Miljø Arkiv - Bizz Up

Inspiration
0
Closed
6 minutter læst

Hårklinikken modregner sit plastaftryk

Danske Hårklinikken indgår samarbejde med organisationen Cleanhub for at indsamle plastaffald før det ender i havet omkring Indonesien.

Hårklinikken blev etableret i København for mere end 28 år siden, da stifter og ledende forsker, Lars Skjøth, gjorde en opdagelse, som gør det muligt for Hårklinikken i dag, effektivt at modvirke hårudtynding hos både kvinder og mænd.

Hårklinikken viser ansvar for miljøet ved at skabe produkter, som er fremstillet af naturlige ingredienser, der ikke bare er gode for mennesker men også for planeten. Nu tager Hårklinikken det løfte et skridt videre med et nyt samarbejde med Cleanhub – en organisation, der arbejder med at indsamle plast inden det indgår i jordens mest kostbare økosystem, nemlig verdenshavene.

3.500 kg plastaffald indsamles takket være hårklinikken

Det verificerede partnerskab forpligter sig til årligt at indsamle 3.500 kg plast og gør det muligt for Cleanhub at indsamle og behandle plastaffald, som ellers ville være endt op i havet – og på den måde neutralisere Hårklinikkens plastaftryk.

Når plastaffaldet er blevet hentet fra forskellige mindre indsamlingssteder, genomdannes genbrugsplasten til råmaterialer, som eksempel kan bruges til at lave garn til nyt tøj. Det ikke-genanvendelige plastaffald indsamles og sendes til co-processing.

Hårklinikken partner: Tridi Oasis

Gennem Cleanhub er Hårklinikken gået sammen med den Indonesisk-baserede og kvindeejede virksomhed Tridi Oasis for at indsamle plast i deres lokale region. Hårklinikkens bidrag støtter et rent miljø og skaber bæredygtige jobs i det globale syd.

Tridi Oasis er en virksomhed udelukkende ledet af kvinder. Grundlæggerne, Dian og Dinda, var trætte af al den forurening, de blev mødt af i deres hjemland i Indonesien. Landet omfatter mere end 17.000 øer og med dets i alt 99.000 km lange kyststrækning er Indonesien det land, der har verdens næst-længste sammenlagte kystlinje. Disse kystlinjer er hjemsted for nogle af de mest berømte surf-spots (Mentawaiøerne, G-Land, Uluwatu) og uberørte dykkersteder. Men Indonesien er også det land, hvor der udledes mest plast i havet – kun overgået af Kina.

Dian og Dinda øjnede en mulighed for at gøre en forskel ved at gribe denne miljømæssige udfordring an som et potentiale. Tridi Oasis er vokset fra at være et lille foretagende til at blive en virksomhed med 100 ansatte og som genbruger 750 ton plastflasker om måneden, hvilket svarer til omkring 30.000.000 vandflasker.

Hårklinikkens stifter Lars Skjøth udtaler: “Vi er meget glade for at starte dette samarbejde med Tridi Oasis, som både understøtter vores mission om at bidrage positivt til miljøet, samt at skabe muligheder og arbejdspladser for kvinder som Dian og Dinda og deres mange kolleger“

Fakta om hårklinikken

Hårklinikkens mission begyndte i starten af 90’erne, da stifter og ledende forsker, Lars Skjøth, gjorde en opdagelse, der i dag gør det muligt for Hårklinikken effektivt at reversere hårudtynding hos både kvinder og mænd.

Lars Skjøths videnskabelige opdagelser revolutionerede den måde, Hårklinikken behandler hårvækst, hårudtynding, hårtab og hovedbundssundhed. Samtidig har virksomheden holdt fast i sine kerneværdier om værdsættelse af naturen samt en bevidst tilgang til kemi og videnskab ved at insistere på at fremstille produkter baseret på naturens råvarer af højeste kvalitet.

Efter nogle årtier i Skandinavien, udbredte Hårklinikken sin tilstedeværelse på tværs af kontinenter og åbnede klinikker i Mellemøsten og USA. I dag har Hårklinikken fysiske klinikker i fem lande på tre kontinenter, nemlig Danmark, Island, Dubai, Tyskland og USA samt global virtuel tilstedeværelse.

Virksomheden er lykkedes med at møde alle kulturer med en skandinaviske tilgang til mennesker og produkter, og har oplevet en værdsættelse af Hårklinikkens fokus på at skabe målbare fremskridt for kunderne.

Fra begyndelsen stod det klart, at Lars Skjøths videnskabelige opdagelser ledte til banebrydende teknologi indenfor hårpleje og indenfor behandlingstilbud mod hårudtynding, men den sande magi er større end videnskaben bag.

