Body Mind Academy blev etableret i 2004 af ægteparret, Mette og Peter Junker. Efter mere end 10 år i finansverdenen, som henholdsvis valutadealer i London og leder inden for Private Banking, ønskede de begge at berige mennesker på andre måder end kun via penge. Med årene, og mange kurser og uddannelser i ind- og udland, og med skabelsen af et dedikeret og kompetent team, har Body Mind Academy specialiseret sig i at uddanne og udvikle World Leaders i børnehøjde, voksenhøjde og forene det i familiehøjde.

I 2015 blev FN’s Verdensmål vedtaget – og Body Mind Academy blev en af Danmarks 70 virksomhedspartnere, som du kan læse mere om her: https://verdensbedstenyheder.dk/virksomheder/body-mind-academy/

Som virksomhedspartner, og i fællesskab med globale virksomheder som Novo Nordisk, Novo Zymes, Grundfos, Danfoss og Bestseller, blev Body Mind Academy lige pludselig en meget lille spiller i at nå nogle verdensmål, som ifølge langt de fleste danskere på daværende tidspunkt handlede om løse problemer i en verden, som størrelsesmæssigt var af en helt anden karakter, end de samfundsproblemer, vi oplevede i Danmark.

Verdensmål handler om fællesskabet – og børn og unges fremtid

Verdensmålene handler ikke kun om hvilke knapper globale virksomheder kan skrue op og ned på i forhold til at skabe en bedre verden. Små, mellemstore og enkeltmandsvirksomheder samt dig som privat person er mindst lige så vigtige medspillere – og ikke mindst samspillet imellem os alle. For opnåelsen af verdensmålene handler om, at vi ALLE føler os som en del af et fællesskab – og har lyst til at tage ansvar for dette fællesskab. Har vi det i Danmark – og går det den rigtige vej? Det kommer vi bl.a. med vores bud på i denne artikel – men hvad synes du?

Hvad kan en forholdsvis lille virksomhed som Body Mind Academy gøre som en af Danmarks 70 virksomhedspartnere for at bidrage til opnåelsen af FN’s 17 Verdensmål og styrke fællesskabet?

Som en lille virksomhed med store vinger har vi valgt at arbejde med verdensmålene i børne- og ungehøjde, for hvem er det, som skal skabe, udvikle og lede den verden, som verdensmålene er garant for? Det er børn og unge – det er deres fremtid, som verdensmålene handler om.

World Changes creates World Leaders – og her har Danmark altid været kendt for at levere ledere af høj international kvalitet, og det skal vi blive ved med, men der er noget galt i vores uddannelsessystem.

Verdensmål, Body Mind Academy, Bizz Up, Danmark

Verdensmål nr. 4 – kvalitetsuddannelse

Vi har i Danmark heldigvis ikke børn og unge mennesker, som ikke kan gå i skole grundet fattigdom – men vi har alt for mange børn og unge mennesker, som ikke har lyst til at gå i skole. Herudover har vi i Danmark en drastisk stigning i antallet af diagnoser, lavt selvværd og angst samt børn og unge mennesker, som mistrives.

Vi forsøger i vores skolesystem at presse alle børn og unge mennesker ned i samme ”kasse” – en ”kasse”, som ifølge fremtidsforskerne ikke er fremtidssikret. Og hvor er kerneværdier som samarbejde og kreativitet i det danske skolesystem forsvundet hen, som begge er blandt hovedingredienserne i virkeliggørelsen af FN’s Verdensmål?

Når vi hos Body Mind Academy, og i fællesskab med børn og unge mennesker ude på landets skoler og egne akademier, skaber en verden, som bygger på en kombination af FN’s Verdensmål, fremtidsforskning og kunstig intelligens – og arbejder med børn og unges styrker og kompetencer ind i den verden – så føler ALLE børn og unge sig som en del af fællesskabet, fordi de kan se, hvordan de kan bidrage hertil.

Så hvorfor målretter vi ikke børn og unges læring og undervisning mod den verden, som de skal klædes på til at overtage? Hvorfor holder vi fast i et uddannelsessystem, som flere og flere børn og unge mennesker har svært ved at se meningen med? Førstnævnte er den primære grund til, at vi er en af Danmarks 70 virksomhedspartnere – og et eksempel på, hvordan man nationalt kan arbejde med FN’s Verdensmål, som samtidig har stor betydning internationalt.

Erhvervslivet, politikere og skolesystemet skal kobles tættere sammen

Erhvervslivet i Danmark er aftagerne af de børn og unge mennesker, som kommer ud fra uddannelsessystemet. Og hvis disse børn og unge mennesker ikke er klædt på til at lede og udvikle de virksomheder, som de bliver ansat i eller selv skaber – i forhold til de kompetencer, som verden på det tidspunkt vil efterspørge – så vil vi i Danmark ikke bare have et alvorligt internt problem. Vi vil heller ikke kunne gøre den positive forskel rundt omkring i verden, som vi gør i dag trods vores størrelse.


ER DU INTERESSERET I VERDENSMÅLENE, SÅ LÆS OGSÅ:

FILANTROPI ELLER FORRETNING?


Det er ikke en opgave som skolen, erhvervslivet, politikerne mv. hver for sig kan løse – det kræver samarbejde – og det som er allerstærkest ved verdensmålene. Vi kan ikke bare køre flere og flere mennesker over, som vi som samfund er i gang med. Verdensmålene kan kun virkeliggøres, hvis vi samarbejder på kryds og tværs af styrker og kompetencer med det ene formål for øje, at hver for sig er vi unikke – og SAMMEN gør vi forskellen. Og jo dygtigere vi er hertil på nationalt plan – jo større forskel kan vi gøre på internationalt plan.

