Vi har spurgt en række iværksættere om deres ultimative yndlings apps.

Her er de tre vindere:


Toggl er en online tidstager for freelancere, konsulenter og små virksomheder. Det giver brugerne mulighed for at spore tid på projekter og analysere produktivitet.

”Toggl har gjort mit liv som konsulent meget nemmere! Det er hurtigt at registrere sin tid, både på computer og mobil. Og efterfølgende kan jeg med få klik udarbejde en timeseddel til mine kunder, der kan vedhæftes fakturaen.”

 

Gitte Olrik, www.noru.dk

 

 

 

Slack samler teamets kommunikation og samarbejde på ét sted. Herved kan du kan arbejde mere effektivt, uanset om det er en lille eller større projektgruppe. Check-af på din to-do liste, send opgaver videre og få overblik over projektgruppens samlede arbejde. Slack er tilgængelig på alle enheder, så du kan få adgang til dit team og dit arbejde, uanset om du er ved dit skrivebord eller på farten. Ideel hvis et team er spredt over flere lokationer.

 

”Med slack slipper vi for en masse mails blandt medarbejdere og du kan nemt integrere 3. part systemer ind i det. Hos os får alle fx en notifikation, når vi lukker en ny kunde, en potentiel kunde opretter en trial på vores produkt og når der oprettes support/salgs-tickets i Zendesk”

Søren Vesterager Guldager
www.inmobile.dk

 

Wunderlist hjælper dig med at holde styr på dine opgaver. Uanset om det er indkøbslister, arbejdsprojekter eller den daglige to-do-liste. Du kan oprette lister, afkrydse som du udfører dine opgaver og dele lister med andre.

 

”Wunderlist er min hjerne på skrift. Alt hvad jeg før forsøgte at gå og huske på, har jeg nu samlet her. Det er en frihed uden sammenligning og gør at jeg meget sjældent glemmer en opgave. Der er tilgang både fra PC og via app – og øjeblikkelig synkronicitet.

Wunderlist giver dig ubegrænset adgang til at designe dine egne lister, nøjagtigt som du ønsker og flytte dine opgaver ualmindeligt nemt mellem listerne.

Der er mulighed for gentagelseslister og påmindelser – og flere brugere kan let dele lister.

Alt i alt et redskab, som jeg bruger rigtig mange gange dagligt, og ikke kunne overskue at undvære.

Lone Vinge
www.talstaerk.com

 

Har du en super fed app du gerne vil anbefale? Tips os på mail@bizzup.dk