Mette Frederiksen lukkede, den 11. marts 2020, Danmark ned, en skelsættende dag for langt de fleste danskere. En dag der blev startskuddet for en lang periode med bekymringer og markante omstillinger for langt de fleste virksomheder.

Men nu står vi her. Med et erhvervsliv på vej op af Corona afgrunden og skal gøre status for de virkninger som Corona har haft, men som med så meget andet – er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Specielt på onlinefronten har Corona på mange måder bidraget til en positiv fremgang. Noget som tre nordjyske/jyske onlinebaserede virksomheder i den grad kan nikke genkendende til.

Med24

“Vi måtte ansætte mere end 50 personer, for at kunne håndtere de mange ordrer”, siger Nils Træholt direktør hos Med24.

Med24 er en nordjysk online helsebutik, med base i Løkken. Med24 er stiftet af barndomsvennerne Nils Træholt og Kristian Brinckmann, og hjemmesiden gik online tilbage i efteråret 2005. De har i dag mere end 18.000 produkter indenfor både apoteksvarer, helsekost og en række andre ’helse-kategorier’.

Nedlukningen i marts 2020, blev startskuddet til en kæmpe omvæltning for Med24;

“Det hele begyndte, da regeringen lukkede samfundet ned tilbage i marts 2020. Herefter ville alle handle på nettet, og efterspørgslen på vores varer steg kraftigt. Hvorfor vi i løbet af få uger måtte ansætte mere end 50 personer for at håndtere de mange ordrer. Hjemsendte medarbejdere fra de omkringliggende virksomheder blev hentet ind, hvilket betød udfordringer for alle eksisterende medarbejdere, som lige pludselig måtte tage et større ansvar”, siger direktør Nils Træholt.

Nils Træholt husker at; hele organisationen tog mere ansvar og voksede med opgaven, men det var også nogle hårde måneder.

På trods af nogle hårde måneder, var alle opgaver som Med24 måtte tackle i forbindelse med Corona dog af positiv karakter, modsat de mange mennesker og virksomheder, som tabte på krisen.

En anden udfordring som Med24 oplevede var de fysiske rammer for virksomheden, hvor især lagerpladsen var et stort problem. Et lagertelt måtte anskaffes, og den nærliggende gokarthal blev lejet for i et lyntempo at indrette en ekstra pakkelinje.

“Der blev næsten arbejdet i døgndrift og udfordringerne hobede sig op, men alle hjalp til og vi lærte på få måneder, hvad vi ellers ville lære på flere år. Vi ser dog frem til en roligere tid, når genåbningen nu heldigvis er i gang”, konkludere Nils Træholt.

BOBO

En anden nordjysk virksomhed, der har oplevet de positive virkninger af Corona, er BOBO – Din online møbelbutik.

“Vores fremgang har været rigtig god under Corona, og Corona har tydeligvis givet et boost til vores forretning”, siger Christian Østergaard medindehaver af BOBO.

Boboonline er en nordjysk virksomhed som forhandler møbler online. Historien om BOBO startede tilbage i 2008, som en fysisk møbelbutik opstartet af far og søn. I 2010 udvidede man med en webshop, et koncept der kørte frem til 2015, hvor man valgte at gå andre veje. Hvorfor BOBO blev sat til salg, i den forbindelse slog de nuværende indehavere Nicolai og Christian Østergaard til. Dog med en noget anden plan for forretningen. Webshoppen har udviklet sig lige siden og har i dag mere end 20.000 forskellige varer. BOBO har i skrivende stund salg i Danmark og Grønland, men heller ikke her er der meget nordjysk beskedenhed over de to brødre, hvis ambition er at blive nordens største- og bedste møbelwebshop.

Som med Med24 blev nedlukningen i marts 2020 også startskuddet til en markant fremgang for BOBO.

“Vi har siden nedlukningen i marts 2020, mere end fordoblet vores antal af fuldtidsansatte, så der har været knald på”, Christian Østergaard medindehaver af BOBO.

Corona perioden har for BOBO været en yderst lærerige periode. “Vi har lært en masse af Corona, hvor noget af det vigtigste har været, vigtigheden af at have medarbejdere der kan tage over for hinanden. Ting skal ikke kun ligge oppe i hovedet på den enkelte, en tendens der som selvstændige har præget os lidt. Når en medarbejder ikke kan komme på arbejde grundet karantæne, sygdom eller noget helt tredje for den sags skyld, så skal det gerne være muligt for andre end mig selv at tage over på opgaven,” siger medindehaver Christian Østergaard.