Hårklinikkens formål er at hjælpe mennesker til at værdsætte sig selv. Ved at styrke mennesker, giver det Hårklinikken motivation og drivkraft til at skabe værdi for alle, der har brug for det. Det handler om meget mere end hår. Det handler om at føle sig smuk indefra og elske den man er.

Bæredygtig Business
0
Closed
5 minutter læst

Bæredygtigt pap kan erstatte træ i betonindustrien

Processen til en grøn omstilling i en virksomhed kan afføde mange gode idéer. Det ved Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri, hvis bæredygtige løsning af pap kan erstatte brugen af træudsparinger i betonindustrien.

Det er god latin som virksomhed at gøre brug af bæredygtige tiltag, der gavner miljøet. Det er dog nemmere sagt end gjort i betonindustrien, hvor det kræver en kreativ tankegang at gøre en forskel. Det erfarede Brian Knudsen, som har skabt en miljøvenlig udsparingsløsning af pap, der minimerer CO₂-aftrykket og affaldsmængden i industrien.

“Jeg har længe overvejet, hvad vi kunne gøre for at være mere miljøvenlige. Så en dag tænkte jeg over, hvor meget træ, vi benytter os af til udsparinger, og som kasseres efter brug. Det gav mig idéen til at prøve at benytte pap i stedet. Flere sagde, at pappet ikke kunne benyttes til betonstøbning, men det skulle ikke forhindre mig fra at prøve. Det har vist sig at være en god løsning”, fortæller Brian Knudsen, der er direktør hos Fårup Betonindustri.

Brians patenterede løsning, kaldet Cardcret, består i at erstatte de normale træudsparinger til støbning af betonelementer, med udsparinger af 16 millimeter tykt FSC-certificeret cellepap, der forberedes og skæres ud af en CAD-styret CNC-maskine, hvorefter det nemt samles, benyttes og genbruges. Hvor træudsparinger typisk brændes efter brug, kan pappet bringes til en genbrugsstation, hvor det indgår i en ny livscyklus.

Fra modstand til begejstring

Efter at have afprøvet forskellige løsninger, var Brian Knudsen parat til at teste konceptet i praksis på fabrikken i Fårup. Der var dog først en vis skepsis fra de ansatte, som så den nye løsning som en påtvunget ændring i deres velkendte arbejdsmetoder. De ændrede dog hurtigt mening.

“Der hvor papudsparingerne adskiller sig væsentligt er, at de kun vejer 20 procent af de tilsvarende udsparinger af træ og er meget brugervenlige at håndtere og samle. Det giver et langt bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft, færre rygskader og derved også færre sygedage for vores ansatte i det daglige arbejde”, forklarer Brian Knudsen, som tilføjer:

“Vores ansatte opdagede, at skiftet til pap gør hele processen nemmere og lettere og frigiver tid til andre opgaver. Samtidig har jeg kunnet mærke, at der er en anden stolthed over arbejdet, når vi faktisk gør det på en bæredygtig måde. De er gået fra at være skeptiske til at være løsningens største fortalere.”

Bred interesse fra resten af branchen

Den nye løsning har tiltrukket sig opmærksomhed i branchen, hvor rygtet om det nye alternativ til træ allerede er spredt.

“Pap kommer nok ikke til fuldstændigt at erstatte træ i betonbranchen, men det er et skridt i den rigtige retning. Cardcret har været på markedet i cirka et halvt år, og baseret på de mange henvendelser og besøg vi allerede har fået, tyder det på, at der her er en løsning med fremtid i”, siger Brian Knudsen til slut.

Om Cardcret

Danskudviklet og patenteret system til fremstilling af udsparinger i pap
Udviklet med det formål at automatisere produktionsprocessen samt at reducere affaldsmængden fra betonelementproduktion
Udsparingerne udskæres på fabrikken og fastholdes med magneter ved brug
Består af 80 procent genbrugspap, såkaldt Re-board, der er det mest miljøvenlige materiale af sin art
Vejer kun 20 procent af tilsvarende udsparinger af træ
Udsparingerne kan indgå i nyt pap efter brug

Bæredygtig Business
0
Closed
4 minutter læst

Ny strategi: Emballageproducent vil genanvende spildprodukter

Emballageproducenten EHRNO Flexible vil bidrage til den cirkulære økonomi og tage ansvar for de overskudsprodukter, deres produktion medfører. Derfor lancerer de et nyt initiativ, hvor spildprodukter indsamles og genanvendes.

