– Det handler om at gøre det rigtige.

Jeg har sat det lange ben foran for at følge med Mikael Kamber rundt på Christianshavn denne solrige oktobermorgen. Vi har drukket kaffe i Mikaels køkken på 4. sal og er kun lige nået ned ad trappen og ud på gaden, før han møder en bekendt; ”Hej Lars! Alt godt? Vi er lige ved at lave et interview til fods. Er det ikke dejligt?”

Mikael Kamber er kendt fra TV2, hvor han med ro, autoritet og et tilpasset glimt i øjet læser nyheder op fra ind- og udland. Jeg har tit tænkt på, at når nyhederne leveres af netop ham – uagtet hvor grufulde de er – ja, så skal det hele nok gå. Det er samme følelse, jeg har denne morgen, hvor jeg har inviteret ham til en samtale på gåben fremfor et interview med en lang liste af spørgsmål med potentiale til at slå enhver spontanitet ihjel; det hele skal nok gå.

Vi skal ikke tale om nyheder eller Mikael Kambers karriere som journalist og leder i medieverdenen, om end det er oplagt her på Folketingets åbningsdag, hvor tv-helikopterne snurrer over hovederne på os, og Dannebrog vejrer fra tårnet på Christiansborg. Emnet er positiv psykologi, som kort opsummeret, er studiet af alt det, der kan føre til et godt liv. Det er samtidigt den 53-årige Mikael Kambers store passion, der har gjort jobbet som nyhedsoplæser til en bibeskæftigelse og åbnet døren op til et liv som forfatter og foredragsholder for virksomheder og private. Han er aktuel med bogen ”Sur for en sikkerheds skyld? – en guide til kunsten at være livsglad med vilje”, som er hans fjerde bog om emnet.

Langs Christianshavns volde

… fortæller Mikael om bydelen, hvor han har boet siden starten af 90’erne kun afbrudt af et ophold på Fanø, imens han var chef på dagbladet JyskeVestkysten: ”Christianshavn er en landsby midt i byen – og en myretue.” Vi stopper kort, og Mikael peger ned mod den smalle gade med de små, skæve huse: ”Det var her, flyttemand Olsens gule Opel Blitz kom drønende rundt i svinget på to hjul i ’Huset på Christianshavn’, kan du huske det?”

Læs også

Emil Thorup og den ultimative jagt på frihed

Det kan jeg. Vi går videre henover brostene, imens jeg funderer over det faktum, at positiv psykologi IKKE handler om at tænke positivt. Det har jeg læst mig til og indleder med at nævne min mormor, der var ret skeptisk af natur og ofte brugte udtrykket: ”Det ær æ nem mæ’et”. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Livet er ikke altid nemt. Mikael skal lige til at gribe bolden, men stopper i stedet op igen og giver sig i snak med tre mænd, der står på et hjørne og kigger op i luften. ”Det er dem med dronen!,” siger han og henviser til en drone, vi kunne se fra hans køkkenvindue; ”Hej, hvad laver I?” Én af dem er en tidligere kollega i gang med at tælle bilerne fra oven. Den journalistiske nysgerrighed fornægter sig ikke, konstaterer jeg for mig selv, da vi fortsætter langs bagsiden af Christiania.

”Mit liv handler om at give ting videre – om at tage emner ind, undersøge dem og formidle dem videre i en lidt bedre stand, end da jeg modtog dem. Det gælder både i mit arbejde som journalist, i mine bøger, i mine foredrag og på mine kurser. Folk skal have glæde af dét, jeg giver videre. Det skal give mening.”

Mikael Kamber

”Det er et rigtig godt sted at starte.” Mikael genoptager tråden: ”For livet ER ikke nemt. Livet er én stor konstant forandring og ikke altid fedt – heller ikke selvom man beskæftiger sig med positiv psykologi. Vi mister mennesker, møder sorg og står pludselig dér i bælgravende mørke. Det er ikke enhver livssituation, vi kan tænke os positivt ud af, og i visse perioder, er vi nødt til at befinde os i mørket – måske endda ganske længe – indtil vi begynder at få nattesyn og så småt begynder at genvinde orienteringen. Forhåbentligt opdager vi dér, hvorfor vi har lyst til at leve videre, en ting der i øvrigt oftest beror på andres afhængighed af os; vi har måske børn, der skal i skole, de skal have madpakke med og hjælp til lektierne. Livet skal leves videre, og dermed kan livets mørke stunder også indeholde en enorm værdi, fordi man kommer helt ned og arbejde med fundamentet. Helt essentielt handler positiv psykologi IKKE om altid at tænke positivt. Det er en kæmpe misforståelse. Positiv psykologi handler om at gøre det rigtige.”

