”Forbindelsen mellem Karup og København er livsvigtig for mig. Den gør, at jeg kan blive boende i Herning og alligevel have så tung en arbejdsplads som finansministeriet. Jeg kan komme hurtigt frem – og vigtigst så kan jeg komme hurtigt hjem til familien igen”
Danmarks finansminister, Kristian Jensen færdes hjemmevant i Midtjyllands Lufthavn. Gennem 19 år som politiker på Borgen har han som minimum én gang om ugen taget turen fra hjemmet i Lind ved Herning til Karup, hilst på personalet, gået skridtene ud på startbanen og sat sig op i en flyvemaskine – en konstruktion, som i øvrigt er og bliver et mysterium for den 45–årige midtjyde og minister: ”Jeg kan til stadighed undre mig over, hvordan man får en tonstung jernklods op og svæve i luften? Jeg ville ønske, at jeg var ingeniørmæssigt mere klog, så jeg ville vide hvordan, man gør. Det tænker jeg tit på, når jeg sætter mig til rette i flysædet, men jeg gemmer det ligeså hurtigt væk igen.”
At Kristian Jensen hurtigt gemmer sine spekulationer væk, handler ikke om flyskræk. Der er i det hele taget ikke meget skræk gemt hos manden med den rolige attitude og de velvalgte ord blendet med jysk underfundighed. Bizz Up mødte ham til en snak om ’alt det udenom’ – og kun en anelse om politik.
Hvordan tilbringer du de 50 minutter i luften?
”Når man sidder i flyet, kan man enten sove eller snakke. Jeg skifter lidt, men når jeg er med ’fodermesterflyet’ kl. 06.10 efter at være blevet hentet derhjemme kl.05, så sover jeg. Det er som at trykke på en tænd-sluk-knap; jeg sover, før vi letter og vågner i samme øjeblik, hjulene rammer jorden. Nogle gange advarer jeg endda min sidemand om, at det sker for ikke at virke alt for uhøflig.”
Hvilken værdi ser du ved at pendle?
”Lufthavnen og flyet er et godt sted at møde mennesker. Nogle møder jeg kun dér, men alligevel kender vi hinanden ret godt, da vi har rejst sammen gennem mange år. Der er mange gode kontakter og interessante snakke gemt i flokken af pendlere, som jo både tæller politikere som mig selv, erhvervsdrivende, sportsfolk, børnefamilier osv.”
Har du en yndlingsplads i flyet?
”Jeg vil allerhelst sidde på en gangplads tæt ved udgangen. Når vi er fremme, så er mit frikvarter nemlig slut, og derfra handler det om at være først ude af flyet, så jeg kan nå at komme på arbejde til tiden.”
Hvilken oplevelse husker du bedst som pendler?
”Jeg glemmer aldrig dagen efter, at de danske håndboldherrer var blevet udraderet af Frankrig til EM i Boxen i 2014. Jeg sad i flyet og ind kom den franske spillertrup med selvtillid og sejrsrus i bagagen ovenpå resultatet 41-32. Bagest kom en frankmand fra staben gående med trofæet – et stort sølvfad – som han på nonchalant vis førte frem mellem stolerækkerne. Til at begynde med sad vi bare og gloede tomt på de kolonorme franske spillere, men efterhånden blev stemningen alligevel blødt lidt op, og det endte med, at trofæet gik rundt, og folk tog selfies med både fad og franskmænd.”
Og hvad med de knap så muntre oplevelser?
”I 2008 døde min mor. Beskeden fik jeg i Københavns Lufthavn, hvor jeg sad og ventede på et flyv til Jylland – og håbede på at jeg kunne nå hjem i tide. Det nåede jeg ikke. I flyet kunne en af de andre passagerer se, at jeg havde det skidt og spurgte, om der var noget i vejen. Det blev til en god snak om, hvordan man tackler livet, når ens allernærmeste dør. På sin vis var det underligt at sidde dér sammen med en fremmed person og tale om min mors død. Jeg mener, jeg ville aldrig selv have åbnet den samtale, men kunne omvendt godt mærke, at jeg havde brug for at snakke. Den tur tænker jeg tit på. Så jo… en flyvetur kan rumme både sjov og alvor.”
Hvad gør du for at være til stede i nuet, selvom du er på vej til næste destination?
