FN’s 17 Verdensmål er på alles læber og de stigende krav fra forbrugere, og det massive pres fra medierne tvinger virksomhederne til at tænke bæredygtigt. Det gælder ikke kun produktionsvirksomheder, men også hos onlinebutikkerne, hvor grøn omtanke er blevet et konkurrenceparameter på det globale marked. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Skive Kommune på konferencen, Ehandelsdagen, med mere end 400 e-handlere og -leverandører fra hele Danmark.

For fjerde år i træk blev Skive forvandlet til et e-handelsmekka, da mere end 400 deltagere tilbage i januar i år, fyldte de udsolgte pladser, for at blive klogere på vækst af deres forretning på nettet.

 

 

Selvom det faglige niveau var i højsæde, så havde bæredygtighed også sneget sig på dagsordenen. Forinden konferencen, var de 410 deltagere fra hele landet, blevet bedt om at deltage i en undersøgelse, hvor af mere end 100 deltagere gav deres mening og erfaringer til kende.

Grøn omtanke skaber bundlinje

Selvom undersøgelsen viste, at kun 27 % af deltagerne har en CSR-politik (Corporate Social Responsibility), så svarede en stor del, at de arbejder på at få skrevet det ned – ikke mindst for at bruge det som en del af deres kommende markedsføring.

Goska Rasmussen, formand for Erhvervs- og Arbejdsudvalget i Skive Kommune, og initiativtageren bag undersøgelsen, glæder sig over resultatet. ”Rom blev ikke bygget på én dag, og det er interessant at se at de danske webshops er motiveret af, at tænke grønt og handle bæredygtigt, fordi de ser en økonomisk gevinst ved det. Vi må ikke være bange for at tjene penge på den grønne omstilling.”

LÆS OGSÅ

Bæredygtighed er ikke “bare lige”

Mange af de adspurgte vælger netop løsninger, som direkte tjener bundlinjen, som eksempelvis at genbruge papkasser til forsendelser eller ”rezip” poser, hvor eventuelle returvarer sendes tilbage i den samme pose, som produkterne er afsendt i. Andre bæredygtige overvejelser, som at bruge en transportør, som tager ansvar for miljøet eller bruger FSA certificeret emballage, kan være et fordyrende tiltag. E-handlerne er opmærksomme på, at det kan være et afgørende parameter for, at kunden vælger at handle hos den enkelte webshop. Bæredygtighed ses derfor ofte som en investering og indsats til at øge salget, på lige fod med andre tiltag i forbindelse med konverteringsoptimering.

”Klimaet betyder rigtig for os i Madkurven.dk. Derfor sender vi blandt andet alle vores ordre i genbrugskasser. Det er vigtigt signal for os at sende, i forhold til vores brand og vores produkter, men vi er også opmærksomme på, at det har en betydning for, om vores kunder vælger at handle hos os i sidste ende,” fortæller Michael Bisgaard, som driver madkurven.dk fra Skive, men er bosiddende i Aalborg.

Tendens eller tidsløs trend?

Et af de mest interessante tal i undersøgelsen er e-handlernes tanker om fremtiden. Langt størstedelen af de adspurgte mener allerede nu, at bæredygtighed er et konkurrenceparameter i e-handelsbranchen. Kun 13% er uenige i denne tanke. Over 85% mener at, det at være bæredygtig i sin forretning og drift, kan være en god forretning i det lange løb.

”Undersøgelsen viser, at vi kun vil se endnu mere bæredygtig forretning – også inden for e-handel,” fortæller Goska Rasmussen, ”Om man gør det ’by heart’, af konkurrencemæssige årsager, eller tvinges til det af samarbejdspartnere, er måske forskelligt, men det tjener alle sammen et fælles mål.”

Det gælder også i private hjem. Havehandel.dk kan man mærke en markant stigende efterspørgsel på økologiske og bæredygtige alternativer i de private køkkenhaver.

Danske webshops planter træer

Som et led i undersøgelsen plantede Ehandelsdagen i samarbejde med Skive Kommune et træ for hver deltager på konferencen. Det blev til 410 træer her i efteråret bliver plantet et sted på Skiveegnen.

”Som undersøgelsen også viser, så er danske ekøbmænd meget bevidste om miljøet. Det vil vi også gerne være som arrangør af en ehandelskonference. Derfor er vi glade for at Skive Kommune vil samarbejde om træplantnings-projektet,” fortæller Lise Korsgaard.

Ehandelsdagen afholdes næste gang den 11. februar 2021.


I SAMARBEJDE MED

www.hundeskove.dk