud af at holde hænderne på ryggen, når hun stikker hovedet ind i de enkelte virksomheder. Som bestyrelsesmedlem skal man respektere rollerne i organisationen.

Ked af kvoter

I 1990’erne sad Karina Boldsen som ene kvinde i Spar Nords (dengang Spar Bank Vest) ni mand store dealer-afdeling. Her beviste hun sin værdi ved at rådgive kunder på investeringsområdet. Iført sorte jakkesæt og manchetskjorter gik hun til opgaven på lige fod med sine mandlige kolleger – uden at tænke over forskellene.

“Min første kjole var min bryllupskjole. Jeg skulle langt hen i min karriere, før det gik op for mig, at jeg hellere måtte være mere mig selv end en kloning af andre,” siger Karina Boldsen.

De seneste mange års diskussioner om kvindekvoter i bestyrelser har ikke bidt på hende. Når en virksomhed skal finde nye bestyrelsesmedlemmer, bør den forholde sig til strategien og rekruttere de rette kompetencer ud fra den. Løsningen vil som regel være lettere at finde i ansøgernes CV end i deres sidste ciffer i personnummeret. Derfor tror Karina Boldsen slet ikke på, at kvoter kan løse udfordringen med manglende diversitet.

“Det handler om at identificere de kompetencer, som skal til for at løse virksomhedens strategiske udfordringer. Jeg ville være meget ked af at blive valgt ind i en bestyrelse på baggrund af mit køn. Men når det er sagt, er der en sund diversitet, når begge køn er med. Det gælder også, hvis man mixer nationaliteter, fagligheder og personligheder. Jo flere vinkler vi har på emnerne, desto bredere og dybere bliver diskussionerne. Det er deri værdiskabelsen kan ligge,” siger hun.

Find dine kompetencer

Hvis du drømmer om at gøre karriere i bestyrelser, skal du ifølge Karina Boldsen være helt tydelig omkring, hvor du kan bidrage i en virksomhed. Nogle profiler gør sig godt til opstart af nye virksomheder. Andre er bedst til drift, mens nogle – ligesom Karina Boldsen – har mest styr på at sikre vækst og forberede virksomheder til salg. Alle styrkerne er vigtige på forskellige stadier i en virksomheds livscyklus.

Når man er valgt til bestyrelsen, er man der ikke for resten af livet. Bestyrelsen arbejder typisk ud fra en strategiplan for en given periode. Når den er overstået, skal der ofte ske noget andet. Man kan godt blive genvalgt, men man bør overveje, om man fortsat kan sikre værdiskabelse, eller man har løftet virksomheden maksimalt med de evner, man har. Så er det måske tid til at trække sig og sikre nye, relevante kræfter,” forklarer Karina Boldsen.


LÆS OGSÅ: GUIDE TIL ANSÆTTELSE AF MEDARBEJDER


Det stereotypiske bestyrelsesmedlem – den ældre herre med skjorte og slips – er i stigende grad udfordret på posten. Der er en bevægelse i gang, som vil have flere forskellige mennesker til at søge ind i bestyrelser. Virksomhederne er også begyndt at slå bestyrelsesposter op på samme måde som almindelige stillinger. Det giver virksomhedsejerne bedre muligheder for at finde de rigtige profiler, end hvis de udelukkende skulle søge i deres eget netværk.

Stå fast på dine værdier

For Karina Boldsen er det afgørende, at hun har god kemi med ejerne og bestyrelsen, før hun siger ja til en bestyrelsespost. De mange timer, som skal investeres i bestyrelsen, kræver et godt samarbejde og et stærkt fællesskab om værdierne. Det grundlæggende fællesskab er afgørende, hvis bestyrelsen og ejerkredsen skal kunne indfri målene.

“For mig fylder kemien og værdierne mindst 51 % i vurderingen af en post. Passionen er vigtig, når jeg skal være med til at indfri ambitionerne. Så uanset om det er en bøf fra Himmerlandskød eller en hjemmeside fra Campfire & Co, skal jeg brænde for det og synes, at det er det fedeste på markedet. Ellers kan jeg ikke gøre det, der skal til for at flytte virksomheden,” siger Karina Boldsen.

Netop reklamebureauet Campfire & Co er en af virksomhederne, hvor kemien er helt på plads. Bureauet fik Karina Boldsen i bestyrelsen, fordi de med egne ord “savnede en voksen at snakke med”. Siden har hun bidraget til væksten i Campfire & Co, som er vokset fra 5 medarbejdere til 22 – og har stiftet to søsterselskaber. Da bureauet flyttede i større lokaler på Kystvejen, tilbød de Karina Boldsen et kontor til hendes egen virksomhed. I starten var hun skeptisk over for ideen, men den har vist sig at være god.

“Det er enormt givende og livsbekræftende at være i et kreativt miljø. Og jeg ved gudskelov ikke noget om det faglige, så jeg kan slet ikke blande mig i driften, hvis jeg ville,” siger hun.

Karinas 5 bedste råd til dig, der vil arbejde i bestyrelser

  1. Spørg dig selv hvorfor du vil det. Er det ledelse, prestige, indflydelse, læring eller noget andet, der trækker? Bestyrelsesarbejdet er noget helt andet end et almindeligt job eller lederjob. Nogle gange er en bestyrelsespost slet ikke lønnet. Så du skal kende svaret på, hvad der driver dig i netop det karrierespor.
  2.  Træk tråde til dit CV for at vise, hvilke faglige kompetencer du byder ind med i en bestyrelse.
  3. Gør dit netværk opmærksom på, at du gerne vil arbejde i bestyrelser. Og vær tålmodig. Det kan tage tid at finde det rigtige match.
  4. Tag en bestyrelsesuddannelse. Det vil spare dig for meget slid at have værktøjet i orden, når du skal bruge det. Uddannelsen vil hjælpe dig til at udfylde rollen som bestyrelsesmedlem.
  5. Gør opmærksom på dine egne og virksomhedens resultater – og hvor de matcher hinanden.

FAKTA:

  • Ejer virksomheden Karina+
  • Er 51 år og bor i Marselis i Aarhus
  • Fritiden bruges på kunst, løb og sommerhus i Skagen
  • Professionelt bestyrelsesmedlem i 14 bestyrelser – herunder Vestjysk Bank, Aarhus Business College, AjourCare, Erhverv Aarhus, Your Age og Himmerlandskød A/S. Hun er formand for 8 bestyrelser
  • Hun tilbyder business mentor-forløb og kurser i bestyrelsesarbejde
  • Hun har bestået fire bestyrelsesuddannelser i perioden 2013-2019
  • Tidligere investeringsrådgiver og dealer i Spar Nord, hvorefter hun har ledet HR-afdelinger i: Salling Group, Danske Bank og Vestas