Som alle andre førstegangsforældre drømte Marie Grew om en bedre søvn – både til sig selv og sin nyfødte søn. Men da løsningen ikke fandtes på markedet, skabte hun den selv. Det blev begyndelsen på babybrandet Moonboon, der med en stærk investor fra Løvens Hule nu er klar til at indtage det europæiske marked.

Moonboon, Marie Grew, iværksætteri, Løvens Hule

Det er en kilde til frustration hos nybagte forældre, når den lille ikke vil sove. Det oplevede Marie Grew, da hun som førstegangsforælder fandt ud af, hvordan dagen hurtigt gik ved vuggen. Her drømte hun om en løsning, der endnu ikke fandtes. En løsning, som skulle sikre søvnen uden at gå på kompromis med hendes værdier om bæredygtighed og gode materialer.

Moonboon, Marie Grew, iværksætteri, Løvens HuleMarie Grew drev allerede virksomheden CPH Casting, og med en lille baby var der nu rigeligt at se til. Alligevel kunne hun ikke slippe tanken om selv at udvikle det produkt, hun virkelig manglede under barslen. Derfor tog hun kontakt til et dansk ingeniørfirma for i samarbejde med dem at udvikle det grundlag, Moonboon er bygget på: slyngevuggemotoren. Den vugger automatisk barnet i søvn, så forældrene får større frihed:

”Min søn havde brug for at blive vugget konstant, og jeg havde behov for frie hænder. Det gav mig idéen til at udvikle den første slyngevuggemotor i Danmark. Efter en grundig markedsanalyse fandt jeg ud af, at jeg langt fra var den eneste med behovet, og derfor satte jeg den i produktion”, fortæller Marie Grew.

Ny knowhow fra Løvens Hule

Marie Grew havde brug for en sparringspartner, hvis hendes ambitioner skulle indfries. Derfor valgte hun at deltage i Løvens Hule.

”Jeg kunne se, der var et marked for Moonboon i Europa, men jeg havde brug for knowhow og et større team. Det er godt at alliere sig med nogen, der har den erfaring og kan bidrage med at drive virksomheden til det, jeg drømmer om”, siger Marie Grew.

LÆS OGSÅ

ALLE VORES HISTORIER FRA LØVENS HULE

Kendetegnende for Moonboon er de økologiske, allergivenlige og bæredygtige materialer, som er nøje udvalgt af iværksætteren selv for at sikre den højeste kvalitet. Det har givet virksomheden det eftertragtede GOTS-certifikat, der vidner om høj, bæredygtig ansvarlighed i alt fra udvikling til produktion og salg. Marie Grew har bl.a. udviklet en slyngevugge med en madras i kapok, som er den eneste GOTS-certificerede slyngevugge i verden. Motoren er udviklet med fokus på sikkerhed og kvalitet, og samtidig er den designet i et skandinavisk look, så den er flot at have hængende i stuen. Denne kombination er efterspurgt, og Moonboon mærker allerede interessen fra udlandet.

På vej mod EuropaMoonboon, Marie Grew, iværksætteri, Løvens Hule

Drømmen er at være blandt de største i Europa, og tallene taler deres tydelige sprog. Det første år er gået over al forventning med en omsætning på 7 mio. i 2020, så derfor tør Marie Grew at satse stort:

”Vi er godt på vej, og foruden vores faste base i Danmark er vi ved at have godt fat i det tyske marked. De tidligste motorer blev produceret i januar 2020, og ved årets udgang sendte vi over 4.000 af sted til både danske og tyske forældre, så det går stærkt. Nu er Frankrig næste stop”, slutter hun.

Løvens Hule

Med deltagelsen i Løvens Hule torsdag d. 21. januar 2021 lykkes det Marie Grew at komme tættere på sit mål om et europæisk væksteventyr og ikke mindst en stærk sparringspartner, der med sin knowhow, sin organisation og sine matchende ambitioner kan supplere iværksættervirksomhedens vision.

Det perfekte match kom med investor Christian Arnstedt, der efter en god forhandling mellem de to parter, accepterede en investering på dkk. 600.000 for 19 % af Marie Grews Moonboon.

”Jeg havde hørt fra flere mødre, at de sagde, at motoriserede slyngevugger var det bedste, der var sket for dem siden de fik deres barn. Det havde givet dem søvnen tilbage. Alle elsker en god nats søvn, så jeg tænkte, det her det løser virkelig et rigtigt problem for mange mennesker. Samtidig var Marie meget overbevisende og havde styr på sine ting. Som et stort plus var Moonboon også i gang med at blive GOTS certificeret. Det er et af de bedste stempler på bæredygtighed man kan få og da jeg er meget passioneret omkring bæredygtige produkter, så passede det bare rigtig godt ind i det felt jeg gerne vil investere i”, fortæller Christian Arnstedt.

