Det unge århusianske startup travelday, vil hjælpe hele rejsebranchen så snart grænserne åbner op igen. Virksomheden ønsker at hjælpe rejsende med at finde drømmerejsen og hjælpe rejsebureauerne med at finde drømmekunderne ved at ændre branchen. Men kan det overhovedet lade sig gøre at ændre branchen? Og hvilke betydninger vil travelday få i rejsebranchen fremover?

 

På denne måde vil travelday ændre din rejseadfærd fremover

Lad os starte med at forstå konceptet, før vi lader os forstå hvordan vi skal kunne hjælpe rejsebranchen ud af den værste krise nogensinde. Travelday er opstået med det formål at hjælpe rejsende med at finde nye rejsedestinationer ud fra deres behov, ønsker og krav. I starten var det aldrig mening at hjælpe bureauerne, men derimod kun have fokus på brugerne. Brugerne udfylder deres rejsekriterier i traveldays søgemaskine rejsefinderen. Herefter bliver kriterierne matchet med rejsedestinationer i hele verden og dermed sparer den rejsende store mængde tid på at finde nye rejsedestinationer.

Traveldays stifter Nikolaj Christensen udtaler ”Der er en øget tendens blandt den yngre generation i samfundet. For det første ønsker vi at rejse mere, men vi ønsker også at finde hele rejsen selv. Med Googlesøgninger, sammenligninger af flypriser og søgning af inspiration fra sociale medier, så bruger vi i gennemsnit 4 uger på at finde den rigtige rejse”. Selv mener Nikolaj at det er ærgeligt at vi bruger så meget tid på at finde en rejse i en allerede stresset hverdag. Dertil ved vi faktisk ikke om destinationen lever op til vores behov som rejsende. Men tilbage til bureauerne. Det blev hurtigt tydeligt for travelday, at det var svært for rejsende at overskue rejsebureauernes mange muligheder til de samme steder. Ikke at kunne finde rundt i junglen af muligheder, gjorde at rejsende ofte valgte de rejser de kendte og derfor udebliver nye rejseoplevelser. Ved at match brugerne op med relevante bureauer som tilbyder rejser til den valgte destination, skabes en meget bedre oplevelse.

Det hele startede med egne erfaringer og det skal hjælpe andre til drømmerejsen

Travelday tror selv på, at samarbejde med rejsebureauerne bliver guld værd for alle. De rejsende får en rejseoplevelse som de sent vil glemme, fordi bureauerne kan skræddersy rejsen ud fra deres ønsker og personprofil. Rejsebureauerne får nye og billigere kunder, hvis man sammenligner med erobring af nye kunder fra andre marketingkanaler. Sidst men ikke mindst, betyder det at travelday få flere og glade brugere.

Ideen startede efter at Nikolaj havde planlagt et hav af skiferier. Her blev han ofte præsenteret for de samme rejsedestinationer ud fra gruppens krav. 1) Studievenlige priser, 2) Skiniveau for alle, 3) mulighed for at feste. Med hans egen erfaring begyndte han derfor selv at planlægge destinationerne og fik bureauerne til at stå for alt det praktiske. Denne viden valgte han 7 år efter at lave om til travelday, for at hjælpe andre rejsene med at finde nye oplevelser. Som Nikolaj siger ”Verden har aldrig været mindre og oplevelserne har aldrig været flere og tættere på. En ting er at vi kan hjælpe rejsende med at bruge deres ferie på en rejse som opfylder alle deres behov – drømmerejsen. Men at vi samtidig kan hjælpe rejsebureauerne med flere kunder efter krisen, det kalder jeg en win-win.”

Derfor skal samarbejde på tværs af branchen skabe succes

Travelday er en rejseplatform som både hjælper rejsende med nye oplevelser og rejsebureauer med nye kunder. Gennem de sidste år er gør-det-selv rejser vundet stort en i den danske branche. De store internationale tjenester spiser sig hurtigere og hurtigere ind på det danske rejsemarked, hvor det anslås at mere end 33% af omsætningen i branchen går til de store OTA’er. OTA’er er tjenester som Booking.com, Momondo og Airbnb. Problemet er dog at når man bestiller rejser igennem OTA’er, så ved man reelt ikke om destinationen matcher ens behov. Det kan godt være at alle taler godt om Bali. Men hvis man nu går mere op i gourmetmad og shopping end lækre strande og smuk natur – så er Singapore eller London en bedre destination.

Startuppet ønsker at sende alle brugerne på DERES drømmerejse. Dette skal ske i samarbejde med bureauerne og lokale samarbejdspartnere af simple årsager. ”Bureauerne kender deres destinationer bedre end vi gør, de har lokale samarbejdspartnere, medarbejdere udstationeret og erfaring med kundehåndtering i de gældende lande”. Dette skal skabe succesen for travelday.

Den århusianske startup har klare mål. ”Om 10 år hjælper vi rejsende i hele verden og er blevet større end booking.com.” – siger den selvsikre Nikolaj.