Bæredygtighed og cirkulær økonomi er på alles læber. Flere og flere virksomheder er begyndt at tænke bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål ind i deres forretning.

I kommuner og erhvervsfremmesystemet tænkes cirkulær økonomi ind i forskellige programmer og tilbud, og helt ned på folkeskoleniveau lærer børnene om, hvordan man hjemme i husholdningen kan medvirke til stoppe klimaforandringerne.

Men er det blot en trend eller begynder virksomhederne at tænke det ind i deres forretningsmodel? Noget ser ud til at CSR – Corporate Social Responsibility – er på vej til at gå fra at være et blåøjet brandingbegreb til at være en nødvendig salgsindsats.

”Det var billigere for virksomhederne at smide ud end at sende til genbrug”
– Steffen Max Høgh, CSR direktør i HOLMRIS B8.

Verden er i fuld gang med at ændre sig…

”Jeg tror, man skal være både blind og døv for ikke at se, at der er store ændringer i gang ude i den store verden. Jeg har det sådan, at når jeg har fri fra arbejde, så er jeg idealist og tænker meget over, hvordan planeten kan fungere godt og hvordan jeg kan levere den videre til mine børn i fremtiden. Når jeg så er på arbejde, så er jeg realist og tænker realistisk og forretning. Det, jeg synes, er særligt interessant ved Verdensmålene er, at de kombinerer begge sider. Vi får mulighed for at passe på vores planet og fikse nogle af alle de sociale problemer vi har, samtidig med at der er et kæmpe potentiale for at lave en god forretning.” Det fortæller Steffen Max Høgh, som vi har interviewet til denne artikel, om den forretning som flasker sig ud af FN’s 17 Verdensmål.

Steffen Max Høgh, 39 år og fra Aarhus, så en forretning i FN’s 17 Verdensmål og startede 3R Kontor i 2015. I 2018 blev 3R Kontor opkøbt af HOLMRIS B8 og hedder i dag HOLMRIS B8 Circular. Tilbage i 2015 så Steffen Max Høgh en udfordring i vores samfund: Når en virksomhed eller offentlig institution skal udskifte kontorinventar, så er det billigere for dem at smide det gamle ud – selvom det sagtens kan genbruges. Det kræver flere ressourcer, og der er en større økonomisk omkostning ved at lade møblerne blive genbrugt, fremfor at smide det hele på lossepladsen. Steffen Max Høgh fandt frem til en forretningsmodel, som bygger på at skåne miljøet, spare på naturens ressourcer samt bringe de mennesker i spil, som lever på kanten og har svært ved at komme i arbejde.

I dag er Steffen Max CSR direktør i HOLMRIS B8, men konceptet er det samme som oprindeligt: Brugte kontormøbler opkøbes fra virksomheder, som udskifter deres kontorinventar, for eksempel under flytning til andre lokaler. I stedet for at bruge tid og omkostninger på at skaffe sig af med de brugte møbler, tager HOLMRIS B8 Circular sig af logistik, omkostninger og afskaffelse af møblerne.

LÆS OGSÅ: Holmris B8 Cirkular: Sådan sparer I penge i virksomheden

Det opkøbte inventar kategoriseres alt efter hvilken stand det er i. Er møblerne i en fin stand, så sættes de til salg på www.holmrisb8.dk efter en eventuel istandsættelse.  Møbler, som er i en fin stand, men som ikke kan tjene sig selv hjem ved et salg, doneres til velgørende organisationer, institutioner og skoler. Sidst, og måske vigtigst – de slidte kontormøbler nedbrydes og bliver til nye ressourcer som plastik, stål og træ, så de kan bruges til f.eks. at lave nye kontormøbler. ”På den måde lukker vi loopet. Alle de brugte møbler, som ikke kan bruges, bliver lavet til nye møbler og sådan fortsætter det,” fortæller Steffen Max Høgh, som ofte holder foredrag om netop det at se forretningsmodeller i bæredygtighed og Verdensmålene.

