Convenience
Ordet er et af de mest brugte indenfor detailhandel, og det er et ord, som skal inddrages i mange nye startups fremover. Nye tal viser, at danskere der får leveret mad og dagligvarer direkte hjem, stiger markant. Det skyldes primært, at udbyderne på markederne leverer en bedre og bedre service til deres kunder. Virksomheder som aarstiderne, Retnemt og Skagen Food oplever fremgang på alle fronter, og tendensen ser ikke ud til at stoppe. Dog oplever markedet for mad og dagligvarer ikke den samme stigning, som online handel generelt, men jo mere danskerne vænner sig til at bestille varer online, jo mere smitter det af på niche-virksomhederne. Tallene fra e-handel voksede, ifølge Berlingske Business, i 2017 med 14% og rundede 115 milliarder kroner.
Nichebrancher vokser
Produkter og services der sparer danskerne tid, oplever stor fremgang. Den danske økonomi er i højkonjunktur, og det betyder at danskerne får flere pengene mellem hænderne, men tid bliver der ikke mere af. Ud over levering af mad, i mere eller mindre tilberedt form, oplever virksomheder som HappyHelper og Washa også fremgang. Det grundlæggende, i de virksomheder, er, at det er nemt, det løser en kedelig opgave og så sparer det tid for kunden. MinRecept er en anden nichevirksomhed, som oplever stor fremgang i kunder. MinRecept leverer din medicin på abonnement, og det leveres direkte i postkassen. I en stor undersøgelse, med over 1000 respondenter, blev det hurtigt klart for stifterne af virksomheden, at tidsbesparelse havde stor værdi for deres målgruppe. Derefter kom pris og sikkerhed.
Slip for turen til apoteket
Som medlem hos MinRecept kan du få din medicin leveret i din postkasse, og medlemmerne modtager også en påmindelse, når deres recepter skal fornys. Man sparer altså turen til apoteket, slipper for at stå i kø, og kan i stedet nøjes med at hente sin medicin i postkassen. MinRecept har selv udviklet deres online platform, og det er gjort i samarbejde med et dansk apotek. Alle medlemmer verificerer sig med NemID og al håndtering af medicin bliver gjort af faguddannet personale på et dansk apotek. Sikkerheden er derfor nøjagtigt den samme, som hvis man selv tog turen til apoteket, for at hente sin medicin. Lige nu kan medlemmer få minipiller, p-plastre og p-piller på abonnement, men flere medicintyper er på vej.
Simplicitet er et succeskriterium
MinRecepts platform har taget over et år at udvikle, men det har været med til at sikre, at en oprettelse kan klares på under 3 minutter, og at medlemmerne kun behøver at besøge siden igen, hvis de ønsker at ændre på det medicin, de får leveret. Ellers kører det hele automatisk, og medlemmerne har derfor et par bekymringer færre i hverdagen. Dette må siges at være convenience i ordets bedste betydning.
Simplicitet og en fair pris for en service, der hjælper til at give mere tid i hverdagen, er nøglefaktorer i virksomheder som MinRecept, WASHA og HappyHelper.
Overvejelse til iværksættere
Tendensen i markederne for virksomheder der arbejder med conveince, er at markederne kun vokser de næste år, og derfor skal iværksættere, som overvejer at starte nye virksomheder, vurdere om de måske disrupte eksisterende markeder. MinRecept opererer på et tungt marked, hvor lovgivning og sikkerhed stiller store krav, men andre brancher kan være nemmere penetrere. I teorien har alle kvinder mulighed for at købe sine p-piller på apoteket, men fordi MinRecepts konceptet er gennemført, nemt og billigt, vælger mange at få sine p-piller på abonnement.