Greenlab Skive: Global, grøn vejviser til forretning med energi

Greenlab Skive: Global, grøn vejviser til forretning med energi

Fælles indsats – fælles gevinst. I Greenlab Skive har man vakt andelstanken til live og skabt grobund for et paradigmeskifte, der skal maksimere energiproduktion og forbrug ved at skabe en produktion med hinanden frem for en produktion for hinanden.

Paradigmeskifte mig her, paradigmeskifte mig der. ”Paradigmeskifte” er tidens buzzword, der flyder ud af munden på snart den ene og så den anden i alverdens forskellige sammenhænge. Føler du dig også stopfodret med luftig snak om paradigmeskifter, så er der til gengæld god grund til at spidse ører nu. I Skive er etableringen af Greenlab Skive i fuld gang. I Greenlab, som er et erhvervs-og forskningscentrum for vedvarende energi, flettes teknologi og forretningsmodel sammen i visionen om at gøre verden til et bedre sted. Lyder det luftigt?… Det er det ikke. Bizz Up lagde vejen forbi Greenlab i Kåstrup, lidt nord for Skive, for at blive klogere på, hvordan vores alle sammens energi bliver grøn og bæredygtig til gavn for dig, mig, vores børn og en verden i forandring.

Alle skal være på holdGreenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

”Vi vil ændre den måde, vi producerer og bruger energi på.” Christopher Sorensen er CEO i Greenlab Skive, som er den eneste af sin slags i verden og som udspringer af Skive Kommune, der er en af landets førende kommuner inden for grøn energi. Her er etableret et symbiosenet, hvor der veksles energi mellem de forskellige virksomheder, der er placeret i erhvervsparken. Vedvarende energi fra vind og sol leveres direkte ind i symbiosenettet, hvor overskudsenergien optimeres gennem veksling mellem alle parter. Men det er kun muligt, hvis forretningsmodellen er nøje gennemtænkt.
Christopher forklarer: ”Greenlab er bygget på værdisættet bag andelstanken, der er kendetegnet ved fælles indsats og fælles gevinst. Synergien mellem alle involverede parter skal være tilstede, for at alle får noget ud af projektet. Det stiller store krav til samarbejdspartnerne. Alle skal være på samme hold for at et projekt som dette skal lykkes.”

Greenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

Glem alt om egen vinding

Lad os lige grave lidt ned i dét… andelstanken, født med 1880’ernes brugsforeninger og siden andelsmejerierne, hvor formålet var at fremme fælles økonomiske interesser på den mest frugtbare og almengavnlige måde. Solidaritet var nøgleordet dengang. Det samme gælder i Greenlab i dag, næsten 150 år senere. ”Alle har et fælles mål, en fælles tilgang og dermed en fælles fordel,” siger Christopher og uddyber: ”Vil man gøre verden til et bedre sted, skal man sige farvel til de forretningsmodeller, de fleste har lært om på skolebænken, hvor det handler om at optimere sin egen forretning. Hvis hver vindmøllepark, hvert solcelleanlæg osv. udelukkende har fokus på egen Return on Investment er det umuligt at komme i mål med et projekt som Greenlab. Kommer folk med en gammeldags forretningstilgang, hvor det handler om rabatter og profit til egen fordel, så er det ikke hos os, de hører til. Symbiose i alle lag og cirkulær økonomi er hele fundamentet i Greenlab.”

LÆS OGSÅ: GREENLAB SKIVE GIVER DEN GAS MED GRØN ENERGI

En aftale er en aftale

Byggepladsen summer. Der graves, flyttes jord, jævnes ud. Logoerne på håndværkerbilerne afslører, at det hovedsageligt er lokale entreprenører, der står for etableringen af erhvervsparken, som kommer til at huse blandt andet Danish Marine Protein, som omdanner søstjerner fra Limfjorden til økologisk tilskudsprotein til foder og Quantafuel, der omdanner plastaffald til syntetisk diesel. Christopher fortæller om den store interesse fra lokale investorer og om, hvordan projektet startede med et par simple håndtryk: ”De første aftaler blev lavet uden kontrakt, men ene og alene med et gammeldags håndtryk og gensidig tillid. Folk tjekkede med det samme ind på tankegangen om fælles indsats og fælles fordel, og derfra var der ikke så meget at betænke sig på. Byggemodningen var i gang, og flere kom til. Dén kultur og det værdisæt, tror jeg, er unikt for Danmark.”

Greenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

Electrofuels – et energisk paradigmeskifte

Et andet paradigmeskifte som GreenLab arbejder med er området for electrofuels. I samarbejde med flere af de virksomheder, der er placeret eller arbejder på at placere sig i GreenLab er muligheden for at producere electrofuels opstået. Der er ingen tvivl om at vores transportsektor er en udfordring, når vi taler om at blive CO2 neutrale, og her bliver electrofuels interessante. Det er et eksempel på, hvordan et nyt forretningsparadigme bliver til ud fra ny teknologi. Electrofuels er vedvarende energi i form af vind og sol, der omdannes til brændstoffer, bl.a. brint og ammoniak, som kan anvendes til drivmidler i busser, biler, tung trafik og skibsfart.

Greenlab som plug and play

Visionen er, at der om ti år findes Greenlabs rundt om i Danmark og også gerne Europa: ”Vi er i gang med at indgå partnerskaber med de regionale energiselskaber, hvor vi sammen undersøger, hvordan man kan gribe et tilsvarende projekt an. GreenLab er både et fysisk sted og en platform, der kan danne fundament for lignende tiltag, hvor man rundt om i verden kan komme til GreenLab og putte sine egne produkter ind i systemet og gå i gang – en slags plug and play,” forklarer Christopher og opsummerer: ”Vi har fat i et energi-, forretnings-, adfærdsparadigmeskifte, hvor der er gensidige forretningsmæssige fordele forbundet med at gavne samfundet. Den model vil vi med tiden gerne eksportere og derved hjælpe med at forandre verden. Vi viser, at det kan lade sig gøre, og i mellemtiden må folk gerne komme og kigge.”

Og netop i øjeblikket fungerer Greenlab som et attraktivt showroom for nysgerrige sjæle fra hele verden, der har fået øjnene op for energiteknologier og optimal udnyttelse af ressourcer, herunder CO2 reduktion og cirkulær økonomi.

FAKTABOKS:

  • Den første virksomhed begyndte anlægsarbejdet i april 2018
  • Minimum 4 virksomheder vil være i drift ved udgangen af 2019
  • Danish Marine Protein åbnede officielt den 29.marts 2019
  • Quantafuels forventes at åbne ultimo 2019
  • Over de kommende år forventes investeringer i Greenlab for 1,2 mia. kroner og indeholder bl.a. vindmøllepark, brintanlæg, solcelleanlæg, symbiosenet, varmecentraler, transformator, proteinfabrik, udviklingscenter og biogasanlæg

 

Ole Henriksen: Uden det menneskelige ville det hele være røvkedeligt!

Ole Henriksen: Uden det menneskelige ville det hele være røvkedeligt!

Det er de sidste ord, jeg får fra Ole Henriksen, før vi hilser af. Sætningen sætter en tyk streg under alt det, Ole står for – eller i hvert fald dét, jeg tager med fra mødet med hele Danmarks humørbombe, cremekonge… well, you name it. I love it!

Dagen før har jeg fået en mail med tre røde roser i emnefeltet. ”Det er sgu Ole Henriksen!” er min første spontane tanke, før jeg har tænkt på at tjekke afsenderen. Mailen er en elegant måde at summere op på, hvor og hvornår vi skal mødes, men følelsen den efterlader er ikke til at tage fejl af; jeg er blevet smittet. Med den allesteds nærværende ”Ole H. Virus”.

