Enhver organisation udgør sit eget kompleks af positioner og relationer, der sammen – via den enkeltes ekspertise og gruppefunktion – skal udføre en opgave, helst med det bedst mulige resultat. Selvom man mener at have besat virksomhedens enkelte positioner med de absolut bedst kvalificerede, kan man ikke være sikker på, at organisationen som samarbejdende gruppe fungerer, og at relationerne og processerne af den grund er konfliktfri og problemløse. Et fortsat presserende spørgsmål i nutidens store virksomheder, er således hvordan en organisation med store arbejdsgrupper og mange bindeled (vej)ledes bedst muligt med henblik på gnidningsfrit og effektivt at nå de satte mål – alt imens medarbejderne er tilfredse og glade. Hvordan er – eller bliver – man en god leder?

Management, styring, ledelse, coaching….

Der er mange måder at forstå ledelse på, og med tiden er der udarbejdet en tilsvarende stor mængde ledelsesteorier, -metoder og -strategierne: Relationel koordinering, human relations, værdibaseret ledelse, videnledelse, narrativ ledelse. Ligeledes er rækken af uddannelser og kurser, der netop fokuserer på disse spørgsmål, lang. En kompetent leder er selvfølgelig heller ikke noget, man bare bliver af sig selv… Så hvilke tilgange og strategier, benytter man sig af? Skal man manage, coache eller styre? Og hvilken vej går man selv, for at blive en dygtig leder?

 

LÆS OGSÅ: SÅDAN FÅR DU DE MEST EFFEKTIVE MEDARBEJDERE 

 

Betænker man de ekstremt mange både menneskelige, faglige og kommunikative aspekter der udgør en arbejdsplads og diverse organisationers arbejdsprocesser – være det en IT-virksomhed, et museum eller varehuskæde – kan det være svært at forstå, at et sådan lederarbejde skal kunne indfanges med nogle enkelte teorier og strategier.

En cirkus-lignende fusion

Da coach og stifter af programmet for ledelsesudvikling, Stifinder, Lasse Zäll i 2017 fandt sig selv rørt til tårer på tilskuerpladserne i det eksperimenterende fransk-canadiske fusionscirkus, Cirque du Soleil, stod det pludseligt klart for ham, at Stifinder skulle være for ledelsesudvikling, hvad Cirque du Soleil var for cirkus.

Dette blev svaret på, hvordan Stifinder-programmet kunne udformes, således at indholdet blev lige inspirerende og egenartigt for hver gang et nyt kursushold starter – og resultatet blev en ambitiøs ledelsesuddannelse, hvor selvindsigt og personlig ledestil er centrale elementer, der giver deltagerne et bredere perspektiv på virksomhedens mål, værdier og identitet. Stifinder byder på ledelsesstrategier og -værktøjer, Zäll har håndplukket blandt metoder og strategier fra en bred vifte af forskellige fagfelter, han i tidens løb har arbejdet med. Her har Zäll ladet sig inspirere af elitesport-coaches, kaospiloter, hjerneforskere, indianske medicinmænd, dirigenter, topchefer og altså… et fransk-canadisk cirkus, og derigennem udviklet et utraditionelt ledelseskursus, der ikke hidtil er set. For når alt kommer til alt, handler det ikke blot om markedskonkurrence, forretningsekspansion, vækst og løn, men (også) om mennesker, ansvar og tillid.