Hollandske Zoku har udviklet hybriden mellem kontor og hotel, så gæster har de bedste forudsætninger for at arbejde under deres hotelophold. Nu åbner det revolutionerende koncept op i København, og der med muligheden for at forene business med pleasure.

Tekst: Mia Christina Greenfort
Foto: Ewout Huibers

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up

Hybrid living og coworking

Det nye hotelkoncept bygger på en stigende coliving og coworking tendens og henvender sig til dig, som søger en arbejdsmæssig base i byen. Enten for et kort eller længerevarende ophold. Zoku er ikke blot stedet, hvor du overnatter, men stedet hvor du arbejder, lever, leger og mødes med ligesindede.

Hver enkel detalje i konceptet er nøje planlagt for at give gæsterne en nærværende og hjemlig følelse og er resultatet af flere års undersøgelser af digitale nomader og deres behov. Hotellet emmer af fællesskab, energi og liv. Zoku imødekommer den ensomhed, vi kan føle, når vi er væk hjemmefra, og opfordrer derfor til socialt sammenværd. Hotellets fællesrum er åbne og indbyder til, at man sætter sig side om side ved langborde. Således mærker du en fællesskabsfølelse, selvom du arbejder alene.

Lofts

Zokus prisbelønnede mikrolejligheder gør op med det traditionelle hotelværelse, hvor sengen typisk er centrum i rummet sammen med det klassiske skrivebord og den tunge kontorstol. Zokus lejligheder er specielt udviklet med ønsket om at skabe et rum, hvor man kan arbejde kompromisløst. Enten alene eller flere. Seng og private ejendele kan nemt skjules i det multifunktionelle rum, hvor arbejdsbordet er værelsets omdrejningspunkt. Her er der plads til at afholde møder eller invitere gæster forbi.

Mikrolejlighederne findes i tre størrelser og har alle eget køkken og toilet. De kan bookes til møder, podcasting, teamwork eller andet på dagsbasis, ligesom de også skaber nogle suveræne rammer for længerevarende ophold.

Ønsker du mere liv omkring dig, kan du benytte hotellets øverste etage, som summer af socialt liv. Zoku afholder løbende arrangementer for deres gæster og lokalmiljø, ligesom etagen også har brætspil, læsestof, bordtennis og en TV stue. På øverste etage finder du også hotellets restaurant, som serverer lækre måltider gennem hele dagen. Nyd dem i restauranten, på tagterrassen eller få dem leveret til værelset.

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up

Workspace

Hotellets øverste etage er skabt til at arbejde og møde ligesindede. De store lyse rum med panoramaudsigt over København og den vibrerende stemning, gør det attraktivt at arbejde out of office. Mærk energien fra du træder ind i loungeområdet gennem det frodige væksthus. Nyd din kaffe i de hjemlige omgivelser og grib chancen for at møde nye kontakter.

Sæt dig i Zokus dynamiske Coworking Space specielt designet til at udvikle idéer og sætte den kreative proces i gang. Er du ikke gæst på hotellet, kan du booke dig ind for en enkelt dag eller måned ad gangen. Det gælder også de aflukkede mødelokaler med udsigt over byen. Alle lokaler inviterer til en kreativ arbejdsproces eller brainstorm med dit team. Har du brug for roligere rammer, findes der også mindre telefon- og mødebokse.

Som den sidste detalje har Zokus øverste etage et stort konferencelokale med tagterrasse. Lokalet har plads til 70 personer og kan bookes til fester eller private arrangementer. Zoku Copenhagen tilbyder præcist det, man kan ønske sig på sin arbejdsdag og mere til. Ønsker du at komme og benytte hotellet et par dage om ugen er det muligt at opbevare dine ejendele i hotellets lockerrooms, så slipper du for at tage det med dig hver gang. For har du først været på Zoku én gang, kommer du med garanti igen.

”Hej, det er Lisbeth Østergaard. Undskyld. Jeg fik ikke lige taget dit opkald, men jeg er helt klar nu” Sådan indledes en knap 45 minutters samtale, som gentagne gange må samles op efter flere omgange skøn lattermildhed.

 

Tekst: Anne Bente Volf
Foto: Jimmi Hjort jensen

Lisbeth Østergaard, Bizz Up Forår 2021En torsdag formiddag i maj 2021. Jeg havde gjort mit for at forberede mig på et telefoninterview med Lisbeth Østergaard. Der var lavet en del research og noter, men opkaldet gik på svarer. To øjeblikke senere ringede min telefon.

