Foto: Anne Kring (www.annekring.dk)
Når man siger unge VVS’ere og fastfood, så tænker man typisk på burgere, pizza og cola. Men nu er fastfood pusheren, Hungry-stifter Morten Larsen også klar med vitaminer til hjernen. Morten Larsen investerede i det nystartede IOspect i foråret 2019, og henover sommeren er det lykkedes tech firmaet at få deres VVSpect app med som pensum, på fagskolernes svendeprøver på VVS-uddannelsen.
“Det er vigtigt at tech virksomheder er med til at gøre livet nemmere og bedre for alle mennesker. I fastfoodbranchen gør vi det nemt og bekvemt at tanke ny energi til kroppen, så man hurtigt kan komme videre. Men vi skal også ha’ vitaminer til hjernen, og det kan vi få med nye intelligente digitale løsninger som aktiverer brugeren,” siger Morten Larsen og fortsætter, “Mange bruger stadigvæk papirskabeloner til serviceeftersyn, men det bliver hurtigt en sovepude fordi de er statiske og fastlåste. Med de nye intelligente løsninger som VVSpect, hjælper vi VVS’eren samtidig med at vi tvinger ham til at tage aktivt stilling til serviceeftersynet”.
VVSpect er en app der hjælper VVS’ere med serviceeftersyn af varmekilder. Man bliver ledt igennem en række spørgsmål som er baseret på tidligere svar. Det giver et væsentligt bedre serviceeftersyn, og ved sagens afslutning kobles alt sammen i en pdf rapport, som kunden får inkl. fotodokumentation af det udførte arbejde.
Fagskolerne i Aarhus, Herning og Roskilde har taget VVSpect til sig og nu er appen, der udviklet af IOspect, på skoleskemaet som en del af pensum til svendeprøven.
Jan Høilund fra IOspect siger “Når jeg er ude på fagskolerne møder jeg ofte en begejstring fra både lærer og elever, når de ser hvor dynamisk VVSpect er. Meget ofte er en papirskabelon begrænsende og sjældent dækkende. Det er helt tydeligt at de unge lærlinge intuitivt forstår hvad digitale løsninger kan, både når det gælder det at lette arbejdsgangen, men også i forhold til at kunne levere et professionelt og værdifuldt produkt”
Henover efteråret har fremtidens VVS’ere arbejdet med digitalisering på fagskolerne og IOspect har stillet gratis licenser og servicesager til rådighed for både elever og lærere.
“Vi ved at mange brancher stadigvæk mangler en del før de er digitaliserede og håndværks brancherne er ingen undtagelse. Hvis vi kan hjælpe branchen og individet, så gør vi det gerne ved at stille ressourcer gratis til rådighed, ” Siger Jan Høilund og fortsætter “Jeg tager meget gerne afsted til fagskolerne og holder kurser og uddanner lærerne uden beregning. Vi ser det som en fordel for alle parter at vi er sammen om at gøre tingene bedre og nemmere.”
Se mere om VVSpect her: https://www.vvspect.dk/
Baggrundsinfo:
Ejerkredsen i IOspect ApS består af co-founder Jan Høilund Christensen, co-founder Jakob Conway-Blake, investor Morten Larsen, investor Michael Larsen og investor Thomas Ruhnau. IOspect udvikler software til mobile enheder, hvor målet er at optimere arbejdsgange som før var omstændelige og tidskrævende. En intuitiv brugeroplevelse med intelligente spørgsmål og svar, koblet med suveræn support og en meget attraktiv afregningsmodel, gør at IOspect står som en central spiller på flere markeder.
Kontakt:
Jan Høilund Christensen
CEO & Co-founder
IOspect ApS
Mob: +45 4290 9006
jan@iospect.dk
Se mere på www.iospect.dk