FDIH, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

  1. Den samlede e-handel i Danmark for første halvår 2018 er på 63,6 mia.
  2. Danskerne har foretaget 94 mio. handler i det første halvår af 2018
  3. Mobiltelefonen anvendes til køb ved 20% af handlerne mod 14% første halvår 2017
  4. Den samlede e-handel i Danmark for første halvår 2017 er på 63,6 mia. kr. svarende til en stigning på 11,7% / 6,7mia. kr. ift. Første halvår  2017
  5. 14% af de e-handlende forbrugere har også et erhvervsmæssigt indkøbs-ansvar; 34% af dem handler b2b online mindst en gang om ugen
  6. Dankort og Visa/Dankort er fortsat den hyppigst brugte betalingsmetode og står for 60% af betalingerne i første halvår 2018
  7. Andelen af varer, der returneres til netbutikkerne, ligger samlet på 3%
  8. Levering på privatadressen er fortsat største leveringsform; men samlet er selvhentning større
  9. 49% af kunderne vil anbefale netbutikken for deres seneste køb til andre
  10. Dagligvarer, mad og drikke har den højeste NPS Score

 

Kilde: FDIH e-handelsanalyse – 7254 respondenter i 1. halvår af 2018

En ny, bæredygtig møbelvirksomhed går imod forbrug- og smid væk-kulturen og anvender i stedet materialer, som kan genbruges og holde i op til flere generationer. De synes, der bliver tænkt for meget på penge og for lidt på bæredygtighed i branchen, så nu vil de selv gøre op med for dyrt og for dårligt design.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: ENKL
ENKL, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2018
ENKLs skulpturelle spisebordsstol som kan opleves på kunstmuseet Trapholt.

Vi producerer, vi køber, vi bruger, vi smider ud – for så at købe helt nyt igen. Sådan er de fleste danskers købemønstre, og det synes de to stiftere af Enkl, en ny møbelvirksomhed i Aarhus, er ærgerligt.

For de to herrer bag Enkl er det gode håndværk og de gode materialer altafgørende. Ifølge dem produceres der stadig for mange produkter i møbelbranchen, hvor håndværket og holdbarhed kommer i anden række. Resultatet er produkter, som efter få måneder eller år må lade livet – de går simpelthen i stykker eller bliver grimme grundet dårlige materialer. Og det synes Enkl er en forkert måde at designe og producere på.

– Alt for mange virksomheder producerer indenfor den lineære økonomi. De sælger et produkt til forbrugeren, som efter noget tid smider det ud på lossepladsen. Producer – forbrug – smid-væk. Og det er ikke godt nok i en verden, hvor der i den grad er pres på ressourcer og miljøet, siger stifter og ejer Lasse Tamberg Jensen.

 

Cirkulær økonomi er løsningen på ressourceproblemer

Hos Enkl er en del af løsningen på smid ud-mentaliteten at inddrage principperne fra den cirkulære økonomi i det daglige arbejde. I cirkulær økonomi indgår produkter og materialer i et kredsløb i modsætning til den lineære økonomi. Producer, forbrug og smid væk er erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkter og materialer bruges igen og igen – og derved reduceres materialeforbruget betragteligt.

Enkl’s udgangspunkt er derfor, at lave tidløse designs der skal gå i arv i generationer. Men det er utopi at tro, at alle vores designs bliver møbelklassikere, så for sikre at vores designs og materialer lever videre i den samme eller i en ny form, tilbyder vi at købe vores designs retur, fortæller Kristian Gatten Pedersen og forklarer:

– Vi ser gerne vores designs og materialer retur på Sydhavnen i Aarhus, da de stadig har masser af værdi selv efter mange års brug. Massivt træ og stål forgår ikke så let.

Lasse Tamberg Jensen tilføjer, at jo mere historie et møbel eller materiale har med sig, dets større værdi har det i Enkls øjne:

– Mennesker elsker historier, og hvis vi kan fortælle, at den her barstol har stået på restaurant Noma i København samtidig med, at vi sørger for, at der ikke fældes et nyt træ for at producere en ny barstol, så er vi glade og tilfredse, siger han.

ENKL, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2018
ENKLs reol i massiv træ og stål designet til adskillelse og den cirkulære økonomi.

Både æstetiske og bæredygtige møbler

Enkl arbejder med en re-collection, der skal synliggøre, hvordan deres møbler og interiørprodukter kan få forlænget livet. Det kan forlænges ved en upshining i form af en let overflade-slibning og dernæst en ny overflade-behandling på deres træprodukter, eller det kan være ved at lade eksisterende elementer indgå i nye designs. Enkl forventer at løfte sløret for deres re-collection henover vinteren 2018.

Men selvom den cirkulære økonomi er i højsædet, er det vigtigt for Kristian Gatten Pedersen at pointere, at design og æstetik også er essentiel for Enkl.  Cirkulær økonomi og attraktive designs, kan sagtens gå hånd i hånd. Det ene udelukker ikke det andet.

– Min inspiration kommer ikke fra en kilde af andre designs, naturen eller et forbillede. Den kommer fra en pragmatisk tilgang, hvor forståelse for konstruktion og æstetik tilsammen udgør værket, siger han og forklarer:

– Hel præcis tænker jeg funktion og konstruktion før form. Hvordan bæres hylderne til en reol? Det gør de af fire ben. Ikke af fem ben eller tre, men fire. Det er dét tal, der gør designet stabilt og fuldendt. Dernæst er det vigtigt at have en god forståelse for de materialer, der skal anvendes.

Og de ting tilsammen udgør Enkl.

ENKL, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2018
ENKLs reol i massivt træ, stål og messingskruer – enkelt, æstetisk og cirkulært.

Enkl’s designs og produkter kan ses i showroomet på Sydhavnen i Aarhus og på deres hjemmeside www.enkl.nu.

