IMPACT, der er specialiseret i global e-handel, er gået sammen med en af deres største svenske konkurrenter, Improove. Målet for den dansk-svenske direktørduo er at bevare den kulturelle arv og derved skabe en muskel til at vinde markedsandele i Europa.

Efter at have afvist stribevis af henvendelser med tilbud om opkøb i de senere år, bliver IMPACT med overtagelsen af svenske Improove det største ejerledede konsulenthus indenfor e-handel i Europa. I et marked med mange fusioner og konsolideringer, og hvor en stor del af iværksætterne sælger deres arv til globale mediekoncerner og kapitalfonde, går de to stiftere, Kasper Holst og Per-Mattias Nordkvist, imod strømmen.

Vi har truffet en bevidst beslutning om at gøre tingene på vores egen måde. Vi bevarer ejerskabet i egen hånd og skaber noget helt unikt. Med fokus på det menneskelige, på at bevare virksomhedskulturen og på at tiltrække endnu flere dygtige talenter ruster vi os til at vinde kampen mod de helt store internationale spillere på markedet”, siger Kasper Holst, der er CEO hos IMPACT.

Han understreger, at det ikke er nødvendigt for bureauet, der er specialiseret i global e-handel, at jagte økonomisk vækst. De kulturelle værdier skaber en muskel, som gør dem mere end optimistiske omkring fremtiden i det europæiske konkurrencefelt.

Verdens mest empatiske opkøb

Ifølge Per-Mattias Nordkvist, der er stifter og direktør i Improove, er der et helt unikt værdifællesskab de to virksomheder imellem, og lige præcis den faktor har både været afgørende for, at handlen bliver en realitet, og for virksomhedens fremtidige plads i markedet.

“Kasper og jeg har haft mange lange og interessante snakke igennem det seneste år, og vi blev ret hurtige enige om, at vores kultur ville dø indenfor halvandet år, hvis vi gjorde som alle de andre. I de traditionelle opkøb og fusioner er der et hårdtslående fokus på profit, og i den proces bliver folk meget ofte moste og forlader virksomheden”, siger Per-Mattias Nordkvist og fortsætter:

“Det, vi har gjort i dag, er usædvanligt. I vores øjne handler det om at holde på de mange kompetente og engagerede medarbejdere, som vi har. På den måde kan man kan vel nærmest betegne det som verdens mest menneskelige eller empatiske opkøb.”

Kulturen skal eksporteres

Den skandinaviske kultur, som gennemsyrer de to virksomheder, skal ifølge Kasper Holst bruges som strategisk våben mod konkurrenterne, og den skal derfor i stigende grad anvendes som et konkurrenceparameter – både for at tiltrække medarbejdere og kunder.

“Vores virksomheder har en meget åben kultur, hvor samtlige medarbejdere er meget transparente og involverende. At vi er partner-ejet bevirker, at alle, der har en andel i virksomheden, også er en del af driften. Det kommer til udtryk i måden der afrapporteres på internt, eller når vi hvert år laver strategicaféer med involvering af alle medarbejdere i virksomhedens strategiske prioriteringer”, siger Kasper Holst.

Forventningerne til fremtiden er ifølge den dansk-svensk direktørduo at forme et internationalt power house for e-commerce. Sammen med kunderne er missionen at udfordre og forme fremtidens digitale handel – med fokus på nytænkning og en rendyrket pionerånd.

 

Om IMPACT:
Med mere end 20 års erfaring er IMPACT et af Europas førende bureauer indenfor omnichannel og global e-handel. Virksomheden hjælper både B2C- og B2B-kunder med at transformere deres forretning til digital handel – på alle større teknologiplatforme som Salesforce, Optimizely, Adobe, Microsoft og Commercetools. Kundelisten omfatter virksomheder som EPOS/Sennheiser, Jabra, Hummel, Arla, Chr. Hansen, GANNI og NEMLIG.com. IMPACT blev grundlagt i 1998 i Aarhus, og det nye fælles selskab har nu mere end 350 ansatte fordelt på kontorer i Aarhus, København, Odense, Stockholm, Beograd, Evorá og Lissabon.
Om Improove:
Improove har arbejdet med e-handel siden 2008 og er en førende e-handelspartner i Sverige og Iberia. Virksomheden har mere end 70 dygtige softwareingeniører, projektledere og konsulenter samt kontorer i Sverige, Portugal og Serbien. Improove arbejder med Salesforce og Magento (Adobe) og tæller kunder som Marshall headphones & Urbanears, Acne Studios, Marimekko, Plantagen, Odd Molly, Röhnisch, Stanley Security, Tiffosi og Homa.