Corona har altså uden tvivl haft en positiv effekt for BOBO, men det betyder dog ikke at det har været helt uden problemer. “Rent business wise har Corona givet et boost for vores salg, så det har været godt for forretningen. Men det har også været en hård periode der specielt har krævet meget af vores medarbejdere i kundeservice. De har hele tiden skulle holde kunder informeret, for det er bestemt ikke alle varer der har været lige nemme at få hjem”, konkludere Christian Østergaard.

RITO.dk

Under Corona fik mange tid til at udforske nye eller glemte hobbies, hvorfor Rito – Garn og Hobby også oplevede en positiv effekt af Corona.

“Vi har fundet alle ”hullerne i osten”. Vi var af den overbevisning, at vi havde helt styr på alle vores processer, men den enorme travlhed, som vi har oplevet i forbindelse med Corona, har vist os, hvor vi kan ændre arbejdsgange,” siger Dennis Drejer indehaver af Rito.

Rito er en online-shop med salg af garn- og hobbyartikler. Garn eventyret startede tilbage i januar 2014 og virksomheden beskæftiger i dag 90 ansatte på fuldtid. Rito har siden deres start tilbage i 2014 vundet flere fornemme priser for deres webshop, her i blandt en af de fornemmeste priser i branchen, nemlig Guldprisen, som de modtog i 2019. Igen i september måned 2020 blev de tildelt Børsens Gazelle for deres flotte vækst.

Rito har under Corona tredoblet omsætningen, et stort resultat der dog også afspejler at Rito allerede inden Corona var på raket fart fremad. Den store fremgang i omsætningen, gjorde også at Rito måtte ansætte flere medarbejdere. Hvorfor de under Corona gik fra 37 ansatte til 120 ansatte da de var flest. Det tal er dog faldet og Rito beskæftiger i dag 90 ansatte.

Stigningen i antallet af medarbejdere var dog ikke helt uden udfordringer:

“Vi har også lært, at det er rigtig vigtigt at screene alle medarbejdere vi ansætter uanset hvor travlt vi har. Da Corona ramte ansatte vi 20 personer uden at have samtaler med dem. Det ødelagde vores sammenhold på lageret. Det har taget os over et år at bygge op igen”, konkludere Dennis Drejer indehaver af Rito. 

Hjemmearbejde har været et stort omdrejningspunkt for Corona, nogle har været glade for det og andre ikke. Men for Rito har det kun optimeret deres måde at arbejde på.

“Vi har fået testet vores hjemmearbejde setup og sikret, at vi kan arbejde alle steder fra”, siger Dennis Drejer indehaver af Rito.

Hjemmearbejdsdage har altid været en del af måden Rito arbejder på, men nu bliver det brugt mere og de har fået optimeret måden de gør det på. Hvis man spørg Rito hvad de har fået ud af Corona, så er svaret klart, “vigtigst af alt er, at vi er kommet styrket ud på den anden side”, slutter Dennis Drejer indehaver af Rito.

Danske virksomheder har øget deres fokus på kemisk produktsikkerhed. Det skaber vind i sejlene for kemikonsulenterne fra Mediator, hvilket i seneste regnskabsår har betydet en pæn vækst.

Relativt ny lovgivning fra 2019 betyder, at danske virksomheder skal fremvise en risikovurdering for alle produkter indeholdende kemi på arbejdspladsen. Samtidig skal flere erhvervsdrivende også forholde sig til kompliceret udenlandsk lovgivning, når de vælger at udvide forretningen udenfor Danmark. Disse faktorer gør, at flere danske virksomheder retter et skarpt fokus på forhøjet produktsikkerhed og compliance.

Udviklingen mærker man tydeligt hos konsulenthuset Mediator, der tilbyder rådgivning indenfor kemi, miljø og farligt gods. Regnskabet for 2020 viste en vækst i kundetilgang.

“Det seneste år har vi set, at danske virksomheder benhårdt går efter at være 100 procent compliant. Uanset virksomhedernes størrelse er der i dag langt større fokus på at behandle medarbejderne ordentligt, at være bæredygtige samt at lave ordentlige kontrakter. I det hele taget vil man bare gerne opføre sig rigtigt, og det smitter positivt af på vores aktivitetsniveau”, siger Jens Haugaard, der er CEO i Mediator.

Regnskabet viser desuden en bruttofortjeneste på 10 millioner kroner, hvilket er en stigning på 15 procent, og Jens Haugaard betegner regnskabet for 2020 som tilfredsstillende.