”Livet starter. Livet slutter. Pas på det ikke bli´r en smutter”. Hos Boudigaard Begravelse i Skive tages der hånd om døden på en levende måde.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stentoft

 

Går du op ad Vestergade i Skive, kan du sagtens passere forbi Boudigaard Begravelse uden at lægge mærke til, at der her bor en bedemand. Store vinduespartier, farverig kunst på væggene og et langt spisebord med stole omkring sender tankerne i retningen af alt andet end en begravelsesforretning. Det er først ved indgangen, at det bliver tydeligt, hvilket erhverv der har til huse i de 325 kvadratmeter store lokaler. Herfra driver Søren Boudigaard sin begravelsesforretning sammen med svigersønnen, Søren Toft: ”Jeg har fra starten haft en idé om, at jeg ville gøre tingene anderledes,” siger Søren, der med sig på sit hold har Birgitte, som også er bedemand, hustruen Hanne, der står for bogholderiet og den hjemlig hygge på stedet og svigersønnen, der også er bedemand.  Boudigaard Begravelse Skive, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up,

Business as unusual

Og dér har Søren ramt plet. En Ferrarirød højglanslakeret kiste stjæler billedet i det lange fællesrum, som meste af alt minder om en spisestue hos en jævn danske familie med udpræget god smag. Ja, altså, hvis det ikke lige var for kigget ud til den grå rustvogn, der står parkeret bag det Newyorker-inspirerede glasparti, som giver en luftig adskillelse mellem garage og selve forretningen. En naturfarvet kiste er skruet op på væggen i lodret position og bygget om til et skab, som rummer glas og kopper til når, der skal serveres en kop kaffe over en snak. Et bredt udvalg af bøger til både børn og voksne ligger fremme på de rå træbænke langs væggen.Boudigaard Begravelse Skive, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up,

”Æstetik, kvalitet og moral har altid være mine holdepunkter i forretningen. Vi gør tingene ordentligt, og vi gør dem færdige. Det er også dét, jeg gerne vil signalere, når folk kommer ind til os. Det er ikke et kontor, men en forretning. Derfor kan du heller ikke se vores teknik herunder computere osv. Helheden skal være i orden, og budskaberne skal hænge sammen. Husk på, at man kan gøre meget, hvis man gør det med elegance,” fortæller Søren Boudigaard, der i øvrigt heller aldrig går klædt i sort.

 

Væk med distancenBoudigaard Begravelse Skive, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up,

Et andet område, hvor begravelsesforretningen med den gode smag skiller sig ud, er i tilgangen til kunderne. Søren Toft, der er næste generation i forretningen, siger: ”Tidligere var der en tendens til, at bedemænd opførte sig som var de sendt af Vor Herre. Den lidt stive og højtidelige tilgang vil vi gerne gøre op med ved at møde mennesker i øjenhøjde og være os selv. Omvendt er det vigtigt at understrege, at vi i sagens natur tager vores arbejde meget alvorligt. Jobbet som bedemand er en hårfin balance, hvor vi skal være familiens forlængede arm og hele tiden fornemme os frem i mødet med de pårørende. Der er aldrig to familier, som skal håndteres ens. Nogle har brug for at bringe humor ind i samtalen, men det er aldrig os, der bringer den på banen først.”

 

Dialog og kistekunst

Åbenheden i forretningen har smittet af på dialogen med menneskene i Skive. Birgitte, som oprindeligt er uddannet sygehjælper, siger: ”Fordi vi signalerer åbenhed i alt, hvad vi gør, finder folk også ud af, at det faktisk kan være meget rart at komme i dialog med os. Mange kommer herind for at hente pjecen ’Min sidste vilje’, og så falder vi ofte i snak. Ikke sjældent bliver vi genkendt på gaden og veksler et par ord der også. Alt sammen giver rigtig god mening, da dialog i høj grad kan være med til at afmystificere døden. Vi vil gerne åbne folks øjne for, at det er helt ufarligt at træde over tørtærsklen til en bedemandsforretning, og at de hos os bliver mødt med livet fremfor døden.”

Særligt én kunde har valgt at komme helt tæt på sit eget farvel til livet gennem Boudigaard Begravelse. Søren Boudigaard fortæller: ”Kunstmaleren Kirsten Zobbe har valgt at få lavet sin kiste, imens hun stadig lever livet på fuldt blus. Hun bruger den som skab til at opbevare nogle af de ting, der har stor betydning og som engang skal med på den sidste rejse. Ikke nok med det, så har hun malet kisten, så den fremstår virkelig smuk og fuld af farver og liv.”

 

Mest levende mennesker

Til at skabe den hjemlige hygge i forretningen – og holde styr på bilagene i bogholderiet – har Sørens ansat sin kone, Hanne. Hun nyder den livlige stemning, der er i forretningen: ”Vi har et stærkt sammenhold, hvor vi bruger hinanden enormt meget. Vi taler om mange forskellige ting, let som svært, og det er sjældent, at der træffes en beslutning, uden at vi alle fire har været med i processen. Den sammenhængskraft og stemning imellem os, tror jeg, også at de pårørende mærker, når de kommer herind. Selvom omdrejningspunktet er døden, så er det jo hovedsageligt levende mennesker, vi har med at gøre. Det er vigtigt at huske på.”

Mødet med den farverige bedemand og hans hold er slut. På vej ud ad døren griber vi et af de røde æbler, som ligger i kurven, der står på bordet ved indgangen. ”Værsgo’. Ta’ et æble’ står der skrevet efterfulgt af en glad smiley. Så det gør vi… og slentrer opmuntrede – fulde af liv – ned ad Vestergade.

 

 

FAKTA OM BOUDIGAARD BEGRAVELSE:

  • Boudigaard Begravelse har eksisteret siden 1996 og findes både i Skive og Vinderup
  • Virksomheden er ISO 9001 certificeret og medlem af brancheorganisationen Danske Bedemænd
  • Hvert år laves en kalender med et bestemt tema og den gode historie, som deles ud til samarbejdspartnere og de steder, der besøges i løbet af året
  • Se mere på www.boudigaard.dk

Brug krudtet rigtigt. Få styr på din målgruppe og dét, de gider høre om, før du sender reklamekroner i æteren til ingen verdens nytte. Det har man gjort Hos Thisted Forsikring, hvor målgruppen blev undersøgt til bunds forud for kampagnen ’Danmarks Rygrad’

Tekst: Majbritt Mikkelsen

 

Fra vi åbner øjnene om morgenen, til vi lukker dem om aftenen, bombarderes vi med budskaber. Flowet er enormt i en hverdag, hvor vi i forvejen skal træffe mere end 2.000 beslutninger. Vi har aldrig fri. Tag bare lige nu, hvor du sidder med dette magasin i hænderne. Historier og reklamer kalder på dig i ét væk. Begrebet ’Attention Spam’ har ramt os. Vi kan ikke rumme mere.

