For ti år siden startede Anja Klemp Vilgaard et af landets første storytelling-bureauer. Nu lancerer hun en ny uddannelse, der skal gøre ledere til fænomenale fortællere, så de kan skille sig ud og formidle budskaber, der ikke går i glemmebogen.
”Certificeret Corporate Storyteller-uddannelsen er “maggi-terningen” af den viden, som jeg og mit fortællerteam har opnået gennem de seneste ti år.” Det siger Anja Klemp Vilgaard, grundlægger af firmaet Get Ajour ApS, forfatter og ekspert i storytelling, som i år lancerer den første storytelleruddannelse for ledere.
Da Anja startede Get Ajour ApS for ti år siden, var det de færreste, der så den store fidus i storytelling. Det er helt anderledes i dag, hvor rigtig mange virksomheder arbejder med og forstår fortællingens styrke. Derfor har Anja taget det næste store skridt og udviklet uddannelsen som Corporate Storyteller.
”Uddannelsen er rigtig vigtig i et samfund, hvor der er kamp om historierne, og hvor konkurrenterne kan kopiere dit produkt, dine idéer og din pris. Det bliver mere og mere afgørende at samle sine personlige erfaringer, værdier og viden i en unik fortælling, hvis du vil sikre dig en stærk markedsposition”, siger Anja.
De unikke fortællinger adskiller dig fra konkurrenterne
”Fortællingerne får dig og virksomheden til at skille sig ud. Dine historier kan andre ikke kopiere, og lærer du at formidle dem ordentligt, kan du sikre dig, at dine medarbejdere, kunder og interessenter aldrig glemmer dig.”
”På udddannelsen som Corporate Storyteller lærer du at finde ind til og formidle dine unikkke fortællinger med udgangspunkt i din og din arbejdsplads kontekst, virkelighed og udfordringer”, fortæller Anja og understreger:
”De menneskelige relationer har altid været afgørende for salg, marketing og rekruttering. Men særligt i dag, hvor flere og flere anvender kunstig intelligens til at producere indhold på virksomhedens platforme.”
Uddannelsen, der foregår over 6 moduler, byder blandt andet på praktisk læring i fortælleteknik ved storyteller-ekspert Anja og kropssprog og præsentationsteknik ved teaterdirektør og instruktør Lars Romann Engel fra HamletScenen. Det sker i en fin kombination af online undervisning og fysiske kurser i smukke historiske omgivelser på henholdsvis Kronborg og Egelund Slot.
Du kan læse mere om uddannelsen på www.værdifortællinger.dk/CCS eller få yderligere information ved at henvende dig til Get Ajour ApS på telefon 20 68 69 34.
Mere om Get Ajour ApS:
Anja Klemp Vilgaard tog de første spadestik til Get Ajour ApS i 2013. Siden da har firmaet hjulpet virksomheder med at identificere og formulere deres kernefortælling. Det gælder blandt andet kunder som Pfizer Danmark, Danica Pension og Feriepartner Danmark, som Get Ajour ApS også har coachet i at formidle historierne, så de står stærkt i kundernes og interessenternes bevidsthed. Get Ajour ApS tilbyder spændende foredrag og aktiverende workshops, samt lærerige storycoachingforløb. Til foråret 2024 tilbyder firmaet landets første Certificeret Corporate Storyteller-uddannelse.
Anja Klemp Vilgaard har skrevet grundbogen ”Strategisk storytelling i praksis”, samt den anmelderroste ”Kronborg bag facaden” og ”Kronborgfortællinger for børn og barnlige sjæle”.
Se mere på
www.værdifortællinger.dk
www.getajourforlag.dk