”Hej, det er Lisbeth Østergaard. Undskyld. Jeg fik ikke lige taget dit opkald, men jeg er helt klar nu,” lød det smilende i den anden ende.

Sådan indledtes en knap 45 minutters samtale, som gentagne gange måtte samles op efter gentagne omgange af skøn lattermildhed.

Googler man Lisbeth Østergaard, kommer der alverdens information frem. Reelle fakta, sjove billeder, diverse oplysninger, interviews, storytelling, informationer, man måske ikke helt ved, hvad man kan og skal bruge til. Der er skrevet meget om kvinden, der tegner forsiden af denne forårsudgave af Bizz Up, Lisbeth Østergaard. Men hvem er hun egentlig?

Hende, vi i en længere periode så på tv-skærmen nærmest hele tiden, så hvor … er hun?

”Det går godt.” Sådan lyder det korte svar, da jeg spørger til, hvordan hun har det. Men nu er fru Østergaard jo ikke mest kendt for korte svar.

”Hør, jeg kunne tænke mig at tale lidt om din nye webshop. Om hvad og hvordan. Om dit liv som mor, som værende lidt væk fra skærmen …” lyder det fra mig, og inden jeg får sagt ret meget mere, lyder det:

”Hvor er jeg glad for, at du ikke umiddelbart spørger mig, hvordan og hvorfor jeg er influencer. Det spørger alle nemlig om. Og alle har en mening om, hvad vi, som influencere, bør, skal og kan, og ikke kan. Men det er i virkeligheden et job, som jeg ikke helt tror, alle ser alvoren i – og da heller ikke værdien,” lyder det så – i forlængelse af det korte svar.

Shoppen

Så er vi i gang. Overskriften må være Lizzy Shoppen. Eller det er i hvert fald navnet, som næsten giver sig selv, på den webshop, som Lisbeth boostede i onlineæteren tilbage i august. Et eventyr af alt fra hårelastikker, eller scrunchies (som hårelastikkerne åbenbart hedder i dag) og lakrids til kogebøger og leggings. ”Hvad og hvorfor” er den korte udgave af spørgsmålene, der presser sig på. Og svaret er igen uventet kort: ”Det er bare sager, som jeg selv elsker, er fan af og bruger i min hverdag.”

Lisbeth Østergaard, Bizz Up Forår 2021

Men så uddyber Lisbeth: ”Der er givet stadig nogle, der undrer sig over udvalget, eller hvad mit koncept med shoppens indhold er, og dertil er det simple svar, at det er produkter, som jeg selv ynder at bruge i min hverdag. Hvem bruger måske ikke både leggings, rengøringsmiddel og økologisk håndcreme?”

Unikke pieces

Det hele begyndte, som det meste gør, med en tanke. ”Der skulle ske et eller andet under det her corona-lockdown. Jeg havde tænkt tanken mange gange tidligere, men nu var det så nu. Faktisk var der en, der sagde ordene ’Det er bedre at komme galt af sted, end ikke at komme afsted’. Så fulgte tankerne om hvad og hvordan. Det begyndte med en reol i kælderen. Et par af hver af de pieces, som jeg følte, jeg bare måtte formidle videre. Så gik det stærkt. Fra reol til inddragelse af gæsteværelse, og da det ikke var nok, rykkede jeg ud af huset. Siden er der kommet en ansat, og jeg elsker alt ved det. Jeg bruger rigtig mange timer på det og har alligevel lidt svært ved at forstå, at det er mit arbejde. Giver det mening? Lizzy Shoppen er min hverdag, og hvad der i august begyndte med, at jeg sendte et par pakker ud om ugen, er der rigtig godt gang i biksen i dag. Øverst på ønskesedlen er flere timer i døgnet.”

Dumper i Løvens hule

Hvad forstand har pigen, der mange gange er blevet kaldt – nok mest af sig selv, tankpasseren, fordi hendes forældre forpagtede en benzinstation i Silkeborg og familien boede ovenpå – på at drive en webshop? Var der lagt store forkromede budgetter og sat store mål? Egentlig ikke. Det høres tydeligt, at Lisbeth trækker på smilebåndet.

”Jeg havde ikke rigtig sat mig et mål. Der var ikke tal i mit hoved. Det er der egentlig sjældent,” tilstår Lisbeth og krydrer igen samtalen med sin varme og meget smittende latter.