Ikke et ord om humørOle Henriksen, Bizz Up Forår 2019, Bizz Up, Forside, Magasin

Min glad i låget-følelse holder hele vejen til København og hotellet i Nyhavn, hvor Ole Henriksen indlogerer sig, imens han og Laurence’ nyindkøbte lejlighed i det centrale København bliver gjort klar til indflytning. Indrømmet – de klamme håndflader er også fulgt med i bagagen. Ole Henriksen er blevet interviewet til alt, hvad der kan kravle og gå af High-end magasiner og tv-programmer, og senest er hans liv blevet dokumenteret i en musical, der gjorde de digitale billetluger rødglødende. Ole åbnede sit første spa i 1975, som var året efter at jeg blev født. Det er dér, vi er.
Vi skal ikke tale om Oles humør. Jeg vil gerne tættere på iværksætterhistorien, Oles opskrift på succes, hvad der pisser ham af, og om der mon ikke bor en snært af tristesse inde bag det hvide smil. Men da Ole lægger ud med kindkys og fortæller om, hvordan han har glædet sig til at møde mig – og at han hver morgen laver 300 armbøjninger – så er det unægtelig svært at komme udenom… humøret.

Fra mælkeflasker til cremebøtter

Ole Henriksen er født i Nibe i 1951. Som ganske ung fik han sit første job som mælkebud, som på en måde blev startskuddet på karrieren som iværksætter: ”Pengene var små dengang, og jeg hørte tit min mor og far skændes om penge, så jeg besluttede selv at gøre noget. Jobbet var det bedst betalte i byen, fordi ingen var vilde med at stå så tidligt op om morgenen,” griner han. ”Jeg fik lært at økonomisere med pengene; lidt til forkælelse til venner og familie, lidt til Ole og lidt i banken. Jeg har altid sat penge i banken, og dengang sparede jeg sammen til at flytte hjemmefra. Jeg følte mig meget rig, da jeg kunne flytte på værelse i København.”

Historien derfra er broget: Balletelev i New York, danser og model i Indonesien, hudplejeelev i London og arbejdsløs i USA. Ole fortæller: ”Ingen ville hyre mig, fordi jeg var mand. Det blev tydeligt, da jeg kom til Los Angeles. Så min chance var at starte selv. Jeg blandede cremerne hjemme i køkkenet, hældte dem på Tupperware-bøtter og cyklede frem og tilbage mellem mit hjem og min nyåbnede klinik, som dengang lå på Camden Drive i Beverly Hills.”

Never be a Cookie cutter

Det er svært at forestille sig, som han sidder dér overfor mig og shiner, men det var Oles egne hudproblemer, der blev karrierens egentlige afsæt: ”Jeg døjede som ung med en voldsom acne. Det var den direkte årsag til, at jeg forlod danseverdenen og blev uddannet inden for hudpleje. Og ved du hvad? Det er i virkeligheden det mest interessante ved os mennesker; at når vi møder modgang, er vi kodet til at finde løsninger. Oftest er det modgangen, der inspirerer os til at tænke kreativt og gøre noget, vi slet ikke havde forventet. På den måde er jeg meget taknemmelig for min acne. Min pointe er, at det er vigtigt for os ikke at holde os tilbage eller være bange for at udleve vores kreativitet.”

LÆS OGSÅ: BENT FABRICIUS-BJERRE: MANDEN DER HAR LAVET BUSINESS SIDEN 1950

Ole gestikulerer på sin egen yndefulde måde, imens han læner sig frem i den bløde stol i hotellets loungeområde, hvor vi sidder. ”Uddannelse og en god businessmodel er selvfølgeligt vigtigt,” siger han og kommer til at blande danske ord med engelske. ”Men dit produkt er det allervigtigste. Det må aldrig blive a Cookie Cutter,” siger han og refererer til masseproduktion af ligegyldige produkter uden værdi.