Som afsender kan man derfor med god grund rive sig i håret over, hvordan man mon trænger igennem til sin målgruppe med sit budskab i et ekstremt tætbefærdet konkurrencefelt. Hvad gør man, når det ikke virker at stå på havnen med en råber og skråle: ”Friiiske fisk til favorable priser!”, hvis der står femten andre lige ved siden af og råber det samme?

 

Fra logo-land til lokal sammenhængskraft

Da Thisted Forsikring besluttede at nedtone den klassiske brede markedsføring med logosponsorater, var deres nye brandingkampagne ’Danmarks Rygrad’ allerede på tegnebrættet. Ønsket med kampagnen var at skabe positiv opmærksomhed omkring Thy og alle de ressourcer, der ligger gemt her. Den negative retorik omkring Nord-, Midt- og Vestjylland skulle fejes af banen, og frem i spotlyset skulle i stedet lokale ildsjæle og projekter, der kommer egnen og dens beboere til gode. Cecilia Samsson, der er kommunikationsmedarbejder hos Thisted Forsikring, siger: ”Som virksomhed er vi en del af lokalområdet og har derfor en forpligtigelse til at bakke op om de forskellige aktiviteter og initiativer. Vi er i besiddelse af en stemme, som vi gerne vil bruge konstruktivt, og netop dét er hele grundtanken bag ’Danmarks Rygrad. Men først var det afgørende at få skabt kendskab til de mennesker, vi gerne ville kommunikere konstruktivt til. Derfor lavede vi en undersøgelse, hvor vi spurgte 495 dansker i Nord-, Midt- og Vestjylland om, hvordan de oplevet det at bo og leve i deres lokalområde, så vi kunne skrue kampagnen sammen på en måde, der ville åbne folks øjne og ører for vores budskab.”

Foto: Cecilia Samsson, Thisted Forsikring

 

One size doesn’t fits all

Efter et grundigt forarbejde lanceres ’Danmarks Rygrad’ i efteråret 2017 og spottes hurtigt af analyse- og mediebureauet Dentsu Aegis Network, der netop arbejder med dybdegående undersøgelser af målgrupper forud for kampagner. Dentsu Aegis Network står bag undersøgelsen ’På forkant med udkanten’, og afholder i den forbindelse en konference om, hvordan man målretter sin markedsføring og skaber meningsfuld kommunikation til mennesker bosat i de områder af Danmark, der er tyndest befolket. Som det gode eksempel på værdiskabende kommunikation viser Dentsu Aegis Network på konferencen en af videoerne produceret i forbindelse med ’Danmarks Rygrad’.


Julie Daugaard, der er Strategy Director hos Dentsu Aegis Network, fortæller: ”Vores tilgang er, at du ikke kan lave et ordentligt stykke strategiarbejde, hvis du ikke har lavet dit forarbejde med relevante analyser. Gør du det alligevel, er det med risiko for at sprænge et stort hul i markedsføringsbudgettet uden den ønskede effekt. Heldigvis får flere og flere virksomheder øjnene op for, at det betaler sig at finde ud af, hvem deres mest værdifulde målgruppe er og derfra nøjes med at kommunikere til dem ud fra hvad de motiveres af, drømmer om, bekymrer sig om osv. Skåret ind til benet, handler det om, hvem vi skal gå efter, og hvad vi skal sige til dem. “Thisted Forsikring er et godt eksempel på, hvordan man ved at forstå hvilke værdier der er i spil hos målgruppen, kan lave relevant markedsføring. De har indfanget værdier som lokale ildsjæle, regional stolthed, ro og natur, og derfor rammer ‘Danmarks Rygrad’ plet.”

Foto: Julie Daugaard, Dentsu Aegis Network

 

Et brand i udvikling

Thisted Forsikring oplever masser af positiv respons på ’Danmarks Rygrad’. Cecilia Samsson siger: ”For det første er det spændende at arbejde på denne måde, fordi kampagnen rummer så mange muligheder. Vi bestemmer selv, i hvilken retning vi vil gå og kan hurtigt bevæge os fra strategi til eksekvering, hvis den rigtige idé opstår. Men dejligst er det, at vi modtager masser af positiv feedback. Nogle mennesker i provinsen kan opleve at blive sat i bås og deraf kommunikeret til på en stereotyp måde, men med ’Danmarks Rygrad’ tager vi dem alvorligt – og det kan de mærke. Det gør det endnu mere meningsfuldt at arbejde med en kampagnetype som denne, hvor vi hele tiden har et lokalt, værdiskabende fokus. Responsen fra vores omgivelser bekræfter os i, at det var rigtigt at prioritere et grundigt analysearbejde forud strategien, der udmøntede sig i det færdige resultat.”

’Danmarks Rygrad’ bestod i 2017 blandt andet af en lang række portrætter af lokale ildsjæle. I 2018 har man lanceret ’Danmarks Rygrad Støtter’, der er en afløser til Lokalsikringsprisen, som Thisted Forsikring tidligere har kørt. Temaet for 2018 er ’Sammenholdet’, hvor der i 2019 bliver valgt et nyt tema, der har lokal relevans.

FAKTA:

  • Thisted Forsikrings kampagne Danmarks Rygrad omfatter flere kampagnefilm, der blandt andet har haft stor succes på Facebook og YouTube
  • Filmene har været grundlag for indhold til virksomhedens Facebook og LinkedIn
  • Kampagnen har en dedikeret Instagram-profil, hvor der fortælles historier og vises billeder, der alle handler om lokal stolthed
  • Kampagnen har sit eget website www.danmarksrygrad.dk, der samler op på alle aktiviteter
  • Under navnet ’Danmarks Rygrad Støtter’ støttes lokale projekter og initiativer
  • Thisted Forsikring leverer forsikringer til både privat og erhverv i Jylland med fokus på Nord-, Midt- og Vestjylland

 

FAKTA:

  • Dentsu Aegis Network har lavet forudgående analysearbejde forud for hver fjerde reklame, vi eksponeres for både online og offline
  • Kunderne er både små og store, og et analysearbejde kan koste alt fra 30.000 til flere hundrede tusinde kroner
  • Analysearbejdet resulterer ikke kun i kampagner, men ofte også i produktudvikling, idet virksomhederne kommer i besiddelse af viden om deres kunder, som de ikke havde før
  • Se mere på www.dentsuagisnetwork.dk

 

Du er omkranset af trætoppe og kan skimte søernes spejlblanke overflader; du mærker naturen helt tæt på, når du bevæger dig på Silkeborgs motorvej, som bugter sig tæt om byens kerne. Og ja, arkitekturen er et helt kapitel for sig… Men hvad tænker to stærke Silkeborg-profiler om den snart to år gamle vej?

