Man har gjort sig mange tanker på de fleste arbejdspladser grundet situationen med pandemien. Det er ikke anderledes hos Bang & Olufsen i Herning, hvor indehaver Kenneth Koed Lauritzen anser sig selv som værende heldig. Han har kigget på både forretning og sine ansatte.

Tekst: Anne Bente Volf
Foto: Erling Jørgensen

”Det er faktisk en smule mærkeligt, men som oftest skal man langt ud ad en vej for at finde ud af, om man skal til højre eller venstre,” lyder det fra Kenneth Koed Lauritzen, som er indehaver af det store, gyldne Bang & Olufsen-hus kaldet NEXUS på Torvet i Herning.

”Vi kan kigge tilbage på et år, hvor ingen vidste, hvad der ville ske. Der skete så meget – og så gik det hele alligevel i stå … Et år, hvor mange lukkede ned og sendte personalet hjem. Vi i Bang & Olufsen Herning tog en beslutning om ikke at lukke butikken. Nok mest fordi vi vidste, at mange ville få nye tv-udbydere i den periode. Således kunne vi gøre en forskel ved at være til rådighed.”

Kenneth fortsætter: ”Vi er en butik med en del på lager, så når andre melder om restordrer og leveringstid, er sandsynligheden for, at jeg har varen på lager, stor. I stedet for at sende alle mand hjem fandt vi ud af at dele bemandingen op. Det gav mere frihed til hver enkelt og gjorde, at vi kunne fortsætte servicen og på den måde holde gang i butikken. Der kom naturligvis ikke det samme antal kunder ind i butikken, og vi begyndte at køre mere ud til folk. En service og en mulighed vi hele tiden har ydet, men det blev der i denne tid mere brug for. Så vi fik indkøbt en varevogn mere og kunne dermed komme endnu mere ud på landevejen.”

Hjemme hos

Kenneth fortæller, at det med at stå hjemme hos kunden ofte giver en større forståelse for indretning, behov og muligheder. Og det er her, at omsætningen er stigende.

”Det er klart, at der sker noget, når man står hjemme hos kunden. En ting er, at de har en idé om, hvad de kunne tænke sig. Men når vi kommer hjem med et produkt og viser og fortæller, hvad og hvordan dette produkt, denne enhed kan benyttes til fulde og derudover måske sammen med et andet produkt, der allerede findes i hjemmet, optimerer vi helhedsoplevelsen.”

”Vi har ikke bare optimeret hjemme hos-delen, men vi har også tilføjet en Messenger-funktion til vores website, hvor vi kommunikerer online med kunden. En funktion, hvor vi fra butikken i Herning er på. Ikke bare en robotfunktion, som vi kender fra andre. Man bliver mødt af en af os – på alle hverdage og indtil klokken 22.00. Tilgængelighed er en væsentlig faktor.”

B&O, find dit Bizz Up Magasin, Distribution, find magasin, Bizz Up, Bizzup.dk“Vi kan i dag sikre, at flere af vores produkter har en længere levetid end de fleste andre lignende produkter på markedet. Mange gange er det små ting, der gør, at tingene ikke lever længe.”

Kenneth Koed Lauritzen

En investering

”Vi har valgt at investere os ud af det her. Intet andet har givet mening, og derfor kan jeg også med stolthed i stemmen sige, at vi ikke har afskediget nogen. Vi har heller ikke søgt nogen form for kompensation. Vi har faktisk ansat yderligere en medarbejder, da jeg har valgt at lave en anden ændring i forhold til vores arbejdsgang. Jeg har tilbudt mine medarbejdere at gå ned på en fire dages arbejdsuge – til samme løn som tidligere.” Kenneth smiler og fortsætter:

”Lad mig sige, at det har de taget godt imod. Jeg har verdens bedste personale. Et godt og trofast team, som jeg sætter stor pris på. De har været her i 9, 10, 12 år, og, ja, Ralph Clausen har været med helt fra starten i 1999. Jeg vil så gerne forkæle dem, men jeg ønsker samtidig at optimere. Hvis de får mere frihed, forventer jeg, at de leverer på jobbet. Og dét gør de.”

