I dag er det ikke en selvfølge at få succes med en webshop. Selvom digitaliseringen gør det nemt for kunderne at handle på diverse webshops, har digitaliseringen også øget konkurrencen på markedet betragteligt. Det er altså bestemt ikke alle webshops, der opnår at få succes på det online marked – faktisk er det kun ganske få, der får den ære. Der skal hårdt arbejde, disciplin, viden og ikke mindst passion til for at kunne skabe den succes, som ejeren bag 2trendy har gjort. 2trendy er en online webshop, der specialiserer sig i herremode. I dag bevæger 2trendy sig ikke længere kun på det danske marked. Virksomheden har formået at ekspandere på ganske få år, og nu er herremoden fra 2trendy tilgængelig flere steder i Europa. Her kan du læse lidt mere om 2trendys vej til succes på et marked i vækst.
En ejer med erfaring
Ejner Nielsen grundlagde i 2011 2trendy, efter han i mange år forinden havde beskæftiget sig med herremode. Webshoppen blev lanceret, og stille og roligt begyndte Ejner at mærke succesen. Det gik langsomt fremad, og det er, hvad man kan forvente på et marked som dette. Dog holdt Ejner hele tiden fast i konceptet bag webshoppen; nemlig at sælge moderigtigt tøj til unge mænd til en fornuftig pris.
Succesen kom snigende
På trods af Ejners mangeårige erfaring inden for branchen, kom succesen ikke snigende over natten. Succesen kom langsomt, men stabilt. Det var først i slutningen af 2012, at holdet bag 2trendy kunne sikre mindst én enkelt ordre om dagen. Ejner har siden begyndelsen haft et stærkt hold bag sig, og ifølge ham er hemmeligheden bag succesen, at han netop altid har haft dygtige og kompetente medarbejdere som en hjælpende hånd. Det var dog først i 2013, at Ejner virkelig opnåede den succes, det er, når man frit kan ansætte nye medarbejdere, når der er brug for det.
LÆS OGSÅ: KIRSA – FRA STRESSRAMT TANDLÆGE TIL HÅRDTARBEJDENDE MEDINDEHAVER AF SUCCESFULD WEBSHOP
Ekspansion i en tid med hård konkurrence
I 2014 begyndte 2trendy at ekspandere og øge indsatsen på andre markeder end det danske, da de blev tilgængelige for Sverige og Norge i 2015. I 2018 lancerede 2trendy en side til det hollandske marked, og i 2019 er målet at ramme Finland. Der er altså fart over feltet nu, og inden længe kan dansk herremode købes flere steder i Europa. Det er netop dansk herremode, som er fokusset hos 2trendy. Hos 2trendy er der fokus på danske brands, som eksempelvis Rains.
Vejen til succes er ikke altid nem og ligetil. 2trendy er en webshop, der har det, der efterspørges inden for herremode. Derudover er det vigtigt for holdet bag, at der hver dag arbejdes hårdt for at sikre, at kunderne får en god oplevelse, og at deres ønsker opfyldes – og er det i virkeligheden ikke det, det hele handler om? 2trendy, Ejner Nielsen og hele holdet bag er et sandt bevis på, at det kræver mere end held og et godt produkt at skabe vækst og få succes på et marked, der er så enormt og konkurrencepræget.