”Hvis jeg blev sat over for den gode Jesper Buch i ’Løvernes hule’, ville jeg føle mig som smidt foran netop løverne, når de ville høre om andet end bare idéen. Jeg ville dumpe på stedet. Når det kommer til tal, udregninger, budgetter og diverse Excel-skemaer, giver jeg op. Til gengæld formår jeg heldigvis at finde frem til varer, som kan sælges, for det går forrygende.”

Og hvad der også er ret forrygende, er, at der i løbet af shoppens første ni-ti måneder endnu ikke er brugt en eneste krone på annoncering.

”Det har helt enkelt ikke været nødvendigt endnu. Jeg kan jo ikke sige, hvordan tingene ville have set ud, hvis der var rullet en annoncering ud, men det har Lizzy Shoppen altså til gode. Da det jo er mig … surprise … der styrer shoppen, kører jeg, i hvert fald for nu, det hele over shoppens Instagram, hvor jeg er vild med hver og én af de 13.000 følgere, jeg har der. Det er jo nutidens måde at annoncere på.”

Lisbeth Østergaard, Bizz Up Forår 2021

Arbejder imens

Selvom jeg i starten af denne samtale – dette telefoninterview – spurgte, om jeg forstyrrede, og selvom det hele var aftalt på forhånd, ugedag og klokkeslæt, via sms, så kan man høre, hvordan kvinden i den anden ende af røret har sat gang i arbejdet, alt imens samtalen glider frem, og jeg som journalist fatter pennen og håber, at jeg efterfølgende kan læse mine egne bogstaver. Selvfølgelig havde hun meldt om travlhed, men jeg har nu også en mistanke om, at hun ikke er god til blot at sætte sig ned og lave én ting ad gangen. Så hvorfor ikke lige få pakket lidt pakker, alt imens der svares på dagens spørgsmål fra den nysgerrige journalist? Det generer vel ingen. Herligt at kunne flere ting på samme tid – og så giver det jo mening, at det, man ønsker sig, er flere timer i døgnet.

Benhård business

Tilbage til Google – eller, rettere, videre rundt i den onlineverden, der nu er hverdag for vores hovedperson. Vi klikker ind forbi hendes LinkedIn-side. Her sætter hun selv rollerne tv-vært, kogebogsforfatter, konferencier, influencer og ”glad i låget” på cv’et.

”Vi kunne jo godt lige fortælle, hvad det er, det der med at være influencer. Lad mig give et eksempel. Jeg er blevet kontaktet af Kriminalforsorgen. De har brug for at få et budskab ud. De kunne vælge at købe sig til annoncering i aviser og ugeblade, men vælger i stedet at kigge på en eller flere kendte, som kunne ramme den rette målgruppe online. Det koster oftest mindre og når ud til dem, man ønsker at ramme. Jeg kan efterfølgende måle præcis hvem, der swiper op og hvilke swipes, der er konverteret til salg. Det er jo i virkeligheden det, der er helt fantastisk ved det medie. Man kan måle 100 procent.”

Lisbeth beskriver det som benhård business og ikke blot en byttecentral, hvor man, som flere tror, lige kan score et par gratis sneaks ved at sætte sit smilende ansigt på en ny børneserie af gummisko.

”Det her er et job – ligesom det er at drive en webshop. Nok er det en ny verden. Det fandtes heller ikke, da jeg gik i skole, men det er the real deal i dag. Det er fedt, og det er sjovt, og så synes jeg, at det er et kæmpe skulderklap, når store virksomheder, organisationer og institutioner vil og kan bruge lille mig og mit ansigt til at formidle budskaber og sælge deres varer.”

Lisbeth Østergaard, Bizz Up Forår 2021

Pause

Der pakkes stadig i baggrunden. En eller anden er kommet forbi. Der skal lige afleveres noget og udveksles et par ord. Journalisten henter kaffe, mens der laves business i den anden ende af linjen.