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stentoft

 

Den har været længe undervejs, men nu er den her – motorvejen med sin linjeføring næsten direkte ind gennem byen. Bizz Up har mødt to mænd, der har motorvejen helt tæt på; Anders Rebsdorf, direktør i vindmøllevirksomheden Envision Energy og Silkeborgs borgmester Steen Vindum.

 

Branding på første række

Har du ramt Silkeborg motorvejen i østgående retning og husker at løfte blikket, kan du nyde synet af en smuk, hvid bygning med Envision Energys blå og grønne logo på gavlen. Virksomheden var blandt de første til at flytte helt tæt på motorvejen. Hvorfor? Direktør Anders Rebsdorf siger: ”Som international orienteret virksomhed havde Envision Energy et stærkt ønske om en høj grad af synlighed og ikke mindst en attraktiv placering tæt ved en vigtig færdselsåre. Silkeborgs fokus på grøn energi, herunder vindenergi, gør det yderligere interessant for os som vindmølleproducent at bo med motorvejen i forhaven.”

Når virksomhedens samarbejdspartnere kommer på besøg, får de én på opleveren. ”Vi har tidligere haft til huse i midtbyen, hvor pladsen var trang og udsynet begrænset. Nu ser vores samarbejdspartnere dét, vi er; en virksomhed i front med en central placering, der giver adgang til resten af Danmark,” siger Anders Rebsdorf.

 

Arbejdskraft on the road

Motorvejens komme har flere fordele. Anders Rebsdorf fortæller: ”Det er blevet enkelt og hurtigt at transportere sig til Silkeborg fra eksempelvis Aarhus. Det mærker vi hos Envision Energy, hvor vi i højere grad er blevet i stand til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vi er også kommet tættere på forskningsinstitutioner og universiteter, som vi i forvejen samarbejder med.

Netop tilgængeligheden er et paramenter, som også Silkeborgs borgmester Steen Vindum kan købe ind på: ”Siden motorvejens etablering har vi oplevet stigende interesse blandt virksomheder, der ønsker at placere sig i Silkeborg. Det gælder både inden for produktion, IT, grøn energi osv., og langs motorvejen har vi arealer, der imødekommer stort set det hele. Virksomhederne ved kort og godt, at de med en central placering i højere grad bliver i stand til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Omvendt – hvis man bosætter sig som borger i Silkeborg Kommune, kan man nå 600.000 jobs inden for én times kørsel. Derfor har vi i kommunen en stærk bosætningsstrategi, der sikrer, at Silkeborg bliver en attraktiv by at flytte til og enten arbejde i eller pendle fra.”

 

Design på farten

Broer, der lyser i mørket og røde plexiglaslignende bander. På dele af strækningen gennem Silkeborg kan man som bilist opleve visse karakteristika, der giver motorvejen en skarp profil. Steen Vindum forklarer: ”Det har været vigtigt for os at gøre det til en oplevelse at passere gennem Silkeborg. De forskellige installationer giver et metropolagtigt snit, som jeg personligt nyder hver eneste gang, jeg kører på motorvejen. Dels er der de smukke broer med lys i om aftenen, hvor et par af dem er faunapassager, hvor dyr kan krydse over, og dels har vi de røde bander, der ud over at give motorvejen et moderne præg fungerer som støjdæmpere. Slutteligt er der tunnelen, der er etableret for at minimere støjen i området.”

Kun guderne – og måske borgmesteren – ved, hvordan bebyggelsen langs motorvejen ser ud om blot ti år. Steen Vindum siger: ”Jeg tror, at vi vil se en række stærke virksomheder placere sig langs motorvejen i Silkeborg. Oplevelsen vil blive fuldendt med smukke bygninger, der giver bilisterne oplevelsen af, at her er der tale om en by med udsyn til fremtiden.”

 

 

FAKTA:

  • Envision Energy har siden 2007 designet og produceret vindmøller primært til Kina, Latinamerika, Indien og i stigende grad Europa. Virksomheden, der er privatejet og grundlagt af Lei Zhang, beskæftiger i dag ca. 1600 medarbejdere globalt, heraf 50 i Silkeborg og ligger nummer to på det kinesiske marked samt nummer seks globalt
  • 1.000 nye borgere flytter årligt til Silkeborg Kommune, og der bygges ca. 7-800 nye enheder
  • Salget af erhvervsgrunde langs motorvejen går stærkt; i 2016 og 2017 er der tilsammen solgt, hvad der svarer til 61 fodboldbaner
  • Der arbejdes for øjeblikket på nye lokalplaner for erhvervsområderne omkring motorvejen, herunder erhvervskorridoren, som har til formål at tiltrække virksomheder, som kan have en byggehøjde op til 25 meter

I Herning Kommune betragter man virksomhederne som kunder. De skal føle sig set, have optimale rammer for at udvikle sig og også gerne vækste. Denne kundetilgang skaber konkrete resultater og sender år efter år Herning Kommune op i toppen af erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stentoft


”I Herning Kommune har vi et meget stort fokus på erhvervslivet. Vores fornemmeste opgave er at tiltrække, fastholde og udvikle virksomheder og ikke mindst understøtte deres rejse ind i fremtiden.” Sådan siger Henrik Kjeldsen, erhvervschef i Herning Kommune.

 

Den stærke trådHerning Kommune, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Det stærke erhvervsfokus er langt fra nyt i Herning Kommune. Henrik siger: ”Fortællingen rækker langt tilbage og har sine rødder i tekstil- og uldindustrien. Hele historien kan opleves på Tekstilmuseet i Herning, men for at gøre en lang historie kort har der i Herning altid været tradition for et stærkt samarbejde erhvervsliv og kommune imellem. Vi er vant til, at tingene ikke kommer af sig selv, så vi løfter i flok og har en tilgang, hvor vi ser muligheder i stedet for begrænsninger. Vi spænder ikke ben for hinanden, fordi vores historie til enhver tid minder os om, at viljen og lysten til at samarbejde kan skabe fantastiske resultater til gavn og glæde for alle.”

