Hvad er den fejl du har lavet du har lært mest af?

”Jeg tror den fejl, som jeg har lært mest af og har betydet mest for mig, det har været omkring ledelse. Vi når, som iværksætter, til et tidspunkt, hvor man får ansatte. Om det så er ungmedarbejdere der hjælper med at pakke, eller om vi får mange ansatte, det er sådan set lige meget.

I butikken nede på Falkoner Allé, fik vi hurtigt så travlt, at vi faktisk fik en ansat. Og det var én af de største skuffelser i mit liv. Han ikke var særligt engageret. Det tror jeg faktisk han var, når jeg tænker over det i dag. Men jeg tog udgangspunkt i, hvor engageret jeg selv var, i min egen forretning og spejlede det over i ham. Jeg havde en eller anden tåbelig ide om, at han skulle selvfølgelig brænde ligeså meget for min forretning, som jeg selv gjorde, og det var jo rimeligt dumt. Så jeg gik og var meget skuffet og det synes egentlig er synd i dag, for han var egentlig meget engageret, men bare ikke så engageret som mig: Han tog hjem, når han havde fri. Hvad fanden tænkte han på… Her gik mig og min makker og knoklede til kl. 21.30, mens den døsige knægt gik hjem kl. 17.00.

Og så begik jeg den meget store fejl, at tro at god ledelse kan sættes på formel. Altså at der var noget der hed god og dårlig ledelse. Gode leder gjorde ting på én måde og dårlige ledere gjorde ting på en anden måde. Og bevares. Der ER nogle ting, som man kan sige gode ledere gør og omvendt.

I Jubii-tiden havde vi fået en stor ordre fra Tuborg. Vi skulle køre 24-timers bannerreklame, som talte ned til at sneen faldt, så det var rimelig vigtigt, at den bare kørte som den skulle. Jeg kunne ikke selv være på arbejde den dag, så jeg havde sat nogle medarbejdere på sagen og sagt ”I må ta’ fri bagefter, jeg er ligeglad, den skal bare kører!”
Den skulle starte kl. 22.00 om aftenen og så skulle den kører til 22.00 næste dag.

Jeg mødte ind næste morgenen til en medarbejder der sagde: ”Hej Martin, årh, forresten den der Tuborg reklame… den har ikke rigtig kørt i nat og Tuborg har for øvrig ringet, de vil gerne snakke med dig”.

Det var bare FUCK. Vi havde brug for pengene, det var sgu pinligt og det var vores første rigtig store kunde. Jeg spurgte medarbejderne, hvad fuck der var sket og så fik jeg en sludder for en sladder om, mens en  anden medarbejder gik ligegyldigt forbi og sagde ”Det var da ærligt med Tuborg”.

LÆS OGSÅ: Danmarks datingkonge køber sig ind i ny fremadstormende IT-succes 

Jeg gik ud i køkkenet og så bundene jeg en halv liter danskvand. Jeg vidste simpelthen ikke hvad fanden jeg ellers skulle gøre. Jeg fik rundt om mig selv. Jeg gik ind til mine medarbejdere: ”Kører kampagnen?” ”Hvilken kampagne? Nåh.. Tuborg-kampagnen.. Nej, det skal vi også lige ha’ kigget på.” Så begyndte jeg at råbe og skrige og var fuldstændig oppe at køre. Jeg gik hen og sparkede hul i døren, så alle medarbejdere stod og gloede på mig.

”Hvad fanden bilder I jer ind? Jeg behandler jer fandeme godt og nu står I bare her og er pisse ligeglade. Hvad helvede sker der?”

Så gik jeg en lang tur ned ad gaden og fik mit blodtryk ned, så jeg vidste, at jeg ikke ville slå nogen ihjel. Da jeg kom tilbage kørte kampagnen og de havde været nede og købe en bokserbold, som  de havde hængt op og så stod der to kolde Tuborg.

Jeg fik ringet til Tuborg og det var fandeme ikke sjovt. Vi var nødt til at betale nogle af pengene tilbage og kampagnen kørte videre til dagen efter. Men vi beholdte kampgenen de efterfølgende år, hvor alt fik fint. Heldigvis.

Ledelse opnås ikke med en formel

Men lige dér… der knækkede filmen fuldstændig for mig. Og jeg tror egentlig det var godt. Jeg tror mine medarbejdere havde brug for at vide, at jeg faktisk var flink, forbi jeg var flink og ikke fordi jeg var skide ligeglad. Men jeg lærte også, at det ikke hjælper at råbe. Måske hjalp det lige dér, men jeg var godt klar over, at det ikke ville være godt i den lange ende.

Derefter begyndte jeg at gå endnu mere ind i ledelse og jeg fandt ud af, den store fejl jeg havde begået, var ikke at jeg havde været for flink. Men jeg havde prøvet at være en anden person hele tiden. Så læste jeg om Mærsk og så begyndte jeg at stå op kl. 5 om morgenen og være ”rettidig omhu”, og alt det der. Jeg kom på arbejde i skjorte og slips, det ser sgu dumt ud på mig. Og sådan prøvede jeg at være som en masse ledere, jeg gerne ville efterligne, men til sidst fandt jeg ud af, at jeg jo bare skal være mig og lære af dem, hvor jeg synes det virker for mig.

Så jeg tror den største fejl er at være en anden end mig selv. At tro at ledelse er noget man kan sætte på formel. Det er det ikke. Vi er alle forskellige, har forskellige medarbejdere og forskellige produkter. Ledelse handler om at finde ud af, hvem du er som person. Hvis du bare er autentisk, så kan du nærmest lede på hvilken som helst måde. Så finder du de medarbejder der kan lide at arbejde på den måde og så får I et fedt firma, uanset om du kræver, at folk går med jakkesæt eller I render rundt i bar røv og badetøfler.

Det med at tro man kan sætte ledelse på formel, tror jeg faktisk er det der har kostet mig flest penge ikke at vide i starten.”

Martin Thorborgs svar på et af deltagernes spørgsmålene fra foredragstournén rundt om i Danmark i sommeren 2018.