Går du og overvejer at skifte karriere? Engang var det nærmest forrykt, når man besluttede sig, for at skifte erhverv, efter endt uddannelse. Det bliver dog mere og mere normalt. Men hvordan fungerer det, når man er 30+ med børn, bil og gæld? Vi guider til, hvad du skal være opmærksom på, når du overvejer at skifte erhverv.

Overvej dine muligheder

Det er vigtigt, at du tænker det grundigt igennem, hvis du vælger at skifte erhverv. Har du for eksempel lyst til at studere igen eller gå ned på løn, for at nå dit mål? Få snakket det igennem med venner, din partner og familie og hør deres input. Hvis du er helt ulykkelig i dit erhverv, er det vigtigt at du forsøger at komme ud af det, eller videre fra det.

Når det er sagt, er der mange som vælger at skifte erhverv, efter en længere periode. Indgangsvinklen kan enten være igennem netværk, praktik eller uddannelse. I en alder af 30+ er det nok bedst, hvis du starter med at række ud til dit netværk, og selvfølgelig kun hvis du mener, at du kan varetage jobbet, uden den specifikke uddannelse. Hvis du ikke ønsker at tage en uddannelse, kan en praktikplads også være et godt sted at starte. Ofte er det sådan, at praktik er ulønnet, men det er en god måde at komme ind og lære branchen eller virksomheden at kende.


LÆS OGSÅ: OLE HENRIKSEN – UDEN ALT DET MENNESKELIGE, VILLE DET HELE VÆRE RØVKEDELIGT


At studere igen

Du har sikkert sagt til dig selv, at du aldrig nogensinde skulle studere igen. Hvis dit mål er at skifte erhverv, og det kræver en anden uddannelse, er det den eneste vej igennem. Heldigvis er der flere muligheder for at uddanne sig. På VUC (Voksen Uddannelses Center) kan du tage enkelte fag eller kurser. Hvis du ønsker en videregående uddannelse, kan du tage det på deltid, og på den måde arbejde ved siden af.

På dtu.dk er de meget fleksible ifht. uddannelse. De har udviklet et program, som hedder efteruddannelse. Efteruddannelse er til folk, der allerede er aktive på arbejdsmarkedet. De har også noget som hedder ”sommeruniversitet”, der er til gæstestuderende, DTU-studerende, og til folk som gerne vil efteruddanne sig henover sommeren.

Som voksenstuderende, skal du også være opmærksom på, at tingene har ændret sig en del, siden du var studerende. Alting foregår digitalt, og at være computerbruger er blevet en selvfølge, hvis du skal tilbage på skolebænken. Studerende får endda rettet sine opgaver online. På studiekorrektur.dk kan du sende din opgave ind, og derefter vil du få den tilbage, rettet og klar til aflevering.

Økonomi

En af de store piller at sluge, er indkomsten mens du studerer. Der er selvfølgelig SU, og hvis man går fra erhvervslivet til erhvervsuddannelse, og du er over 25 år, gælder et andet beløb end standard SU. Det er derfor vigtigt, at du læser om de forskellige muligheder du har. Det kan også være en god idé at spare op, og planlægge at tage uddannelsen, senere. På den måde, kan du bruge din opsparing imens du studerer, så det økonomisk ikke føles så hårdt. Et studielån er en mulighed, som fungerer, som et godt supplement til SU’en. På den måde, føles det ikke så hårdt at tage en uddannelse, og du behøver først at betale gælden af senere.

Mange bliver også økonomisk støttet af deres partner, under uddannelsen. Der er mange muligheder, det vigtigste er, at du planlægger det, så det ikke går for hårdt udover dig og din familie.

At gå fra erhvervslivet, til uddannelse, er en økonomisk omvæltning, og derfor er det vigtigt, at du tænker dig grundigt om, inden du vælger at uddanne dig igen.