De mange uddannelser, der i dag findes i Herning Kommune, er også en etableret del af det stærke samarbejde, ligesom at træ- og metalindustrien, vindmølleindustrien og virksomheder inden for handel og logistik i stigende grad er med til at tegne billedet af et varieret erhvervsliv. Det står med andre ord ikke stille i Herning. Alle vil fremad. Sammen.

 

Adgang til nyeste viden og teknologi

Et centralt fokus i Herning Kommune er, at områdets virksomheder har adgang til nyeste viden og teknologi. Buzzwords som Industri 4.0, automatisering, robotter osv. er på alles læber. For at sikre viden til morgendagens industrivirksomheder har man i Herning bl.a. etableret videnscentret DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center). Dette er en medlemsorganisation og et videnscenter, hvis primære sigte er at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige på det felt, der hedder drejning, boring og fræsning i metalindustrien. DAMRC henter specialiseret viden fra universiteter fra hele verden og gør det tilgængeligt for den lokale industri samt gør det muligt at teste nye processer og metoder i mindre målestok, før de eventuelt implementeres. Henrik Kjeldsen fortæller: ”En af succeshistorierne er en lille værktøjs- og metalvirksomhed, der fik hjælp til at indsamle ny viden om de eksisterende processer og derigennem fik skabt en række løsninger, der gjorde det muligt at beholde det eksisterende produktionsudstyr frem for at investere i nyt. Resultatet var, at produktionsomkostningerne blev barberet ned til det halve.”

Herning Kommune, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Lifestyle & Design Cluster

Et andet tiltag er innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster, som understøttes af kommunen og arbejder for at fremme innovation og bæredygtig vækst primært i de små og mellemstore bolig- og beklædningsvirksomheder og i de kreative brancher. Netværket fungerer som brobygger mellem virksomheder og forsknings- og viden-institutioner for at styrke innovations- og konkurrenceevnen. Henrik Kjeldsen siger: ”I en branche hvor der tidligere var mange produktionsarbejdspladser her i området, er det helt centralt, at vi koncentrerer viden om materialer, trends, cirkulær økonomi etc., og at vi med forskning og uddannelser inden for området kan bibeholde en styrkeposition inden for design og tekstil.”

 

Har du skills?Herning Kommune, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Herning Kommune kigger ikke kun indad. I 2018 var byen sammen med Business Region MidtVest vært ved DM i Skills, som er de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne. Bag DM i Skills står SkillsDenmark, der hvert år afvikler konkurrencen i en udvalgt dansk by. I alt 61 tilmeldte fag var repræsenteret i MCH, hvor dørene var åbne for alle. ”Et af formålene var naturligvis var at skabe positiv opmærksomhed og interesse omkring erhvervsuddannelserne, der – som de fleste ved – har det hårdt disse år. I vores kommune vil vi sikre, at alle unger søger ind på den for dem rette hylde, men det skal ske på et oplyst grundlag, og derfor fortjener erhvervsuddannelserne større opmærksomhed. Derfor et det også med begejstring at vi kan fortælle, at fx Herningsholm Erhvervsskole har øget optaget med 40% fra 2017 til 2018,” siger Henrik Kjeldsen, der slutter: ”Vi arbejder på flere fronter, men alle indsatser peger ind i vores erhvervsstrategi, der handler om – i fællesskab – at bane virksomhedernes vej ind i fremtiden.”

 

FAKTA:

  • Herning Kommune ligger aktuelt nummer to i Dansk Industris måling af lokalt erhvervsklima og har ligget i top 4 siden målingernes begyndelse i 2010. En enkelt gang er det blevet til en førsteplads, hver gang i skarp konkurrence med nabokommunen Ikast-Brande
  • Herning er meget mere end erhverv. Her arbejdes også med kultur og events, og byen er fx vært for minimum ét internationalt mesterskab hvert år.
  • Det er fokus på bosætning, og Herning blev i 2017 kåret til bedste sted for børn at vokse op
  • Herning er en uddannelsesby med 8.000 studerende, hvor ca. halvdelen er på videregående uddannelser

Den ene dag springer to stribede kattekillinger op af motorrummet og løber ud på værkstedet for at gemme sig. Næste dag skal du pille mavesækken fra et rådyr ud af frontgitteret på en Skoda. Hos Skadecenteret i Bilernes Hus i Silkeborg er uforudsigelighed et hverdagsvilkår. 

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stenholt

 

”Vi ved aldrig helt, hvad der venter os af uforudsete opgaver, når vi møder på arbejde mandag morgen. Nogle dage står der to biler og venter, andre dage står der ti – og med vidt forskellige skader. Derudover er der selvfølgelig de biler, som står listet op i vores bookingsystem.” Sådan siger Skadeschef Lasse Hornbøll, der har inviteret Bizz Up inden for til en rundtur i det store, velkørende bilhus midt i Silkeborg.

Bilernes Hus, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

De kendte ukendte kunder

Skadecenteret i Bilernes Hus, der reparerer alle bilmærker, hører til blandt de største af sin slags. Hvert år ruller omtrent 4.000 person- og varebiler igennem værkstedet, der er bemandet med 16 specialister til at tage sig af de mange typer skader. Om kunderne fortæller Lasse: ”De fleste kunder er heldigvis sjældne gæster i Skadescenteret, idet mange i løbet af deres tid som bilister aldrig oplever at komme ud for et uheld. Selvom kunden sandsynligvis står i husets kartoteket, har vi – i modsætning til de andre afdelinger – måske aldrig har set ham eller hende før. Men opgaven består hver gang i, at alle skal gå herfra med en god oplevelse, selvom omstændighederne med en skadet bil naturligvis ikke er så opmuntrende.”