Længere levetid

”Hvordan fremtiden ser ud, ved ingen. Men vi ved, at vi skal passe lidt bedre på det hele. Ikke bare på hinanden, men også på den kære Moder Jord. Der er ikke de samme resurser, som der var engang. Vi kan ikke holde til det mere. Køb og smid væk-indstillingen skal simpelthen ændres.

Heldigvis – og med stolthed i stemmen – kan jeg fortælle, at vi repræsenterer en virksomhed, der igennem mange år allerede har tænkt de tanker. Vi kan i dag sikre, at flere af vores produkter har en længere levetid end de fleste andre lignende produkter på markedet. Mange gange er det små ting, der gør, at tingene ikke lever længe. Det har Bang & Olufsen taget højde for. Små dele kan udskiftes eller optimeres, så levetiden forlænges. Designet kan ofte opdateres og opgraderes ved eksempelvis at skifte en skærm på et tv eller en front på en speaker.

Men det er klart, at det betyder noget for prisen, at det er hardware, som ikke dør om et år eller to, og det siger sig selv, at det skal kunderne være villige til at betale for. Men det er den vej, vi skal. Sammen.”

Sidste nye Level

Et af de sidste nye skud fra Bang & Olufsen er den bærbare wi-fi-højttaler Beosound Level. Smukt og enkelt design, tidløs elegance, kompromisløst håndværk og en flot lydkvalitet. Beosound Level er meget fleksibel. Højttaleren kan både stå på bordet, hænge på væggen eller ligge på en skænk. Tankerne ledes tilbage til en gammel udgave af en transistorradio fra Bang & Olufsen. Ved at bruge kunststof fra genbrug og et indre design i moduler kan Beosound Level let repareres. Moduler kan udskiftes, når ny og bedre teknologi dukker op med årene. Placerer man Beosound Level på en væg, foregår opladningen lige så elegant. Man kan lade højttaleren spille, samtidig med at den henter ny energi.

Bang & Olufsen har naturligvis sørget for, at Level nemt kan bæres rundt og sågar tages med udendørs. Den er tilpasset det danske klima. Betjeningen foregår via softtouch-knapper, der sidder integreret i en aluminiumsramme. Der er tænkt tidløst design krydret med smarte fif og detaljer. En perfekt lytte oplevelse.

”Er den ikke smuk?” Kenneth beundrer designet i et rum – et hus, NEXUS, som i forvejen er fyldt med smukt design efter design. Flere af dem klassikere.

”Vi har mange kunder, som stadig har de 25 år gamle såkaldte pibehøjtalere. De fås i dag i en nyere og opdateret udgave kaldet Leolap18”.

Bæredygtighed

”Som en miljøansvarlig virksomhed bestræber vi os på altid at fremstille bæredygtige produkter. De beslutninger, der ligger til grund for vores produkters brug, design og levetid, skal være i balance med produktionens miljøpåvirkning. Derfor bruger vi kun træsorter med et bæredygtighedsperspektiv og træ, som er FSC-certificeret. FSC-certificeret træ er en garanti for, at træet stammer fra bæredygtige kilder. Vi arbejder med valnød, ahorn og eg. De har alle deres egne særskilte kvaliteter og egenskaber”.

B&O, find dit Bizz Up Magasin, Distribution, find magasin, Bizz Up, Bizzup.dk“Vi bruger kun træsorter med et bæredygtighedsperspektiv og træ, som er FSC-certificeret. FSC-certificeret træ er en garanti for, at træet stammer fra bæredygtige kilder.”

Kenneth Koed Lauritzen

Heldige

Kenneth kigger sig omkring. NEXUS ligger smukt midt på Torvepladsen i 7400-byen. En by, som oser af stolthed og viljestyrke.

Begge dele har Kenneth også – med god grund. Butikken er enestående. Kunderne findes i hele landet. Men Bang & Olufsen Herning trækker tråde til hele verden. Til lands, til vands og i luften. Man vil det bedste, og man får det bedste. Ikke kun i lyd, men også i løsninger og ikke mindst i både samarbejde og service.