Massiv kundetilgang

Øget fokus på produktsikkerhed i dansk erhvervsliv kan også ses på Mediators kundeportefølje. I seneste regnskabsperiode fik virksomheden 150 nye kunder: Det er en stigning på 20 procent, og de nye kunder stiller stadig større krav til kompetencerne blandt medarbejderne.

“Udviklingen har betydet en stigende efterspørgsel efter vores mange specialkompetencer, og det er en kæmpe fordel for kunderne, at alle vores ansatte har minimum fem års anciennitet. Det seneste år er medarbejdernes færdigheder og evner blevet sat mere i spil end nogensinde før. Man kan nærmest sige, at vi både på den danske og internationale scene bliver en form for kemiske håndværkere. Vi har en konkret og praktisk tilgang, og vi finder løsninger for vores kunder, der omsætter det komplicerede lovgrundlag til noget praktisknært”, siger Jens Haugaard.

Vækst hvert år

På strategisk niveau har Mediator en klar ambition om at fortsætte væksten. Midlerne til at lykkes med det er blandt andet, at holde et stærkt fokus på at sikre et højt og opdateret ekspertiseniveau og at være helt tæt på kunderne og deres behov.

“Ledelsen i både små, mellemstore og store danske virksomheder har øje for gevinsterne ved at opføre sig ordentligt og i overensstemmelse med gældende love og regler. Den tendens ser vi ikke stoppe i fremtiden – tværtimod. Vi forventer på den baggrund at kunne vækste vores bundlinje med 10 til 15 procent årligt”, siger Jens Haugaard.

Ifølge direktøren vil Mediator i fremtiden gøre endnu mere ud af at tilpasse deres services til virksomhedernes konkrete og ofte forskelligartede behov. Han tilføjer, at faste rammer og procedurer samt nyansættelser af konsulenter og kommercielle medarbejdere bliver afgørende for, at virksomheden kan fortsætte deres positive fremgang, blive ved med at give kunderne værdi for pengene og stå stærkt i forhold til konkurrenterne på markedet.

Mediator A/S er en konsulentvirksomhed med base i Kolding, som beskæftiger 14 ansatte. Mediator A/S er eksperter i lovgivning og regeldannelse om kemikaliers påvirkning på mennesker og miljø.

Mens politikere og erhvervsprofiler kommer for at diskutere grøn omstilling og fordeling af arbejdspladser, har komiker Torben Chris en anden dagsorden. For ham handler balance nemlig også om social ligevægt og livskvalitet, og bærer os både forbi bæredygtige svømmehaller og økologisk parkering i Indre By.

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj, Kernekommunikator

Der suser lidt i baggrunden, da jeg fanger Torben Chris på mobilen. Han er som altid på vej fra A til B, men helt klar til en fjerndiskussion – også selvom vi har aftalt samtalen med kort varsel, og lige skal have emnet på plads først. Det giver til gengæld anledning til at vende det dér med ”balance”, og hvordan man egentlig kan forstå sådan en størrelse. Man behøver nemlig ikke falde for den oplagte diskussion om nuludledning – det er vi faktisk ret enige om.

Økoparkering uden for rækkevidde

Efter et par minutter, hvor jeg iagttager mig selv skrive stikord som ”isflage og faktapose” i samme sætning som ”ældrebyrde”, finder vi vej til balancen – eller snarere ubalancen, for det er hér, snakketøjet kommer i gang hos den holdningsstærke komiker. Snakken lander på social segmentering, konkret sat i perspektiv, når det gælder tilgængeligheden af ellers normale ting – i hvert fald i Danmarks hovedstad.

”Der er fordele og ulemper forbundet med at være alle steder i Danmark. Men når det koster 29kr. i timen at parkere sin Corolla i Indre By, og det dobbelte for en bolle med ost, så finder gennemsnitsdanskeren sgu en anden løsning. Også selvom parkeringspladsen er økologisk. Nogen vil da straks sige, at det handler om at bruge offentlig transport og smøre en madpakke, men parkeringspladserne er godt fyldt af biler, som ingen med en almindelig løn har råd til. Det bliver en indirekte segmentering af, hvilke indkomstgrupper, der i princippet har adgang til de hér helt almindelige ting i Danmarks hovedstad”, siger han. ”Det samme gælder for fritidsaktiviteter for børn, som kun er inden for rækkevidde, hvis man kan vente i halvandet år, og i øvrigt hører til dem, der har råd til at parkere ved svømmehallen. Så er det da fint, at bygningen er bæredygtig, men socialt bæredygtigt er det ikke”, fortsætter Torben Chris.

