Du har fået nyt arbejde. Stort tillykke. Nu er der automatisk nogle ting der skal tages i betragtning. Ting lige fra hvilken rolle, du vil få på din nye arbejdsplads, til de mere praktiske ting som eksempelvis kørsel. For nogen kan det nemlig være lidt af en omvæltning at starte nyt job, især hvis det ligger langt væk fra bopælen. Har du været vant til at kunne gå eller cykle på arbejde, kan det være lidt mærkeligt og besværligt i starten, hvis det ikke længere er tilfældet.

Er du ikke ejer af en bil, og har du ikke råd til en, kan det være, at du pludselig skal til at tage tog eller bus på arbejde. Det kan også være, at du skal til at køre – eller samkøre for den sags skyld. Det tager pludselig længere tid at komme på arbejde, og det skal du lige vænne dig til. Måske du bør tage en snak med banken eller tage et kig på din egen økonomi, og se om der er mulighed og overskud i budgettet til, at du kan få dig en bil?

Spar penge, og køb din bil brugt

Hvis du når dertil, hvor du beslutter dig for at købe en bil, er der nogle ting du skal have overvejet. Det kan være en stor omvæltning i din økonomi, hvis du pludselig skal til at være bilejer. Ikke alle har råd til at købe en bil, især ikke hvis du for eksempel kommer lige fra skolebænken, og måske ikke har nogen opsparing. I sådanne tilfælde kan det være en stor økonomisk fordel at købe en brugt bil. Ved at købe en brugt bil får du automatisk mere for pengene, og ved at genbruge et køretøj, kan du ligeledes have lidt bedre samvittighed i forhold til miljøet. For mange er det en stor fordel at købe sin bil brugt, da det ofte er en ret høj pris du betaler, for at købe en bil helt fra ny. Det er dog vigtigt at være ekstra grundig i dine overvejelser, inden du køber en brugt bil, så du er sikker på, at den stadig fungerer som den skal. Er det ikke økonomi der er problemet, kan det stadig være en fordel at købe sin bil brugt. Du kan naturligvis få en dyrere model, hvis du køber bilen brugt i stedet for ny, og det er noget mange prioriterer af denne grund. Hvis du skal til at køre lange ture på arbejde hver dag, er det også vigtigt, at du har en bil der kan give dig køreglæde, og som du ikke har noget imod at skulle køre i hver dag.

Husk at du kan få kørselsfradrag

Hvis du har fået arbejde langt væk fra din bopæl, skal du huske, at du kan få kørselsfradrag. Reglen er, at hvis du bor mere end 12 km væk fra dit arbejde, således at du i alt skal køre 24 km på en almindelig arbejdsdag, så kan du få kørselsfradrag. Alle transportmidler giver fradrag, så om du kører bil, motorcykel, cykel, eller om du tager tog eller bus, kan du faktisk få kørselsfradrag. Du får dog kun kørselsfradrag for de dage, hvor du reelt kører til og fra arbejde – det betyder, at du ikke får kørselsfradrag for dine hjemmearbejdsdage, kursusdage eller sygedage. Du kan faktisk få kørselsfradrag ved alle former for lønnet arbejde, så både studiejob, lønnet praktik, løntilskudsjob og helt almindelige jobs. Der er dog også nogle regler for, hvornår du ikke kan få kørselsfradrag.


LÆS OGSÅ: Christian Grau om biler og Business: ”Tænk over hvilken bil dine ansatte kører”


Hvis du eksempelvis ikke selv betaler transporten, men din arbejdsgiver gør, kan du ikke få fradrag. Hvis du har en firmabil, kan du heller ikke få kørselsfradrag. Hvis du er studerende, er der ikke mulighed for kørselsfradrag, og heller ikke, hvis du er i ulønnet praktik. Kørselsfradrag udbetales ikke til dig, men indregnes derimod i din årsopgørelse som ca. 26 %. Det betyder altså, at hvis dit kørselsfradrag er 1000 kr., sparer du omkring 260 kr. i skat. Det er nogle gode penge at spare, så husk at indberette det, hvis du har fået et arbejde, der giver dig mulighed for kørselsfradrag.