”Det lyder som en kliché, men jeg prøver at have fokus på, hvad jeg foretager mig lige nu og her og ikke så meget på, hvad jeg skal bagefter. I flyet betyder det helt konkret at være åben for dialog med den person, jeg lander ved siden af – altså medmindre at vedkommende, ligesom jeg selv, nogle gange ikke er i humør til at snakke. Men det afstemmer man hurtigt, og så bliver tiden i flyet blot reduceret til transport fra A til B.”
Har du et stykke musik, som på et splitsekund får dig til at føle dig hjemme hos familien, når du er på farten?
”Jeg har ikke én bestemt sang, men når jeg lytter til Joe Cocker – uanset hvor i verden jeg befinder mig – så tænker jeg altid på min hustru, Trine. Det var med ’You are so beautiful’ på cd afspilleren, at jeg friede til hende hjemme i Brande tilbage i 1996. Joe Cockers sange går med andre ord direkte i reptilhjernen på mig og giver skønne flashbacks til dengang.”
Står du stadigvæk på hænder i ny og næ?
”Nej, gymnastikken er ikke så stor en del af mit liv, som den har været, så jeg står ikke på hænder længere. Jeg har ganske enkelt mistet mit touch. Til gengæld løber jeg en tur hver morgen, som er en vane, der stammer helt tilbage fra min efterskoletid på Bjergnæs i Viborg, hvor morgenløb var fast ingrediens i dagens program. Løbeturen giver mig lys, luft og fornyet energi og er med til at gøre, at man ikke bare sidder og bliver tungere og tungere på statskassen. Og så er det jo også ofte her, at de gode ideer dukker op.”
Hvad er en fantastisk dag for Kristian Jensen?
”En fantastisk dag er, når jeg møder konstruktive mennesker, og når jeg om aftenen kan gå i seng og føle, at jeg har gjort en reel forskel – og ikke bare har flyttet papirbunker. Og så er det en dag, hvor folkene, som jeg arbejder sammen med, er glade. Glæden i hverdagen er altafgørende for mig. Det går mig kort og godt på, hvis vi ikke fællesskabet kan være enige om, at det vi gør, er det rigtige. Alle skal kunne se sig selv i de aftaler, der bliver lavet.”
Hvad driver dig i dit daglige arbejde?
”At gøre en forskel. At kunne sige, at Danmark er blevet et bedre sted, fordi jeg har været med. Helt fra begyndelsen har jeg haft to afgørende kriterier for blive i politik. Det ene er, at jeg, Kristian, gør en konkret forskel, og at de ting, jeg kæmper for, bliver til noget. Det kan f.eks. være, at folkeskolen fik mere bevægelse ind i undervisningen gennem det sidste folkeskoleforlig. Hvis alle andre kunne gøre det samme og få det samme resultat, så har jeg ikke gjort en forskel. Det andet kriterium er, at jeg skal synes, at jeg har et sjovt job. Og det har jeg, som tingene er nu.”
Hvad er dit vigtigste aftryk?
”At have skabt større frihed til forskellighed.”
Hvad er din største frygt i livet?
”Det er, hvad det mon er for en verden, mine børn vokser op til. Kan det åbne og tolerante samfund, som vi har i Danmark, holde til de påvirkninger, som Trump, Putin og den type politikere giver, eller bliver der en tendens til, at vi lukker os mere om os selv? Det er min største frygt.”
Hvor lang tid kan der gå, uden at du tænker politik?
”Hmm… der kan godt gå timer, men ikke mange. I vores dejlige land er der politik i alting; fra fødselsforberedelse over skolegang til arbejdsliv og alderdom. Derfor er det svært for mig ikke at finde en politisk vinkel på mange af de ting, der laves. Det må være mit lod.”
Hvornår ved man, at man er politisk død?
”Det er man, når ikke engang ens venner ringer og bakker én op.”
Punktum.
Fakta:
Kristian Jensen er født i 1971 i Nr. Aaby på fyn, men opvokset i Bøvlingbjerg
Uddannet bankassistent i Lemvig, hvorefter han kom til Brande
Gift med Trine, som Kristian mødte til en fest den 18.2.1996, hvor de blev kærester samme aften
Parret bor i Lind ved Herning og har 3 børn på 9, 13 og 16 år
Kristian er folketingsmedlem, nuværende finansminister og næstformand i Venstre
Gode råd til dig, der drømmer om at gå ind i politik:
– Tro på dine egne holdninger
– Hav respekt for andre, men lad dig ikke dupere
– Vid at politik er blevet en kontaktsport, hvor der også gåes efter personen, så sæt dig ned og tænk dig grundigt om, inden du evt. siger ja