Målet er det samme – udgangspunktet er forskelligt – og det kræver en fælles referenceramme

FN’s 17 Verdensmål er ens uanset din virksomheds størrelse, om du er politiker, barn eller et ungt menneske – men udgangspunktet er forskelligt – og det er måske det allervigtigste at forstå og ikke fordømme i virkeliggørelsen af verdensmålene:

  • Som virksomhed er du nød til at tænke og tage beslutninger ud fra et økonomisk synspunkt – for hvis virksomhedens økonomi ikke er sund, vil virksomheden have en begrænset levetid.
  • Som politiker karambolerer ens gode visioner med et politisk system, som bygger på kappestrid og om at få magten.
  • Som barn eller ungt menneske kræver man en helt ny måde at tænke på. Vi må holde op med at se hinanden som konkurrenter. Vi må lære at deles om planetens tilbageværende ressourcer, og dem vi sammen skaber. Vi må lære at leve inden for de planetariske grænser, og vi må fokusere på lighed.

Så i stedet for hele tiden at være efter hinanden mht. at politikerne gør ikke nok, virksomhederne er kun interesseret i at tjene penge, og børn og unge er urealistiske i deres krav og forventninger – så burde vi i stedet for heppe på hinandens fremskridt – for det er disse fremskridt som tilsammen gør FORSKELLEN.

FN’s 17 Verdensmål er målet – og via foredrag, workshops og uddannelser hjælper vi hos Body Mind Academy – erhvervslivet, politikere, skoler, organisationer og privat personer med at skabe en fælles referenceramme. Det lyder umiddelbart som en meget vanskelig opgave – men det er det faktisk ikke, så længe de forskellige parter forstår hinandens udgangspunkter og ikke fordømmer dem.

Vi må dog samtidig ikke glemme, at de store udfordringer og problemer, som verden har stået over for gennem tiderne aldrig er blevet løst af den samme bevidsthed, som skabte dem. Derfor repræsenterer vi børnenes stemme, for det er dem, som kommer med den nye bevidsthed. De er på flere områder bedre klædt på end os voksne, og vigtigst af alt ikke bange, for en ny verdensorden. Eksempelvis er de ikke bange for kunstig intelligens, de elsker den, som vil være en vigtig medspiller i virkeliggørelsen af verdensmålene. Hvorimod mange voksne er bange for kunstig intelligens i form af robotter mv. – da de frygter, at de på sigt vil overtage deres jobs.

Verdensmål, Body Mind Academy, Bizz Up, Danmark

Hvad er nuværende status på verdensmålene nationalt og internationalt?

Med FN’s 17 Verdensmål har vi fået en plan, hvor vi sammen kan være med til at gøre den forskel, som er nødvendig for at vi alle sammen får det bedre – herunder planeten, vi lever på. Tidshorisonten for opnåelsen af verdensmålene er samtidig tilstrækkelig kort til, at vi ikke bare kan udskyde det – det kræver handling NU – og den er allerede godt i gang. Men måske du alligevel sidder og tænker – er det ikke for sent, eller hvad nytter det, at jeg gør noget, hvis mange andre ikke gør noget?

Faktisk tror mere end halvdelen af os danskere, at verden er blevet værre de sidste 20 år. Sandheden er, at i samme periode er levealderen steget over hele verden, og næsten dobbelt så meget i de mindst udviklede lande som gennemsnittet. De mindst udviklede nationer tjener næsten tre gange så meget som i 1990. For første gang nogensinde lever færre end hvert tiende menneske i verden nu under den internationale fattigdomsgrænse. Børnedødeligheden er mere end halveret for børn under 5 år. Fem ud af seks børn verden over kan nu læse og skrive, og tallet er endnu højere blandt unge. Hvis man kun ser kortsigtet på verdens udvikling, er der altid nye problemer og katastrofer, og de dårlige historier kommer på forsiden. Men hvis man ser på de lange trends i udviklingen, er der sket en stor og positiv udvikling, som FN’s 17 Verdensmål har været med til at sætte ekstra skub i.

Faktisk ligger Danmark nr. 2 på verdensplan i at efterleve verdensmålene – kun overgået af Sverige. Og trods vores størrelse har vi været en vigtig medspiller i den positive udvikling på globalt plan, som ovenfor beskrevet. En udvikling som du kan opdateres på hver uge ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Verdens Bedste Nyheder: https://verdensbedstenyheder.dk/

Børnenes Stemme

Men inden vi får armene helt op over hovedet og roser og anerkender os selv i Danmark – så er denne artikel også en løftet pegefinger til vores uddannelse af børn og unge mennesker – herunder verdensmål nr. 4, kvalitetsuddannelse. Særligt hvis vi fremover vil uddanne kommende verdensledere til at være med til løse problemer og udfordringer på verdensplan.

Udlandet har altid haft et godt øje til Danmark, vores uddannelsessystem, vores fællesskab og måde at behandle hinanden på. Det skulle de gerne blive ved med, så vi fortsat kan være med til at gøre en stor og vigtig forskel på globalt plan trods vores størrelse. Men det kræver, at vi alle – politikere, erhvervsliv, skoler og forældre – i fællesskab tager ansvar for vores børns og unges uddannelse. Og det ved at involvere dem uddannelsesmæssigt i den verden, som de skal klædes på til at overtage – og samtidig gøre uddannelsessystemet visionært og fremtidsorienteret.

Alle er vi verdensledere – og som med så meget andet starter det med os selv – så klik ind på https://www.verdensmaal.org/ og bliv inspireret til hvad du kan gøre – og HUSK; hver for sig er vi unikke – SAMMEN gør vi forskellen.

Stifter & Partner, Peter Junker, Body Mind Academy & Børnenes Stemme
Reklame