Dukken her er lavet af én af deltagerne på mine workshops. Figuren kan komme afsted med at sige og gøre ting som personen, som har lavet den, ikke ville gøre.

I det øjeblik dukken bliver en karakter i den animationsfilm, som deltagerne laver sammen på workshoppen, opstår kreativiteten. Det er en kreativitet, som deltagerne slet ikke troede, de havde i sig.

Kreativitet har ingen alder

2 minutter efter deltagerne er kommet ind af døren, har de modellervoks i hånden. 12 minutter inde i en animationsworkshop bliver alle i lokalet seks år gamle, uanset alder! Derfor virker dukkefilm så fantastisk, som kreativt kommunikationsværktøj i organisationer. Enten som organisationsudvikling eller som ren teambuilding. Alle er lige, alle arbejder intuitivt med det kreative, som de kender fra de var børn. De har bare glemt hvordan.

Mit mål med animationsworkshopsene er, altid at gøre det vedkommende og nærværende for den enkelte deltager. At de føler sig som en del af løsningen på den udfordring, organisationen står i. Den udfordring, som jeg er hyret ind til at hjælpe med.

Så ved at bruge modellervoks og kreativitet kan man f.eks. finde frem til barrieren for det ideelle workflow. Visualisere firmaets værdier eller visionen for de nærmeste år.

Så hvordan virker det?

Det er den rigtige blanding af designtænkning, reflektion og hands-on tilgang, der gør udslaget for en udbytterig workshop. Og så ikke mindst den legende tilgang. Voksne mænd i jakkesæt og kvinder på høje hæle, modellerer deres egne dukker, tegner storyboards og bygger kulisser. De animerer dukkerne og lægger stemmer til, og flere af dem synger på soundtracket til deres film.

Gennem en 4 timers animationsworkshop arbejder de intensivt sammen, med masser af grin undervejs. Stemningen er meget fokuseret og helt let på samme tid. Metoden her giver mulighed for en anderledes måde at udvikle på og at gøre det sammen.

Fra den gængse akademiske, analytiske tilgang, hvor du kun bruger hovedet, til faktisk at flytte hjernen ned i hænderne og dermed gøre alt visuelt og tydeligt for alle, gennem en animationsworkshop. Alt bliver mere håndgribeligt og forståeligt på den måde.

Gang på gang oplever jeg hvordan deltagerne fordyber sig fuldstændigt i processen, og overgiver sig til kreativiteten og begynder at lege. Det er dét punkt, hvor modstand og tøven mod den forandring eller omstrukturering, organisationen står over, glemmes og deltagerne arbejder MED frem til løsningen og føler sig som en del af den.

animationsworkshop, Tina Klemmesen, dukker, modelervoks

Fakta om Tina Klemmensen:

  • Arbejder som kreativ konsulent fra egen virksomhed
  • Holdt en TEDx TALK om sine workshops og metoden hun har udviklet, i Sofia, Bulgarien 2019
  • Er uddannet dukkeanimator og illustrator. Har bl.a. animeret Postmand Per og bygget ufattelig mange høns på filmen: Flugten fra Hønsegården
  • Du kan følge hendes arbejde her: www.tina-klemmensen.dk

De fleste har allerede hørt om teambuilding aktiviteter. Som arbejdsgiver kan det være en god idé for dine medarbejdere, hvis der ofte opstår konflikter, meget udskiftning i ansatte, ny struktur osv. Teambuilding aktiviteter kan bruges uanset om i er to eller flere tusinde medarbejder i virksomheden – der kan også skabes konflikter eller udfordringer i en lille virksomhed, som en stor.  

Skrevet af Louise, Bizz Up

En balanceret synergi

Et team indeholder to eller flere personer fra virksomheden, og de skal balancere med hinandens evner – både de svage og de stærke evner. Det gælder om, at teamet finder ud af alles styrker og svagheder, for at kunne skabe en balanceret synergi gennem hele teamet.

Når et team er godt, så har alle en forståelse for hvem der kan hvad, og hvem der ikke kan. Det går ikke ud på at pege fingre eller nedgøre medarbejderne – men det gælder om, at hele teamet får kendskab til hinandens styrker og svagheder.

Efter en dag med teambuilding, vil gruppen have en klar rollefordeling.

Hvorfor teambuilding?

Der er mange gode grunde for, at teambuilding er en god idé for din virksomhed, og dine medarbejdere. Herunder kan du se en liste.

  • Skab et bedre sammenhold og fællesskab på kontoret
  • Få fokus på samarbejde og kommunikation med hinanden
  • Kendskab til hinanden – både svagheder og styrker
  • Øg motivationen hos dine medarbejdere
  • Forebyg kommende konflikter
  • Styrk et eksisterende team
  • Kendskab på tværs af teams i virksomheden
  • Sjov fælles oplevelse for hele virksomheden
  • Opnå bedre forståelse for dine kollegaer

Det behøver ikke altid være en form for konflikthåndtering eller problemløsning, når der er tale om teambuilding.

Aktiviteter

Herunder har vi samlet 3 gode aktiviteter til teambuilding.

Den magiske pind (5-15 minutter)

Her skal teamet stå overfor hinanden, eksempelvis 4 og 4. De skal nu komme frem med deres pegefingre, og herefter skal dommeren ligge pinden på pegefingrene. Teamet skal under alle omstændigheder holde pinden med begge pegefingre. Det gælder nu om, at pinden skal så tæt på gulvet som muligt.

Øvelsen kræver koordinering, fokus og balance mellem teamet.

Salt og peber (5-15 minutter)

Denne øvelse giver bedre kommunikationsfærdigheder. Inden legen kan starte, skal du lave en liste over to ting der passer sammen – fx chips og dip, salt og peber, tomat og makrel osv. Når du har formet nok par (alle deltagere i legen skal have én ting), så skal du skrive halvdelen på hvert sit stykke papir. Uddel nu ét stykke papir pr. deltager, som skal klistres på ryggen af hver deltager. Nu skal de mingle med hinanden og gætte sig til hvem de er – der må kun svares med ja og nej på spørgsmål. Når de har gættet hvad eller hvem de selv er, så skal de finde deres partner, så det bliver til et par.

Det er en sjov øvelse, som både giver selvtillid og styrker kommunikationen blandt medarbejderne.

Udfordringsbaner

Denne aktivitet koster nogle gange mange penge, men den indeholder også mange øvelser. Du kan sikkert finde en forhindringsbane enten indendørs eller udendørs i nærheden af virksomheden. Ofte bliver teamet udfordret på kommunikationen, at rose hinanden, booste selvtilliden hos andre, bryde grænser, god koordinering, problemløsning, rollefordeling og meget mere.

 

Der findes mange alternativer ift. teambuilding aktiviteter. Nogle koster penge, mens andre ikke gør. Du skal gøre hvad der føles rigtigt for dine medarbejdere og virksomhed. Find flere forslag på teambuilding her.