”Første gang vi så dig på tv, var i 2007, og så er det sket mange gange siden. Danskerne har også siden kunnet følge med i dit liv, på godt og ondt. Vi er mange, der med store smil var vidner til, at du overraskede verdensstjernen Robbie Williams ved at hive bukserne ned for at vise en af dine tatoveringer. Vi har set dig danse, og vi har set din prisvindende brudekjole. Fortsætter du selv den her?” Der grines – igen …

”Jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være.” Og det blev igen så kort, at hun straks tilføjer: ”I hvert fald for nu. Man ved aldrig. Jeg står sjældent stille ret længe ad gangen. Og med fare for at gentage mig selv kunne jeg godt bruge flere timer i døgnet. Jeg har mange kort på hånden og mange kort, som jeg er taknemmelig over at have. Først og fremmest er jeg dog mor.”

Lisbeth har sammen med sin mand, Ralf Christensen, to sønner på henholdsvis tre og seks år. ”Hvad skal jeg tilføje? Jeg er pavestolt over shoppen. Jeg arbejder dagligt på at være den bedste mor og på, at mine børn bliver de bedste udgaver af sig selv. At de vokser op og bliver ordentlige mennesker, som gider være sammen med deres forældre. Jeg gad godt gå Caminoen – og meget gerne noget af den sammen med mine drenge, når de bliver lidt ældre. Tænk bare at rykke en eller halvanden måned ud af kalenderen.” Der sukkes. Der smiles. Lyden af smilet, er igennem denne samtale blevet letgenkendelig.

Nøglen

”Der er mange ting, jeg gerne vil, men … Jeg ved ikke, hvad f … det er, jeg synes, jeg skal nå! Jeg har altid travlt. Altid lige noget, der skal ordnes. Ikke tid til at sætte mig ned og nyde en kop kaffe og bare … eller er det måske, fordi jeg har fokus et andet sted? Jeg har dog nu hyret en privat træner, ellers bliver det heller ikke sat i system. Og det er det, tingene skal – sættes i system.”

Lisbeth fortsætter: ”Jeg gad godt nå dertil, hvor jeg blev én af dem, der finder tid og ro til at meditere og efterfølgende får et enormt overskud af selvsamme, ligesom dem, der har fundet den helt unikke nøgle til det møglækre rum, hvor alt bare er pragtfuldt, men jeg har ikke fundet roen til dét endnu. Vil dog gerne låne nøglen …”

Hverken mere eller mindre

”Der er meget her i livet, der er ude af vores hænder. Og jeg har for længe siden taget en beslutning om, at det, vi ikke kan gøre noget ved, skal vi ikke bekymre os om.”

Lisbeth fortæller, at hun ikke er andet eller mere end alle andre. Og nok er hendes liv, eller noget af det, nyhedsstof og noget, der kan rydde en forside i nogle dage, men hun råber også af sine børn, når de ikke lige er klar til at komme ud ad døren torsdag morgen. Og hun fortryder det også bagefter.

”Jeg tænker faktisk ikke, at min hverdag ser så meget anderledes ud end de fleste andres. Jeg er glad eller i hvert fald som oftest. Jeg er ikke den store Greta Thunberg, men jeg vil gerne være med til at gøre en forskel. Bare jeg ikke skal gå forrest. Jeg tager ikke de store debatter. Ville gøre mig virkelig dårlig som politiker, men tager gerne chancer, og Janteloven, tja … jeg er ikke bange for ret meget. Som ung farvede jeg mit hår blåt eller lyserødt og tog mærkeligt tøj på. Der er jeg ikke mere. Jeg har ikke længere et behov for at stå ud. Vil hellere blende ind. Det passer mig godt. En gøgler. Kald mig det. Det tror jeg, at jeg er. En gøgler.”

Lisbeth Østergaard, Bizz Up Forår 2021

En tiger på maven

Artiklen, interviewet og magasinets hovedperson har i skrivende stund to aftaler hos sin tatovør i kalenderen. Hvad der skal foreviges på kroppen, er endnu ikke helt på plads, men det er egentlig heller ikke så afgørende. Den første tatovering fik Lisbeth i en alder af 18 år. Sidste år rundede hun 40 og har nu ikke længere tal på sine kropsdekorationer.

”Den seneste, jeg har fået lavet, er en tiger på maven. Hvorfor? Jeg syntes, den var fed, og så bare, fordi jeg kan … På det punkt er jeg meget impulsstyret. Jeg ser noget, og så gør jeg det. Jeg kunne tænke mig en vinkekat og en gudinde, så det sker sikkert også. I hvert fald skal jeg inden længe af sted med en kammerat – han ved det bare ikke endnu. Det er en gave, og jeg er sikker på, at han er med på en god-ven-tatovering.” Der grines.

