I Becoming BOLD følger vi den danske startup BOLD Drinks’ (kendt fra Løvens Hule) rejse fra ide til gennembrud. Podcasten undersøger hvorfor det er ved at lykkedes to 17-årige iværksætterspirer at lave et produkt der bryder igennem i en af verdens hårdeste brancher?
I Becoming BOLD er alle mellemregningerne med. Tvivlen. Ricisierne. Nederlagene og succeerne. Al det der normalt er for langt, for detaljeret, for personligt, for nørdet og for ærligt gives der plads til for at lytteren for et mere reelt billede af, hvad det kræves at bygge noget stort op fra bunden. Podcasten er samtidig et case-eksempel på, hvordan en systematisk tilgang til forretningsudvikling kan være afgørende for om iværksætterdrømmen bliver til virkelighed. Og så går vi i dybden med hvad der sker før og efter Løvens Hule.
Iværksætteren og forretningsudvikleren
Becoming BOLD er skabt af Anders Graabæk (vært og forretningsudvikler) og Lasse Søkilde (stifter af Bold Drinks). De mødtes første gang tilbage i 2015. Dengang hed iskaffen L.A. Coffee og logoet var … øhh, noget med en elefant. I dag er ideen blevet til en virksomhed i vækst. Der er iskaffe på hylderne – nu i to varianter, BOLD har været et smut forbi Løvernes Hule, de har netop lukket en ny investering og forventningerne til 2021 er begrundet i salgstallene høje.
Læs flere artikler fra Løvens Hule her
Hvorfor har vi lavet podcasten?
Lasse: ”Bolds mission er at inspirere vores kunder til at forfølge deres drømme. At sætte sig et sted hvor man tør at drømme stort og finde modet til at udvikle sig. Jeg er fra en lille by i Jylland og var – indtil jeg mødte min co-founder Adrian – meget alene med mine iværksætterdrømme. Med Bold og podcasten vil jeg gerne inspirere danskerne til at tænke større så vi hver især kan udnytte det potentiale vi alle har.”
Anders: ”Som forretningsudvikler har jeg manglet en god dansk case på lean startup. Samtidig har jeg været så heldig at se Lasse udvikle sig fra han var en ambitiøs 17-årig til i dag. Jeg har set lærlingen blive mesteren. Jeg er dybt fascineret af hans drivkraft og gå-på-mod. I podcasten prøver vi at finde ind til kernen af, hvorfor det er BOLD er ved at lykkedes. Både fra en teoretiske, en praksisnær og visionær vinkel.”