 

Taksatorer og teknologiske kvantespring

95% af alle skader i værkstedet er forsikringsskader. Alligevel er der længere og længere imellem, at en taksator fra de respektive forsikringsselskaber trasker rundt på værkstedet iført blåt jakkesæt og notesblok for at besigtige biler. Lasse Hornbøll siger: ”Vi er koblet op på et IT-system med forsikringsselskaberne, og derfor foregår meget i dag via fototaksering, hvor vi tager billeder af skaden, som uploades sammen med værkstedstilbuddet. Taksatoren kan sagtens sidde i København eller Århus og foretage vurderingen og den godkendelse, der skal til, for at vi kan gå i gang med at reparere bilen. Men fordi vi er et stort værksted og derfor også har mange store skader, får vi stadig besøg af taksatorer hver uge, men slet ikke i samme omfang som før.”

I det hele taget er IT og digitaliseringen ifølge Lasse en af de største forandringer i bilbranchen: ”Da jeg blev udlært på værksted for mange år siden, stod vi med en manual og et foldekort, som vi satte kryds på, når vi fandt en fejl. I dag foregår det meste via en computer, hvor bilen vises i 3D, og ud fra registrerings- og stelnummer popper alle oplysninger om reservedelspriser og vejledende reparationspris op i systemet. Bilerne udvikler sig også i en vanvittig fart, hvilket stiller enorme krav til vedvarende uddannelse af vores folk. Der er næste altid nogle afsted på kursus.”

Bilernes Hus, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up


Hallo! Kan jeg få noget hjælp?

Skaderne, der håndteres i Skadecenteret, er alt fra tyveri, hvor ruden er knust og navigationen revet ud af frontpanelet, til hærværk, små uheld, store skader og autolakering. Når skaden er sket, ringer folk som oftest til Bilernes Hus med det samme. Lasse fortæller: ”Folk åbner handskerummet og griber instruktionsbogen, hvor der typisk er et kort med vores nummer. Når vi får dem i røret, kan de virkelig være oppe i det røde felt. Forståeligt nok. Vores opgave er så at guide og skabe et overblik, så de hurtigst muligt kan falde til ro igen. Har man lige påkørt et rådyr, og fronten er krøllet sammen, er det klart, at humøret er i bund, samtidig med at adrenalinen kan drøne rundt i kroppen. Ikke sjældent oplever vi også unge mennesker, der græder og ikke tør ringe hjem og fortælle deres far, at de fx har bakket ind i en stolpe ovre ved Føtex. Så tager vi nogle gange teten og ringer til faren og fortæller ham, at ingen er kommet til skade, og bilen nok skal blive pæn igen. Husk på, at bilen ofte er mandens kæreste eje – og ofte den største investering næst efter huset.”

Hærværksskader er der ifølge Lasse mange af: ”Den mildere form for hærværk, er når et barn – i god tro – har skrevet eller tegnet på siden af bilen med en sten. Det er straks værre, når en jaloux ekskæreste har ridset et grimt budskab i lakken.”

 

Ingen bil, intet liv

Selvom ens bil er landet i Skadecenteret hos Bilernes Hus, går livet ikke i stå. Lasse siger: ”Mange mennesker har travlt i dag, og det kan være svært, ja nærmest umuligt, at undvære en bil; børnene skal til sport, mor eller far har måske langt på arbejde, der skal handles ind osv. Derfor er det en del af vores service, at man kan råde over en gratis lånebil, så længe reparationen står på. Det er med til at gøre hverdagen smidig og give folk den gode oplevelse, som vi lægger så stor vægt på. Samtidig sørger vi for at gribe knoglen undervejs og holde folk informeret om, hvordan reparationen af deres bil skrider frem.”

Bilernes Hus, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Og hvem ved? Måske er det netop Lasse, hans 16 mænd og den solide service i Skadecenteret, der er tungen på vægtskålen, når kunden næste gang står for at skulle investere i hestekræfter på hjul – og derfor går de par ekstra skridt op i udstillingen i Bilernes Hus. Man ved som sagt aldrig, hvad der kan ske.

 

FAKTA:

  • Når en bil er skadet for mere end 55% af bilens handelsværdi, skal kunden ifølge lovgivningen tilbydes kontant erstatning
  • Bilernes Hus er autoriseret forhandler af fabriksnye Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen samt autoriseret servicepartner for Audi, BMW, Fiat, Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen
  • Bilernes Hus har alt i det nyeste værkstedsudstyr, specialuddannet personale, der løbende uddannes inden for de forskellige bilmærker, altid mere end 300 nye og top klargjorte, brugte biler i den indendørs udstilling, Danmarks største værksted med 80 lifte til personbiler og dækhotel med plads til 18.000 hjul
  • Værkstedet servicerer mere end 30.000 biler om året

I denne udgave har vi taget fat på indretningen af hjemmekontoret. Men er det ikke lige meget hvis man kun er sig selv? Ikke hvis du spørger vores indretningsekspert, Lis Heidi Foged. Så skal du gøre det for din egen skyld!

Tekst: Lis Heidi Foged
Billeder: Lotte Stærdal

 

Vi arbejder hjemmefra i stor stil.  Den teknologiske udvikling har i den grad mindsket de fysiske barrierer på arbejdsmarkedet. Vores muligheder er i dag uanede omkring hvor vi kan sidde og arbejde, end for bare 15 år siden.

Det er desværre også blevet sværere at skelne mellem arbejde og privat, fordi vi altid lige kan tjekke den mail der tikker ind, mens vi sidder og spiser aftensmaden med ungerne.

Der er fordele og ulemper ved at have et hjemmekontor og det kræver selvdisciplin.

Fordelen er klart du har fleksibiliteten til at få hjemmet til at hænge sammen, men ulempen kan være at holde fri og kan få konsekvenser for vores fysiske og mentale helbred.

Her kan den rigtig indretning hjælpe dig og i denne udgave af Bizz Up vil jeg komme med et bud på hvordan et hjemmekontor kan indrettes til at bevarer motivationen og samtidig ikke ”kalde” på dig når du har fri.

Indretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Indretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Priotér et arbejdskontor i din indretning

Egentlig har vi det jo nemt i dag og vi kunne egentlig bare sætte os ved spisebordet med den bærbare. Men den disciplin du har på arbejdspladsen, skal du tage med dig hjem. Lav et lækkert personligt kontor. Enten i et rum for sig eller et bord der bliver en del af f.eks stueindretningen.

Ligesom på arbejdspladsen, er det lige så vigtigt hjemme, at have tænkt på ergonomien.