Familien bor på Amager. De er glade. De har ikke behov for så meget mere end den lykke, livet har bragt. Der er drømme, og der er aftryk, der gerne må blive sat, men det går godt. Hvad fremtiden bringer, ud over ordentlige unger, ved ingen. Men det er der jo ingen, der gør.

”Lige nu vil jeg bare gerne sende en masse pakker ud til alle Lizzy Shoppens herlige kunder. Jeg vil gerne være en, der har skabt noget. En iværksætter, men det er jeg jo allerede. Jeg gentager ordet gøgler. Og ordet lakrids sat sammen med espresso. Så har du mig. Det må være den korte udgave af min elevatortale. Mor. Gøgler. Lakrids. Espresso. Er livet ikke bare herligt?

Om vi ses på skærmen? Tja, det er jo op til produktionsselskaberne. Ikke op til mig. Jeg udelukker det ikke. Jeg har lavet en del forskelligt. Er mest stolt af ’Go’ morgen’. Men måtte jeg selv vælge, ville jeg elske at lave de programmer, Lene Beier laver. ’Hjem til gården’ og ’Landmand søger kærlighed’. Og ja, Lene Beier ved det godt. Men nu har hun dem, og så kigger jeg bare med … Jeg elsker de programmer og gad da godt tage over … men lige nu … Mor. Gøgler. Lakrids. Espresso. Og Lizzy Shoppen.” Der grines.

Journalisten forsøger at runde af. Der er talt meget og længe. Mest af hende, historien handler om. Blokken var før ved at løbe tør for papir. En ekstra blev fundet frem undervejs, hvis nu … Der er skrevet meget. Vi har vendt verden, og med al den snak om lakrids kan man da kun lige svinge ind forbi lizzyshoppen.com og blive fristet. Jeg blev.

 

Fakta om Lisbeth

Andersine

Lisbeth Andersine Østergaard. Mellemnavnet deler hun med sin mor. Begge har de navnet efter Lisbeths oldemor, som hed Amalie Juliane Vilhelmine Andersine Würtz Henriksen.

En tankstation

Født den 5. juni 1980 i Herning. Opvokset i Silkeborg, hvor hun sammen med sine forældre boede oven på den tankstation, hendes forældre forpagtede.

Radiovært

Lisbeth har været vært på: Radio Silkeborg 1996. The Voice 1999- 2003. DR P3 2003-2006. TV 2 Radio og ”Zulu Djævleræs” 2007.

Vild med dans

I efteråret 2007 deltog Lisbeth i ”Vild med dans”, hvor hun sammen med Thomas Evers Poulsen fik en femteplads.

Medvært

Lisbeth var Bubbers medvært i ”Varm på is” i 2008 og var i 2009 medvært på ”Jule Bingo Banko”.

Tv-vært x 5

Lisbeth har været vært på følgende programmet: ”AllStars” (tre gange), ”Go’ morgen Danmark” (2010-2016), ”Krimicentralen” (Tv3 2016), ”Boligkøb i blinde” (Tv3 2017) og ”Love Island” (Tv3 2018)

Det ér ganske vist og helt eventyrligt, men alligevel er det helt virkeligt og så smukt, som det næsten kun kan være skrevet i en gammel, tyk bog, men i Møgeltønder er eventyret virkelighed.

Schackenborg Slot, Schackenborg, Bizz Up Forår 2021, Bizz Up

 

Den udsendte medarbejder oplevede denne smukke forårsdag for første gang Schackenborg Slot. Med maven fuld af prinsessedrømme og forestillinger om smukke stuer med højt til loftet blev alle ønsker indfriet.

Møgeltønder ligger få kilometer fra den dansk-tysk grænse, så for størsteparten af danskerne vil der ligge en god køretur forud for et besøg på det sønderjyske slot. Dette gjaldt også for den udsendte medarbejder, som dog hurtigt glemte alt om den lange tur, da bilen holdt stille foran gitterporten med prinsen og prinsessens monogram. Dér blev der trukket på smilebåndet. ”Lidt kongelig har man da lov til at være.”

Ikke længe efter at man er drejet ind mod den lille by Møgeltønder, byder byskiltet velkommen, og herfra begynder eventyret. Et stykke Unescos verdensarv fører hen til slottet. Efter aftale går porten denne forårsdag op, og bilen triller ind til en kongelig oplevelse.

