Langt de fleste af os kender til at det kan føles lidt tungt hen ad efter middagen, specielt, hvis dagen er travl og frokosten kommer til at bestå af den letteste løsning – der langt fra altid er den sundeste.
I dag er der kommet rigtig meget fokus på sundhed og det vi selv kan gøre for at hold kroppen i balance. Men det kan være svært at få tid til det i en travl hverdag, hvor arbejde og familie skal spille sammen og de hurtige løsninger ofte er de mest populære. Så hvorfor ikke kombinere den sunde livsstil med de hurtige løsninger?
Brug dine rester i madpakken
Hvis I ellers er gode til at lave lækker og sund aftensmad, så er det en oplagt løsning at bruge dine rester som en del af madpakken. Det er både sundt for dig og skærer på samme tid ned for madspild, som er et stort emne i tiden.
Er i ikke så gode til at få lavet sund og varieret aftensmad, så er det vigtigt, at du fokuserer på din frokost, så du har energi og ’brainpower’ til at gå gennem eftermiddagen uden at miste energien.
At bruge dine rester i madpakken kan give dig en rigtig lækker frokost, der indeholder alt det, du skal bruge for at holde både krop og hjerne kørende hele dagen.
Sund aftensmad – sund madpakke
Hvis ikke du er ind til at bruge resterne til din madpakke eller, hvis der måske ikke er nogen rester, så er det vigtigt, at der er noget i køleskabet, der kan bruges til at lave en sund frokost til dagen efter.
Det skal indlægges i jeres indkøbsplaner og planlægges, så det er en del af den daglige rutine, at der ikke kun smøres mad til ungerne, men også laves madpakker man glæder sig til, til de voksne.
Det er en stor opgave, specielt i en travl hverdag, hvor både arbejde og familie skal passes og passes ind i en rutine, der virker og fungerer.
Derfor handler det om at finde de smutveje, der kan være med til at gøre jeres hverdag lettere og madpakkerne sundere. Det giver mere overskud, mere tid og bedre humør. Mangler I inspiration til aftensmaden og madpakkerne, så kan I eventelt overveje at prøve en måltidskasse.
Har I madordning?
Rigtig mange arbejdspladser har efterhånden gode og sunde madordninger til deres med arbejdere og det er en super god løsning for dig. Både fordi I sparer tiden ved at skulle lave madpakken derhjemme, men også fordi det i rigtig mange tilfælde er sunde løsninger når det kommer til frokostordninger.
Er du iværksætter eller selvstændig, så er du på egen hånd og det betyder, at du er nødt til at finde en billig og let løsning, der også er god for din krop og din fremtid og det kræver lidt tilvænning. De fleste oplever dog, at det er indsatsen værd, at lav en god og lækker frokost, der giver det rigtige boost til at klare resten af dagen med optimal energi og overskud.
Sørg for snacks
Snacks er ikke bare noget du giver dine børn, det er også super for voksne. Ved at have rigeligt med snacks til dagen sørger du for at holde dit energiniveau stabilt hele dagen, så du undgår at blive træt eller opleve dyk i dit energioverskud.
Gulerødder, nødder eller andet frugt og grønt i mundrette stykker er den bedste form for snack du kan have ved hånden. Det er let at lave og lækkert at spise. En portion gulerødder, rød peber og små tomater i lige dele giver dig den helt perfekte snack til hele formiddagen og lidt nødder blandet med rosiner og mandler dækker din eftermiddag.
Frokosten
Stå du selv for din frokost, så skal du fokusere på at lave noget du godt kan lide. Hvad enten det er groft rugbrød med pålæg, pastasalat eller bønnesalat, så skal det være mættende og fyldt med gode kostfibre.
En rigtig god ide er at lave en salat med enten grovpasta, bønner, bulgur eller lignende, der giver en god bund og samtidig giver dig grønsager. Du kan lave en lækker dressing af honning, sennep, olie, citronsaft, salt og peber til at hælde over og give ekstra smag.
Lav de sunde versioner af dine yndlingsretter og få en frokost du glæder dig til, hver dag.