Er du iværksætter eller ejer af en lille virksomhed, der har fået fart på for tiden? Måske er punktet nået, hvor du har fået kontorer, eller er rykket ind i et kontorfællesskab. Nu har du endelig et sted at holde in-house møder og kan invitere kunder, partnere eller relationer på besøg. Men at holde et kundemøde er som så meget andet i erhvervslivet en kunst, der skal mestres, og kræver den rigtige forberedelse.

Kontorets indretning

Hvordan kunden fandt jer er en ting. Måske begyndte I på online annoncering, gennemførte opsætning af GA 4 og ledte kunden frem til virksomheden for at lande konverteringen. Eller måske er det ikke bare en kunde, men en fremtidig partner du har kendt eller korresponderet med længe, og som du nu endelig skal møde for at aftale, hvordan I sætter samarbejdet i gang.

Hvem og hvordan er ikke det vigtige, det vigtige er, at der er folk på vej i huset, og virksomheden derfor skal præsenteres rigtigt frem. Og om det gøres rigtigt kan betyde meget for mødet.

Har du pladsen til mødet?

Kommer kunden ind til et rod, hvor der kun lige er plads til jeres lille hold medarbejdere, eller et lækkert indrettet kontor? Ideelt har du afsat et hjørne med sofaer eller stole rundt om et bord, så du kan byde kunden på noget af drikke og et sted at sidde. Uanset hvad skal kunden føle, at lokalet er indbydende. Den gode samtale starter nemlig med et godt indtryk, så sørg for at have det nye kontor indrettet, så det afgiver præcis sådan et.

Bør du tage mødet ude eller hjemme?

Hvis kontoret ikke er helt klar, kan du også tage mødet ude, eksempelvis på en restaurant eller café. Nogle steder kan man også slet og ret booke mødelokaler til netop dette formål, og her har man så fordelen af, at lokalet allerede er optimalt indrettet til at holde et møde.

Ofte er der muligheden for at booke et mødekale et sted, hvor der er en restaurant. Det er også en fordel, du kan overveje, hvis du stadig kun er ved at finde kontorer. De lokaler, du vælger, er mere end bare et sted at være, men også et sted at vise forretning frem med for de rigtige parter. Gå fremad med beslutsomhed, og sørg for, at et halvhjertet kundemøde ikke sætter virksomhedens fart ned.