Verizon Business og Mastercard indgår nu i et strategisk partnerskab, der forventes at styrke udviklingen af løsninger til den globale handels- og betalingsindustri. Samarbejdet vil levere innovative og skalerbare løsninger, der både udvikler industrien og skaber nye oplevelser for forbrugere og virksomheder – fra kontaktløs og autonom betalingsteknologi til cloudbaserede Point of Sale (POS) -løsninger.

Verizon og Mastercard vil arbejde tæt sammen for at udnytte potentialet i sensorbaseret Internet of Things-teknologi (IoT) i kombination med edge computing i næsten realtid for at understøtte fintech-, betalings- og bankindustrien foruden at give små og mellemstore virksomheder nye muligheder i form af bl.a. stærkt automatiserede handelsløsninger. Det inkluderer:

  • Aktivering af smartphones eller opkoblede enheder til problemfri accept af betaling: Mastercards mål om at levere kontaktløse betalinger i stor skala kobles med Verizon 5G for at gøre udvalgte, opkoblede enheder handelsparate. Det inkluderer Tap on Phone, som giver virksomheder mulighed for at skabe nye og stærke, kontaktløse brugeroplevelser ved at tillade betalings-accept gennem udvalgte smartphones.
  • Kontaktløs detailhandel: Verizon 5G og Mobile Edge Computing vil blive integreret med Mastercards teknologiske løsninger til detailhandelen for at reducere hardwarekravene til autonom checkout i butikker – dels for at skabe hurtigere implementering, dels for at skabe nye muligheder i form af mobilopdateringer, tale- og videobestilling med mere.
  • Nye måder at forbruge fysiske og digitale varer på: Verizon og Mastercard vil samarbejde om at skabe et digitalt motiveret netværk, der giver begge firmaer mulighed for at skabe innovative løsninger, der kan fremme nye personaliserede købsoplevelser for forbrugere. Det inkluderer et potentiale for adgangskontrol til butikker uden overvågning og dørlås til hjemmet.
  • Empowering Small Business Digital Readiness: Verizon og Mastercard vil fortsætte med at undersøge, hvordan 5G-mobilitet og edge computing i næsten realtid kan give øjeblikkelig adgang til branchens bedste løsninger tilpasset små og mellemstore virksomheder gennem Mastercards Digital DoorsTM, der hjælper virksomheder med at gøre deres online-operationer mere effektive.
  • Forbedret faktura-betaling for Verizon-kunder: Verizon vil bruge Mastercards Bill Pay Exchange™  -messaging-netværk til at etablere kommunikation i realtid mellem forbruger og sælger. Med Bill Pay Exchange ™ kan Verizon undgå papirfakturaer og levere en mobilløsning, der reducerer omkostningerne og forbedrer betalingsoplevelsen for Verizon-kunder. Verizon vil også anvende teknologi fra Ethoca, et Mastercard-firma, til hurtigt at kunne identificere og imødegå bedrageri.

”Forretningsbehov og forbrugernes krav ændrer sig konstant. For at opnå langsigtet succes er det afgørende at forblive fleksibel og at kunne tilpasse sig de strategiske finansielle partnere og betalingspartnere, som har værktøjerne og kapaciteterne til at drive brancher og industrier fremad. Koblingen af Verizons førende globale IP-netværk og transformerende 5G-teknologi med Mastercards dybe brancheekspertise, førende tjenester og løsninger samt stærke engagement i innovation er et partnerskab, der passer perfekt til det, vi stræber efter at opnå hos Verizon, og det vil kunne skabe løsninger, der er game-changing,” siger Sampath Sowmyanarayan, CRO, Verizon Business.

På Mastercards New York City Tech Hub vil Mastercard og Verizon teste og integrere 5G for at fremskynde tempoet i innovation og samarbejde. Sammen planlægger Mastercard og Verizon at udforske 5G og Mobile Edge Computing-teknologi og bruger-cases, samtidig med at den samlede oplevelse for Mastercard-medarbejdere forbedres.

“Ny teknologi som 5G og Mobile Edge Computing vil uden tvivl ændre måden, vi interagerer med hinanden på, hvilket gør det desto mere afgørende for disse interaktioner – og især når det gælder betalinger – at der er tillid til dem og til fremtidige ændringer. Gennem dette samarbejde vil Mastercard og Verizons platforme, der forbinder milliarder af forbrugere, virksomheder, banker og regeringer rundt om i verden, være en kraft, der kan skabe transformative ændringer,” siger Linda Kirkpatrick, president, North Amerika, hos Mastercard.

Læs mere om Verizons 5G-teknologi. 

 

 

Bemærk, dette er et vejledende dansk sammendrag af den originale pressemeddelelse: 
https://www.verizon.com/about/news/verizon-and-mastercard-5g-global-payments