”Også 2021 bliver fantastisk. Vi ved, at vi er heldige at kunne sige sådan i denne tid – og vi siger det med stolthed i stemmen. Ikke alle har været lige så heldige som os,” lyder det.

Kenneth er sikker på, at ingen kender dagen, men er også overbevist om, at verden ikke kommer tilbage til der, hvor den var.

”Jeg tænker ikke, at der bliver helt så mange kram og ingen håndtryk i fremtiden. Men det behøver ikke at betyde, at det ikke bliver godt. Mange af os har fået ekstra tid med vores familier og har på den måde kunnet se andre værdier i hverdagen – i livet nu – end vi kunne få øje på tidligere. Det betyder noget. Især hvis vi formår at tage det med os videre.”

Lidt ligesom lyden er smukt foreviget i Bang & Olufsen, kan vi tage de gode ting med os. Og er der brug for at opdatere eller optimere på et tidspunkt, er dette en mulighed.

Elsker du også bæredygtighed, og synes du, at det er vigtigt at passe på klimaet? I dag er der mange, der har ændret deres vaner, så de bliver mere bæredygtige. Det kræver heller ikke så meget mere end en omstilling. Det er altid i starten, det er sværest, men der er også mange, der oplever, at der går lidt sport i det. Pludselig synes man det er spændende, hver gang man kan skifte et produkt ud med ét, der er bæredygtigt.

Hvorfor vælge rengøringsmidler med naturlige ingredienser?

”Ej, jeg elsker bare at bruge kemikalier i mit køkken” Er der vist ikke mange, der har sagt. Det er ikke uden grund. Hvis man hører det, så lyder det jo ret ulogisk, at man bruger kemikalier et sted, hvor man også tilbereder mad. Der er selvfølgelig også dem, der tror, at de kemikaliefyldte produkter er mere hver, og det er dét, der får dem til at bruge det. Derudover er der naturligvis også mange lokkende reklamer i fjernsynet for rengøringsmidler, der bestemt ikke er bæredygtige. Her kan man opleve tilfredsstillende klip rengøringsmidler, der fjerner alt skidt og snavs med et snuptag. Dog skal man huske på, at sådanne reklamer naturligvis bevidst er lavet sådan, at vi tror, produktet er fantastisk og lokkes til at købe det.

Bæredygtige rengøringsprodukter til køkkenet

Der er heldigvis også mange, der har fundet ud af, hvor gode bæredygtige rengøringsprodukter kan være. I dag er det også meget på mode at gå op i bæredygtighed – men det er jo bare heldigt for kloden. Vidste du f.eks. at man i nogle bæredygtige rengøringsprodukter produkter naturlige ingredienser, som f.eks. salvie og havtorn?

Økologiske klude til køkkenet

Du kan også vælge fremragende økologiske tekstiler til dit køkken. Er det ikke lækre at tænke på, at du tørrer dit bord af med noget, der er økologisk og ikke tilsat en masse? Det er jo faktisk ofte, at man slet ikke er bevidst om, hvad der egentlig er i ens produkter. Hvis man køber det økologisk, så ved man dog, at man får noget, der ikke er f.eks. sprøjtegift i. Det er også lækkert at tænke på, at man tørrer sine hænder af med noget, der er økologisk. Derfor kan du også vælge at have økologiske køkkenhåndklæder hængende. Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at hjælpe miljøet. Det kan dog virke uoverskueligt, og derfor kan det være rart at starte med f.eks. køkkenet.

Lübech Living ses som en stærk rollemodel i den bæredygtige interiørbranche. Firmaet har fokuseret på bæredygtighed og socialt ansvar siden 2009. Lübech Living sætter en stor ære i at designe og skabe smukt håndlavet interiør i genbrugsmaterialer.

At beskytte miljøet og tage socialt ansvar ligger ejerne Susanne og Søren Lübech dybt på sinde og leder dem hver dag i deres arbejde. Lübech Living arbejder ud fra visionen – da det er muligt at producere bæredygtigt, så skal vi. Vejen til hvor Lübech Living er i dag, har været lang og udfordrende. Som First Mover i branchen har Lübech Living måtte udvikle alt fra bunden. Der var ikke mange bæredygtige materialer og producenter tilgængelige da firmaet startede deres bæredygtige rejse i 2009.

