Mogens Lykketoft tilbragte 15 måneder i FN, i verdens tjeneste, og var helt tæt på tilblivelsen af FN’s 17 Verdensmål og 169 delmål, da de blev nedsat i september 2015. Bizz Up mødte Mogens Lykketoft til Erhvervsudviklingens Døgn 2019, hvor han satte sine egne ord på det overordnede formål med de 17 Verdensmål.

Tekst: Lise Korsgaard

Foto: Privat

75 år med FN

FN blev skabt efter 2. Verdenskrig med det formål, at sikre en god og fredelig udvikling i verden. Et formål om at ”frelse kommende generationer fra krigens svøbe”, som det så smukt blev formuleret. ”Det er historisk, at vi har et FN, hvor vi har verdens lande samlet. Det er nogle gange mirakuløst, hvad de kan blive enige om, eller, i hvert fald være enige om ikke at være i mod”, fortæller Mogens Lykketoft, som blev valgt som formand for FN’s generalforsamling fra 2015-2016. Han fortsætter: ”For når vi ser på hvilke programmer der er blevet vedtaget: Årtusindmålet for 19 år siden og Verdensmålene for 2 år siden, så er det jo i virkeligheden meget revolutionerende, hvilken indflydelse det har haft på alle verdens lande.”

Verdensmålene bygger på et stykke arbejde, som FN altid har arbejdet med, gennem en lang række underorganisationer. ”Meget af det FN har udrettet gennem deres 75 års levetid, har haft en stor indflydelse på, hvad de forskellige regeringer har haft på dagsordenen. Et eksempel er de epidemier, som for mange år siden slog rigtig mange mennesker ihjel, er blevet udryddet. Det har betydet, at vi, som mennesker i denne verden, lever 20 år længere end man gjorde for 75 år siden. Afgangen er blevet langsommere end tilgangen. Det kan man jo kun være glad for, når man er på min alder.” siger Mogens Lykketoft med et smil på læben.

Hvorfor har vi brug for Verdensmål i Danmark – Vi gør det jo godt?

Vi er i dag tre gange så mange mennesker på jorden, som den 3. januar 1946, da Mogens Lykketoft blev født. ”Når vi skal forstå hvorfor det er nødvendigt at tale verdensmål, så skal vi huske at menneskeheden beslaglægger ni gange så mange af jordens ressourcer, som de gjorde i de år jeg blev født.” fortæller Mogens Lykketoft.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder FN’s 17 Verdensmål for virksomhederne i 2019?

Hvis man spørger Mogens Lykketoft, så skal Danmark ikke lide i falsk beskedenhed, for vi kan gøre vældig meget. Selvom vi i Danmark er ”klima-dukse”, hvor vi ansvarligt sorterer affald, og er gode og avancerede i den bæredygtige udvikling, bæredygtige energier osv., så må vi ikke glemme, at vi stadig har et fodaftryk på kloden, i vores måde at producere og forbruge på, som svarer til 100 millioner afrikaneres. ”Vi er en del af den rige verden, som har hamstret af ressourcerne hidtil.
Vi kan gøre rigtig meget, fordi vi har et erhvervsliv, som er på forkant med de værktøjer, der er nødvendige hvis denne klode skal bestå, og blive bæredygtig inden for opnåelig tid.” siger Mogens Lykketoft.

Erhvervslivet skal levere det verden har brug for

Erhvervslivets store impact på klodens fremtid er, ifølge Mogens Lykketoft, en fortælling om en tredje fase i dansk erhvervshistorie, og dansk erhvervslivs sammenspil med seriøse politiske beslutninger om, hvad der skal leveres til danskerne. Den første fase var for mere end 100 år siden, da man besluttede sig for, at man skulle have et solidt sundhedsvæsen til danskerne, og det blev rygstødet for en sundhedsindustri, der er verdensførende på en lang række strækninger, og har kunne sælge det ind til resten af verden, fordi vi kom tidligt i gang. Danmarks rigeste virksomhed, Novo Nordisk er ét resultatet heraf. En anden fase er, at vi havde politikere der definerede et mål om, at vi skulle have en meget mere vedvarende energi. ”Også denne fase har bevidnet om et stærkt samspil mellem erhvervsliv og politikere. Erhvervslivet er dem, der skal levere det, som verden har brug for i et samspil med nogle seriøse politiske beslutninger,” lyder det fra Mogens Lykketoft.

Tredje fase: Hvad har vi så brug for?

I år 2000 mødtes verdens regeringschefer i New York og nedsatte ”Årtusindmålet”. Målet var, at halvere antallet af fattige mennesker i denne verden, over de næste 15 år. Et meget ambitiøst mål, hvor der på daværende tidpunkt var 1,5 milliarder fattigere og alligevel nåede de i mål.

Dette var et afsæt for Verdensmålene i september i 2015. ”Hvor Årtusindmålet handlede om færre fattige mennesker i fattige lande, så handler Verdensmålene om alle mennesker i alle lande. Og en grundlæggende omstilling af, hvordan vi skal forbruge og producere, så det handler i særdeleshed om sådan nogle som os.” siger Mogens Lykketoft.

Det er ikke et kirsebærtræ

”Det er ikke kirsebærtræ, hvor man kan tage de kirsebær man synes bedst om. Det er en plan om en sammenhængende indsats på 17 demissioner og 169 delmål. Hvad er så sammenhængende? Første mål starter, hvor vi slap i Årtusindmålet: Stop fattigdom.

