Ny effektiv og sikker generation af miljøvenlige genopladelige batterier.

Tekst: Christian Grandjean
Foto: Ib Westersø

De færreste tænker nok over det. Men der er rigtig mange batterier både i landets virksomheder og i husholdninger. Vi har f.eks. batterier i fjernbetjeninger, værktøj, alarmer og kameraer. De gør vores hverdag let og behagelig, men engangsbatterierne er også dyre og udgør en miljømæssig risiko. Batteriproducenten GP har netop sendt en ny serie genopladelige og miljøvenlige batterier på markedet. De effektive batterier kan genoplades op til flere hundrede gange og er tjent hjem efter bare 4 ganges opladninger. Og så kan op til 94% af det brugte batteri genanvendes.

gp batteries, batterier, bæredygtighed, Bizz Up

Vi kender det alle sammen. Vi skal bruge f.eks. et kamera, men batteriet er dødt og æsken med batterier tom. Det gør det svært at få taget de ønskede billeder. Batteriproducenten GP Batteries har netop lanceret en ny generation af genopladelige batterier, der kan sikre, at der altid er brugbare batterier i huset. Batterierne kan bruges i omkring 80% af markedets apparater, redskaber og maskiner.

Kan genoplades flere hundrede gange

”De nye genopladelige batterier har en stor kapacitet og er lette og hurtige at oplade,” siger account manager Kasper Kiilerich fra GP Batteries. ”Vores nye opladere viser den tilgængelige kapacitet på batteriet, og hvor langt i en opladning batteriet er. Opladeren er også konstrueret, så man undgår overophedning, eller at opladeren bliver ødelagt, hvis der kommer et ødelagt eller konventionelt batteri i opladeren.”

En timer sikrer, at opladeren slukker, når batteriet er ladt op. Det er både sikkert og en effektiv måde at spare strøm på.

Firsernes første generation fejlede

Mange danskere husker måske, hvordan genopladelige batterier blev et stort hit i 90’erne. I et ønske om at undgå forurening fra de brugte batterier købte mange både en og flere ladere til batterierne. Kasper Kiilerich indrømmer, at udviklingen ikke gik som forventet, og at sporene nok skræmmer, så nogle kan være på vagt over for genopladelige batterier.

”Det er rigtigt, at kvaliteten af den første generation af genopladelige batterier ikke levede op til forventningerne,” siger Kasper Kiilerich. ”Kapaciteten var begrænset, opladerstationerne store og klodsede – og teknikken heller ikke særlig brugervenlig.”

”Der er mange myter om de første genopladelige batterier, og jeg kan godt forstå, hvis man er usikker på at købe genpladelige batterier,” siger Kasper Kiilerich. ”Men vi er et helt andet sted i dag. Når du køber et genopladeligt batteri, er det opladt så du kan bruge det med det samme. Det er let og hurtigt at lade det op, og batterierne har mellem 300–1500 genopladningscyklusser alt efter, hvilket batteri du vælger”.

De kan også bruges helt uafhængigt at vejret: De nye batterier fungerer uanset, om der er 20 frostgrader eller 50 grader i solen.

gp batteries, batterier, bæredygtighed, Bizz Up

Den grønne bølge

Batteriproducenten GP Batteries har udviklet og markedsført batterier siden 1960’erne og er i dag verdens største producent af Nimh-Batterier – den mest anvendte type genopladelige batterier på markedet. Virksomheden ser sig som en forkæmper for omstillingen fra engangsbatterier til genopladelige batterier – det var f.eks. GP Batteries, der lancerede den første powerbank.

Virksomheden er også i tæt dialog med markedet og beslutningstagere for at sikre, at der kan bruges genopladelige batterier i alle apparater og redskaber, at engangsbatterier udfases, og at der etableres sikker og effektiv håndtering af brugte genopladelige batterier.

”EU har fremlagt planer for et forbud mod engangsbatterier,” siger Kasper Kiilerich. “Vi kan dog mærke en stor interesse fra forhandlere og forbrugere og håber, at markedet griber denne grønne mulighed inden for måske de næste år. I vores øjne er der ingen grund til at vente.”

 

Se mere på www.gpbatteries.dk