 

Fakta:

  • Moonboon er 100 % dansk design og dansk produktudvikling
  • er GOTS certificeret
  • Har produktion af deres motorer i Europa (Polen)
  • Stærk bæredygtig tilgang til alle produkter
  • Solgte deres første motor i januar 2020
  • Omsatte i første år 2020 for dkk. 7 mio.
  • Producerer også bæredygtigt sengetøj, strækvikler, stofbleer og meget andet
  • Se mere på www.moonboon.dk

Vi har talt med livstilsekspert og bilentusiast, Christian Grau, om biler og business. Hvad signalerer vi med den bil vi kører i. Christian Grau underholdt 120 erhvervsfolk til arrangementet, Biler, Bobler og Business og gav stof til eftertanke.

”Jeg vil gerne starte med at sige undskyld” siger Christian og fortsætter ”Jeg vil gerne undskylde for, at jeg kommer til at træde nogle over tæerne, fordi mine beretninger om typebestemmelser er lavet ud fra hvad jeg ved og mener, og ikke hvad der nødvendigvis helt er 100% rigtigt. Jeg kommer også til at sige onde ting om biler jeg ikke kan lide – så undskyld til jer, som kører i en Citröen Berlingo.”.

”I ved slet ikke hvor meget en bil siger om mennesker” siger han og fortæller. ”Prøv og forestil jer, at I har fået en ny nabo. I har jævnaldrende børn som gerne vil lege. Naboen kører i en Citröen Berlingo – derfor er der ikke noget problem i at sende børnene gennem hækken for at lege. Hvad er det værste der kan ske – en gang fingermaling som ikke kan gå af? Herre Gud!” siger Christian Grau, med en afslappet attitude. ”Hvis naboen derimod kører i en stor fed, sort Hummer, så begynder vi måske at blive mere skeptiske. Skeptiske over, om børnene overhovedet når ind til hoveddøren inden de bliver ædt af kamphunde”

Hvilken bil kører dine ansatte rundt i?

Christian fortæller også man som virksomhed, skal tænke over hvilken bil man selv eller ens ansatte kører i, når man skal til forretningsbesøg. Det er ikke ligegyldigt hvilken bil der kommer trillende ind på parkeringspladsen, fordi bilen udstråler en form for succes eller mangel på samme i virksomheden. Selvfølgelig behøver det ikke altid være tilfældet, men ofte er det sådan det er. Lad os tage et eksempel med en mand, som sælger blækpatroner:

”En sælgers bil kan deles op i tre felter: Ondt af manden, smertefri og ondt i røven felt” fortæller Christian Grau og forklarer videre. ”Hvis en sælger af blækpatroner kører i en Bentley, så får man fandeme ondt i røven. Selvom jeg var dødsdømt og skulle bruge blæk til at printe min benådning, så ville jeg aldrig købe den af denne sælger.” Bilen udstråler ekstravant, blærerøv og succesrig.

Derimod mener Christian, at hvis sælgeren kører i en Chevrolet Spark, så ville han købe flere års forbrug af blækpatroner – i håb om, at sælgeren har fået råd til en ny bil til næste gang. En Chevrolet er i ”ondt af manden”-del af skalaen.

Som virksomhedsejer er det vigtigt, at du tænker hvilken bil dine ansatte kører rundt og repræsentere virksomheden i. Brandopfattelsen starter allerede på parkeringspladsen – og derfra har køber en fordom om virksomheden, sælgeren og hele virksomheden.

Christian Grau havde en lille test med til de mange erhvervsfolk. Fire forskellige personer og fire forskellige biler. Hvem kører i hvilken bil? Efter nogle minutter med masser af diskussion var det tid til at løfte sløret. En mand våger pelsen og kommer med sit bud på, hvem der kører i hvilken bil. ”Hvor mange er enige?” spørger Christian Grau salen. 75 % rækker hånden i vejret og afventer i spænding det korrekt svar fra livsstilsoraklet. Men det kommer ikke. ”Jeg har ikke svaret. Jeg har bare fundet nogle tilfældige billeder af mennesker og biler. Men er det ikke sjovt, hvor mange af jer der har en klar holdning til hvem der kører i hvad og hvem de er ud fra hvilken bil de kører?”

Hvilken bil kører Danmarks ældste youtuber, bagedronning, TV darling, og ikke mindst erhvervskvinde?

Se videoen herunder, og se om Christian kan gætte hvilken bil Rose kører i.

Denne artikel er sponsoreret i samarbejde med digitalafbetaling.dk.