Danske PanzerGlassTM står bag det nye Limited Artist Edition ClearCaseTM. For hvert solgt eksemplar bliver der plantet et træ i Attenborough Forest.

Den danske virksomhed PanzerGlassTM har teamet op med kunstneren Mikael B om det nye Limited Artist Edition ClearCase™ – et iPhonecover der skal være med til at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren. For hvert Limited Artist Edition ClearCaseTM, der bliver solgt, plantes et træ i projektet Sir David Attenborough Forest til gavn for miljø og biodiversitet.

Samarbejdet med Mikael B bygger bro mellem kunst, miljø- og skærmbeskyttelse. Vi deler en fælles ambition om at sætte bæredygtigt design på dagsordenen. Derfor er miljøbeskyttelse også omdrejningspunktet for hele samarbejdet. Vi planter et træ for hver solgt Limited Artist Edition, siger Michael Brønd der er Global Marketing Director hos PanzerGlassTM.

panzerglass, mikael B, Bizz UpKunsten kan gøre verden bedre

Danske Mikael B bor i dag i Los Angeles, hvor han har skabt et vægmaleri, der danner grundlaget for designet af det nye Limited Artist Edition ClearCaseTM. Han er ambassadør for non-profit-organisationen The Perfect World Foundation, som er forpligtet til at plante en million træer i projektet Attenborough Forrest til ære for Sir David Attenborough. I forbindelse med projektet er 200.000 træer indtil videre blevet plantet, og yderligere 100.000 forventes at blive plantet i år.

“Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor stor en forskel, jeg kunne gøre gennem min kunst – at jeg faktisk kunne hjælpe med at ændre verden til det bedre. Jeg er superstolt over, at vi for hvert solgt cover planter et træ i Sir David Attenborough Forrest, og sådan vil vi gøre en forskel”, siger Mikael B.

Win-win-samarbejde

I et konkurrencepræget landskab, hvor virksomheder konstant kæmper om forbrugernes opmærksomhed, kan et samarbejde som det mellem Mikael B og PanzerGlassTM have stor værdi for begge parter. Det vurderer en af Danmarks førende trendforskere, Mads Arlien-Søborg, som oplever, at danske virksomheder i stigende grad skal gøre sig bemærket på andet end produktet i sig selv for at følge med.

“Der skal mere og mere til for at vinde forbrugernes loyalitet, og der er helt klart opstået et større behov for at gøre noget ekstra. De forskellige brands gør, hvad de kan, for at skabe en unik historie omkring deres produkt. Som brand kan man eksempelvis få mulighed for at koble sig på en kunstners identitet, og for kunstneren kan der være en bedre eksponering og i nogle tilfælde et økonomisk incitament til at være med”, siger Mads Arlien-Søborg.

Udover PanzerGlassTM’s karakteristiske beskyttelse kommer den nye Limited Artist Edition ClearCase™ blandt andet også med en antibakteriel coating.

Mikael Brandrup, bedre kendt som, kunstneren Mikael B, voksede op på Tuse Næs sammen med sin mor, far og tvillingebroren, Morten Brandrup, som i dag er manager og partner med sin egen bror. I dag bor og arbejder brødrene i Los Angeles, hvor de beskæftiger ti medarbejdere.

Tekst: Lise Korsgaard / Foto: Mikael B

Tvillinger og forretningspartnere

Da de to brødre var i starten af 20’erne, sprang de for første gang ud som iværksættere, hvor de startede deres eget reklamebureau i København. I dag har de sammen virksomheden, Mikael B, hvor de for alvor har tydeliggjort, hvad der hver især er deres spidskompetencer; Mikael producerer kunsten, og Morten formidler og sælger den.

”Mikael er den kreative og spontane, og jeg er mere overvejende forretningsmand”, griner Morten.

Selvom de er skarpe på hvert deres område, så er de, som tvillinger er flest, ens på så mange andre: de ligner hinanden, bevæger sig ens, og hvis man spørger dem selv, så tænker de også meget ens. Men det er en kombination af forskelligheder og ligheder, som har bragt dem til den storslåede succes, de sammen har opnået.

”Det var aldrig gået uden min bror. Han er en af de dygtigste, jeg kender, til at skabe en forretning. Han har været god til at gøre kunsten synlig og få aftaler på plads med de rigtige gallerier,” fortæller Mikael Brandrup og understreger: ”Selvom virksomheden bærer mit navn, så bliver der aldrig taget en beslutning, vi ikke er enige om begge to.”

