Coronakampen har været hård ved mange brancher, men det er vanskeligt at forstille sig en branche som finansielt har lidt mere end rejsebranchen. Ikke desto mindre har LuggageHero med Jannik Lawaetz som medstifer formået at rejse €408,841 fra 651 investorer på blot 14 dage. Der er altså forsat en stor opbakning til bagageopbevaringsnetværket LuggageHero som i skrivende stund har eksisteret i små fire år og er live i 40 byer i Europa og USA.

En af de store fonde som fortsat har tiltro til den danske startup er Nordic Eye med Peter Warnøe som adm. direktør, som atter har investeret i LuggageHero. Det er blandt andet grundet geninvesteringer samt mange nye investeringer, at LuggageHero har kunnet eksekverer dens anden succesfulde kapitalrejsning på den engelske crowdfunding platform Seedrs. Dette har givet Jannik og resten af hans team et økonomisk rygstød til at tro på, at der er lys for enden af coronamørket.

Jannik Lawaetz

Jannik er en karismatisk ildsjæl med to Iron Man-konkurrencer på CV’et samt et virksomhedssalg med en gevinst på en halv million allerede i 9. klasse. Han er født i 1985, opvokset i Nivå nord for KøbenhavnUddannet og uddannet fysioterapeut, hvor han mødte sin kæreste Carina. Sammen har de nu to børn henholdvis Theodor på halvandet år og Julius på fem, og familien er bosiddende i Værløse.

Som nævnt var Jannik allerede iværksætter i folkeskolen, hvor han udbød personlige ringetoner og logoer til mobiltelefoner sammen med en af sine klassekammerater på to websites, som de sammen havde lavet. Det opdagede firmaet IBC International, og de mente at ideen var så god, at de besluttede sig for at kontakte Jannik.

LuggageHero, Bizz Up, iværksætter

Jannik og sin kammerat blev enige om at mødes med IBC International efter skoletid, hvor de to kammerater blev tilbudt en halv million hver. Og ikke nok med det, de fik lov at komme i Ude & Hjemme. Det var et tilbud, som de ikke kunne takke nej til, og således blev de to niende klassers virksomhed solgt for en million danske kroner.

Jannik har med sin ildsjæl samt erfaring som iværksætter derfor også vanskeligt ved at forstå, hvorfor antallet af nyetablerede firmaer i Danmark faldt kraftigt fra 2018 til 2019. Ifølge Jannik har danskerne de ideelle rammer for at tage chancen, eftersom vi har et af verdens mest omfattende sikkerhedsnet til at gribe os, hvis det ikke skulle blive en succes. Således mener han, at der altid er noget at falde tilbage på. Derfor er det altså bare at droppe underskyldninger, for de kommer hurtigt til at fylde mere end bureaukratiet ved at starte egen virksomhed. Og hvis man ikke tør tage det lån, der skal for at starte et anpartsselskab, så vil du det bare ikke nok, mener Jannik.

Og Jannik vil LuggageHero, hvorfor han sagde op i sin A-kasse, da han kunne mærke, at dens sikkerhedsnet gjorde, at han ikke præsterede godt nok i arbejdet med at starte LuggageHero. Han har altid lært hjemmefra, at man skal arbejde hårdt for noget, hvis man virkelig ønsker det.

LuggageHero, Bizz Up, iværksætter

I virksomhedens spædestart luftede Jannik ideen om LuggageHero for sin far, og denne sagde, at det ville han gerne skyde 50.000 kr. i, da Janniks far godt kunne se det praktiske i at kunne få opbevaret sin bagage andre steder end blot på hovedbanegården. De to begyndte derfor en kort forhandling, hvor Jannik sagde, at han kan få 10 %, mens hans far insisterede på 15 %, hvilket han fik. Jannik griner selv af denne forhandling og tilføjer, at han trods alt er blevet bedre til at forhandle siden.