Plads til familieliv og en landfast ældrebyrde

Med billedet af en 2 kilometer lang kø til indskrivning på svømmeholdet ”Haletudserne” i baghovedet, fortsætter vi med, hvordan balance kan relateres til den almindelige dansker i hele landet – familien, børnene, og livet i det hele taget. For et Danmark i Balance handler ifølge Torben Chris også om at diskutere, hvordan vi kan sikre vores livskvalitet og fælles fremtid.

”Vi har et system, hvor man arbejder meget midt i livet, og mindre, når man bliver ældre. Konsekvensen er, at vi overbelaster institutionerne, bliver slidt op af travlhed, og dropper tanken om flere børn, fordi vi bliver udmattede ved tanken. Hvis vi arbejdede mindre, mens vores børn var små, og lidt mere på et andet tidspunkt i livet, ville belastningen af institutionerne i princippet ikke være så massiv. Måske ville der komme flere børn på den måde, og så har vi pludselig også nogen til at passe på os, når vi bliver gamle, så ældrebyrden ikke bliver noget, vi er nødt til at løse, ved at sætte de gamle ud på en smeltende isflage, og give den et skub”, uddyber han.

Vores fokus er kørt af sporet

Helt uden om klimaspørgsmålet kommer vi altså ikke, for med klimaforandringer og en global coronakrise i rygsækken, leder Torben Chris samtalen hen mod en helt anden ubalance. ”Hér er verden kørt af sporet”, siger han. ”Vi kæmper en nærmest hysterisk kamp mod plastikemballage, samtidig med, at vi losser titusindvis af engangsværnemidler igennem systemet, fordi ingen må dø. Vi kan da ikke stå midt i en livstruende klimakrise, og skide på vores rolle i den udvikling, fordi vi er bange for at dø. Det giver ingen mening. Det virker helt åndsvagt at gå på indkøb med sin hjemmebragte Faktapose, mens man kan læse, at der igen i dag er smidt 12.000 engangsforklæder i skraldespanden”, slutter han.

Hvis fremtidens virksomheder vil tiltrække medarbejdere, skal de fokusere mere på arbejdets indhold og mindre på effektivitet og detailstyring. Kaptajnen, der styrer skibet, skal minde mere om den empatiske Beha fra ”Kurs mod fjerne kyster” og mindre om Tintins enerådige Haddock. Det er budskabet fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, som kan opleves på Skivemødet 23. september i dialog med erhvervsmanden Peter Nørgaard.

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj, Kernekommunikator

Anne Skare Nielsen har forsket i tendenser inden for blandt andet arbejdsmarked og samfundsudvikling i to årtier. Hun har derfor masser af spændende pointer om, hvilken retning fremtidens arbejdsmarked bevæger sig i. Til debatten i Skive vil hun bl.a. tale om, hvordan vi kommer til at arbejde sammen. Hun siger:

“Vi kommer til at arbejde bedre, frem for mere. Det er helt centralt for fremtidens medarbejdere, at arbejdet skal give mening. Ligegyldigt hvad de laver og på hvilken arbejdsplads.”

Vigtigt med en vision

Anne forklarer, at det er vigtigt, at fremtidens kaptajn/leder inddrager medarbejderne, lytter og giver dem ansvar. Til gengæld får arbejdspladsen dedikerede ansatte, som engagerer sig og arbejder ud fra en personlig drivkraft. Chefen skal lave en arbejdsplads, hvor alle ”shiner”. Det er imidlertid også afgørende, at han eller hun kan formulere virksomhedens vision:

“Hvis man ikke har en vision for, hvad man vil som arbejdsgiver, får man svært ved at tiltrække dygtige medarbejdere. Undersøgelser viser, at hver fjerde medarbejder faktisk sidder på vippen til at sige op, så arbejdsgiveren skal gøre sig attraktiv.”

Én kæmpestor forstyrrelse

Anne beskriver fremtidens generation af medarbejdere som nogle, der er vokset op med både inddragelse og udsyn til verden. De er vant til forandringer og forstyrrelser og ser det som noget positivt:

“Engang var forstyrrelser af det onde, fordi vi anså det som et brud på orden. Fremtiden er imidlertid én kæmpestor forstyrrelse, hvor vi hele tiden får nye indtryk og reagerer på dem. For de unge er det ikke en drøm at blive fastholdt på arbejdsmarkedet – de drømmer snarere om fleksibilitet, hvor de skifter mellem arbejdspladser og opgaver og former arbejdslivet, så det passer til forskellige faser i deres liv.”