Når du sidder ( og står op) i flere timer om dagen, er det vigtigt at kunne have de rigtig arbejdsstillinger. Vælg et hæve/sænkebord og en GOD stol for dig. Vi er tilbøjelige til at sætte en smart designerstol til vores bord. Heldigvis laves der i dag rigtig mange smarte kontorstole, så en god stol må du ikke snyde dg selv for.

Denne indretningsopgave af hjemmekontor skulle indeholde hæve/sænkebord, oplagstavle til plancher, et hjørne til slå sig ned og nyde en kop kaffe for at få et afbræk, samt opbevaring til diverse papir og en printer.

Indretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz UpIndretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz UpIndretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Indretning, Stil og mode, Lis Heidi Foged, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

FAKTABOKS:

  • Indretningsekspert hos Bizz Up
  • Indehaver af Stylisht, der løser indretnings- og styling opgaver for erhverv og private
  • Mere en 20 års erfaring og har i mange år designet showrooms og messer worldwide for bla møbelbranchen
  • Se mere på stylisht.dk eller Bizzup.dk hvor Lis Heidi løbende komme med gode indretningstips til kontor og mødefaciliteter

Flyforbindelsen mellem Midtjyllands Lufthavn og København er med til, at Dennis Drejer sagtens kan drive sin garnvirksomhed Rito.dk, imens han sidder i København – og både med god samvittighed og succes.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Preben Stentoft

 

Du er gal på den, hvis du tror, at du som leder og indehaver af en mindre virksomhed partout skal sidde klinet op af dine medarbejdere hver eneste dag. Dennis Drejer og garnvirksomheden Rito.dk, der ligger placeret i Skive, er et flyvende eksempel på, at du sagtens kan lede og drive en virksomhed på distancen. ”Der er mange virksomheder, hvor lederen ikke er fysisk tilstede alle dage i ugen. Rito.dk er bare én af dem,” lægger Dennis Drejer ud. Bizz Up har mødt manden bag garnsuccessen til en snak om dårlig timing, medarbejdere oppe på beatet, en Renault Clio og time offline i luften.

DAT, Dennis Drejer, Rito, www.rito.dk, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Hvad er Rito.dk?

Rito er en online-shop, som startede i januar 2014 og i dag har 34 ansatte, hvoraf én sidder i Aarhus og jeg selv i København. Jeg flyttede til København i november 2015, hvor jeg sidder i et kontorfælleskab, hvorfra jeg arbejder fuldtids på Rito, der har bevæget sig fra kun at sælge garn til også at sælge en lang række forskellige hobbyartikler.

 

Hvorfor flyttede du til København, når du lige havde startet virksomhed i Skive?

Jeg har altid gerne villet prøve at bo i København, og det var kærligheden, der førte mig til storbyen. Jeg var vant til at pendle frem og tilbage i andre sammenhænge, så jeg vurderede, at det rigtige tidspunkt nok aldrig ville komme, og derfor var det nu. Så jeg tog snakken med mine på det tidspunkt 6 medarbejdere og fortalte dem om mine planer og at jeg ville være tilgængelig i præcis dét omfang, de havde brug for. Resultatet var, at de blev langt mere selvstændige og begyndte at træffe beslutninger på egen hånd. I de tilfælde det var nødvendigt, ringede de til mig eller skrev en mail, men ellers traf de kort og godt beslutningen selv.

 

Var du nervøs for, hvad der ville ske med virksomheden?

Nej. På et tidspunkt, da vi var ca. 10 medarbejdere, ansatte jeg en leder, der fik ansvaret for den daglige drift. Og desuden er medarbejderne i mange tilfælde bedre til at træffe beslutningerne, end jeg er, idet de er eksperter på hver deres område.

 

Hvor tit rejser du mellem København og Skive?

Jeg er i Skive to til tre dage hver 14. dag og foretrækker at flyve frem og tilbage langt de fleste gange. Det bliver til 20-25 gange årligt. Jeg har min gamle Renault Clio fra min tid i Skive stående i Midtjyllands Lufthavn. Da jeg flyttede til København, gav det ikke mening at tage bilen med, så den står gratis parkeret i Karup, klar til at jeg springer ind i den få minutter efter, at flyet er landet.

Hvordan ser en typisk rejsedag ud for dig?DAT, Dennis Drejer, Rito, www.rito.dk, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Jeg står op kl.06.30, hopper i bad, skubber noget mad i hovedet, og springer kl. 06.50 på en bus fra Valby og ind til Hovedbanegården, hvor jeg tager toget til lufthavnen. Derfra går jeg igennem security, køber mig en flaske vand på vej til gaten og har 40 minutter til at svare på mails, før flyet letter kl. 08.30. Jeg drejer nøglen i min Renault Clio 09.30 og kl.10 er jeg i virksomheden. Det er enormt nemt, og det er yderst sjældent, at planen afviger. På hjemturen lander flyet ofte ti minutter tidligere end planlagt, men det betyder intet, idet min kæreste, der gerne henter mig, bruger App’en til at se, hvornår flyet lander.

 

Tre og en halv time – er der overhovedet tid sparet i forhold til at tage turen i bil?

Ja, absolut. I bilen ville jeg udelukkende kunne bruge tiden på at tænke tanker eller tale i telefon, men på den anden måde udnytter jeg tiden fordelt på halve timer; i toget, i lufthavnen og i flyet, hvor jeg kan få mange ting fra hånden enten på telefonen eller computeren, før jeg møder ind i virksomheden. Det fungerer supergodt for mig at dele tiden op på denne måde, idet jeg bliver supereffektiv, fordi jeg har en bagkant fremfor fx fire sammenhængende timer i et tog, hvor det er nemt at forfalde til overspringshandlinger på de sociale medier.

 

Er du social på flyveturen?

Nej, det er jeg faktisk ikke, idet jeg som sagt bruger tiden på at arbejde. Det er også her, jeg noterer gode ideer eller andre ting, jeg skal huske. Så sender jeg en mail til mig selv og får på den måde tømt hovedet for tanker og ideer, der måske er opstået dagen før på en løbetur eller om morgenen under bruseren. Jeg opnår nærmest en slags meditativ tilstand, når jeg tager mine høretelefoner på og lukker omverdenen ude. Det er et dejligt frirum, der gør, at jeg føler mig oplagt og udhvilet, når jeg er fremme. Og så er det en fornøjelse at blive mødt at glade, positive medarbejdere både på flyet og i lufthavnene.

