Pinterest er en gemt juvel når det kommer til online markedsføring. Det er en online opslagstavle og en visuel søgemaskine. Det er en måde at påvirke dine kunder i den aller aller første fase af deres indkøbsrejse. Men hvordan kommer du i gang med at bruge platformen på en god måde?
Tekst: Malene Fuglsig, PinEksperten.dk.
Her er 5 ting du kan gøre i dag som kan sikre dig endnu mere succes på Pinterest.
#1 Lav en forretnings profil på Pinterest
Når du begynder at arbejde med Pinterest er det vigtigt at du har det rigtige setup til succes. En af de vigtigste ting, er at du får adgang til Analytics, og at du kan gøre krav på din hjemmeside. Her er det også en god ide at installere Rich pins, som giver Pinterest endnu mere information om hvad det er for nogle pins du lægger ind på platformen.
#2 Gør krav på dine andre sociale kanaler
På pinterest kan du gøre krav på andre platforme så du kan skabe trafik mellem dine sociale medier. Det gør at du kan sende trafik til din fantastiske Youtube video, eller få flere til at se dit geniale opslag på Instagram. Det hjælper også ved at hvis en af dine følgere deler dine geniale ting på en af dine kanaler, så får du det med i din pinterest analytics, og du kan se om det giver mening at tilføje mere fra de platforme på Pinterest.
#3 Lav en søgning på de søgeord du gerne vil findes på
Når du har lavet dig en forretnings profil på Pinterest, og du har fået den profil koblet til dine andre sociale medier, så er det en god ide at lave lidt søgeordsanalyse. Søgeord er noget vi forbinder med SEO og det at optimere din hjemmeside med google. Søgeord er dog også vigtige at bruge på Pinterest. Det kan derfor være godt at bruge lidt tid inde på Pinterest, på at søge på de søgeord du gerne vil findes på.
Måske sælger du nye køkkener. Så kan det være en god ide at sætte sig i brugerens sted og tænke på hvad man ville søge på. Det kunne f.eks være “køkken inspiration” – det ser sådan ud:
Her ser ud alle de små bobler under søgningen. De er alle en indikation på et andet søgeord, som brugere ofte bruger i forbindelse med en søgning på Køkkeninspiration.
Her kan du altså samle dig en lang liste over ideer til hvad der kan være godt at søge på hvis du gerne vil lande lige i brugernes smart feed.
#4 Sæt din profil op med søgeord og et billede
Når du har fundet dig nogle søgeord som passer til din virksomhed, så kan du sætte din profil op så den bliver fundet rigtigt på Pinterest. Du kan tilføje søgeord i dit viste navn, i din beskrivelse og på dine boards og på dine pins. Alt sammen er med til at styrke din profil i hvad den handler om og vise Pinterest at de skal vise dig i søgninger med lige det søgeord.
#5 Pin noget og styrk din konto
Pinterest handler om at lade brugerne drømme og opdage nye ting. Du kan selvfølgelig hjælpe dem med at opdage dig, men hvis du nu sælger køkkenelementer, så er det måske også værd at pinne nogle køkkenmaskiner som du synes er gode, eller nogle designs som man kan sætte på væggene. Det behøver ikke kun at være ting fra dig, på din Pinterest konto.
Det er vigtigt at der er balance på din konto, og at du også pinner en masse fede ting fra din egen hjemmeside.
Kom godt videre
Pinterest er et fantastisk værktøj og en fantastisk måde at komme ud til dine kunder allerede inden de har sat brand på det de gerne vil købe – 97% af søgningerne på Pinterest er uden brand.
Jeg håber at det her har været med til at give dig et ekstra skub til at komme igang med Pinterest som markedsføring platform – så du kan skabe dig følgere, fans og kunder på Pinterest.