Du vil også kunne lide…

Bæredygtighed er ikke “bare lige”

Den bæredygtige rejse startede med salg af Vance Kitira lys, derefter 2 designs af blomsterpotter i genbrugspapir på den danske Formland messe og idag inkluderer kollektionen et stort udvalg af bæredygtige blomsterpotter, vaser, kurve, lys m.m. Materialerne de anvender er primært genbrugspapir, Zero Waste papir, genbrugsplastik, genbrugsglas, overskudsmateriale fra tekstilindustrien, bæredygtig keramik og REACH certificeret og astma-/allergivenlige Vance Kitira lys. Zero Waste papir er deres seneste udvikling i firmaets miljøvenlige produktion. Ved at genanvende egne papirrester internt og lave dem om til nyt papir skaber de ikke længere papiraffald i deres produktion og transport af affald og transport af nyt indkøbt papir er elimineret.

Håndlavet er ekstremt vigtigt for Lübech Living. Ved at vælge håndlavede varer skaber de flere arbejdspladser i ofte udsatte områder, de hjælper med at reducere CO2-forbruget, og de begrænser anmodningen om overproduktion, da anmodningen om høj volumen ofte er meget lavere end for masseproducerede varer.

Lübech Living, bæredygtighed, Business, Bizz Up

Lübech Living ønsker, at det skal være let for kunden at foretage et grønt valg. Virksomheden har derfor høj fokus på gennemsigtighed i deres forretning. Når du besøger Lübech Living webshop shop.lubechlivng.dk eller læser deres katalog, vil grønne symboler let føre dig til ‘grøn shopping’.

Udvalget af ​​Zero Waste Paper produkter udvides løbende samtidig med at Lübech Living altid er på udkig efter nye genbrugsmaterialer og nye bæredygtige produktionsmuligheder.

Danskproducerede flydebrikker er en international salgssucces, der bidrager til en voksende eksport af dansk grøn teknologi. Hexagoner af genbrugsplast sikrer mod spild af en eftertragtet ressource: vand.

Eksporten af dansk grøn energi buldrer fremad. Ifølge Dansk Energi voksede eksporten med 13,5 procent i 2019, med bioenergi og vindmøller ofte fremhævet som frontløberne. Blandt de mindre kendte danske grønne eksportsuccesser er imidlertid genbrugsplast, som gennem bearbejdning af Thisted-virksomhederne Hexa-Cover A/S og Kellpo A/S får en lidt uvant funktion.

Hexa-Cover, Bizz Up

Udformet som små sekskantede plasticstykker på 23 centimeter danner flydebrikkerne et kæmpe plastictæppe, der dækker vandreservoirer- og opbevaringstanke og forhindrer på denne måde op til 95 procent af det livsvigtige vand i at fordampe. Brikkerne har samtidig 25 års levetid, og kan efterfølgende omstøbes og genanvendes igen.

Hexa-Cover har siden starten i 2004 oplevet vækst, og denne tog for alvor fart da virksomheden tilbage i 2010 implementerede en ny strategi med fokus vand. I dag eksporteres Hexa-Cover til 30 lande og på alle kontinenter.

Fordampning af vand er et verdensomspændende problem

Med stadig varmere temperaturer, voksende befolkninger og et stigende vandforbrug per person, er vand blevet en knap og værdifuld ressource overalt på kloden. Eksperter antog i 2014, at 40 procent af verdens befolkning led under vandmangel, og dette tal er vurderet til at stige til 60 procent i 2025.

En af de helt store forbrugere af vand er landbruget, som alene i Europa står for 25 procent af forbruget af ferskvand, der i de varmeste områder typisk opbevares i store vandreservoirer- og tanke. På grund af stigende temperaturer og stadig tørrere sommerperioder fordamper op til halvdelen af vandet, og tallet stiger fortsat.