Fra 2025 indføres udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at emballageproducenter selv skal stå for indsamlingen og genanvendelsen af overskudsmateriale og affald fra produktionen. Danmark er det eneste land i EU, der endnu ikke har en ordning for producentansvar.

Hos den herningensiske virksomhed EHRNO Flexible vil man sætte et godt eksempel i emballagebranchen. I tæt samarbejde med kunder og partnere lanceres et nyt genanvendelsesprojekt, hvor et biprodukt – paprør – indsamles og genanvendes i forbindelse med leveringer.

“Vi har, i samarbejde med vores netværk, længe overvejet, hvad vi kan gøre for at stå ved vores ansvar som emballageproducent og genbruge mest muligt i vores produktion”, siger Bjørn Østergaard, der er indkøbs- og logistikchef i EHRNO Flexible.

Op til 90 procent kan genbruges igen og igen

Første del i projektet er at genbruge så mange paprør som muligt.

“I første omgang kigger vi på det materiale, der ofte ville gå til spilde, når vi leverer til vores kunder. Derfor lancerer vi dette tiltag, hvor vi, uden ekstra omkostninger for vores kunder, tager de paprør og andre biprodukter, der kommer med vores emballager, tilbage og genanvender dem, i stedet for at de ender med at blive brændt i et affaldsanlæg”, fortæller Bjørn Østergaard.

Du vil også kunne lide…

E-handel: Stigende krav om bæredygtighed

Ifølge EHRNOs beregninger kan op til 90 procent af paprørene genanvendes til nye forsendelser. Enten som de er eller skåret til, så de passer til mindre ruller, hvis der skulle være skader på rørene.

Cirkulær tankegang i hele værdikæden

Planen er at hente de brugte rør hos kunderne, når EHRNO i forvejen leverer nye varer. Projektet har været i gang i nogle måneder med to af EHRNOs kunder, men idéen er, at alle led i virksomhedens leverings- og kundenet på sigt skal genbruge så meget overskydende materiale som muligt og være med til at udvikle og styrke den cirkulære tankegang i Danmark. Det kræver dog en vis mængde og ensartethed i leveringskæden.

“I et projekt som dette skal alle faktorer tages med i betragtning. For eksempel skal vi overveje, hvordan vi kører så lidt som muligt, så vi skærer ned på udledningen af CO2, og om det i nogen tilfælde er bedre, at kunderne selv tager spildprodukterne til en genbrugsplads”, siger Bjørn Østergaard og uddyber:

“Der er derfor et konstant ressource- og udledningsregnskab, som skal tages med i overvejelserne, for at det hele giver mening. Vi ved selvfølgelig også, at dette initiativ kun er en lille brik i det store spil. Men forhåbentlig kan vi være med til at koordinere et samarbejde mellem alle led i værdikæden, så vi på sigt kan gøre en endnu større forskel.”

Fakta

EHRNO flexible A/S er en specialiseret industrivirksomhed med 34 medarbejdere fra Herning, der leverer emballageløsninger til en lang række svenske, danske og internationale fødevarevirksomheder inden for blandt andet mejerisektoren.

Inspiration
0
Closed
7 minutter læst

Lindholm Biler: ”Giv nu gas”

”Der er kun ét ord, der tæller. Det er omstillingsparat. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor dinosauren uddøde? Det gjorde den, fordi den var virkelig dårlig til at omstille sig”.

Tekst: Majbritt Mikkelsen

Foto: Preben Stentoft

”Alle er enige om, at Corona-situationen er noget skidt. Komma. Men det er sidste halvdel af sætningen, der afgør din fremtid. Lægger du dig ned i fosterstilling, eller bliver du og kæmper?”

Henrik Bollerslev, som er manden i førersædet hos Lindholm Biler, hører til blandt de sidste. Gennem 21 år som selvstændig har han været med i alle slags kriser: ”Kriserne ligner hinanden, de hedder bare noget forskelligt. Jeg har taget erfaring med fra dem alle, ikke mindst den vi står i lige nu.”

Hvad med at vi prøver at sælge os ud af krisen?

… var meldingen fra Henrik Bollerslev til sine 47 medarbejdere, da Danmark lukkede ned. At afskedige medarbejdere var absolut sidste prioritet: ”Vi har et fantastisk hold af gode folk, meeen, sidst i marts var den udmelding nok alligevel lidt frisk tangerende til helt vildt naiv,” lægger han ud. Vi står i den 7.500 m2 store bilbutik i udkanten af Viborg med Henrik, der fortæller om, hvordan han og resten af holdet har grebet tidens udfordringer an.