Men de gode hensigter stopper ikke her. Til at udføre opgaver som afhentning og levering af møbler, reparation og rengøring af inventar, m.v., tilbyder HOLMRIS B8 Circular job til unge udsatte, som måske lever lidt på kanten. Flere tidligere kriminelle har fundet vejen tilbage på arbejdsmarkedet, efter et job hos HOLMRIS B8 Circular.

HOLMRIS B8 Circular udarbejder desuden en rapport til de virksomheder, som skal have afskaffet deres inventar. Så de har bevis for at tingene er gået rigtigt for sig og hvor evt. donerede møbler er kommet hen for at gøre gavn.

Forsyningskæden skal gentænkes

Rigtig mange virksomheder kigger lige nu ind i Verdensmål nr. 12, som handler om ansvarlig produktion og ansvarlig forbrug. Ifølge Steffen Max Høgh ligger der her en udfordring, hvis man ikke har en pipeline for at få sine produkter tilbage.
”Vi har udviklet et nyt servicekoncept, som handler om at virksomhederne lejer møbler i stedet for at købe nye. På den måde får vi de brugte møbler tilbage, som således indgår i vores fremtidige produktion. Det betyder også at hvis virksomhederne, og dette gælder i alle brancher, ved at de får deres produkter tilbage igen om 5 – 10 år, så begynder de at producere anderledes. F.eks. med møbler, så begynder man at producere dem, så det er nemmere at skille dem ad og det er nemmere at skifte polsteret,” fortæller Steffen Max Høgh.

Når forbilledet ikke går først

Selvom bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen hos forvaltninger så vel som ministeriet, så lader det til, at det offentlige ikke er agil nok til at gå forrest i kampen for at stoppe klimaforandringerne. Men hvem har ansvaret? Hvem skal vi spejle os i? Hvem skal sætte den nye dagsorden og skabe et paradigmeskifte, som vi, som borger, så vel som virksomhed, kan være udførende på. Svaret er klart, hvis du spørger Steffen Max Høgh, som har oplevet at en billigere løsning, som er bedre for miljøet bliver fravalgt til fordel for en dyr og miljøforværrende løsning. ”Det er helt klart det offentlige, som skal begynde at efterspørge alternative løsninger, der er baseret på cirkulær økonomi. De skal bruge de 300 mia. danske kroner, de normalt bruger på offentlige indkøb, på blandt andet at købe brugte kontormøbler. Samtidig skal de prioritere at handle med andre end de allerstørste udbydere. Går staten ind og siger, at de vil støtte virksomheder med en cirkulær økonomi, så vil andre virksomheder gøre det samme”, fortæller Steffen Max Høgh, som også er vært på podcastet ”Bæredygtig Business”, der netop sætter fokus på bæredygtig forretning og mangel på samme.

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi baserer sig på en anderledes tilgang til ressourcer, forretning og ejerskab. Med den eksisterende lineære økonomi, vi har i dag, går der en lige linje fra ressourceforbrug til produktion, forbrug og affald. Skal det koncept gentænkes ind i en cirkulær økonomi, er man nødt til at ændre opfattelse af affald. I naturen bliver det meste affald til organisk materiale, som nedbrydes og giver næringsstoffer til nyt liv. På samme måde skal affald tænkes som en mulig ressource for virksomheder og iværksættere til at genbruge råmaterialer i nye produkter. Samtidig bliver forbrugsmønstret et andet. Hvor vi nu køber de fleste ting på henblik på at eje, bliver scenariet, at kunden lejer et produkt. Det betyder, at kunden vil betale for en ydelse og ikke ejerskab. Denne service fordrer også et andet forhold til producenten. Kunden bliver afhængig af at købe services hos producenten, og samtidig vil virksomheden være forpligtet på at producere et bedre og mere langtidsholdbart produkt. Design og produktion ændres, så ressourcerne udnyttes mere optimalt og generer ingen eller mindst mulig affald. Derved bliver produkterne også afhængige af, at producenten kan tilbagekalde produktet og levere en bedre ydelse i form af et bedre produkt og samtidig genanvende dele fra de gamle produkter. Cirkulær økonomi er dermed et genialt alternativ til vores forbrugsmønster i dag og en løsning på vores fremtidige bekymringer for mangel på ressourcer og miljøet.