om iværksætterdrømme og at turde jagte ansvaret.

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj / Foto: Nikolai Linares

Regnen larmer mod teltdugen, mens folk stimler sammen om siddepladserne. Kameramænd laver de sidste tjek af udstyret, og på scenen bagerst i teltet bliver to lænestole allerede oplyst af projektører.

Vi befinder os til et nationalt event for innovation, erhverv og politik, som i dagens anledning også har tiltrukket et herrens vejr. Morgenmaden er netop skyllet hastigt ned i form af en kop kaffe, som ikke ligefrem dæmper den sitrende nervøsitet, som ligger og ulmer under overfladen.

Min nervøsitet altså, for om lidt begynder et liveinterview med Christian Arnstedt – vist nok en ”helvedes” finanskanon, helt sikkert ham fra Løvens Hule. Når det offentlige interview er slut, er det min tur. Jeg har fået en time sammen med den mystiske mand i blazer, og så er det nok faktisk meningen, vi skal føre en fornuftig samtale. Super.

Men netop som jeg har kørt mig selv helt op til panikgrænsen, sker der noget. Bag mig kommer et følge ind i teltet. Regnen har tydeligvis også fået fat i dem, for en yngre mand i en grøn dynejakke ser noget forkommen ud, og smiler til mig, da han ser, at jeg har bemærket det. Håret bliver lige kørt tilbage på plads med hånden, dynejakken ryger til tørre, og med ét står Blazeren der. Christian Arnstedt i egen vejrbidte person, sympatisk blik og slet ikke kødædende. Det var da mystisk. Der sker dog noget med blikket, da han bliver prikket på skulderen og peget i retning af scenen. En smule mere fokuseret. Nu skal han på, og outfittet folder ikke det mindste.

Christian Arnstedt, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2021

Jeg er altså ikke noget overmenneske

Med de vante informationskilder i ryggen får man ret hurtigt overblikket over, hvordan billedet af den unge finanskomet Christian Arnstedt tegner sig. I hvert fald det billede, som de gængse medier virker mest interesserede i at tegne. Han har uddannet sig på rekordtid og gjort kometkarriere i erhvervslivet. Han er en af de smarte profiler i Løvens Hule, og virker som en type, der opnår det, han går efter. Faktisk når man ikke engang at taste hans fulde navn, før Google foreslår, om man vil undersøge hans partnerstatus?

Men da jeg begynder at bruge ord som ”kometkarriere” og ”rekordtid”, nænsomt flankeret af en rasende vestenvind uden for den skurvogn, hvor vi har søgt ly til interviewet, kommer det dér blik tilbage i Christian Arnstedts ansigt. Fokuseret. Måske beklemt? ”Jeg har fulgt nogle spor, jeg synes var spændende omkring uddannelse og job. Jeg er god til at dykke dybt ned i tingene, og når man interesserer sig for noget, bliver man jo god til det. Det gør mig ikke til noget overmenneske,” siger han.

Christian Arnstedt, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2021Hvis man tager ansvar, får man det

Christian Arnstedt kommer på det internationale ”landkort” i 2010, da han på knap 3 år både skaffer sig en bachelor- og kandidatgrad i økonomi fra London School of Economics. Det er lidt hurtigere, end de 5 år, man normalt bruger på den slags. Men Christian mener altså ikke, han som sådan har udført en overnaturlig bedrift, eller udmærket sig ved at besidde særlige evner. ”Jeg har egentlig altid haft det sjovest med fingrene i mulden. Derfor gik jeg heller ikke i skole for bøgernes skyld, hvis man kan sige det sådan. Jeg fandt måder at studere smart på, hvis jeg ikke kunne deltage i undervisning, som overlappede, og studerede en del for mig selv, frem for at deltage i undervisningen hver gang.”

Jeg noterer i mit stille sind, at han nærmest får det til at lyde som om, han tog den nemme vej igennem sit studie. Det tror jeg ikke ligefrem holder stik, for kort efter, diplomet fra én af verdens mest anerkendte universiteter er ”landet i postkassen” med Christians navn på, får han job hos McKinsey and Company – et amerikansk konsulentfirma, som blandt andet har kontor i København. Her arbejder han sig fra en stilling som juniorkonsulent til Associate Partner, og det med bare 6 år inden for virksomhedens mure.