Mikael B, Bizz Up Sommer 2020, Bizz Up, Erhverv, IværksætteriFra Tuse Næs til L.A

I dag bor brødrene, der oprindeligt kommer fra Tuse Næs, i Los Angeles, hvor Mikaels studie og deres kontor er samlet under ét tag. Det betyder, at de er sammen meget af tiden.

”Vores roller i Mikael B er de samme, som da vi havde reklamebureauet. Mikael var den kunstneriske, og jeg tog mig af den kommercielle del. Vi har altid suppleret hinanden og arbejdet rigtig godt sammen,” fortæller Morten.

De startede reklamebureauet op under finanskrisen, hvor de knoklede dag og nat for at afdrage på de lån, de måtte optage for at opnå deres drøm, og efter krisen begyndte forretningen da også endelig at gå godt. Efter nogle år gennemgik Mikael, hvad han selv kalder for en identitetskrise.

”For at holde sig selv i gang begyndte Mikael at tegne et stort verdenskort. Da jeg så værket for første gang, var jeg slet ikke i tvivl om, at vi sammen kunne lave noget, der kunne blive meget større end et reklamebureau,” fortæller Morten.

LÆS OGSÅ

Emil Thorup og den ultimative jagt på frihed

De delte et billede af Mikaels farverige verdenskort ”Vibrant World” på Facebook, og da det gik viralt, var beslutningen taget: Det var slut med at brande andre virksomheder. Nu skulle Mikaels kunst frem i verden.

Mikael B, Bizz Up Sommer 2020, Bizz Up, Erhverv, Iværksætteri

Én million til velgørenhed

For at gøre en lang historie kort, så lykkedes de to brødre med deres mission. I dag sælger de ikke bare kunst for millioner, men udstiller også på nogle af de bedste gallerier i New York, Miami og L.A.

I dag handler det dog ikke længere kun om at få Mikaels kunst frem i verden – tvillingebrødrene vil nemlig også gerne give noget tilbage. Gennem tiden har de doneret mere end én million til velgørende formål. I 2016 stiftede brødrene en skole i Cambodja, og i dag varetager skolen 200 børns engelskundervisning.

Det er ikke kun børn, der nyder godt af Mikael B’s velgørenhed. Brødrene Brandrup er en del af et samarbejde med The Perfect World Foundation, hvor de planter træer for at nedbringe CO2- niveauet. Pengene til plantningen af træerne kommer bl.a. fra salget af Mikael B’s værk ”World of Life”, som Mikael har brugt to år og mange overvejelser på at skabe.

20% af overskuddet

går til Røde Kors

Senest er Mikael blevet ambassadør for Røde Kors, hvor han er en del af Klub 10, der består af 10 personer, som Røde Kors udpeger fra det danske kultur- og erhvervsliv, der har til opgave at samle penge ind til Røde Kors. Mikael har skabt værket ”Vores Danmark”, hvor 20% af overskuddet går til Røde Kors. Værket, der er Mikaels visuelle fortolkning af Danmark, blev skabt i en tid, hvor hele verden er på lock-down pga. Corona, og hvor Mikael var i Los Angeles, men følte et stærkt bånd til Danmark.

”Jeg havde brug for at udtrykke mine følelser for Danmark på et lærred. Mine mange positive minder fra Danmark, den skønne danske natur med grønne bøgeskove og en smuk blå himmel fyldt med den reneste nordiske luft. Værket samler alle mine sanseindtryk og kontrasterne i årstiderne, som man kun oplever i Danmark – alt det, der gør det til ”Vores Danmark,” fortæller Mikael.

Værket er blevet så godt modtaget i Danmark, at de to brødre har ansat ekstra bemanding til at håndtere efterspørgslen. Mikael ser nu frem til, at originalværket skal under hammeren hos Bruun-Rasmussen i juni, hvor 100% doneres til Røde Kors. Det giver begge brødre stor glæde at kunne bidrage til den indsats, som Røde Kors gør i både Danmark og resten af verden.

 

FAKTA OM MIKAEL

  • Mikael og Morten er født 1984 i Tuse Næs. I dag bor de i L.A
  • Mikael laver kunstværker, vægmalerier og skulpturer
  • Mikael havde sin første soloudstilling i DK i 2016 og i L.A i 2017
  • Mikaels værker er udstillet på gallerier i L.A, New York og Miami
  • Mikael har samarbejdet med brands som Google, Nike, LinkedIn og American Express
  • Se mere på: www.mikael-b.com