Nyt arbejde, nye udfordringer

Det kan være en stor forandring at skifte arbejde. Det er nye mennesker, du skal omgives af hver dag. Det er nye rutiner. Det er nye udfordringer og nye opgaver. Det hele er nyt, og det skal du selvfølgelig lige vænne dig til. Det er helt okay at synes, at det er en stor omvæltning at skifte arbejde. For nogen kan det være rigtig hårdt at komme ud af sin normale rytme, især hvis du har haft dit tidligere job i rigtig lang tid. Du skal bare huske på, at forandring fryder, og at nye udfordringer altid er godt. Det kan for nogle mennesker faktisk være direkte sundt at komme ud af sin normale rytme, og i gang med noget helt nyt og anderledes.

For to år siden sad vi i et klasselokale og diskuterede gode idéer til et innovationsprojekt. Som studerende med et begrænset budget, gik snakken ofte på, hvor der kunne spares i hverdagen. Med studie i København og familie i Jylland var de jævnlige rejser over bælterne i landet en stor udgift.

Besværligt og tidskrævende

Nye selskaber var kommet til, og nærmest hver gang rejsen gik hjem ad, havde én af os fundet en billig billet med et nyt busselskab eller et lift med en delebil. Der var mange penge at spare, hvis man gad at bruge tiden på, at finde frem til lige præcis den rigtige rejse. Men her var også et problem! Vil du f.eks. rejse mellem København og Aarhus er der 8 forskellige udbydere af transport du kan vælge mellem. Både fly, bus, tog og delebil er repræsenteret. Priserne varierer fra 49 kr. til 1859 og rejsens længde mellem en halvtime og næsten fem timer. Alt er samtidigt afhængigt af, hvornår på dagen, du tager afsted. At sammenligne alt denne information, og finde frem til den billigste billet, med en rimelig rejsetid på lige præcis det tidspunkt du gerne ville afsted, var besværligt og kunne tage enormt lang tid. Og netop der i klasselokalet opstod idéen til Travelit.

Mere end en fordobling

Travelit, Bizz Up, rejse, pendler, Sjælland, Jylland

Vi ville samle informationer om alle udbydere ét sted. Vi ville gøre det muligt at søge på en dato, og få et hurtigt overblik over alle dine muligheder for rejse den dag. Et halvt år senere gik vi i luften med 4 udbydere på platformen. I dag har vi mere en fordoblet antallet af udbydere, og får 6 gange så mange besøgende, som den første måned – hvoraf næsten en tredjedel finder os organisk. Vi er tydeligvis ikke de eneste med et behov.

Fremtidens mobilitet

Med en stigende vækst følger også stigende visioner. Hurtigt opdagede vi flere problemer i branchen For eksempel opdagede vi at 80% af al transport foregår i privatejede biler. Trængsel på vejen er et stigende problem. Og alligevel mødte vi modstand, når vi talte med repræsentanter fra den kollektive trafik. De mente at vores platform forværrede deres konkurrencevilkår med de andre udbydere af kollektiv trafik. Dette mener vi slet ikke er tilfældet. Den største konkurrent er privatbilismen.


LÆS OGSÅ: DENNIS OG DAT TRÆKKER TRÅDE MELLEM JYLLAND OG SJÆLLAND


For at komme trængsel og forurening fra biler til livs, er der nødt til at være et holdbart alternativ. Forestil dig, at du i fremtiden vil kunne benytte dig af enhver form for transport, uden at skulle tænke på at købe billetter. Du kan tage cyklen fra dit hjem, til nærmeste s-tog, som tager dig videre til en transitstation. Herfra hopper du over i en fjernbus, kører på tværs af landet, og når du kommer frem, holder en delebil klar til dig, som du kan køre i det sidste stykke frem til din destination. Betaling foregår gnidningsfrit og er samlet ét sted. Det er mobilitet tænkt som service – det er fremtiden som Travelit arbejder henimod.