Slotsforvalterinde

Schackenborg Slot ejes og drives i dag af Schackenborg Fonden. Fonden blev stiftet 30. juni 2014 af prins Joachim, Bitten & Mads Clausens Fond, Ecco Holding A/S og Ole Kirk’s Fond og har prins Joachim og prinsesse Marie som protektorer. Administrerende direktør i Fonden er Trine Jepsen, og det er netop hende, der denne smukke solskinsdag tager imod udsendte.

Slotsforvalterinde er en titel, Trine Jepsen kan sætte på cv’et. Hun bor nemlig delvis i slotsforvalterboligen, også kaldet Portboligen. Smukt med smukt på.

”Hvis nogen for ti år siden havde sagt, at jeg kunne se frem til at bo på et kongeligt slot, ville jeg have sagt: Den er god med dig” lyder det fra den altid smilende og lattermilde Trine, som tidligere var administrerende direktør for Fonden Nørre Vosborg i Midtjylland.

Et par linjer

”Det er virkelig stadig magisk for mig. Jeg er stolt og ydmyg. Det bliver aldrig hverdag, men det er også vigtigt for mig, at det ikke bliver netop dét. Hverdag. Det her er historie. Et kongeligt slot med mere end 300 år i historiebøgerne, hvor jeg og de efterfølgende bare vil udgøre et par linjer af historien.”

En blomstrende historie

Trine har budt indenfor i netop slotsforvalterboligen, hvor store, gamle malerier pryder mange af væggene. Her er det ikke bare malerier. Her har alt en historie.

”De her smukke malerier er i tidernes morgen blevet malet af slottets daværende slotsgartner, som efter sigende grundet manglende midler til at kunne betale husleje, forevigede flere af havens smukke blomster på lærred – i håb om en slags byttehandel for lejen,” fortæller Trine.

Signaturen P.N. i højre hjørne af malerierne står for gartner og maler Peter Nicolaisen. En historie fortalt til Trine af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som har boet på slottet igennem 21 år.

”Vi er oprigtigt glade for, at D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie ofte gæster os på slottet. Og for mig spiller det en vigtig rolle i mit arbejde. Netop i vores udvikling af slottet at huske på og værne om, at Schackenborg er Prinseparrets andet hjem.”

Bæredygtighed

”Vi har med et stykke dansk kulturarv at gøre. Det er både eventyrligt og fantastisk, og samtidig er det en virksomhed, der skal drives. Det er mit job at få det til at lykkes. Men det skal give mening, og med det in mente er det væsentligt, at dem, der i fremtiden kigger tilbage på os, ser, at vi netop i vores færden havde respekt for stedet.”

”At her drives landbrug, ved de fleste. Vi driver 950 hektar under plov, og planen er at udvide til 1.400-1.500. Vi tænker hverken konventionelt eller økologisk. Vi tænker bæredygtigt. Det skal være ambitiøst og økonomisk ansvarligt. Vi skal, må og vil tænke bæredygtigt og forholde os til den vigtige dagsorden, alt dette som en del af fremtidssikringen af Schackenborg.”

Slottet åbner

Mulighederne for at åbne slottet er mange, men igen tænkes der tanker om slottets historie, dets fremtid og ikke mindst respekten for stedet.

”Det er meget vigtigt for mig og for os, som arbejder her, at de ting, vi sætter i værk, bliver gjort ordentlige. Når vi åbner dørene og byder på rundvisninger, er det for at dele de smukke historier, men de skal også formidles ordentligt. Når vi inviterer til foredrag eller koncerter, skal det give mening, at det netop er i disse smukke rammer, det enkelte arrangement finder sted. Omvendt lever disse smukke rammer kun, hvis vi gør dem tilgængelige. Stedet lever, når her er mennesker. Slotshaven vil snart blive åben for besøg på udvalgte dage, så alle kan gå en tur og nyde blomster, buske og træer,” oplyser Trine Jepsen.

Passionen

”Vi er stolte og ydmyge over at kunne præsentere Verdensballetten i disse smukke omgivelser d. 16. juli. Den 13. og 14. august ser en klassisk musikfestival for første gang dagens lys. Det er en ny tradition, vi ønsker at søsætte. Noget, vi ønsker at give stedet, menneskene og historien.” Trine smiler. Man ser tydeligt stoltheden, men æren påtager hun sig ikke – i hvert fald ikke alene.