Genbrugsplast lukker det grønne kredsløb i spansk region

Et af de hårdest ramte områder i Europa, er Murcia-regionen i Spanien, hvor der dyrkes store mængder frugt- og grønsager. Indtil nu har vand været billigt i regionen, hvor landbruget står for 85 procent af vandforbruget. Men det er ved at ændres. I det golde og ørkenagtige landskab er vandfordampning blevet et problem, som bønderne ikke længere kan ignorere. Samtidig har flere års skødesløs brug af plastik i landbruget skabt et stort problem:  Plastikforurening, hvor store mængder plastik hvert år bliver brændt af eller ender på marker, i naturen, på strandene og i havet, når landmændene fjerner overdækningen fra markerne og drivhusene.

Hexa-Cover, Bizz UpI Murcia besluttede man derfor i 2019 at lave et eksperiment og slå to fluer med ét smæk ved at indsamle plastikaffald fra naturen, for så at genbruge plastikken til overdækning af vandreservoirer. Hexa-Cover blev valgt som samarbejdspartner på grund af deres know-how med produktion af flydebrikker af genbrugsplast. Projektet blev en stor succes og beviste, at løsningen sikrer mere og renere vand til landbruget og reducerer mængden af plastikforurening i naturen.

“Det grønne aftryk har altid været en essentiel del af vores projekter. Vi benytter i dag teknologi, der gør det muligt at genbruge selv meget nedbrudt plastik af ringe kvalitet og give det nyt liv frem for at sende mere jomfrumateriale i omløb”, siger Ole Petersen, CEO i Kellpo A/S, der har produceret flydebrikker for Hexa-Cover A/S siden 2004.

Søren Madsen, CEO, Hexa-Cover A/S, tilføjer:

“I Murcia har man skabt et nyt grønt kredsløb ved at fjerne problematisk plastikaffald fra naturen lokalt, og genbrugt det i et produkt, der drastisk reducerer fordampningen af vand som er et af landbrugets – og Spaniens – helt store udfordringer.”

Projektet i Murcia har givet Hexa-Cover mod på mere. “Succesen med opsamling og genbrug af affald i Murcia var tiltænkt gentaget i 2020, men er på grund af corona udsat til 2021. Men det er min overbevisning, at der er fornuftige kommercielle muligheder i lignende projekter over hele verden”, siger Søren Madsen til slut.

En ny produktionsløsning hos Danfilter ApS sikrer en betydeligt grønnere produktion og meget mere filter for pengene til virksomhedens kunder. Direktør kalder løsningen ‘en ren win-win situation’.

Grøn omstilling og bedre produktkvalitet går hånd i hånd hos filterproducenten Danfilter, som er i gang med en rejse mod en mere bæredygtig produktion og virksomhedsdrift. Målet er at skære ned på plastforbruget, gå over til grøn energi og udvikle mere bæredygtige produkter.

“Hos Danfilter ønsker vi at bidrage til en grønnere fremtid for alle, og vi har længe arbejdet på at gøre vores produktion og produktportefølje mere bæredygtig. Vi er derfor meget stolte af, at vi i dag er selvforsynende med grøn energi fra egne solceller og samtidig kan præsentere fremtidens grønne filtre for vores kunder”, fortæller CEO i Danfilter, Henrik Friis.

Forbedret produkt med længere levetid

Som en del af den grønne omstilling præsenterer Danfilter en markant ændring i designet af virksomhedens mest populære filtre. Indkøbet af en ny maskine har nemlig gjort det muligt at producere luftfiltrene uden en plastramme, som tidligere har været en nødvendighed. I stedet lukkes filtrene af med filtermedie, så produktet beholder sin anvendelighed og funktionalitet som før. Og som en forbedring til kunderne har man samtidig tilføjet næsten 200 procent mere filtermateriale, så levetiden af produktet forlænges.

Det nye design har gjort det muligt at reducere mængden af lim i filtrene med 50 procent, mens det overordnede plastforbrug falder med hele 30 tons årligt.

“Uanset om vores filtre benyttes i det private eller i industrien, så er det vores opgave at producere filtre, som sikrer det reneste og mest sikre indemiljø som muligt. Med de nye tiltag tager vi vores produktion i en mere bæredygtig retning, sikrer trygheden for vores kunder i endnu længere tid og reducerer vores aftryk på miljøet. Det er ‘en ren win-win situation’ for alle”, siger Henrik Friis.