Kæmp, flygt eller frys. Der er ifølge Henrik (og evolutionen) kun de tre muligheder, når faren kommer tæt på. Men før vi får den lille mand med den høje energi helt op i gear, slår han fast, at han har stor respekt for de brancher, der er blevet tvangslukket og deraf har brug for regeringens hjælpepakker. Men alle de andre skal bare se efter at komme ind i kampen. Så kort kan det siges. Så hvad var det præcis, der gjorde, at Lindholm Biler lykkedes med salgsmæssigt at skabe den bedste Påske i virksomhedens historie? Og den bedste maj.

Vi åbnede skuffen

… med idéer og en strategiplan, der trængte til et tjek. Henrik forklarer, imens vi sætter os ind i en eldrevet Jaguar I-PACE og triller ud på vejen: ”Vores salgskoncept ’Lindholm360´ blev sat i søen samtidig med, at vi i påskeugen investerede i en tv-kampagne, der dækkede hele Jylland. Og så kom der gang i sagerne. Vi lagde energi i chat-funktionen på hjemmesiden og begyndte at tilbyde prøvekørsel hjemme hos folk. Ja, og så har vi lavet Lindholm Biler til et franchise-koncept.”

”Så I kørte altså ud til folk med bilen?” Jeg skal lige forstå den del rigtigt. ”Jep! Og det var en god idé! Der sker noget med folk, når de ser bilen i deres egen indkørsel, og naboen måske har kigget henover hækken. Det giver også en helt anden dialog.”

Henrik tager en kort pause: ”Men det er sgu underligt. På den ene side føles det som livreddende førstehjælp og ’overlever vi i morgen? Imens det på den anden side handler om langsigtet udvikling. Man kan sætte sig ned og synes, at alt er helt vildt træls og ærgerligt, men i bund og grund handler det om at træffe en beslutning: Skal en åndssvag virus fra nogle kinesiske flagermus have lov at lægge os ned? Nej, det skal den ikke. Derfor har vi gjort, som vi plejer; vi sætter turbo på og klarer os selv.”

Endnu en tv-kampagne

… op til genåbningen blev Bollerslevs pletskud: ”Jeg tror, at der i genåbningen boede og stadig bor et opsparet behov for at komme ud og gøre noget, ud at spise, skabe oplevelser, investere osv. Som bilhandler konkurrerer vi med andre bilhandlere, men også med havecentre, køkkenfirmaer, Djurs Sommerland osv., så vi ville gerne udnytte det sidste momentum, og det gjorde vi med mere markedsføring og TV, og maj måned blev den største måned nogensinde i Lindholm Bilers historie”.

”Når en krise indtræffer, skal du arbejde tredive procent hårdere for at opnå tredive procent mindre. Sådan er det bare.” Henrik Bollerslev er ikke sådan at bide skeer med, og ynk tæller ikke i hans bog. Det gør til gengæld højt humør og spontane idéer: ”Vi lejede også pølsevogne til vores butikker for at kræse lidt om kunderne. Vognene stod jo alligevel parkeret til ingen verdens nytte.”

Henrik standser Jaguaren ud for det stykke jord i den sydlige del af Viborg, der om kort tid bliver til Lindholm Skov: ”Kommunen holdt lidt fast i bordkanten, da vi kom med ideen, men jeg vil gerne gøre noget reelt for miljøet og lokalområdet, der også kan skabe værdi for skoler og institutioner. Så nu planter vi 50.000 træer, anlægger mountainbikespor og madpakkehus – og helst også et tårn, der kan markere Viborg, når man kommer kørende fra øst.” Henrik griner og slutter …

”Prå-li-å-hør… Vi kan ikke bygge fremtiden på, at andre kommer og redder vores røv. Vi er nødt til at redde os selv.”

FAKTA

Lindholm Biler findes i Viborg, Aarhus og Fredericia og sælger og leaser nyere, brugte biler
Virksomheden er etableret i 1976, sælger årligt 3.500 biler og beskæftiger 47 medarbejdere
Lindholm Skov etableres i samarbejde med Viborg Kommune og www.plant-et-trae.dk
Se mere på www.lindholmbiler.dk

Bæredygtig Business
0
Closed
6 minutter læst

Fresh.Land leverer frisk frugt direkte fra træerne til dig

I 2015 fik Mathilde Jakobsen og Filipe Legal en idé, der skulle ændre fødevareindustrien til det bedre, og sikre ikke bare bedre afsætningskanaler for landmændene, men som også skulle vise sig at gøre en enorm forskel for miljøet, samt gøre det muligt for forbrugerne at bestille frisk frugt direkte fra træerne.

