6 gemte perler på Bornholm
Bornholm er ikke kun Hammerhus, rundkirker, kunst og røgerier. Der findes mange spændende og ukendte seværdigheder på Bornholm. Vi viser her 6 skjulte steder, som ligger længere væk fra de store og populære turistattraktioner. Stederne kan derfor nydes – uden alt for mange mennesker.
#1 Stavehøl vandfald
Du finder vandfaldet, hvis du følger stien der går fra byen Melsted igennem Kobbeådalen. Vandfaldet Stavehøl er en 7,2 meter høj og 2 meter bred klippespalte, hvor vandet fra Kobbeåen falder 3 til 4 meter. Naturen er især smuk om foråret, hvor blomsterne springer ud og pryder skovbunden.
#2 Helligpeder fiskerleje
Helligpeder er et idyllisk fiskerleje på Bornholms vestkyst med små fine huse, gamle røgerier og en charmerende gammel havnehytte. Her kan du nyde roen, smagen af friskrøgede fisk – og hvis du er heldig, kan du se en af de smukkeste solnedgange på Bornholm.
#3 Svartingedalen
Er du stor fan af Ringenes Herre – så skal du tage et smut forbi Svartingedal. Det er en sprækkedal med stejle klippesider, frodig natur og et rigt fugleliv. Det siges, at den store klippeblok ’Jættebolden’ er kastet af en jætte.
#4 Himalaya klippen ved Vang Granitbrud
Vang Granitbrud ligger tæt på byen Vang. Granitbruddet ophørte i 1996, og nu er det blevet til et område for natur og friluftsliv. Du finder Himalaya klippen bagerst i granitbruddet, i en lille sø, som ligner en miniatureudgave af en bjergformation.
#5 Bunker på Dueodde
Ved Dueodde kan du finde to gamle tyske bunkere med kanonstillinger, hvis funktion skulle have været at beskyde fjendtlig skibstrafik under krigen. Bunkerne blev aldrig færdiggjort, men står i dag tilbage som et levn fra tyskernes besættelse på Bornholm. Her kan du opleve tyskernes bygningsværker fra krigstiden, og bevæge dig ind i de mørke betonrum.
#6 Randkløve Skår
Randløveskåret er en sprækkedal, som strækker sig fra den stejle klippekyst dybt ind i fjeldet og videre ind på øen. Randkløveskåret er ubestridt en af Bornholms store naturseværdigheder, som desværre let overses af rejsende. Når man betragter skåret, kan man ikke andet end forundres over naturens utrolige kræfter.
Aktiv ferie på Bornholm
Bornholm er den del af Danmark, hvor du har de største og bedste muligheder for en aktiv og outdoor oplevelse. Du kan lave alt fra kajakroning, klatring, surfing, rappelling, moutainbiking, dykning og andre former for aktive naturoplevelser.
#1 Vandreture
Du kan opleve solskinsøen til fods. Du kan nemt opleve øens mange skovstier, strandstier og klippestier. Du kan bl.a. opleve Danmarks største vandfald i Døndalefaldet eller tage en tur i Ekkodalen, som er Bornholms længste sprækkedal. Du kan også tage en vandretur langs kystlinjen, hvor du kan opleve små fiskelejre, vilde klipper, kystskove og andre særprægede naturfænomener.
#2 Cykelferie
En cykelferie på Bornholm er noget hvor hele familien kan være med – i sikker afstand fra trafikken, afvekslende korte afstande og meget smuk natur. Der findes et utal af cykelruter på Bornholm, og en af dem er kyststrækningen fra Dueodde til Hammeren på 105 kilometer. Du finder i alt cykelruter på i alt 230 kilometer på øen. Desuden er øens mange cykelruter skiltet godt.
#3 Mountainbike på Bornholm
Bornholm tilbyder masser af udfordringer for både nybegyndere og øvede. Øen er et sandt mekka for mountainbikere fordi øen byder på alverdens terræn med klipper og rødder, og stier speciallavet til formålet.
#4 Havkajak rundt om Bornholm
På Bornholm finder du smukke og afvekslende strækninger – og ikke mindst ved den specielle skærgård på østkysten. Turen rundt om Bornholm er på 110 kilometer, og ruten er til at ro for alle. Der findes mange forskellige muligheder ift. aktiviteter med havkajak bl.a. kajakkursus og guidede ture.
#5 Surfing på Bornholm
Du kan prøve kræfter med windsurfing, kite-surfing, surfing og stand up paddle surfing på Bornholm. Det er de gode vindforhold og perfekt egnede strande der gør Bornholm til et sandt surfing-paradis. Særlig Balka på sydøstsiden af øen er populær.
Oplev madeventyret på Bornholm
Både danske og internationale medier farter til Bornholm, for at opleve den ekstraordinære madkultur på solskinsøen. Der er en helt særlige historier hos de lokale fødevare- og gastronomisteder.
#1 Madkulturhuset Gaarden i Melsted
Du kan blive meget klogere på den bornholmske mad, i Danmarks første regionale Madkulturhus. Du kan opleve og lære om bornholmske madspecialiteter. Gaarden er ikke en restaurant, men et sted hvor du selv kommer på arbejde. Du skal selv tilberede maden, ifølge af vejledninger fra Madkulturhusets eksperter og historikere.
#2 Sol over Gudhjem
Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence – og bliver ofte omtalt som et gastronomisk mekka. Sol over Gudhjem bliver afholdt hver sommer i Gudhjem på Bornholm, og siden 2009 er antallet af besøgende kun stigende. Mere end 10.000 madelskende turister, besøgende og journalister farter hver sommer til den store begivenhed. Foruden konkurrencen finder du også et stort udvalg af fødevarer på det store madmarked.
#3 Hallegaard Gårdbutik
Du finder Hallegaards Gårdbutik langt væk fra trafik og turister. Der lægges særligt vægt på kvalitet og rene fødevarer til stedets gårdbutik, pølsemageri og slagtehus. Alle produkterne er uden kunstige farve- og tilsætningsstoffer, og der bliver lagt meget krælighed i de oprindelige opskrifter lavet af husmoderforeninger, gamle slagtere og koner fra gårdene. I caféen får du serveret mad baseret på årstiden grønt, og kød fra dyr som er født og opvokset på Bornholm.
#4 Kardeau
Vi kommer ikke uden om gourmet- og Michelin restauranten Kardeau på Bornholm. Du finder restauranten i de yderste klipper, omgivet af strand, hav og skov. Stedet serverer bornholmsk mad, og udforsker det regionale køkken. De blander det bornholmske med det nordiske, for at give dig den bedste oplevelse. Du vil opleve at alle råvarer og øl svampe er fra Bornholm. Urter, bær og svampe findes i den Bornholmske natur, og så bruges stedets egen urtehave.