Brugerne er en del af udviklingen

Vi har fra starten haft et ønske om at gøre Travelit til brugernes rejseplan. Afstanden fra det virkelige behov til eksekveringen af løsningen skal være minimal. Vi inddrager de rejsende i vores fremskridt og tager dem f.eks. også med i vores test af vores kommende app, hvor vi som virksomhed får virkelig gode tilbagemeldinger vi kan tage med i vores fremtidige arbejde.

Lige nu leverer Travelit overblikket. Vi understøtter din beslutning, inden du foretager dit valg. Dette overblik kan du finde på deres hjemmeside Travelit.dk, og på vores kommende app, der bliver lanceret i november 2019.

Det næste skridt er, at få integreret billetkøb i app’en, så du kun behøver at kigge et sted, for at købe alle dine billetter i fremtiden.

Forsinkede og aflyste fly lyder nok som hverdagskost, men nogle lufthavne er exceptionelt dårlige, når det kommer til at overholde tiderne for både ankomst og afgang. Mange af de lufthavne er endda populære destinationer som fx Rom, London, Dubai, Moskva og Beijing. Det er alt fra næsten 30-50%, der ikke kommer rettidigt.

Men hvordan kan tallet være så stort? Og hvordan skal du forholde dig som dansker, hvis dit fly er forsinket?

Mest almindelig årsager til aflyst fly

  • Vejforhold: Dette er ofte en af de mest hyppige årsager til flyaflysninger. Vejret kan være temmelig uforudsigeligt, og det gælder både for regn, storm, voldsom tåge eller endda vulkanudbrud.
  • Manglende flypersonale: Det sker nogle gange, at flypersonalet ikke møder op, og flyet af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan tage lette. Dette gælder også, hvis flypersonalet af den ene eller anden grund ikke anses som egnede til at flyve den dag.
  • Manglende fly: Ja, den er god nok. Det sker oftere, end du tror. Og du kommer selvfølgelig ikke langt uden en flyvemaskine. Dette kan være pga. tekniske problemer eller måske en overbooking. Begge ser ud til at have været stigende problemer de sidste år. Og det er noget, der kan tage tid at rydde op i.
  • Tekniske problemer: Dette kan i nogle tilfælde være ret alvorligt, hvis det betyder, at flyet er i stykker og skal repareres. Det kan være en bred vifte af ting. Det involverer alt fra en lækage til motorvej eller det, der er værre.
  • Computerfejl: Disse er sjældne, men det kan ske – og det er yderst vigtigt ikke at ignorere dem. Computeralgoritmer afgør nemlig hver enkelt af flyvemaskinernes bevægelser. Systemsvigt, hackere eller strømafbrydelser er ikke at kimse af her.
  • Mindre forsinkelser: Sikkerhedstjek, ventetid på folk fra flyforbindelse og generel forberedelse af flyet kan også være grund til flyforsinkelse, men de ofte kortvarige, og du ender ikke med at skulle rode med erstatning, aflyst fly eller andet.

Hvor ofte er der flyaflysninger

Hvis man kigger på Danmark specifikt, så oplyser Lennoc Flight Intelligence, hvilke destinationer er de mest hyppige, når det kommer til aflyste fly samt hvilke flyselskaber aflyser flest gange.

Da SAS er det mest populære flyselskab herhjemme, er det statistisk set også dem, der har flest aflysninger i Danmark. Og populære destinationer som Oslo, Berlin, Amsterdam og Stockholm er der, hvor det er mest sandsynligt at opleve at forblive strandet. Gennemsnitligt er der aflyste afgange hver anden dag. Lufthansa, Norwegian og British Airways er også blandt de store syndere. Men husk på, at dette jo kun er for Danmark.

 

Hvilke forsinkelser frigiver kompensation

Der er nogle helt basale ting, der bestemmer, hvorvidt du får erstatning, aflyst fly eller ej.

Det virker selvfølgelig naturligt, at de ikke skal betale erstatning, hvis der er ekstraordinære omstændigheder på spil. Sådanne omstændigheder betegnes som fx medicinske nødsituationer, terror og pludselige funktionsfejl i lufthavnsradaren. Det er dog også en betegnelse, som flyselskaberne alt for ofte misbruger og prøver at spise passagerne af med.

