Erhvervsfronten er et dansk erhvervsmedie, som udgiver erhvervsnyheder til og fra erhvervslivet. Målet med mediet er at formidle værdifulde artikler ud til læsere, som interesserer sig for iværksætteri, investeringer, innovation, ledelse og generel virksomhedsdrift. Dertil er der også en sektion med gratis værktøjer, hvor man kan finde forretningsmodeller, virksomhedsteorier og gratis skabeloner, som man kan benytte til at udvikle sin virksomhed.
I de senere år er der sket en stigning af succesfulde danske iværksættere, og det lader til, at der kommer flere og flere. På Erhvervsfronten er der også et øget fokus på netop inspirerende iværksættere, som fortjener en øget opmærksomhed. De fleste iværksættere har nogle interessante erfaringer, som kan skabe en stor værdi for andre iværksættere. Derfor udgives der også artikler om iværksættererfaringer.
Indehaver af Erhvervsfronten
Skaberen af Erhvervsfronten er Tobias Elleholm, som er iværksætter og Digital Marketing Specialist. Tobias er hverken uddannet i kommunikation eller inden for journalistik, men har en Professionsbachelor i Innovation & Entrepreneurship. Iværksætteri har altid været interessant emne for Tobias, og derfor har Tobias altid gang i flere projekter. Udover Erhvervsfronten er Tobias også indehaver af selskabet Copenti ApS.
”Jeg har valgt at starte Erhvervsfronten fordi jeg har en stor interesse for det danske erhvervsliv og iværksætteri. Målet med Erhvervsfronten er at formidle værdifulde nyheder, guides og indhold til vores læsere. Mange af de etablerede erhvervsmedier er betalingsmedier, og eftersom jeg selv er ung og har været studerende ved jeg, at det er de færreste unge som abonnerer på erhvervsmedier. Dette gør også, at interessen for erhvervslivet og nyheder er dalende. Dette vil jeg ændre.
Erhvervsfronten er et 100% gratis medie, og vi er finansieret gennem vores reklamer og sponsoreret indhold, samt donationer. Vi ønsker at nå ud til den yngre generation, og formidle nyheder på en overskuelig måde. Dette gør vi bl.a. ved at udgive artikler om forretningsmodeller, hvor man kan downloade gratis skabeloner, som unge businessstuderende kan benytte til deres opgaver.”