Vi må erkende, at ressourcerne ikke er ubegrænsede, derfor er fordelingen af disse meget påtrængende. Selvom vi har udryddet en stor del af fattigdommen, så er uligheden blevet større. Det kigger vi på i mål 10. Det hele hænger sammen, og hvis det skal lykkes, så kræver det et større international samarbejde.” fortæller Mogens Lykketoft.

Kloden er ikke stor nok: ”Dét kan I ikke få, og dét kan vi ikke beholde”

FN nåede i mål med ”Tusindårsmålet” og halverede verdens fattige. Det store udslag så man i Kina, hvor det kinesiske bruttonationalprodukt er blevet 30 gange større over de sidste 40 år. Her blev mere end 800 millioner kinesere trukket ud af fattigdommen på 40 år. ”Dette understreger behovet for bæredygtig udvikling” påpeger Mogens Lykketoft. ”For når 800 millioner mennesker vil til at forbruge, som vi har gjort, så bliver det en udfordring for klodens ressourcer. Derfor skal vi have stærkt fokus på forbrug og produktion, hvis vi også vil bekæmpe fattigdom.”

Klimatosser

”Bevidstheden om klimaforandringerne er eksploderet, og her i Danmark er det stormet frem i en styrke vi ikke havde forestillet os, i hvert fald ikke i dette kalenderår.” fortæller Mogens Lykketoft, og påpeger at det også fik en afgørende betydning for valget i juni 2019.

Ifølge Mogens Lykketoft er Klimaindsatsen er det mest hastende af de 17 verdensmål.

”Naturkatastrofer, som tidligere skete hvert 100. år, sker nu 2 gange årligt. Vandstanden vil stige, og saltvand vil overstige verdens landbrugsområder og gøre jorden udyrkelig. Det vil tvinge millioner af folk til at flytte sig. Derfor skal vi afholde de omkostninger, og gennemføre de forandringer til en overkommelig pris nu, for ellers vil der ske en forværring af vores børnebørns livsvilkår til en uoverkommelig pris.” fortæller Mogens Lykketoft,

”Vi har ikke noget valg, hvis vi har nogen som helst omsorg for de mennesker der kommer efter os.”

Kan vi overhovedet løse det?

Med tilstrækkelig handlekraft kan vi redde kloden. Sådan lyder det fra den tidligere formand for FN’s generalforsamling. Men kan man have økonomisk vækst, som også er et Verdensmål, hvis man skal gøre en stor indsats for at redde kloden? Om dette siger Mogens Lykketoft ”Vi kan ikke have den samme økonomiske vækst, som vi har haft hidtil. Men vi kan godt have økonomisk vækst. På tre betingelser: Uanset hvor meget kul og gas vi finder, så skal vi holde op med at bruge det i 2050 senest, og have erstattet den energi med vedvarende energi. Den helt store brik, er vedvarende energi. Effektiviteten skal op og prisen ned på vedvarede energi, og vi skal have viljen til at fordyre fossile brændstoffer. Vi skal finde ud af, hvordan vi opbevarer store mængder af energi. For der er nok energi at samle op derude, vi skal bare knække koden, så vi kan forbruge vedvarende energi, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser,” siger Mogens Lykketoft.

Hvordan løser vi det?

Som tidligere nævnt hænger de 17 verdensmål sammen. Ét mål handler om innovation og infrastruktur. Mange af de værkstøjer, som skal redde denne klode er ikke opfundet endnu. Derfor skal der sættes ind på bæredygtige investeringer.

Ifølge Mogens Lykketoft, så er de nuværende rammevilkår ikke gode nok, og det er politikerne, som skal hjælpe med at gøre det bedre. Vi skal have gang i investeringerne, ved at politikerne siger: Om 10 år har vi gradvist fordoblet prisen på brændstof.

Mogens Lykketoft citerer Connie Hedegaard: ”Hvis man vil gennemføre denne udvikling, tilstrækkelig hurtigt til at vi når det, så er man nødt til at gøre den bæredygtige adfærd billigere, og den ikke bæredygtige adfærd dyrere.”

”Det skal være indlysende, at når en virksomhed kommer med et langsigtet projekt, så skal det være det bæredygtige projekt, der bedst kan betale sig. Det skal være indlysende for pensionskasserne og fonde, at bæredygtige investeringer er de bedst forrentede,” siger Mogens Lykketoft.

Fra ABC til PHD

Et mål som Mogens Lykketoft fremhæver, som det allervigtigste er ”Kvalitetsuddannelse”.
”Vi skal stadig påvirke holdninger, og det skal ske på alle niveauer. Der skal ikke være noget barn i en folkeskole, på en videregående uddannelse eller på universitetet, som ikke undervises og arbejder med verdensmålene. De skal have verdensmålene ind under huden, således de kan tegne fremtidens samfund med verdensmålene, som en grundlæggende overbevisning.” slutter Mogens Lykketoft.

Fakta om Mogens Lykketoft:

• Født Axel Mogens Leif Lykketoft den 9. januar 1946 i København
• Mogens har siddet i Folketinget fra 1981 – 2019
• Formand for FN’s generalforsamling fra 2015 – 2016
• Han er en dansk socialdemokratisk politiker
• Han har bl.a. været udenrigs-, finans- og skatteminister i forskellige regeringer
• Formand for Folketinget og statsrevisor
• Formand for FN’s 70. generalforsamling fra september 2015 til september 2016