 

Hvad betyder virksomhedsnavnet Rito?

Ingenting. Jeg ville finde et navn, der var kort, nemt at stave til og ikke betød noget på noget som helst sprog i Europa, fordi hvis nu projektet gik i vasken, skulle jeg kunne bruge navnet til noget andet og som samtidigt kunne bruges internationalt.

Dennis Drejer er også medstifter af ehandelsdagen.dk – en konference for webshops samt www.whocopied.me. Begge er projekter, der udspringer af udfordringer i Rito. Sidstnævnte er et – indtil videre gratis – stykke software, der afslører, hvem der kopierer dit tekstindhold fra dit website eller din webshop.

 

 

FAKTA OM DENNIS:

  • Dennis Drejer er 29 år og bor sammen med sin kæreste i Valby
  • Har tidligere været IT- og marketingchef  i cykelpartner.dk
  • Dennis er ikke selv kreativ, men ved meget om marketing
  • Dennis elsker at netværke med andre ehandlere

 

FAKTA OM DAT:

  • Der er op til 7 daglige afgange fra Midtjyllands Lufthavn
  • Altid gratis parkering i Midtjyllands Lufthavn
  • Hurtigt check-in og security
  • Interline aftaler med SAS, Finnair og Emirates
  • For erhvervsaftaler se mere på www.dat.dk

Sidder du som virksomhedsleder oppe i toppen af dit tårn og laver store strategier og fine planer for, hvordan tingene virker ude i den perfekte verden? Er svaret nej, kan du med ro i sindet bladre videre.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Trine Willer

Bizz Up har mødt Anette Baunhøj, som er ekspert i at få mennesker og teams til at shine og præstere optimalt. Det giver nemlig positiv bundlinje både i regnearket og på den menneskelige konto.

”Mange ledere har glemt jordforbindelsen og fornemmelsen for, hvem der lægger pengene i deres butik. De er ikke opmærksomme på slutbrugeren, og på hvad vedkommende skal have med ud ad døren.” Ordene kommer fra Anette Baunhøj, som er ikke bange for at gå i kødet på de ledere, der har glemt hvad det vil sige at gøre deres medarbejdere til virksomhedens vigtigste ambassadører. Som foredragsholder og konsulent er hun drevet af interessen for interaktionen mellem mennesker. Det er nemlig, ifølge hende, lige dér, i mødet, at magien opstår.

 

Du og jeg og ingen andre

Anettes interesse for mennesker, hvordan de arbejder, og hvordan de er rettet imod deres kunder eller gæster stammer fra ungdomsårene. Hun fortæller: ”Jeg havde et fritidsjob på medicinsk afdeling på et hospital, hvor patienterne primært var ældre mennesker. Jeg blev hurtigt fascineret af, hvor mange historier der kommer frem, når bare man lytter. Gennem de mange livshistorier fik jeg forståelsen for, hvor vigtigt det er at være nærværende i mødet med et andet menneske. Den har siddet i mig lige siden – ydmygheden over, at alle har en historie og noget at bidrage med. Deri ligger mit grundlag for at se mennesker som hele væsner og som de enkeltstående stjernefortællinger, de hver især er.”

Interessen for mødet mellem mennesker tog Anette med sig ind i hotelbranchen, hvor hun har drevet flere hoteller. Hun siger: ”Behovene var de samme som på hospitalet; at se menneskene, lytte til dem og få det allerbedste ud af situationen – få tingene til at spille. Her fandt jeg ud af, at det er afgørende, at kunden oprigtigt mærker, at det er dig og mig, der deler dette øjeblik. At man så gør det samme med 20.000 andre mennesker er underordnet, men at DU er den vigtigste for MIG lige her og lige nu giver positivt output.”

Anette Baunhøj, One Decision, Bizz Up Efterår 2018, Bizz Up

Fra arbejdsglæde til arbejdsstolthed

Arbejdsglæde er vigtigt, men arbejdsstolthed er afgørende. Det siger Anette højt og tydeligt, og det gælder i alle brancher: ”Når kunden træder ind ad døren, skal den person han eller hun møder være repræsentativ for hele firmaet. Det er dér, at ikke bare arbejdsglæden, men arbejdsstoltheden skal skinne igennem.”

Og hvordan kommer man så dertil? Tilbage til lederne. Anette forklarer: ”Lederen skal have forståelsen for, hvilke medarbejdere han ansætter og for, hvordan han dyrker dem op. Han skal have tilliden til, at de kan løfte opgaven – og så skal han lytte til dem. Lederen skal være med til at forme medarbejderne, sådan at de tør give den bedste service og dét ekstra, der gør forskellen for kunden. De skal vide, at de er unikke og have modet til at shine!”

Anette fortsætter: ”Og dette mod får medarbejderne ved, at lederen viser dem, hvor vigtige de er og viser dem, at de er med til at tjene den næste krone, der gør, at hjulet fortsætter med at køre rundt. Fordi service er ikke bare én ting. Det er en million forskellige ting, herunder et samspil med kunden. Dét skal en leder forstå. Og forstår du ikke det, er du i risikogruppen for at blive ved med gå rundt og føle, at du har ansat de forkerte medarbejdere.”

 

Servicetjek af dit eget personale

”Enhver leder bør lave et servicetjek af sit eget personale ved engang imellem at gå på gulvet. Det gælder, uanset hvilken organisation du sidder i, og hvor langt væk fra slutbrugeren du befinder dig. Det må være i enhver leders interesse at løfte blikket fra skærmen og tallene og møde den, det hele handler om – kunden. Dér ser du dine medarbejderes udfordringer og glæder i at løse opgaven for at kunne skabe bundlinje. Og først dér – med din nye viden – kan du arbejde målrettet med at få dine medarbejdere til at vokse, shine og lyse langt væk af arbejdsstolthed. Til gengæld lover jeg dig positivt output – både stemningsmæssigt og økonomisk.”

 

Som medarbejder er du ikke ’bare marketingansvarlig’ eller ’bare tømrerlærling´. Du står lige foran mig. Ergo er du tophamrende vigtig!

 

FAKTA:

  • Anette Baunhøj holder foredrag om service og dét at få et team til at performe og shine.
  • Hun kan bookes gennem www.onedecision.dk
  • Anette Baunhøj driver Baunhøj Connexion