Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen.

Fremtidsklar, bog, fremtids klar, Bizz UpHvad former fremtiden, og hvordan kan vi trives i den?

I FREMTIDSKLAR skitserer Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen, hvilke vilde fremskridt verden står overfor – blandt andet inden for anti-aging, kompakt landbrug, kunstig intelligens og radikalt nye energiløsninger. De to forfattere kommer tillige med håndfaste prognoser for, hvornår kommende teknologier vil bryde igennem og ændre vores verden. Med afsæt i forventningen om vedvarende hastig forandring fortælles, hvordan vi

mennesker kan blive fremtidsklare. Det handler blandt andet om at navigere ud fra værdier, lære at blive heldig, at tænke eksponentielt og at tackle modgang – og

det uventede. Slutteligt kigger forfatterne på, hvad organisationer kan gøre: Hvordan struktureres de, så de trives i en eksponentiel verden?

OM FORFATTERNE

LARS TVEDE (f. 1957) er investor, prisbelønnet serieiværksætter og futurist. Han har stiftet/medstiftet 13 virksomheder, herunder venture fonden Nordic Eye samt forecastingfirmaet Supertrends AG, som bruger AI og crowdsourcing til at skitsere og visualisere innovation og supertrends. Desuden forfatter til 17 andre bøger, herunder Bobler, bullshit og børsfest, Det kreative Samfund, Kriser, Krak og Kaviar, Iværksætter og Supertrends.

NICOLAI CHEN NIELSEN (f. 1987) er rådgiver, iværksætter, og foredragsholder inden for lederudvikling og fremtidens organisationer. Han er Partner hos Supertrends AG og tidligere Associate Partner hos McKinsey

& Company, hvor han var ansvarlig for McKinseys forskning i ledelse og leverede udviklingsprogrammer, der hjalp mere end en million medarbejdere. Forfatter af bøgerne Leadership at Scale og Return on Ambition,

som af GetAbstract blev shortlistet som en af de fem bedste blandt 10.000 bøger i 2021 og vandt guldmedaljen i den amerikanske Benjamin Franklin Book Award 2022.

 

Fakta om udgivelsen:

Forfattere:               Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen
Udgivelse:                22. september 2022
Forlag:                      Politikens Forlag
Omfang:                   312 sider
Vejl. pris:                  350,00 kroner