I slutningen af 2016 investerede LuggageHeros medstifter samt nuværende CTO, Kristian Løkkegaard, flere penge i firmaet. Investeringen gjorde det muligt, at man kunne udvide fra netværket med opbevaringssteder i London, og således ekspanderede virksomheden udenlands.

Det følgende år fik bagageopbevaringsvirksomheden tilført sammenlagt 6,5 mio. kr. fra business angels og Vækstfonden. Og sidste år, 2019, kom yderligere 11,5 mio. kr. til, hvoraf to tredjedele fra VC-fonden Nordic Eye og resten i form af crowd funding på Seedrs-platformen, hvor cirka 740 mikroinvestorer købte aktier for €10,67 stykket.

I slutningen af april i år udbød LuggageHero igen aktier gennem Nordic Eye og Seedrs til €16,37 pr. aktie og en værdiansættelse på €14.455.000. I løbet af få dage tegnede investorer, 20 procent af dem fra Danmark, sig for et samlet beløb på €350.000, nogenlunde ligeligt fordelt mellem Nordic Eye og Seedrs.

Denne store økonomiske rygstød er med til at forstærke Janniks tro på, at der er et stærkt lys for enden af coronamørket, og at lysten til at rejse kommer igen. Hertil kan tilføjes, at LuggageHeros kunder fortrinsvis er yngre mennesker, og disse er ikke så sygdomsskræmte samt hurtigere på aftrækkeren, når tingene åbner igen, og der kommer slagtilbud på storbyrejser, mener Jannik.

LuggageHero, Bizz Up, iværksætter

LuggageHero består kun af ni personer siddende i det københavnske hovedkontor på Frederiksberg, fire udviklings- og supportfolk i Serbien samt to medarbejdere i USA, da man opkøbte den amerikanske konkurrent Knock Knock tilbage i efteråret 2019. Virksomhedskulturen er bygget på fleksibilitet, drive og lysten til at prøve nye ting af. Og Jannik og hans team får også mange ideer, som de eksekverer på. Jannik mener nemlig, at det er bedre at få mange ideer, eksekvere hurtigt og eventuelt fejle hurtigt, end at have en tung virksomhedskultur, hvor man er bange for at fejle.

LuggageHero er tiltænkt folk, der ikke vil slæbe deres bagage rundt på storbyferien. Det internationale team hos LuggageHero brugte 12–18 måneder på at opbygge sit netværk i henholdvis London og New York City. Det var en succes, så der skulle smedes, mens jernet var varmt, hvorfor virksomheden åbnede i 37 nye byer i 2019 alene. Jannik mener efterfølgende, at der er en del efterfølgende arbejde, når man eksekverer med så høj fart i forhold til at finde de rigtige partnere og øge kendskabsgraden, men han lader sig aldrig skræmme og går gerne modstrømmen. Faktisk så tiltaler det autentiske og det oprigtige Jannik. Og man kan ikke undgå at blive inspireret af hans drive.

LuggageHero er et netværk af forretninger, caféer, hoteller m.m., hvor rejsende kan korttidsopbevare bagage og betaler 1 euro/dollar/pund pr. time. App’en rundede 250.000 unikke brugere i marts i år. Det er særligt rettet imod dem, der bor i lejlighed i stedet for på hotel. Mange af brugerne er således også AirBnB brugere.

I appen finder kunden sit fortrukne opbevaringssted, starter et ur, når bagagen afleveres, stopper det igen, når den hentes.

I 2019 voksede LuggageHeros omsætning med 130 pct, og man havde, inden coronakrisen, regnet med yderligere fordobling.

Det er Jannik og bestyrelsens aktive strategi, at de går mod et salgsscenarie eller en børsnotering om tre til fem år. Og derefter bliver det med stor sandsynlighed ikke med Jannik ved roret, idet han er drevet af at få ting til at ske og ikke trives i for rutinepræget arbejde. Hvad der skal ske efterfølgende er han dog ikke afklaret med, og udelukker derfor ikke et rejseeventyr med familien, og derigennem vækste på det personlige plan sammen med sin kæreste og to børn.


I SAMARBEJDE MED

www.storbritannien.dk