Ofte giver flyselskaberne vage beskeder om ”tekniske problemer” eller ”driftsproblemer”, men europæiske domstole har flere gange afgjort, at dette ikke er tilstrækkelig begrundelse. Det kan også ses ved de mange sager, som firmaer har vundet på vegne af flypassagerer. Et firma som AirHelp har alene hjulpet mere end 13 millioner i deres krav om erstatning for aflyst fly.

Domstolene har også afgjort, at interne strejker i flyselskab ikke tilhører den slags forhold. Det samme gælder situationer, hvor flyselskabet ikke har haft tilstrækkelig forberedelse til at kunne klare en vejrsituation, der ikke var livstruende

Det fede ved at sætte sig op i en flyvemaskine er, at man er tvunget til at tale sammen. Man sidder klistret op af hinanden, og oveni det er man frataget muligheden for at sidde med snuden nede i ’den skide telefon’. Den unikke kombination finder man ikke i bussen, på færgen eller i toget – og sagt fra hjertet, så er det sgu da smart i dagens elektroniske Danmark!

Søren Vester er tv-kendt designer i rum og møbler og farer i øjeblikket land og rige rundt for at lave optagelser til syvende sæson af programmet ’I hus til halsen’. Her hjælper han mennesker rundt om i landet med at gøre deres usælgelige huse salgbare. Søren er vild med flyveturen mellem Karup og København – en tur som for den muntre designers vedkommende er fast inventar i kalenderen og udelukkende forbundet med gode oplevelser:

”Jeg flyver frem og tilbage jævnligt og har både købt gulve og næsten solgt en bolig på den tur. Du kan jo ikke undgå at komme i snak, altså medmindre du sætter dig til at sove eller bevist holder din mund. Som flypassager er man tvunget ind i hinandens privatsfære, uanset hvem man er. Jeg har mødt alle typer mennesker på turene mellem Jylland og Sjælland; ministre, forretningsmænd eller dem, som er på vej om på den anden side af kloden. Jeg har endda mødt en husmor, som var oppe at flyve for allerførste gang. Og det er jo dér, magien opstår og ting sker – når mennesker kun har hinanden og ikke kan være online på dit, dut og dat.”

Fra spidse sko til kedeldragt

Søren Vester er 41 år og selvstændig erhvervsdrivende med gang i forretningen. ”Jeg har mit eget forholdsvis store firma på 72 kilo,” griner han skævt og henviser til, at der i firmaet kun er én – ham selv.

Med en uddannelse fra Danmarks Designskole som designer i rum og møbler har Søren gang i mange forskellige projekter, hvorfor han da heller ikke tøver med at kalde sit liv for ’en blandet landhandel’. Han elsker friheden til selv at kunne vælge, hvilke opgaver han kaster sig ud i, som i praksis betyder, at han – udover at være på tv – blandt andet indretter restauranter, cafeer og butikker.

Privat bor han på den gamle præstegård i Thise i Salling sammen med familien, der tæller hans kone, Dorthe og deres to drenge Holger på 9 år og Sigurd på 6. Søren er vild med livet på landet, som står i skærende kontrast til det storbyliv, som han levede for år tilbage, før han og Dorthe vendte næsen tilbage mod Jylland:

”Vi levede det ægte – og uden at fornærme nogen – lidt smarte københavnerliv blandt folk med tilbagestrøget hår og spidse sko. Det var vores omgangskreds dengang, hvor det hele gik noget stærkere. Nu kører jeg rundt i en gammel ’pizzaslæde’ og drikker ikke helt så mange spande café latte. Dorte og jeg svor ellers, at vi aldrig ville komme til at gå i træsko ned til købmanden efter morgenbrød, men der gik lige nøjagtigt halvandet år, før vi tog os selv i at stå en søndag eftermiddag i haven iført ens Kansas kedeldragter og blomstrede gummistøvler og faktisk syntes, at vi var ret lækre! Det er nogle andre ting, der tæller her,” slår Søren fast med sin jyske dialekt og fortsætter:

”Her er vi sammen på en anden måde, end vi var i København. Vi leger ikke med børnene. Vi arbejder og ’makker’. Jeg er stor fortaler for, at man skal ’makke’ med sine børn.”