Spar på de negative håndgranater

… er Mikaels pointe i forlængelse af at gøre det rigtige: ”Uanset hvad du vælger i en given situation; den konstruktive eller den destruktive tilgang, skal du vide, at dit valg har en konsekvens. Vælger du at være destruktiv, negativ og brokkende, skal du være bevidst om, at du spreder energien til andre og smitter dig selv. Selvfølgelig er der situationer, hvor det kan give mening at sætte grænser og måske blive enten vred eller afvisende. Jeg mener… vi skal sætte grænser, men vi skal vide, hvad vi gør og kun kaste de negative håndgranater, som jeg kalder dem, når det er absolut nødvendigt. Omvendt, når du møder verden med åbenhed, nysgerrighed, accept og positivitet, begynder du at lukke andre mennesker ind og give dem plads. Det er hér, alle de fede ting i livet kan ske! Positiv psykologi handler om at skabe en hverdag, hvor du er negativ så meget som nødvendigt og positiv så meget som muligt.”

”Taknemmelighed handler om at rette din opmærksomhed på de positive ting, der findes lige foran næsen på dig. Taknemmelighed er den følelse, der er tættest forbundet med at få et lykkeligt liv.”

Der skal tre positive følelser til at opveje én negativ

… siges det. Men hvorfor? ”Ja, man kan starte med at konstatere, at sådan er det. Der er i hvert fald et tippepunkt dér. Når du læser anmeldelser af bøger eller film, lægger du automatisk mest mærke til de negative. Har du haft en dag, hvor langt det meste gik godt, men hvor der sker noget virkeligt irriterende midt på dagen, jamen så er det typisk dén ene negative begivenhed, der bliver det, du husker bedst fra dagen. Årsagen er, at vi som mennesker er udstyret med en ældgammel overlevelsesmekanisme, der for tusindvis af år siden sikrede vores overlevelse i junglen, hvor livet var kort, farligt og brutalt. Uden den mekanisme var menneskeslægten for længst uddød, og du og jeg havde ikke kunnet gå her. Derfor giver det som udgangspunkt mening at være skeptiske eller ”sur for en sikkerheds skyld,” som jeg kalder det. Den attitude sikrer vores overlevelse. Men i dag er vores liv markant anderledes end dengang i junglen; vi lever længere, og livet handler heldigvis om meget mere end overlevelse. Vi kan i stor stil tillade os at udforske livets positive sider. Men generne bærer vi stadig på; trusler rydder til enhver tid bordet, og vi spotter lynhurtigt, hvis der er fare på færde, eller hvis mennesker forekommer falske. Og nu kommer pointen: Netop fordi vi bærer på fortidens overlevelsesmekanisme, er det helt afgørende at gøre noget aktivt for, at vi ikke går rundt og bliver mere og mere sure for en sikkerheds skyld. Psykologen, Hans Henrik Knoop, som er the grand old man inden for positiv psykologi i Danmark, siger det ret præcist: Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det automatisk skidt.”

Så vi har den alle i os fra naturen

… negativiteten. Så langt, så godt. Men er vi mon i stand til at påvirke de mennesker, vi møder på vores vej – blandt andet på arbejdspladsen – som måske i højere grad end os selv er præget af en negativ tilgang til livet og endnu ikke har opdaget, at de er nødt til at gøre noget aktivt for at få det godt? Mikaels øjne slår glade gnister, og han gestikulerer, imens vi tramper igennem de rødbrune blade, der har sluppet træerne og lagt sig på stien:

”Menneskets hjerne er ekstremt konservativ anlagt, og vi har en medfødt evne til at brokke os, irritere os over andre og se alle fejl. Giver vi los for det, bliver vi til sidst dét, vi tænker.” Han lægger tryk på ’bliver’ og fortsætter: ”Derfor kræver det en kontinuerlig indsats at udfordre hjernen til at tænke anderledes – til at træde ’nye stier’. Vi kender det fra naturen, hvor en sti først bliver en god sti, når vi har gået på den nogle gange, og der er blevet skabt mere plads. Det samme gælder tankerne i hjernen; de skal også bruges og trampes til for måske til sidst at kunne blive en firesporet motorvej, hvor de konstruktive tanker har fri passage. En tanke er en konkret, fysisk ting, og jo flere gange, vi tænker den, des nemmere bliver den at tænke næste gang. Så tilbage til dit spørgsmål; hvis du vil påvirke andres tilgang til livet, gør du faktisk klogt i at begynde med dig selv. Det er nemlig dig selv, du har de bedste muligheder for at påvirke. Og derfra kan du begynde at smitte andre med din energi og dit humør. Prøv det!”

Vi kommer langt omkring

… på vores gåtur ud på Holmen, forbi de gamle kanonbådshuse og retur langs Christianshavns kanaler. Kamber ligger inde med en stor historisk viden, som han gerne deler ud af, samtidig med han hilser høfligt og muntert på flere, han kender. Jeg vil gerne nå at runde emnet ’perfektionisme’ og spørger til, hvad han mener med, at mennesket grundlæggende er perfektionistisk anlagt.

”Mennesker er perfektionistiske af natur. På den ene side er perfektionismen en sund stræben efter hele tiden at gøre det bedre i livet og være bedre som mennesker. På den anden side bor der en sygelighed i den samme stræben. For vi ved jo godt med os selv, at det perfekte ikke findes. Det perfekte er et bevægeligt mål, fordi hver gang du når ét punkt, kan du altid nå længere, højere, komme i bedre form, tjene flere penge osv. Den frugtbare stræben efter det perfekte er derimod dén, hvor du accepterer bumpene på vejen og de uforudsete forhindringer og opdager, at der er muligheder gemt i netop bump og forhindringer. Fremfor at stræbe efter et uopnåeligt mål, bør vi øve os i at pejle efter formålet med vores gøren; og hvis vi bevæger os i en meningsfuld retning, kan vi godt tillade os at give os selv et klap på skulderen, også selvom alt ikke er perfekt.”

Kamber tager en af sine korte pauser, før han løfter stemmen: ”Lad os gå fra at være perfektionister til at være optimalister, både derhjemme og på jobbet. En optimalist er en person, der kan rumme fejl og livets uperfekthed. Den samme indstilling kan vi have til mennesker omkring os: Lad os droppe at se isoleret på én enkelt præstation, men i stedet se på mennesket og bevæggrunden bag – og lyt! Det er i øvrigt den eneste værdifulde erfaring, jeg har gjort mig som leder; at al ledelse i sin kerne handler om at lytte.”

Og sådan er det med Mikael Kamber; det ene emne griber det næste, snakken går, og de ni kilometer rundt på hans Christianshavn kunne sagtens have været blevet til tyve. Du bliver glad i låget af at være i hans selskab. Altså ikke lalleglad – bare sådan grund-glad, du ved. Få minutter senere sætter jeg mig i min bil med ”Sur for en sikkerheds skyld?” under armen og en vished om, at optimalisme til enhver tid må slå perfektionisme, OG at jeg fra i dag vil øve mig i at være lidt mere livsglad. Med vilje.

”Jeg går ikke rundt med en lalleglad og evig positiv tilgang til livet. Jeg prøver at have en tilgang til livet, hvor jeg gør det bedste, jeg kan for at gøre det rigtige i situationen.”

5 HURTIGE FACTS

om Mikael Kamber

Fredericia

Mikael Kamber er født i Fredericia i 1967, opvokset på Fanø og bosat på Christianshavn.

Journalisthøjskolen

Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992.

Positive Psychology

Certificeret i Positiv Psykologi ”Positive Psychology” (CIPP) ved Dr. Tal Ben-Shahar, Wholebeing Institute, USA 2017.

Arbejdsglæde

Holder foredrag og kurser om arbejdsglæde.

Samtalebog

Mikael Kamber brugte nedlukningen af Danmark til at skrive samtalebogen ”Sur for en sikkerheds skyld?”, som er udgivet sammen med Eric Ziengs.

Se mere på www.kamber.dk og www.surforensikkerhedsskyld.dk.