”Vi er mange om at få det hele til at gå op. Dedikerede medarbejdere og frivillige. Jeg brænder for at skabe noget. Til jul gør vi det igen sammen med blomsterkunstneren, Johnny Haugaard, som er den helt rette mand til at sikre julestemningen i form af Danmarks smukkeste Juleudstilling.

Festen

I skrivende stund er håndværkerne ved at give den gamle Herskabsstald en kærlig hånd. Den skal, igen med respekt for historien, ombygges til café. Og igen tænkes historien ind.

”Jeg har haft et stort ønske om at sikre, at Herskabsstalden i sig selv bliver reason to go. Hele caféen bliver nu indrettet med klassiske design af designikonet Wegner. Vi er så heldige, at datteren Marianne Wegner har sagt ja til at arbejde sammen med os på denne opgave, og det betyder, at vi ikke bare fylder designklassikere ind, men at vi får de rette historier med om hvert stykke design. Noget, jeg virkelig glæder mig til og er stolt af.”

På staldens førstesal er der indrettet lokaler, som kan lejes til diverse arrangementer. Så forestår der fødselsdag, bryllup, konfirmation, eller ønsker man indbydende lokaler, hvor man kan afholde møder eller konferencer, kan dette også lade sig gøre.

Samtidig overtager Schackenborg Fonden driften af Schackenborg Slotskro pr. 1. juli 2021. Kroen gennemgår netop nu en gennemgribende renovering, og gæsterne kan her se frem til at nyde et ophold eller en skøn middag, i ambiente, smukke tidsløse rammer med klare referencer til slottet.

Det kongelige slot

Dagen på slottet er ved at være slut. En kort tur over slotspladsen og en hurtig tur i både Den Røde Stue, Spisesalen, Vinterspisestuen, Biblioteket, Riddersalen og ikke mindst Den Gyldne Salon bliver nydt i fulde drag. De smukke Flora Danica-platter, de velbevarede og smukt udsmykkede baroklofter, de tykke gamle bøger, kopierne af guldhornene og turen op og ned ad den lave italienske trappe …

De historier skal man træde op ad trinene og ind i de smukke stuer for at få. De taler nemlig for sig selv – og helt sikkert forskelligt på hver tid af året. Schackenborg Slot blev for første gang besøgt af en magasinets udsendte skribent denne smukke forårsdag i 2021 og er klart anbefalelsesværdigt. Jo, uden tvivl: Denne kongelige oplevelse er værd at gentage.

Aarstiderne har siden 90’erne ladet forbindelsen til jorden råde – i alt fra deres måltidskasser og fødevarer til fællesspisninger og fælleshaver. Med hænderne godt begravet i den økologiske tankegang, handler det for Aarstiderne nu om at skabe Jordens bedste købmand og i fremtiden, ja, faktisk at blive til kompost.

Tekst: Amalie Lindberg Pind

Årstiderne, Aarstiderne, Abonnement, Bizz Up Forår 2021, Bizz Up

Forhistorien til Aarstiderne begyndte tilbage i 1996, hvor landmand Thomas Harttung på markerne ved Barritskov i Jylland, begyndte at gøre økologiske råvarer tilgængelig for de interesserede. Dengang var økologi en sjældenhed, og foreningen Barritskov Grøntsagshave havde omkring 100 medlemmer, der selv hentede kasser fyldt med nyhøstede, økologiske grøntsager. Men kasserne med grønt blev ikke altid hentet, enten fordi folk glemte at hente dem, eller også var de taget på ferie.

Idéen om en anderledes tilgang spirede og tog fat, da Thomas Harttung slog sig sammen med kokken Søren Ejlersen, som havde en lige så stor entusiasme omkring økologi, biodynamik og afgrøder. Grøntsagskasserne blev nu fragtet til kundens dørtrin, og flere forskellige kasser kom til med blandt andet frugt, kød og fisk. Aarstiderne var en realitet.

En kasse med det hele

I stedet for at have kasser med forskellige slags råvarer, ville man gerne slå dem sammen. Som Søren Ejlersen selv beskriver det, sad han en dag i 2003 og fik en idé sammen med sin kollega Thomas Hess. Og det blev de to herrers første skridt mod måltidskasser. Vejen fra idé til rent faktisk at få det til at fungere ude på kundernes dørtrin, tog tid og krævede kreative løsninger. Men målet blev klarere og klarere.

