Mange af os er nu vendt tilbage fra en forhåbentlig dejlig og afslappende sommerferie, og vi vender nu tilbage til en hverdag fyldt med krav og forventninger på kontoret, i butikken eller på værkstedet. Det kan være en barsk overgang fra familiehygge, sol, is og lange snakke i skyggen, til en arbejdsdag fra kl. 08 til 16. Vi har samlet de bedste råd til dig, så du kan få en nem og mindre stressende overgang.

Skrevet af Louise, Bizz Up

Få bugt med dine dårlige vaner

Du er sikkert, ligesom os, blevet en smule afhængig af de sociale medier i ferien. Vi har endelig haft tiden til at blive fyldt op med babybilleder, gode historier og set hvad folk spiser på deres ferie – og ikke mindst få skabt en dårlig og forholdsvis tidskrævende vane. Vi har haft god tid til at kommunikere med gamle venner og familie, og få os selv opdateret på alle fronter.

Når arbejdsdagen starter igen, så går det ikke længere, at vi bruger vores arbejdstid på at scrolle gennem vores News Feed i løbet af dagen. Det kan godt være en udfordring for mange, fordi vi skal bryde en dårlig vane. Det kan være særligt svært, hvis du arbejder med Facebook i din marketingsstrategi, fordi du bliver eksponeret for dit private News Feed ind i mellem.

Bizz Up har den fedeste løsning på problemet! Vi er blevet kendt med et plugin, som fjerner dit Facebook News Feed i Google Chrome Browseren, på din computer vel at mærke – det forsvinder altså ikke fra din Facebook app på din smartphone eller tablet. Du kan stadig bruge Facebook til dine virksomhedssider, beskeder osv. det er blot dit News Feed der er fjernet.

Find ’News Feed Eradicator for Facebook’ her.

Du kan ikke nå alle opgaver på én dag

Din indbakke bugner sikkert med beskeder, spørgsmål, samtaler og opgaver. Inden du går i gang med at besvare og finde løsninger, så skal du gøre op med dig selv, at du nok ikke kan nå i bund med din indbakke før din første dag er omme – og det er altså helt okay. Rom blev ikke bygget på en dag.

Du kan evt. snakke med din overordnede eller dit team, for at afstemme forventninger til ugens mål, så du kan planlægge dine opgaver i din første uge efter ferien.

Start efter ferien, god start, arbejdsdag, gode råd, Bizz Up

Start med de små opgaver

Et godt råd, som går i samspil med nogle af de andre råd, er at du tjekker din indbakke i gennem for opgaver, spørgsmål og lignende. Derefter skal du ikke starte ud med den største opgave du kan finde – du skal altså starte ud stille og roligt. Din krop har været vant til (måske) at slappe af og ikke arbejde i same gear, som du normalt gør på jobbet.


LÆS OGSÅ: SKAB ET POSITIVT ARBEJDSMILJØ


Når du snakker med dit team om ugens opgaver og prioriteringer, så gør op med dig og selv, og dit team, at du ikke tager den største opgave i den første uge. Det er tilladt at starte stille op, fordi ellers risikerer du at brænde helt sammen, og i uheldige tilfælde kan du blive sygemeldt med stress.

Vær interesserede i dine kollegaer

Vær social og spørg hvad de har foretaget sig i deres ferie. Det er vigtigt at investerer i dine kollegaer, fordi det giver dig meget arbejdsglæde. Både lige nu og i det længere løb. Sociale relationer er vigtige, for at du som menneske bliver socialiseret i din arbejdsdag.

Hvis du ikke har kollegaer, så sørg for at snakke med samarbejdspartnere eller lignende, for at skabe de gode relationer efter ferien. Det er også et godt samtaleemne med nye kunder.

Start efter ferien, god start, arbejdsdag, gode råd, Bizz Up

Lav om på dine rutiner

De første dage efter ferien, er de dage hvor du er mest kreativ, fordi du har fået ny energi. Det vil også sige, at det er de bedste dage til at optimere på dine rutiner. Når du kommer tilbage til kontoret eller butikken, indser du hvilke ting du synes kan gøres anderledes. Det kan være alt fra indretning af din kontorplads, oprydning i dokumenter, oprydning på computeren eller noget helt andet.

Opsæt nye regler for din arbejdsdag

Er du en af dem, som ikke glæder sig til at komme tilbage på arbejdet efter ferien, så er det måske på rette tid, at du finder en ny arbejdsplads eller søger andre veje. Det er ikke et godt tegn, at du ikke glæder dig til at komme tilbage til din arbejdsplads.

Du bruger rigtig mange timer om året, og ikke mindst af dit liv på arbejdsmarkedet – og det er derfor vigtigt, at du trives på din arbejdsplads og med det du arbejder med. Grundene til utilpashed kan skyldes mange ting, og måske behøver du ikke skifte arbejdsplads, men overflytning til en ny afdeling eller andet.

Disse råd kan gøre din opstart bedre for dig selv.