I begyndelsen var det slet ikke meningen, at Fresh.Land skulle være en forretning. Den dansk/portugisiske virksomhed, som har specialiseret sig i inden for blot 4 dage at bringe friskplukket frugt direkte fra portugisiske landmænd til forbrugere, virksomheder og supermarkeder, begyndte et helt andet sted; nemlig med et brændende ønske om at gøre en forskel for de portugisiske landmænd, og deres egen familie.

Ønsket opstod, da parret Mathilde Jakobsen og Filipe Leal, i 2015 tilbragte nogle måneder på Filipes families farm i Algarve i Portugal. Her så de, at der var stor forskel på, hvad Filipes far fik for sine appelsiner og så den pris, frugten blev videresolgt til på grønttorvet. De oplevede på nært hold, hvad det betød, at de fantastiske produkter ikke kunne sælges til en pris, der kompenserede for det arbejde, der blev lagt i dem: nemlig at familien hvert år fik lavere og lavere priser, selvom produktionen blev øget.

Med håbet om at kunne hjælpe Filipes far, tog Mathilde og Filipe hjem til København, forlod velbetalte jobs hos hhv. Mærsk og McKinsey, og byggede en ladcykel om til en kørende juicepresser. Fra denne tilbød de friskpresset appelsiner høstet på Filipes’ families gård. Modtagelsen var overvældende, og her lykkedes det ikke blot at sælge juice, men også kasser med appelsiner, som parret bragte ud til den voksende liste af kunder i deres egen bil. De havde pludselig fundet et konceptet, som gav mening og kunderne kunne ikke få nok – nu skulle de blot skalere konceptet.

Verdensnaturfonden udnævner Fresh.Land

Her et par år senere, afsætter de 10.000 kasser om ugen, De er anerkendt af Forbes, som en af de mest lovende grønne startups og udnævnt af Verdensnaturfonden, WWF, til Climate Solver: på grund af deres distributionsmodel, hvor varerne kommer friskere og hurtigere ud til kunderne via lastbil. Ved denne supply chain model reduceres CO2 udslippet ved køleopbevaring 30 gange, og madspild mindsket også betydeligt, da landmændene lettere kan få afsat deres frugt ved hjælp af denne model. Ifølge WWF vil Fresh.Lands model kunne gøre en enorm forskel på CO2 udslippet i hele verden.

LÆS OGSÅ

Den Grønne Kødby: Danske mad-iværksættere skaber ny grøn madoase

“Vi valgte at ændre strategi i 2019, hvor vi besluttede at fokusere på salg til private. Nu fylder salget til private 90 pct., og de resterende 10 pct. er til virksomheder. Før var det omvendt, og nu forventer vi en omsætning i 2020 på 40 mio. kr. mod en omsætning i 2019 på ca. 13 mio. kr.” fortæller Mathilde Jakobsen.

Med Fresh.Lands ambition om at gøre fødevareindustrien mere bæredygtig og deres revolutionerende bæredygtig forretningsmodel, som forkorter forsyningskæden og gør det muligt for landmanden at levere direkte fra træet til forbrugeren på blot 4 dage, haft en enorm effekt. På denne måde springer parret over en række mellemled, som er omkostningstunge for landmanden og miljøet.

Den anerkendte digitale Farmer-to-Consumer platform ved navn www.Fresh.Land, varetager nemlig alt salg, marketing og logistik for landmanden, og gør det muligt for forbrugeren at handle direkte med landmanden.

Ved netop at bestille og levere direkte, og frisk fra træerne, kan man blandt andet undlade opbevaring på kølehuse, og således reduceres madspildet med 10% og reducere CO2 udledningen med helt op til 88% ifølge WWF. Derfor har WWF også udnævt Fresh.Land til en af fremtidens førende Climate Solvers.

ANDET FAKTA

Fresh.Land har kontorer i både København og i Lissabon.
Mathilde Jakobsen og Filipe Legal er pionerer inden for tech, også kaldet Farmer-to-Consumer as a service.
Virksomheden forventer at omsætte for over 40 millioner danske kroner i 2020.
Fresh.Land har vundet en række internationale priser, og er blevet udnævnt af Forbes som: “one of the most promising green start-ups” og “green pioneer” af WWF (2016), de har vundet European Youth Award i Østrig i 2016, Nordic Cleantech Open i Sverige i 2016, Portugal Digital Awards i 2016, Ecosummit Award i Tyskland i 2017, og derudover er Direktør Mathilde Jakobsen i 2018 kåret til Women on the Decade in Startups by Women Economic Forum i Indien.