”Vi fandt frem til, at vi skulle udvikle en hel række af måltidskasser og lade menuerne skifte med årstiderne. Opskrifterne skulle være nye hver uge for at vise kreativitet og udvikling. Og så gik det løs. Vi var så vidt vides, de første i verden, der lavede rigtige måltidskasser, og det tog tid at få kunderne til at forstå det nye ord. I dag er det hverdagskost”, fortæller Søren Ejlersen.

De to kasser, som Aarstiderne udbød i starten, er i dag blevet til 19 forskellige måltidskasser til ethvert behov. Uanset om man er veganer eller skal lave børnefamiliemad, kan man med en abonnementsløsning få leveret grøn hverdagsmad på sit dørtrin. Fælles for alle måltidskasser er, at det er 100 % økologiske produkter, og at der en konstant stræben efter at opbygge alle måltiderne med mindst 80 % plantebaserede råvarer. Det er blandt andet en af de målsætninger, som ligger til grund for Aarstidernes ambition om at være en Planetar® virksomhed.

En grønnere hverdag

I dag holder Aarstiderne også til på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, som huser en del af administrationen, en gårdbutik og ”Haver til Maver”. Haver til Maver er et projekt, som giver skolebørn mulighed for at komme ud og få lov til selv at høste og tilberede grøntsager og give dem en bedre forståelse for, hvordan vejen fra jord til bord er skruet sammen.

De grønnere tanker afspejler sig derfor ikke kun i måltidskasserne, som er med til at reducere madspildet hos danskerne. Det afspejler sig også i kokkekurser med fermentering, grønne kogebøger og fælles havedyrkning. Ja, det er faktisk næsten umuligt at komme uden om glas med fermenteret kål og saltede citroner, når man besøger Aarstidernes lokationer.

For det handler hele tiden om at turde rykke grænserne og give kunderne anderledes madoplevelser, der stadig er præget af at gøre hverdagen nemmere. Og så holder Aarstiderne nok som den eneste måltidskasseudbyder i Danmark fællesspisninger. Det handler om at møde kunderne, så de både kan blive inspireret og Aarstiderne kan få en dialogpræget feedback.

”For os handler fællesspisningerne om at komme tæt på kunderne bag kassen og skabe et rum, hvor kunderne kan blive hørt, samtidig med at vi præsenterer dem for inspirerende mad. Det kan være retter, der er fyldt med fermenterede råvarer. Nogle gange er det nemmere at turde få en ny madoplevelse, når det er i fællesskab,” siger Christian Cannon, der er teamleder for kundeoplevelser i Aarstiderne.

Under corona-restriktionerne er fællesspisningerne blevet ”to-go” og madkurser kører online. For fællesskabet er stadig en del af Aarstidernes kundeoplevelse – også på afstand.

Årstiderne, Aarstiderne, Abonnement, Bizz Up Forår 2021, Bizz Up

Fremtiderne

Tilbage ved starten af Aarstidernes historie hed udviklingsteamet bag måltidskasserne ”Fremtiderne”. Det er egentlig meget sigende for Aarstidernes arbejde. For det handler nemlig om fremtiden – om hele tiden at udvikle sig og sikre gode løsninger, der er med til at passe på Jorden.

På nuværende tidspunkt er ambitionen en udvidelse med en online købmandsbutik, der giver kunderne lov til selv at bestemme, hvilke og hvor mange råvarer de vil lægge i kurven. Købmanden kommer til at have markedets bedste, økologiske råvarer på hylderne, så det bliver lettere for forbrugerne at handle bæredygtigt i hverdagen. Råvarerne er nemlig nøje udvalgt, fordi de er de bedste – både for forbrugeren og for planeten.

I bund og grund skal det være nemt for forbrugerne at være en del af løsningen og ikke en del af problemet. Derfor har Søren Ejlersen også været med til at lave Fælleshaverne, hvor privatpersoner har mulighed for at købe en lille jordlod til at dyrke sine egne grøntsager – og en digital planteskole, så man kan gøre altankassen til sit eget forrådskammer. Ambitionen er i sidste ende er at lære folk at dyrke deres egne økologiske grøntsager – og så at sige gøre Aarstiderne til kompost.

De nye ideer og tiltag i Aarstiderne er derfor tilbage, hvor det hele begyndte – nemlig med hænderne nede i jorden og visioner om at skabe bæredygtige løsninger for en grønnere fremtid.