LÆS OGSÅ: DENNIS OG DAT TRÆKKER TRÅDE MELLEM JYLLAND OG SJÆLLAND


Thise – et seriøst smørhul

Og så er der fællesskabet på landet. Søren fortæller: ”Når man bor i Thise, er man del af et kæmpestort netværk. Der er nærmest tale om en legemliggørelse af Facebook. Alle ved, hvad alle laver, men på den gode måde. Forleden ringede en af de ældre damer i byen til mig, imens jeg var på arbejde i Odense. Hun bor ved siden af havnen og havde set min gamle budcykel stå parkeret op af en lygtepæl, hvilket var helt korrekt, idet jeg et par dage tidligere havde været på cykel ned til havnen, men var blevet hentet i bil på grund af heftig regn.

En anden nabo havde samtidig set, at jeg var kørt af sted i bilen og vidste derfor, at jeg skulle være væk på arbejde i flere dage. Så de to havde fået arrangeret en bil og en trailer, og så skulle de ellers nok sørge for at få min cykel transporteret hjem. Det ville hun bare lige ringe for at sige.” Søren tager en kort pause og fortsætter:

”Sådan et samfund er guld værd. Folk interesserer sig for hinanden og giver et nap med på kryds og tværs, henter børn og bare gør tingene uden altid at blive spurgt først. Man er afhængig af hinanden, og derfor kan man ikke være et røvhul eller en lurpasser, når man bor i et lille samfund som vores. I hvert fald ikke hvis man har tænkt sig at bo her længe. Her er nærværet og ordentligheden på sit højeste,” siger Søren, der udover at være medlem af borgerforeningen også er engageret i den lokale idrætsforening, hvor han som tidligere gymnast er træner for ’Brokholdet’ – et hold for mænd i alderen 18-65 år, som kommer fra nær og fjern for at være sammen om gymnastikken.

Flyveture og frihed

Søren er eftertragtet i designerbranchen og har mange af sine kunder i København, for som han siger: ”Der er ikke én eneste af mine naboer, som vil købe mine ting, for ’de ær for dyjer’. Mine kunder køber mit hoved og derfor er mit primære marked i København.

Det gør flyveturen med DAT til et genialt transportmiddel: ”Jeg oplever ingen afstand, selvom vi bor i Thise. Fra jeg kører ud af min indkørsel, og til jeg lander i udenrigsterminalen, går der to timer. Det betyder, at jeg altid når mine aftaler til tiden. Der er faktisk langt større usikkerhedsfaktor ved at bo på Amager. Det er vildt nok! Men folk, som bor der, må jo trækkes med lange køer og mangel på parkeringspladser, imens vi andre kan nyde flyturen og en kop kaffe i godt selskab henover det smukke Danmark. Så for mig er dét at fragte mig rundt på denne måde ikke et problem – tværtimod så synes jeg kun, at det hele bliver langt sjovere. Turen er et fantastisk afbræk, som er med til at give mig en masse frihed og tid derhjemme. For det er jo der, jeg allerhelst vil være,” siger Søren og slutter:

”Det med at det er bøvlet at bo på landet, tror jeg for de flestes vedkommende handler om deres egne begrænsninger. Jeg føler mig på ingen måde afskåret fra resten af Danmark. Tværtimod. Nutidens luksus er tid og overskud. Og der vinder vi altså herude på den sidste revle.”

 

FAKTABOKS:

  • Søren Vester er 41 år, Født i Durup (Salling, Danmark)
  • Han har foruden ’I hus til halsen’ og ‘Mesterskaberne’ på DR haft en finger med i tv-programmerne: ’Vores genbrugshjem’ på tv2, ’Vesters Verden’ på tv2 FRI og ’Velkommen hjem’ på tv3.
  • Har indrettet restauranter som Formel B, Uformel, Restaurant Palægade, Kählers Spisesalon, Kählers flagstore, Aarhus Central FoodMarket m.fl.,
  • Han er foredragsholder
  • Indehaver af ’Vesters Workshop’

Se mere på www.vestersworkshop.dk