To lokale virksomheder i Thy finder nye måder at lave forretninger på i en tid med epidemi og lock down i samfundet.
Det er de to selvstændige virksomhedsejere Peter Hansen, PH Import i Hundborg og Jens-Peter Gøttrup, Kaffeklar i Thisted, som nu går sammen omkring udvalgte produkter.
”Vi har gået med tanken om, hvordan vi kan sælge vores produkter nu, hvor alt mere eller mindre er lukket ned i Danmark”, udtaler Peter Hansen.
Begge virksomheder henvender sig primært til erhvervslivet, men grundet Coronakrisen tager mange virksomheder deres forholdsregler og sat besøg fra leverandører på standby.
Fra erhvervskunder til direkte forbruger
Normalt sælger både PH Import og Kaffeklar produkter i hele kasser til virksomheder, men da ordrerne fra virksomhederne udeblev, tvang det de to virksomhedsejere til at tænke anderledes og tilpasse deres produkt, så de nu laver pakker med for eksempel 2-3 rengøringsprodukter til en skarp pris og kvalitetskaffe til hjemmekontoret og med lidt sødt til ganen, hvor private også kan være med på prisen.
PH Import og Peter Hansen sælger forskellige rengøringsprodukter og smøremidler direkte fra sin varevogn ude hos kunderne. Jens-Peter Gøttrup fra Kaffeklar sælger og servicere kaffeautomater og drikkevandskølere i virksomheder i Thy, på Mors og i det meste Nordjylland.
På grund af Coronakrisen er efterspørgslen på for eksempel håndsprit og hånddesinfektion særlig eftertragtet og en mangelvare, ligesom en god kop kaffe eller te man plejer at nyde i virksomheden må drikkes derhjemme. Det er dog lykkes PH Import at skaffe et parti godkendte flasker ”hånddesinfektion gel 85%” fra en dansk leverandør, som også vil være at finde i en af tilbudspakkerne.
”Vi syntes at vi har verdens bedste produkter og det skal komme alle til gavn, derfor vælger vi at sælge dem stykvis i forskellige pakker og tilføjer hånddesinfektion, til en pris hvor alle kan være med”.
”Peter har de bedste rengøringsprodukter, som mine kunder også efterspørger. Derfor er det helt naturligt, at jeg også sælger dem på min hjemmeside”, fortæller Jens-Peter Gøttrup.
Tilbudspakkerne og andre gode produkter kan købes på hjemmesiden www.kaffeklar.dk fra den 7. april.
”I denne tid gør vi lidt ekstra for kunderne og tilbyder fri fragt på tilbudspakkerne i hele april måned”, slutter de to herre af med.