I første omgang er det alle Danfilters bedst sælgende filtre, der går over til det nye design uden plastikramme. Men det er planen, at alle filtre på sigt skal produceres på denne måde.

Processen til en grøn omstilling i en virksomhed kan afføde mange gode idéer. Det ved Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri, hvis bæredygtige løsning af pap kan erstatte brugen af træudsparinger i betonindustrien.

Det er god latin som virksomhed at gøre brug af bæredygtige tiltag, der gavner miljøet. Det er dog nemmere sagt end gjort i betonindustrien, hvor det kræver en kreativ tankegang at gøre en forskel. Det erfarede Brian Knudsen, som har skabt en miljøvenlig udsparingsløsning af pap, der minimerer CO2-aftrykket og affaldsmængden i industrien.

Fårup Betonindustri, bæredygtighed, bæredygtig business, Bizz Up

“Jeg har længe overvejet, hvad vi kunne gøre for at være mere miljøvenlige. Så en dag tænkte jeg over, hvor meget træ, vi benytter os af til udsparinger, og som kasseres efter brug. Det gav mig idéen til at prøve at benytte pap i stedet. Flere sagde, at pappet ikke kunne benyttes til betonstøbning, men det skulle ikke forhindre mig fra at prøve. Det har vist sig at være en god løsning”, fortæller Brian Knudsen, der er direktør hos Fårup Betonindustri.

Brians patenterede løsning, kaldet Cardcret, består i at erstatte de normale træudsparinger til støbning af betonelementer, med udsparinger af 16 millimeter tykt FSC-certificeret cellepap, der forberedes og skæres ud af en CAD-styret CNC-maskine, hvorefter det nemt samles, benyttes og genbruges. Hvor træudsparinger typisk brændes efter brug, kan pappet bringes til en genbrugsstation, hvor det indgår i en ny livscyklus.

Fra modstand til begejstring

Efter at have afprøvet forskellige løsninger, var Brian Knudsen parat til at teste konceptet i praksis på fabrikken i Fårup. Der var dog først en vis skepsis fra de ansatte, som så den nye løsning som en påtvunget ændring i deres velkendte arbejdsmetoder. De ændrede dog hurtigt mening.

Fårup Betonindustri, bæredygtighed, bæredygtig business, Bizz Up

“Der hvor papudsparingerne adskiller sig væsentligt er, at de kun vejer 20 procent af de tilsvarende udsparinger af træ og er meget brugervenlige at håndtere og samle. Det giver et langt bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft, færre rygskader og derved også færre sygedage for vores ansatte i det daglige arbejde”, forklarer Brian Knudsen, som tilføjer:

“Vores ansatte opdagede, at skiftet til pap gør hele processen nemmere og lettere og frigiver tid til andre opgaver. Samtidig har jeg kunnet mærke, at der er en anden stolthed over arbejdet, når vi faktisk gør det på en bæredygtig måde. De er gået fra at være skeptiske til at være løsningens største fortalere.”

Bred interesse fra resten af branchen

Den nye løsning har tiltrukket sig opmærksomhed i branchen, hvor rygtet om det nye alternativ til træ allerede er spredt.

“Pap kommer nok ikke til fuldstændigt at erstatte træ i betonbranchen, men det er et skridt i den rigtige retning. Cardcret har været på markedet i cirka et halvt år, og baseret på de mange henvendelser og besøg vi allerede har fået, tyder det på, at der her er en løsning med fremtid i”, siger Brian Knudsen til slut.

 

Om Cardcret

  • Danskudviklet og patenteret system til fremstilling af udsparinger i pap
  • Udviklet med det formål at automatisere produktionsprocessen samt at reducere affaldsmængden fra betonelementproduktion
  • Udsparingerne udskæres på fabrikken og fastholdes med magneter ved brug
  • Består af 80 procent genbrugspap, såkaldt Re-board, der er det mest miljøvenlige materiale af sin art
  • Vejer kun 20 procent af tilsvarende udsparinger af træ
  • Udsparingerne kan indgå i nyt pap efter brug