Oles trumfkort

I dag er Ole Henriksen et verdensomspændende brand, som hører til under luksus-konglomeratet LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton. Det meste af sin tid er Ole på farten. Til spørgsmålet om, hvad der gør ham unik som forretningsmand, fremhæver han præcis dét: ”Mit største trumfkort er, at jeg alle årene har rejst verden rundt på mit firmas vegne og været med til alle slags arrangementer, uanset om det er forretningsgulvet med de ansatte eller med den højere ledelse. Jeg insisterer på at være tilstede hele vejen rundt. For mig handler det om respekten for andres arbejde.”

Ole fortæller om, hvordan han for ganske nyligt tog fusen på hele sales-teamet til et WOW-party hos den engelske butikskæde Boots: ”En skøn gruppe mennesker var samlet til skill praktik, meditation, yoga, snak om produkter osv., og på et tidspunkt blev der vist en video på storskærmen med ham der Ole H. Hvad de ikke vidste var, at da videoen var færdig, kom jeg dansende ind på scenen. Jeg havde en fest med at overraske dem! Og vi fik den mest fantastisk dag sammen, hvor vi spiste frokost, lærte hinanden at kende og talte om velvære og de ting, der gør os glade som mennesker. Dét nærvær er altafgørende for mig, og jeg nyder det. Du kan meget med elektronik, Skype-samtaler osv., men det menneskelige møde er og bliver det stærkeste.”

Jeg falder et kort øjeblik i staver over Oles energi og evne til at være tilstede. Stilheden brydes af: ”Ja, jeg fik nok et Duracell batteri stukket op i røven, da jeg blev født!”

Hvad pisser dig af?

De høje grin imellem os lægger sig igen. ”Uretfærdighed, pisser mig af. Og gør mig ked af det. Vi lever i en umådelig privilegeret verden, men når mennesker lider af den ene eller anden grund, bliver jeg ked af det. Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de samfund, der har behov, men det første sted at starte er ved at være kærlige over for vores medmennesker. Tag dig tid, giv din tilstedeværelse, din anerkendelse og din ros. Det samme gælder på arbejdspladsen. En god leder er en leder, der tager sig tid til at inspirere, motivere, rose og samtidigt er i stand til at give konstruktiv kritik. Hvert minut tæller i forhold til at bruge energien positivt. Hvis alting kommer til at handle om tal og vækst, så er virksomheden ikke langtidsholdbar. Men for at vende tilbage til dit spørgsmål, så er svaret uretfærdighed.”

Artiklen fortsætter efter billedet…

Ole Henriksen, Bizz Up Forår 2019, Bizz Up, Forside, Magasin

Har ikke plantet træet

Jeg tager chancen og bevæger mig ind på den personlige bane. Ole har ingen børn og bliver aldrig bedstefar. Hvad gør det ved ham at tænke på, at han ikke har sået sit frø og plantet sit træ? Smilet svinder for en kort stund: ”Nej, jeg bliver uheldigvis ikke bedstefar. I dag er der en lang række måder at være familie på, men de muligheder var ikke tilstede i samme grad, da vi var yngre, samtidigt med at vores liv ikke var indrettet til at skulle være forældre,” lyder det med alvor i blikket. Men det vender hurtigt tilbage – smilet: ”Vi har så mange børnebørn i familien, som vi har tæt kontakt til, og vi elsker dem usigeligt højt og ser dem så meget, det overhovedet kan lade sig gøre. Så jeg betragter ikke egne børn og børnebørn som et savn, fordi der er så meget andet dejligt liv at glædes over.”

Frygter ikke noget

Til spørgsmålet om, hvad Ole mon frygter i livet kommer svaret rent: ”Ingenting”.
”Slet ingenting?” spørger jeg en anelse paf, og Ole følger op: ”Jeg ved godt, at det kan lyde lidt dumt, men jeg frygter vitterligt intet. Heller ikke at dø. Jeg er vild med fair speed, and I love rollerblading, pretty fast. Jeg talte med nogle venner så sent som i går om, at jeg engang var udsat for en skiulykke, hvor jeg kolliderede med en anden skiløber og blev hevet højt op i luften. Alt fløj af, ski, hat og det hele, og mit knæ blev totalt smadret. Det var selvfølgelig var træls, men momentet hvor jeg fløj – det var fantastisk! Jeg var airborn, og det var et virkeligt lykkeligt øjeblik!”

