CTcoin er en odenseansk virksomhed på en kæmpestor verdensscene, og de er verdensmestre til dét, de gør. Derfor kan de også se tilbage på en stor vækst og markedsandel.
Odense-virksomheden har 30 år på bagen, og kerneforretningen består af at fremstille mønttællingsmaskiner samt ’SMARTconcept’-teknologi, som helt nøjagtigt kan tælle mønter fra hele verden. Derudover sælger og servicerer virksomheden digitale køsystemer og kasseløsninger.
Ligesom alle andre virksomheder stod CTcoin midt i en global pandemi. Det betød, at størstedelen af CTcoins globale kundegrundlag stort set var lukket ned – og hvad gør man så?
I stedet for blot at sætte sig ned og vente på, at verden åbnede igen, valgte virksomheden at udnytte de kompetencer, de i forvejen havde fra deres andre produkter og teknologier.
Fokus på håndhygiejne – er kommet for at blive
Pandemien viste hurtigt et globalt paradigmeskift, hvor nærkontakt og håndhygiejne blev sat i fokus som aldrig før. Produktionen af håndsprit blev på ingen tid mangedoblet, og der var ingen tvivl om, at større fokus på håndhygiejne var kommet for at blive – også efter coronapandemien.
Man vil som virksomhed gerne byde sine gæster godt velkommen. Men mange virksomheder indså hurtigt, at det næsten var umuligt at finde en spritdispenser, som matcher resten af deres inventar og samtidig har en høj kvalitet og kapacitet.
Derfor havde CTcoin mulighed for at skabe noget, som mange virksomheder ikke kun har brug for midt i en sundhedskrise men også i fremtiden. Håndsprit var kommet for at blive, men markedet for spritdispensere var langt bagefter.
I januar 2021 kunne CTcoin derfor lancere Zenzation, som er en spritdispenser med fokus på hygiejne, høj kapacitet, dansk design og nem vedligeholdelse.
Produktet har hele 5 liters kapacitet samt et pumpesystem, som sikrer drypfri og hygiejnisk brug af produktet. Den er udviklet og produceret i Danmark med de bedste materialer, komponenter og løsninger. Alt sammen indpakket i et funktionelt og æstetisk dansk design.
Med det store fokus på design og kvalitet gør det Zenzation til en værdig del af de klassiske danske designikoner og traditioner. Zenzation skal være imødekommende, da produktet er det første, man ser, når man eksempelvis træder ind i en forhal, reception eller i en lobby.
Selvom det er en spritdispenser, skal den udstråle noget stilrent og smukt, som passer til mange virksomheders øvrige indretning.
Det handler om at udnytte sine kernekompetencer
Det er ikke kun på baggrund af coronapandemien, at CTcoin har valgt at udvide sit sortiment. De ønsker løbende at udnytte deres kernekompetencer indenfor maskiner til i høj grad at skabe pålidelige produkter med lang levetid, som både er funktionelle og æstetiske.
Det har aldrig været en decideret plan at udnytte coronapandemien, men de har fundet et hul i markedet, hvor de har kunnet gøre en forskel. Ifølge Søren Krog, som er direktør for CTcoin, er det noget, som virksomheden er sikker på, vil forblive sådan. CTcoin tror på, at med dette nye produkt kan de være med til at bibeholde folks gode vaner og rutiner med fokus på god håndhygiejne og afspritning.
– For os er det vigtigt at skabe teknologier og maskiner, som er lavet med vores værdier i fokus: Pålidelighed, holdbarhed og nøjagtighed. Vi har længe været dygtige i vores branche. Vi har tilpasset vores strategier løbende, og det har vi tænkt os at blive ved med. Vi ønsker denne gang at starte på det danske marked, men vi ser også Zenzation som et godt bud på det globale marked. Akkurat ligesom vores andre produkter. Udtaler Søren Krog og tilføjer:
– Det er ikke fordi, der ikke er nogen, som i forvejen laver spritdispensere. Men der er ingen, som gør det som CTcoin. Zenzation er ganske enkelt markedets ypperste produkt både hvad angår kvalitet, design og funktionalitet. Det er også markedets dyreste. Selvom møntvolumen er faldet i Danmark, betyder det ikke, at CTcoins rolle er udspillet – tværtimod. Der findes i dag over 2000 mia. mønter i verden som skal tælles – ikke én gang men mange gange. For os har det handlet om at være innovative og afsøge nye vækstområder. Derfor kan vi med store forventninger rette blikket mod Zenzation.
Zenzation står i dag allerede ude hos mange danske virksomheder og institutioner. Man kan købe Zenzation hos flere forhandlere eller direkte hos CTcoin.