”I starten sad jeg jo mest alene med mit excelark og lavede analyser. Som helt ny kan man ikke redde verden. Men sådan er det med alle interne rejser – man starter fra bunden, og hvis man opsøger at løse problemer og tager ansvar, så får man også mere ansvar. Jeg er somme tider gået ud på isen, uden at vide, om den ville briste eller bære. Heldigvis bar den, de fleste gange,” smiler han. Beskeden igen, men nu har jeg accepteret den del af samtalens udvikling, og borer ikke mere i resultater eller gyldne ambitioner.

”Man skal ikke være for fin til at tage alle hatte på som selvstændig – også den til maskotkostumet, og der vil være flere dage i regnvejr klædt ud som kylling, end til reception med champagne”

Støbt af drivkraften til at flytte noget fra a til b

Christian Arnstedt har en fortid som habil tennisspiller og skiløber, og jeg er ret sikker på, succesen som erhvervsdrivende trækker tråde til et konkurrencemenneske. Han retter dog straks niveauet som skiløber til ”god i den rette sammenhæng”, og supplerer med, at man måske nok er god, indtil man kommer til Østrig, og tror, man skal være en helvedes karl i en international turnering. ”Så får du tæsk af alle aldersgrupperne under dig, og får ligesom justeret opfattelsen af dit niveau,” smiler han.

Tilgangen til sport er dog ikke helt ulig den måde, han har løst andre opgaver i sit liv på, siger han. Det at forsøge at gøre sit bedste, komme bedst muligt fra a til b, at træne og gøre sig umage med noget er alle sammen elementer, han kan genkende i sin tilgang til både uddannelse og arbejdsliv. ”Jeg kan godt genkende drivkraften i at flytte noget ved at gøre en indsats. Det er jeg støbt af.”

Christian Arnstedt, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2021

Kosmisk medicin fra egen skuffe

Trods sin efterhånden tydelige modvilje overfor at indrømme sin egen part i de resultater, han indtil videre har været en del af, fremtvinger Christian Arnstedt til sidst et modvilligt nik til det med kometkarrieren. Men så skal vi også videre, bogstavelig talt. For efter 6 år hos McKinsey vælger han at gå nye veje. Han forklarer, at det igen var det dér med at gå ud på isen. Turde gå efter noget, man godt kunne tænke sig, uden at vide, om det overhovedet holder. ”Som konsulent råder man jo andre mennesker til at turde springe ud i nogle projekter. Den medicin må man også gerne selv tage,” siger han.

Christians spring bliver Blazar Capital. Blazar med A, ikke E. Navnet kommer lidt af noget nørderi, forklarer han. For ”blazar” er et astronomisk fænomen, hvor energi bliver skubbet sammen med tyngdekraften i en bestemt retning. Med andre ord en kosmisk kraft, som skubber flere ting mod et større hele. Måske er det i samme ombæring en rammende beskrivelse af Christians egen drivkraft. Uforklarlig, kraftfuld og indiskutabel drift mod noget nyt og større. Måske er dagens interviewer også lidt af en nørd.

Dem der tør, skaber ringe i vandet

Blazar Capital bliver beskrevet som forretningsudvikler, brandbygger eller slet og ret virksomhedsfabrik. Christian selv kalder Blazar Capital for en slags forretningsjordemoder. Et stykke fastland for startups, som har til formål at hjælpe flest muligt gennem den svære rejse, det er at blive en etableret virksomhed.

”Iværksætteri er min passion. Det at være med til at skubbe noget i gang, som går fra at være en idé til en virksomhed. Det er inspirerende, og det har jeg nok altid synes,” fortæller han, og snakken fortsætter til Løvens Hule, og ambitionen om at udvikle både sig selv og andre. ”Programmet har både vist sig at inspirere nye iværksættere og mig selv. Man når at møde mange virksomheder i løbet af de 10 dage, programmet bliver optaget. Der er enormt meget læring i at møde så mange nye sammensætninger, og det er givende at følge med i, hvordan modige iværksættere inspirerer hinanden – og andre. Det skaber ringe i vandet, også for mig,” siger han.