Interviewet med Ole Henriksen er slut. Vi har rundet emner som afskedigelse af medarbejdere, grådighed og det at kæmpe hårdt for sit levebrød og møde massiv modstand, men det er og bliver taknemmeligheden, der er Oles vigtigste driver: ”Udvis oprigtig taknemmelighed over for dine medmennesker. If it´s fake, they can smell it a mile away!”

FAKTABOKS:

  • Ole Henriksen er født i Nibe den 4. maj 1951
  • Founder af det verdensomspændende brand Ole Henriksen, som sælges worldwide
  • Bor i Los Angeles og København og har skønhedsklinik i Beverly Hills
  • Gift med Laurence Roberts, der er uddannet indretningsarkitekt
  • Har udgivet flere bøger, hvor den seneste er: ”Det skal føles godt – tag hjertet med på vejen mod succes”
  • Ole er hyppig gæst i ”Natholdet”, hvor han blandt andet har bevist, at han er i jernform, men det var oprindeligt Det var Sylvester Stallone, som for alvor fik Ole i gang med at styrketræne
  • Følg hashtagget #Oleglow

To care or not to care – that is not a question!

To care or not to care – that is not a question!

Der er behov for, at virksomheder indtager en central rolle for at sikre vores velfærdssamfund ved at tage et socialt ansvar. Det giver på alle måder mening at inkludere mennesker med udfordringer i livet.

Alt for mange mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer står uden for arbejdsmarkedet. Det koster på den menneskelige og samfundsmæssige bundlinje og virksomheder mangler arbejdskraften. Der er brug for et paradigmeskifte på det danske arbejdsmarked. Derfor er organisationen Code of Care skabt.

Cool business og stort hjerte

”Hvis danske virksomheder ikke satser på at rumme mange flere fra ’kanten’, får vi et fattigere samfund. ”Og det er ikke så svært, som vi tror”, udtaler Peter Nørgaard, erhvervsleder med mange års erfaring med at tage et socialt ansvar.

Creativ Company-direktørens opskrift på, hvordan vi får den bæredygtige bundlinje til at hænge sammen både samfundsøkonomisk og menneskeligt er at spotte de opgaver i virksomheden, der kan udføres af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det frigiver tid til kerneopgaverne, som løses af ofte højt betalte medarbejdere.

Peter Nørgaard uddyber:

Code of Care, Bizzupforår2019, CSR, CSR-politik, CC Hobby, Creativ Company
Dir. Peter Nørgaard har solid praktisk erfaring med social ansvarlighed og har stiftet Code of Care, der arbejder for at flere virksomhedsledere ser værdien i at ansætte mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet.

”I gennem 18 år har vi i Creativ Company hjulpet over 800 mennesker til at finde frem til deres kompetencer og muligheder for job trods deres udfordringer. Creativ Company har i alle årene drevet en stærk forretning – ikke på trods af at vi har taget et socialt ansvar – men snarere på grund af.”

”Vi oplever, at både almindeligt ansatte medarbejdere, og dem på forskellige skåneordninger, sætter stor pris på firmaets CSR-politik, og det giver tryghed og dermed en stor loyalitet. For det er sådan, at et menneske man giver en chance vokser.”

Disse praktiske erfaringer har fået Peter Nørgaard til i 2011 at stifte organisationen Code of Care, så endnu flere virksomhedsledere kan opleve det engagement det giver, hos både medarbejdere, kunder og leverandører.

Alle mennesker har værdi

Professor Steen Hildebrandt, som har været med til at udvikle grundtankerne bag Code of Care udtrykker menneskesynet ved at sige ”De der ikke kan bruges til noget – de kan bruges til noget andet”. Med andre ord er der brug for alle de kompetencer, som de over en halv million ledige repræsenterer. Det handler om at virksomhederne spotter de opgaver, der kan være med til at bane vejen tilbage i job og skabe et match med en kandidat.