Anne Skare Nielsen supplerer sin pointe med fakta fra en undersøgelse, der viser, at næste generation på arbejdsmarkedet forventer at få mellem 37 og 50 forskellige chefer i løbet af deres arbejdsliv.

CSR som forretningsstrategi

Socialt ansvar blev tidligere, ifølge fremtidsforskeren, betragtet som en slags velgørenhed. Men i dag er det simpelthen blevet en forretningsstrategi:

“Virksomheder kan i dag blive certificeret for arbejdet med social ansvarlighed. Den internationale standard B Corp måler virksomheder holistisk på deres samlede sociale og miljømæssige performance ud fra høje målsætninger.”

Fremover bør virksomheder derfor arbejde med CSR, både fordi det er nødvendigt, og fordi det er det rigtige at gøre. Anne Skare Nielsen deltager i sit firma Universal Futurist i mange strategiprocesser med virksomhedsledere og fortæller, at hun faktisk også oplever en stærk bevidsthed hos lederne om at få alle medarbejdertyper med ind på fremtidens arbejdsmarked.

Amerikaneren Simon Sinek og hans ven og kollega Peter Docker er blevet to store inspirationskilder i mit liv og på samme tid nogle skønne dialogpartnere.

Klumme skrevet af Jonathan Løw

Hvis du ikke kender Simon, er han manden bag ét af verdens mest sete og elskede foredrag – ”Start with why”. Jeg samarbejdede første gang med Simon Sinek, da han bidrog med en artikel til min bog Gurubogen, og efterfølgende har han skrevet et kapitel til én af mine andre udgivelser, ligesom jeg havde fornøjelsen af at skrive forordet til den danske udgave af Simon og Peters seneste bog – Find dit hvorfor.

Jeg bruger ofte Simon Sineks metoder og mindset, når jeg er ude at tale med andre iværksættere og virksomheder, og jeg husker bl.a. en episode, hvor jeg arbejdede med en gruppe af ambitiøse iværksættere omkring forskellen på at ville ”prove” og ”improve” noget.

Læs også » Lisbeth Østergaard: En lattermild iværksætters lakrids

I én af sine bøger skriver Simon: ”Don’t show up to prove. Show up to improve.” Det er et enormt væsentligt budskab i en tid, hvor rigtig meget handler om hvad og ikke om hvorfor. Eksempelvis taler vi om, at vi skal skabe vækst (hvad), men ikke om årsagen til, at vi skal det (hvorfor). Vi betoner også vigtigheden af forandringsledelse, men vi beskæftiger os meget lidt med, hvorfor vi overhovedet ønsker disse forandringer. Det at forandre er jo ikke pr. definition en god ting, men afhænger fuldstændig af de forudsætninger og værdier, der ligger bag. Det handler ikke om at gøre noget rigtigt. Det handler om at gøre det rigtige.

For dig som leder og iværksætter er der derfor en kæmpe forskel på, hvorvidt du møder op på dit arbejde med ønsket om at bevise din pointe (prove) og trumfe den igennem, for så leder du reelt ikke. Så bestemmer du. Det kan være nødvendigt i nogle situationer, men som regel er det ikke på den måde, du hverken selv præsterer bedst eller får dine kolleger til det.
Det vil først ske, når den enkelte også kan se meningen med det. Når du og andre kan se, hvorfor det kommer til at gøre verden lidt bedre (improve).

I én af mine andre dialoger med Simon Sineks kollega Peter Docker talte vi om, hvordan man bedst motiverer medarbejdere som leder. Her kom Peter med en formulering, som jeg holder meget af: ”Leadership requires two things: a vision of the world that does not yet exist and the ability to communicate it.”

Simon udtrykker det på en lidt anden måde, men budskabet er det samme: ”Vision is the ability to talk about the future with such clarity it is as if we are talking about the past.”

Jeg har selv erfaret, hvor vigtigt det er for ledere, at de er i stand til netop dette: At gøre visioner levende og så krystalklare, at de føles virkelige i nuet, selvom de handler om fremtiden.

Det at være iværksætter og leder er og bliver et valg. Ikke en rang. Ledelse handler om at ville forbedre noget, man tror på, og det handler om at skabe så stærke billeder i folks hoveder, at de kan se meningen med at forfølge disse billeder og gøre dem til håndgribelig virkelighed. Lykkes du med det, så bliver du den leder, man aldrig glemmer.