Man skal kunne tåle at bide i græsset

Mens Christian sniger sig til en tår vand, og jeg suger vigtig stemning ind til senere lyrisk bravour, får vi pludselig selskab. Døren blæser op, og to mænd vælter larmende ind i skurvognen, sammen med en påmindelse om, at vi stadig befinder os midt i en meteorologisk onkelvits. Med sig har de et kæmpe kyllingekostume, som de nu ved fælles hjælp forsøger at påmontere den mindst gennemblødte af de to. ”Det skal være så stramt, at det næsten standser mit blodomløb,” brøler han, imens jeg skiftevis kigger fra dem til Blazeren fra TV, og tænker ved mig selv, at torsdage også kan være en slags mandag.

Men det lykkes til sidst at løsrive blikket fra den besynderlige maskot-situation, og komme tilbage til iværksætteriet, som Christian selv siger har været en nærmest livslang interesse. Er der en opskrift på, hvordan man får succes som selvstændig? Nej, det kan man ikke lægge sig fast på, mener han. Men en god iværksætter har alligevel nogle nøgleegenskaber, som er med til at karakterisere dem, der lykkes.

”Man skal kunne tage imod en del stød, for iværksætteri er sjældent en lige rejse. Mange skal virkelig ned at bide i græsset undervejs, og følelserne bliver skaleret, når man klarer sig godt eller dårligt.

Farvel til fordommen, hej til en ildsjæl

Jeg har for længst bestemt mig for, at min fordom om finansfolk i blazere godt kan ryge en tur i skraldespanden. I hvert fald for ham hér. Det er simpelthen ikke en smart fyr med pomadehår og en forgyldt familiehistorie, som sidder i stolen over for mig, og tænker længe over mine spørgsmål. Til sidst siger jeg det faktisk ligeud: jeg havde forventet at møde én, som havde mere hér-kommer-jeg attitude. For sådan er mit naive indtryk af succesfulde finansfolk ganske enkelt. Men det er for længst blevet tydeligt, at Christian Arnstedt er både venlig, lyttende og ydmyg … næsten til det groteske.

Han smiler ad bemærkningen, men ikke engang overrasket. ”Jeg hører det tit,” svarer han. ”Men i virkeligheden er det begrænset, hvor meget jeg går og filosoferer over, hvem jeg er. Man er et produkt af sine omgivelser. I barndommen er det familie, og i voksenlivet er det min kone, vores nærmeste venner og mine kolleger. Man bliver formet af de mennesker, man bruger meget tid sammen med. Jeg er bare et menneske, som godt kan lide at dykke ned i noget, og få mest muligt fra hånden hver dag. Og så vil jeg også bare gerne være smilende og imødekommende, så meget jeg kan. Det prøver jeg i hvert fald at være.” Citat slut. Pisse beskeden.

Find ud af, hvor din lykke er

Som et passende stop inden vores samtale slutter, bliver vi ved det med privatlivet. For med reference til de mange hatte og utømte opvaskemaskiner, så kan der ikke være nogen tvivl om, at arbejdet kan komme til at fylde rigtig meget som iværksætter, og måske vælte drømmen om en virksomhed, når man må vælge mellem privatliv og arbejde. Christian svarer med en trækken på de første ord, at der er noget om snakken. Det er meget svært at balancere sin indsats, når man har startet noget, som betyder meget for én. Men på samme måde, som under sit lynstudie, forklarer han, at det handler om systematik og at kende sine prioriteter.

”Der er mange måder at komme fra a til b på, og du må finde den smarteste måde for dig. For mig er der god balance i at arbejde meget i hverdagene, og holde helt fri i weekenden. Men nu har jeg stadig ikke børn, så jeg forstår godt, at det er en situation, der virker for mig, og ikke andre. Der er (på godt og ondt) altid noget, man kan gøre, når man har sin egen virksomhed. Men for mig, ligesom det er for de fleste iværksættere, er virksomheden er livsdrøm. Og så må du finde din egen balance, og være tro mod den. Men man må også godt huske, at livet er mere end vækst. Man bliver ikke lykkelig af 20% mere på bundlinjen. Personligt bliver jeg nærmere lykkelig af det, der sker uden for arbejdet. Men for mange er arbejdet stadig en selvrealisering, og noget man kan brænde for og have det sjovt med. Jeg mener bare, at man i lige så høj grad har behov for alt det rundt om, for at leve et helt liv.”