Den strukturerede hverdag på en arbejdsplads og det at bidrage positivt i en virksomhed giver arbejdsidentitet, hvilket i dag er en væsentlig del af vores måde at definere os selv på.

Dertil kommer at den sociale arv brydes, når far og mor går på arbejde. Det jobkick, som forældrene får, bidrager til at børnene forstår vigtigheden af at bidrage til et fællesskab.

Alle har ret til et arbejde, uanset om man kan arbejde mange eller få timer om ugen.

En velfærdsalliance på tværs

Hvordan får man så travle erhvervsfolk til at engagere sig i socialt ansvar? Svaret er enkelt. Man involverer dem i den vigtige opgave og beder dem være med til at finde nye veje og løsninger. Det er det erhvervsfolk kan. De er iderige og action-orienterede. De vil se noget ske.

”Kommunerne siger, at når de banker på hos en virksomhed, så bliver døren lukket halvt op. Når vi som erhvervsfolk banker på døren og spørger om andre vil være med, så bliver vi budt ind til kaffe og der er straks hul igennem til en god snak om kultur og værdier”, siger udviklingschef i Code of Care, Tommy Wølk. Han arbejder selv som kommunikationschef i en stor entreprenørvirksomhed. Det giver balast, at han taler virksomhedernes sprog.

Code of Care, Bizzupforår2019, CSR, CSR-politik, CC Hobby, Creativ Company
Til Folkemødet på Bornholm har Code of Care inviteret til debatforum med bl.a. Stine Bosse, Steen Hildebrandt, Kristian Jensen, Lisbeth Zornig m.fl. Temaerne har handlet om virksomhedernes ansvar for det samfund, de agerer i, hvilket der har været stor interesse for hos Folkemødedeltagerne.

Tommy Wølk beskriver processen.

”Når vi samler en ny Task Force starter vi ud med fakta. Hvor mange står der uden for arbejdsmarkedet i den pågældende kommune? Hvem er det og hvad koster det kommunen?

Når alle har accepteret at finde løsninger på udfordringen, så skaber vi visionen sammen. Den kunne lyde:

”Vi vil sikre sårbare mennesker et job, så der skabes velfærd og selvværd – for det enkelte menneske og vores virksomheder”. Et måltal er også vigtigt – hvor mange jobs vil vi skabe. Sådan tænker vi virksomhedsledere. Og så går processen i gang med at finde løsninger, prioritere og skabe operationelle actions. Og naturligvis sikre, hvem der tager ansvar for, at de bliver gennemført.

Innovation for beskæftigelsen

Der er stor iderigdom og lyst til at iværksætte løsningerne. Der fremkommer nye metoder til jobcentrets processer, så der sker en optimering af vejen for jobkonsulenterne til, at forstå virksomhedernes behov for arbejdskraft – og dermed skabe det perfekte match. En anden del af ideerne går på, hvordan virksomhederne kan være med til at gøre de ledige jobparate.

Der er af Task Forcene udviklet ”Spørg Chefen”, hvor 2-3 virksomhedsledere møder de jobsøgende  på jobcentret og holder peptalk og viser, at en chef blot er et menneske. Eller virksomhederne holder åben virksomhed og inviterer 40-50 ledige til at se jobfunktioner, høre om kulturen og blive inspireret til, hvordan man kan optimere ens jobsøgningsproces.

Vigtigste opgave for en Code of Care Task Force er dog at sprede budskabet om at tage et socialt ansvar. Det foregår ved at invitere netværket til inspirationsevents, hvor deltagerne møder f.eks. unge ledige og hører deres historier, hører om Peter Nørgaards erfaringer, debatterer og helt konkret finder småjobs i egne virksomheder.

”At vi så er så heldige, at flere kunstnere har kastet deres kærlighed på dette sympatiske projekt, virker naturligvis som et trækplaster,” siger Tommy Wølk med et smil.

