Mette Frederiksen lukkede, den 11. marts 2020, Danmark ned, en skelsættende dag for langt de fleste danskere. En dag der blev startskuddet for en lang periode med bekymringer og markante omstillinger for langt de fleste virksomheder.
Men nu står vi her. Med et erhvervsliv på vej op af Corona afgrunden og skal gøre status for de virkninger som Corona har haft, men som med så meget andet – er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Specielt på onlinefronten har Corona på mange måder bidraget til en positiv fremgang. Noget som tre nordjyske/jyske onlinebaserede virksomheder i den grad kan nikke genkendende til.
Med24
“Vi måtte ansætte mere end 50 personer, for at kunne håndtere de mange ordrer”, siger Nils Træholt direktør hos Med24.
Med24 er en nordjysk online helsebutik, med base i Løkken. Med24 er stiftet af barndomsvennerne Nils Træholt og Kristian Brinckmann, og hjemmesiden gik online tilbage i efteråret 2005. De har i dag mere end 18.000 produkter indenfor både apoteksvarer, helsekost og en række andre ’helse-kategorier’.
Nedlukningen i marts 2020, blev startskuddet til en kæmpe omvæltning for Med24;
“Det hele begyndte, da regeringen lukkede samfundet ned tilbage i marts 2020. Herefter ville alle handle på nettet, og efterspørgslen på vores varer steg kraftigt. Hvorfor vi i løbet af få uger måtte ansætte mere end 50 personer for at håndtere de mange ordrer. Hjemsendte medarbejdere fra de omkringliggende virksomheder blev hentet ind, hvilket betød udfordringer for alle eksisterende medarbejdere, som lige pludselig måtte tage et større ansvar”, siger direktør Nils Træholt.
Nils Træholt husker at; hele organisationen tog mere ansvar og voksede med opgaven, men det var også nogle hårde måneder.
På trods af nogle hårde måneder, var alle opgaver som Med24 måtte tackle i forbindelse med Corona dog af positiv karakter, modsat de mange mennesker og virksomheder, som tabte på krisen.
En anden udfordring som Med24 oplevede var de fysiske rammer for virksomheden, hvor især lagerpladsen var et stort problem. Et lagertelt måtte anskaffes, og den nærliggende gokarthal blev lejet for i et lyntempo at indrette en ekstra pakkelinje.
“Der blev næsten arbejdet i døgndrift og udfordringerne hobede sig op, men alle hjalp til og vi lærte på få måneder, hvad vi ellers ville lære på flere år. Vi ser dog frem til en roligere tid, når genåbningen nu heldigvis er i gang”, konkludere Nils Træholt.
BOBO
En anden nordjysk virksomhed, der har oplevet de positive virkninger af Corona, er BOBO – Din online møbelbutik.
“Vores fremgang har været rigtig god under Corona, og Corona har tydeligvis givet et boost til vores forretning”, siger Christian Østergaard medindehaver af BOBO.
Boboonline er en nordjysk virksomhed som forhandler møbler online. Historien om BOBO startede tilbage i 2008, som en fysisk møbelbutik opstartet af far og søn. I 2010 udvidede man med en webshop, et koncept der kørte frem til 2015, hvor man valgte at gå andre veje. Hvorfor BOBO blev sat til salg, i den forbindelse slog de nuværende indehavere Nicolai og Christian Østergaard til. Dog med en noget anden plan for forretningen. Webshoppen har udviklet sig lige siden og har i dag mere end 20.000 forskellige varer. BOBO har i skrivende stund salg i Danmark og Grønland, men heller ikke her er der meget nordjysk beskedenhed over de to brødre, hvis ambition er at blive nordens største- og bedste møbelwebshop.
Som med Med24 blev nedlukningen i marts 2020 også startskuddet til en markant fremgang for BOBO.
“Vi har siden nedlukningen i marts 2020, mere end fordoblet vores antal af fuldtidsansatte, så der har været knald på”, Christian Østergaard medindehaver af BOBO.
Corona perioden har for BOBO været en yderst lærerige periode. “Vi har lært en masse af Corona, hvor noget af det vigtigste har været, vigtigheden af at have medarbejdere der kan tage over for hinanden. Ting skal ikke kun ligge oppe i hovedet på den enkelte, en tendens der som selvstændige har præget os lidt. Når en medarbejder ikke kan komme på arbejde grundet karantæne, sygdom eller noget helt tredje for den sags skyld, så skal det gerne være muligt for andre end mig selv at tage over på opgaven,” siger medindehaver Christian Østergaard.
Corona har altså uden tvivl haft en positiv effekt for BOBO, men det betyder dog ikke at det har været helt uden problemer. “Rent business wise har Corona givet et boost for vores salg, så det har været godt for forretningen. Men det har også været en hård periode der specielt har krævet meget af vores medarbejdere i kundeservice. De har hele tiden skulle holde kunder informeret, for det er bestemt ikke alle varer der har været lige nemme at få hjem”, konkludere Christian Østergaard.
RITO.dk
Under Corona fik mange tid til at udforske nye eller glemte hobbies, hvorfor Rito – Garn og Hobby også oplevede en positiv effekt af Corona.
“Vi har fundet alle ”hullerne i osten”. Vi var af den overbevisning, at vi havde helt styr på alle vores processer, men den enorme travlhed, som vi har oplevet i forbindelse med Corona, har vist os, hvor vi kan ændre arbejdsgange,” siger Dennis Drejer indehaver af Rito.
Rito er en online-shop med salg af garn- og hobbyartikler. Garn eventyret startede tilbage i januar 2014 og virksomheden beskæftiger i dag 90 ansatte på fuldtid. Rito har siden deres start tilbage i 2014 vundet flere fornemme priser for deres webshop, her i blandt en af de fornemmeste priser i branchen, nemlig Guldprisen, som de modtog i 2019. Igen i september måned 2020 blev de tildelt Børsens Gazelle for deres flotte vækst.
Rito har under Corona tredoblet omsætningen, et stort resultat der dog også afspejler at Rito allerede inden Corona var på raket fart fremad. Den store fremgang i omsætningen, gjorde også at Rito måtte ansætte flere medarbejdere. Hvorfor de under Corona gik fra 37 ansatte til 120 ansatte da de var flest. Det tal er dog faldet og Rito beskæftiger i dag 90 ansatte.
Stigningen i antallet af medarbejdere var dog ikke helt uden udfordringer:
“Vi har også lært, at det er rigtig vigtigt at screene alle medarbejdere vi ansætter uanset hvor travlt vi har. Da Corona ramte ansatte vi 20 personer uden at have samtaler med dem. Det ødelagde vores sammenhold på lageret. Det har taget os over et år at bygge op igen”, konkludere Dennis Drejer indehaver af Rito.
Hjemmearbejde har været et stort omdrejningspunkt for Corona, nogle har været glade for det og andre ikke. Men for Rito har det kun optimeret deres måde at arbejde på.
“Vi har fået testet vores hjemmearbejde setup og sikret, at vi kan arbejde alle steder fra”, siger Dennis Drejer indehaver af Rito.
Hjemmearbejdsdage har altid været en del af måden Rito arbejder på, men nu bliver det brugt mere og de har fået optimeret måden de gør det på. Hvis man spørg Rito hvad de har fået ud af Corona, så er svaret klart, “vigtigst af alt er, at vi er kommet styrket ud på den anden side”, slutter Dennis Drejer indehaver af Rito.