Chokolet er håndlavet italiensk chokolade. Størstedelen af de forudbestilte varer går til virksomheder, som ønsker unikke og ekstra gode produkter med deres logo på. Det kan være som receptions- og kundegaver, mødesnacks, og i særdeleshed også som medarbejdergaver.       

Tekst: Pernille Torpdahl Andreasen, Bizz Up

Det var en forkærlighed til Italien som startede det hele. Indehaver, Helene Nielsen har været på utallige rejser til forskellige steder i Italien, med fokus på kultur og kulinariske oplevelser. På destinationslisten kan der bl.a. nævnes Toscana, Umbrien, Piemonte, Lombardiet og Veneto, som alle byder på fantastiske specialiteter. Helene bruger eksempelvis hasselnødder fra Piemonte i chokoladen, og det giver en helt utrolig lækker, cremet og unik konsistens.

For 7 år siden havde Helene en italiensk udvekslingsstuderende boende. Hun fortalte om en stor chokolademesse i Perugia i Umbrien regionen i Italien. Dette vakte interessen, og ved næste rejse til Italien besøgte hun messen. Da fik Helene den første kontakt med potentielle leverandører. Dog stod det klart at hun stod overfor, dels en åbenlys sprogbarriere, men også en kulturel udfordring.

All in på chokoladeeventyret

Helene fortæller om vigtigheden af at huske at tjekke ind med sig selv:

”Man er nødt til at stoppe op og vurdere om det man laver, stemmer overens med det man ønsker at bruge sin tid på. Se på hvor man er i livet, og justere derefter.”

Maskinfabrikken, som Helene og hendes mand havde drevet i 22 år, blev solgt og så var hun klar til at gå all in på chokoladeeventyret.

Opstarten var, som langt de fleste iværksætterprojekter, ikke helt problemfri. De første leverancer måtte kasseres på grund af for dårlig kvalitet og direkte misforståelser. Så måtte der justeres og forsøges på ny, indtil produkternes kvalitet nåede op på det niveau, som Helene ønskede at præsentere til sine kunder.

For at forenkle relationen med de italienske chokoladeproducenter, og ikke mindst for at udleve drømmen om at lære mere om det italienske sprog og kulturen, tog Helene til Firenze for at gå på sprogskole. I løbet af tiden i Italien, blev det noget nemmere at få skabt gode kontakter og relationer med dygtige producenter.

chokolet, chokolade, påske, bizz up
Helene kunne ikke gøre det uden sine chokoladepiger.

For 4,5 år siden overtog Helene butikken og caféen, Bonbonnieren i Skive gågade. Her sælges Chokolets lækre produkter, andre kendte specialbrands, som Aalborg Chokoladen, Sv. Michelsens Chokolade og Thy chokolade i flotte gaveæsker i alle farver og former, samt de smukkeste sæsonprodukter. Alle gaveæsker og sæsonprodukter bliver pakket i butikken, og næsten alt kan specialdesignes efter kundens ønsker. Et udvalg af chokolader kan endda produceres med virksomhedslogo på emballagen.

Vis dine medarbejdere at de er værdsatte

Netop det med firmalogo, og generelt salg til virksomheder, er blevet en stor del af forretningen. Helene oplever stor efterspørgsel fra virksomheder, som ønsker at forkæle sine medarbejdere lidt ekstra. Specielt op til højtiderne.

”Lige nu er det jo påskeæg som er mest efterspurgt. Vi laver mange forskellige varianter og størrelser, og de speciallaves efter kundens ønsker og behov. Det hele pakkes smukt ind, lige her i butikken, så der er også mulighed for at vedlægge en personlig hilsen fra virksomheden til medarbejderne,” fortæller Helene.

Anerkendelse på arbejdspladsen er ikke blot for hyggens skyld. Det er en direkte nødvendighed for trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne. Gang på gang viser undersøgelser, hvordan det at føle sig værdsat på sin arbejdsplads øger motivationen, produktiviteten og den generelle arbejdsglæde, samtidigt med at det mindsker antallet af sygedage, langtidssygemeldinger og medarbejderflugt. I det daglige handler det selvfølgelig om at huske at rose, være transparant og give skulderklap, men der er da næsten ikke noget som siger det så godt, som den lækreste chokolade i smuk indpakning.

Fremtiden i butikken og på webChokolet, påske, chokolade, Bizz Up

Planen for den kommende fremtid er at få en ny elev godt oplært i butikken, så Helene kan fokusere mere på webshoppen og udvikling af denne. Der er et ønske om dels at opskalere, og om at udvide sortimentet og mulighederne online.

”Årets store nyhed er italiensk gelato. Det skal selvfølgelig sælges i butikken, men jeg har også anskaffet et lille mobilt gelateria – altså en vogn med lækker italiensk is. Denne vil kunne bestilles til events og arrangementer, så det bliver forhåbentlig sommerens forfriskende hit,” fortæller Helene afslutningsvist.

Se mere på chokolet.dk