For nogle mennesker har E-sport og sport intet tilfælles. Men er det muligt at kombinere fysisk aktivitet og online spil til en helt ny spiloplevelse – noget som kan ramme alle aldre og størrelser?

Denne udfordring har Christian Thostrup, der er CEO og medstifter af JABII i samarbejde med Giang Le, valgt at tage op og vil derfor fusionere den fysiske aktivitet med den digitale gaming, og dermed skabe en helt ny oplevelse, hvor alle øvede og uøvede i alle aldre kan være med.

JABII sendte sine første produkter ud til kunder i december 2020, og allerede nu får man positive tilbagemeldinger fra spillere, der har prøvet at spille og kæmpe med det. I midten af januar medvirkede i JABII Løvens Hule. Det blev dog ikke til en investering fra løverne, men til gengæld blev det til masser af værdifuld eksponering i tv’s gode sendetid. Derudover har JABII også har været vist i Go’ Morgen Danmark hele to gange, ligesom udenlandske distributører og producenter som er interesserede i at få licens til produktet, allerede har haft kontakt til Christian og Giang.

JABII, gaming, fitness, løvens hule, Bizz Up

Historien bag JABII

Baggrunden for JABII startede, da CEO og medstifter af JABII, Christian, var træt af at hans børn altid sad med iPad’en og ikke var fysiske i deres leg. Derfor designede han en forlænget boksearm med fjedre, der gør, at uanset, hvor hårdt man slår mod modstanderen, gør det ikke ondt.

“Jeg ville skabe en oplevelse for mine børns generation. Ikke ved at stoppe den digitale bølge men ved at bruge den”, fortæller Christian, og dermed kombinerede han gaming med aktivitet ved at nytænke den fysiske leg for børn og voksne. Ambitioner har Christian og Giang naturligvis for JABII. Ud over at sælge det på deres eget website, vil de på sigt også gerne i kontakt med detailhandlen. Herudover tænker de JABII som en social sport ude i virksomhederne.

”Det kræver ikke meget plads, og det er et oplagt spil at lave virksomhedsturneringer i, hvor alle kan deltage. En kamp varer typisk 45 sekunder. Dem spiller man et aftalt antal af – nok til at få sved på panden og pulsen op men også fint, hvis det skal spilles i en pause på jobbet”, fortæller Giang til Pia Finne fra Sportsbranchen.dk.

På længere sigt har de to ambitioner om at gøre JABII til en sport, der kan dystes på konkurrenceplan, og de ser også JABII lanceret i e-sports verdenen, evt. som et fysisk pauseelement under de store e-sportsturneringer.

En aktiv og digital spiloplevelse

JABII Group modtog hurtigt en henvendelse fra Discovery Channel, da tv-kanalen havde set nogle af deres videoer på YouTube. De fløj derfor hele vejen til Danmark, for at interviewe holdet bag opfindelsen – og endnu vigtigere, for at teste den. Historien resulterede i mediedækning fra over 100 medier såsom LADbible, BuzzFeed, Mashable og Now This News – i alt blev det til mere end 70 millioner interaktioner på de sociale medier.

JABII er et interaktivt kampspil fyldt med adrenalinsus, hurtige bevægelser og strategiske slag. JABII er en højteknologisk kombination af sensorpakket sportsudstyr og en udvidet app, der skaber sociale, aktive og sjove gaming kampe i virkeligheden.

Teknologierne og specifikationerne

Gennem konstruerede sensorer, Bluetooth og softwareteknologi kan den tilsluttede app og JABII spore alle dine bevægelser fra knytnæve til det afgørende sidste slag. JABII indeholder en blød gummi front og 60 indbyggede fjederspoler, der styrker dine slag, justerer kraften ved stød og reducerer tyngdekraften, uanset din styrke eller kropsstørrelse. Dette øger sikkerheden, og sikrer en sjov oplevelse, hvor sejren er mere afhængig af teknik end ren slagkraft.

I appen er det muligt at tilpasse LED-spiller farver, så de både kan ses i appen og på din JABII. Derudover kan man se ranglister og spillerstatistikker, oprette kampe med egne regler i kamp-mode, samt optage kampe i AR-stil, så de kan deles med ens venner på de sociale medier.

JABII, gaming, fitness, løvens hule, Bizz Up

Lavet i samarbejde med brugerne

JABII blev udviklet i København, i samarbejde med den non-profit fysiske aktivitets organisation DGI, Innovationsfonden (Danmark) og Roskilde Festival – og er blevet testet af en række slutbrugere i forskellige aldersgrupper, blandt andet på lokale skoler og universiteter. Testene resulterede i smarte tilpasninger og bedre holdbarhed af produktet.

Afhængigt af betragterens øjne, kan JABII ses som en adgang til markedet for Smart Toy, som ifølge, IDATE Digiworld, menes at se eksplosiv vækst i fremtiden. Den globale vækst alene for dette marked rammer 22% årligt – sammenlignet med kun 1% vækst på det traditionelle legetøjsmarked. Markedsværdien forventes at tredobles hen mod 2022.

Den eksplosive stigning som ses i markederne for Gaming og Smart Toy er ikke de eneste interessante tendenser for JABII; Som et resultat af COVID-19-pandemien er salget af aktive spil og fitness udstyr steget kraftigt. Nogle produkter oplevede en stigning i salget på 2000% sammenlignet med 2019, og aktive spil såsom Nintendos Ring Fit Adventure var endda udsolgt i flere måneder. Tidspunktet kan på mange måder ses som værende perfekt, for at et ungt spil kan udfordre Nintendo, der har siddet på tronen inden for Active Gaming i mere end et årti.