Som arbejdsgiver må du gerne forkæle dine ansatte med personalegaver for deres gode gerninger, fødselsdag, jul, barsel, jubilæum eller andre situationer hvor den ansatte fortjener en gave. Der er nogle regler, som er værd at kende til som arbejdsgiver – vi giver dig derfor en lille guide herunder.

Skrevet af Louise, Bizz Up

Hvor går grænsen

SKAT har lavet en grænse for hvornår arbejdsgiver og ansatte skal beskattes af personalegaverne. Hvis du giver en ansat gaver for en værdi højere end kr. 1.200 årligt (2019), så bliver begge parter beskattet. Din ansatte skal betale SKAT af efterfølgende gaver, og beløbet skal oplyses i rubrik 20. Som arbejdsgiver kan trække hele værdien fra som en del af din virksomheds driftsomkostninger.

Højt fra træets grønne top…

Hvis du ikke giver din medarbejder andre gaver hele året, så kan julegaven godt koste kr. 1.200 uden at I begge bliver skattet af det. Hvis du både køber en fødselsdagsgave og en julegave til din medarbejder på et år, og værdien overstiger kr. 1.200 så skal gaverne indberettes til SKAT.

SKAT har lavet en max beløbsgrænse for julegaver til din medarbejder på kr. 800, hvilket betyder, at hvis du også køber en fødselsdagsgave til kr. 500, så er det kun de kr. 500 du skal indberette til SKAT, fordi grænsen overstiger kr. 1.200 – men det er kun de kr. 500 du skal indberette.

Hvis du giver kontanter, gavekort eller andre gaver som kan byttes til kontanter, så skal medarbejderen betale SKAT af beløbet.

Jubilæumsgaver

Hvis din medarbejder har 25, 30, 35, 40, 45 eller 50-års jubilæum kan du give en gave til en værdi af max kr. 8.000 uden at skulle betale SKAT af det.

Din medarbejder kan få jubilæumsgaver for max kr. 8.000, skattefrit, hvis din virksomhed har 25-års jubilæum.  Du skal huske, at alle dine medarbejdere på fuldtid skal have samme beløb i gave, og dine deltidsansatte skal have en nogenlunde andel.

Du kan trække udgifterne fra som en del af virksomhedens driftsomkostninger.

Gaver der skal indberettes uanset beløbet

Her er der tale om lejlighedsgaver. Det er gaver, som skal indberettes af begge parter, uanset hvad beløbet er.

Når man taler om lejlighedsgaver, er det gaver til medarbejderens private mærkedage så som, barnedåb, bryllup, konfirmation og lignende situationer.

Gode gaveideer

Hvis du laver en søgning af firmagaver, personalegaver eller lignende, så får du mange muligheder og det kan være uoverskueligt, at finde den rette webshop eller gave til din medarbejder.

De sikre vindere er altid, og har altid været følgende:

  • Chokolade til den søde tand, gerne mere luksus end fra dagligvarebutikken
  • Rødvin af en speciel karakter
  • Gavekurv med lækkerier, specialiteter eller andet godt
  • Produkter med virksomhedens logo på
  • Det nyeste tech

Du kan se eksempler på gaver her.

Hvis det stadig er for uoverskueligt for dig som arbejdsgiver, så findes der platforme, hvor du selv sætter en beløbsgrænse, og så kan medarbejderen vælge mellem flere gaver som passer til den enkelte. Der vil både være noget til den søde tand og produkter fra designerbrands.