Når Steffen Brandt synger om sårbare mennesker, Jacob Haugaard fortæller om sit liv, Jason Watt sætter fokus på job til handicappede, og Steen Hildebrandt fortæller om det 8. Verdensmål – fair arbejde til alle, så får virksomhedslederne det sociale ansvar ind på mere end én måde.

Det handler om at tale til såvel hjerte, hjerne og pengepungen.

LÆS OGSÅ: FILANTROPI ELLER FORRETNING? 

Resultaterne taler for sig selv

Med Task Forces i byer som Holstebro, Hedensted, Favrskov, Skive, Struer, København, Thisted – og med opstart i Greve, Fredericia og flere andre steder – så giver det stor erfaring med at samle virksomhedslederne og facilitere processen frem mod jobskabelse.

Yderligere byer, som i dag selv driver Task Forcen videre er Ålborg og Horsens. Endnu flere kommuner har set mulighederne med at danne velfærdsalliancer på tværs af siloerne og henvender sig derfor til Code of Care for at få skabt et stærkt samarbejde med virksomhedslederne om at sikre øget socialt ansvar.

I disse velfærdsalliancer er der skabt over 600 jobs alene inden for de sidste 2 år.

Code of Care, Bizzupforår2019, CSR, CSR-politik, CC Hobby, Creativ Company

”Det engagement, som jeg oplever i den Task Force, som jeg er med i, skabes af, at vi får noget til at ske for mennesker, der har behov for en hånd i ryggen” udtaler Jesper Juel Jensen, direktør i Expoloading i Hedensted. ”Når vi er samlet til møder, er der ingen grænser for de ideer vi udvikler og sætter i værk. Vi har inviteret andre virksomhedsledere til for eksempel Code of Care Gocart-race, Social Dinner eller Golfevent for at få det sociale ansvar til at brede sig som ringe i vandet. Det er et meget meningsfuldt og inspirerende forum, hvor vi i samarbejde med jobcentret får hjulpet mange mennesker i gang med en struktureret hverdag, hvor de hver morgen har noget at stå op til – og vi får den arbejdskraft, som vi har brug for,” udtrykker Jesper Juel Jensen.

Et paradigmeskifte med indbygget fremtid

”Vi fortsætter med at skabe nye veje for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet”, udtaler Lone Østergaard, som er formand for bestyrelsen i Code of Care. Selv driver hun blandt andet en Code of Care Task Force bestående af kvindelige virksomhedsledere, som har besluttet at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund i job og en MentorShop for unge i Holstebro.

”Vi oplever, at det er i flow. Flere og flere virksomheder ser værdien i at hjælpe det enkelte menneske og samfundet. De økonomiske ressourcer vi bruger på at have mennesker placeret på reservebænken kan bruges til mere konstruktive initiativer, og vi får arbejdskraften ud i virksomhederne. Netop de opgaver, som løses af en småjobber, er måske præcis det, der gør, at en anden medarbejder undgår at få stress. Så der er gevinst for alle også de øvrige medarbejdere.”

Den store opmærksomhed, som organisationen oplever, gør at der i dag er 9 medarbejdere, der alle bidrager til at skabe paradigmeskiftet i dansk erhvervsliv i samarbejde med jobcentrene og de virksomheder, der arbejder med i Code of Care Task Forces.

”Når alt viser, at stærke værdier kan ses på bundlinjen, så vil det da være skørt ikke at tænke det med ind i virksomhedens strategi. Så hvordan ser din strategi ud for socialt ansvar? Har du ansat mennesker med udfordringer?” afrunder Peter Nørgaard.

Faktaboks:

  • Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for virksomhedernes sociale ansvar. Code of Care arbejder på at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser.
  • Peter Nørgaard har i dag solgt en del af Creativ Company for at kunne bruge mere tid som foredragsholder og debattør.
  • Hvis en kommune ønsker at samarbejde med Code of Care sker det ved at henvende sig med den målgruppe, der ønskes et øget socialt ansvar over for.

Læs mere om Code of Care på www.codeofcare.dk